|
Titel
3
|
At fortælle om krig (moderne problemstilling)
For bystaten Athen, som er den vi har flest kilder og tekster fra, og derfor kender bedst, gjaldt det i arkaisk og klassisk tid, at bystaten var involveret i større eller mindre krige et sted mellem 2 ud af 3 år og 3 ud af 4 år, og at den længste sammenhængende periode uden krig var 10 år.
Dette er ikke kun noget, der gælder for ”gamle dage”. Der er steder i verden, hvor det også i dag er hverdagen. I Europa har vi haft en periode på omkring 75 år uden krig mellem lande, hvilket nu har ændret sig med situationen i Ukraine. Dette betyder dog ikke, at vi har været ukendt med fænomenet krig, da det har indgået i rigtigt mange nyhedsudsender, i film, i litteratur og andre kunstarter. Det rejser spørgsmålet: Hvordan fortæller man om krig?
Karakteristisk for den antikke græske tilgang til at fortælle om krig er at forfatteren på en gang skriver historie og fortæller historier. Spørgsmålet ”Hvordan fortæller man om krig?” undersøges ved at tage udgangspunkt i elevernes moderne kendskab til emnet, hvad enten det er via nyhedsformidling, faget historie eller film og bøger om krig i denne debat inddrages Shaws ”Achilles in the Trench”, der med sin parallel mellem første verdenskrig og den trojanske krig leder os tilbage til antikken, hvor der læses tekster af forfatterene/historieskriverne Herodot, Thukydid og Xenofon.
Herodots beskrivelse af Perserkrigen er det først kendte (bevarede) eksempel på at lave en fortælling om krig i prosaform, fra Herodot følges historieskrivningens tilblivelse og udvikling hos Thukydid og Xenofon. Hermed følges bevægelsen fra mythos til logos i historieskrivningen, ligesom vi kan holde idealbilledets af det athenske demokrati i Thukydids udgave af Perikles' Gravtale op overfor Xenofons beskrivelse af "Feltherreprocessen"
Afslutningsvis ser vi dels på vores egen tid med fokus på beskrivelser af krig i litteratur og film og dels på hvordan grækernes historiefortælling startede med epos, her repræsenteret af det Pseudo-Homeriske epyllion Batrachomyomachia.
Den undersøgende tilgang til spørgsmålet om Hvordan fortæller man om krig? har disse fikspunkter:
- Afkodning af genren
- Hvordan fortælles der om krig her?
- Athen i krig i det 5. årh. fvt.
- Gudernes rolle
- Værdier i forhold til krig og kriger(e)
- Verdenssyn – er forklaringerne baseret på mythos eller logos?
- Hvad lærer det os om det oldgræske kultur og samfund?
Basistekster:
Herodot:
1. bog kapitel 1-4 oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø fra Herodots historie siderne 23+24 (2 sider)
7. bog kapitel 32, 34,35, 45, 46, 56, 60, 61 samt 130-144 i Herodot i udvalg, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø siderne 49-59 (11 sider)
Thukydid:
Perikles’ Gravtale fra Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ”siderne 77-86 (10 sider)
Fremstillingens Metode fra Claus Friisberg: Thukydid: krig og politik - den peloponnesiske krig i udvalg siderne 17-19 (3 sider)
Xenofon:
Hellenika1.7.1-35. Feltherreprocessen i 406 fra Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ”siderne 86-93 (7 sider)
Batrachomyomachia oversat af Marcel Lysgaard Lech I Homeriske Genklange siderne 98-109 (12 sider)
I alt 45 siders basistekst
Perspektivering
Patrick Shaw-Steward ”Achilles in the Trench” (ca. 1915)
Uddrag af Erik Marie Remarque: Intet nyt fra Vestfronten kapitel 1, s. 5-12
Trailer fra elevernes selvvalgt trailere fra krigsfilm (fremlæggelse) liste
Den 9. april
Hacksaw ridge
Jarhead
Dunkirk
Good morgning Vietnam
Supplerende stof:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Historiografi siderne 55-79
Mogens Herman Hansen ”Kilder til demokratiet i Athen ” introduktion af Gravtalen og Feltherreprocessen siderne 27-33
Marcel Lysgaard Lech: Om Batrachomyomachia I Homeriske Genklange siderne 157-160
|