Holdet 3ab ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lise Lysholt Hansen
Hold 2025 ol/ab (3ab ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mytologi
Titel 2 Rejsen - Odysséen
Titel 3 Kvinder og magt - Medea
Titel 4 Den antikke skulptur og dens efterliv
Titel 5 Filosofi - eros og det skønne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mytologi

Faglige mål:
- kendskab til de antikke grækeres verdensopfattelse og anvendelse af myter
- forståelse af myten som ætiologisk og centrale begreber som succesionsmyte, skabelsesmyte og kulturhero
- kendskab til romernes anvendelse af græsk litteratur og græske myter i deres litteratur
- kendskab til Hesiod og det didaktiske epos
- kendskab til forfatteren Ovid og Ovids brug af genren epos
- indsigt i forskellen mellem græsk og romersk litteratur og den romerske litteraturs afhængighed af den græske
- kunne trække linjer fra de antikke myter til europæisk kultur og kunsthistorie

Kompetencemål:
- søge og udvælge relevante informationer og billeder om de græske guder
- præsentere fagligt stof vha. power point

Indhold:
Forløbet starter med en kort introduktion til de græske gudinder og guder og grækernes verdensopfattelse. Eleverne arbejder i mindre grupper/par omkring oplæg om de olympiske guder samt enkelte andre mytologiske emner. Derefter undersøger vi gennem læsning af Hesiods "Theogonien" grækernes opfattelse af guderne og verden. Her vil vi fokusere på skabelsesmyten, successionsmyter, kulturheroen og den aitiologiske myte.
Vi bevæger os dernæst videre til romernes brug af de græske myter og læser Ovids "Metamorfoser", Apollo og Daphne, Diana og Actaeon samt Narcissus og Ekko. Her er fokus på den litterære brug af myterne, på den psykologiske forståelse af mennesket og på Amors rolle.

Antikke kernetekster
Hesiod "Theogonien", oversat af Lene Andersen (Klassikerforeningens Kildehæfter, 1998), vers 104-210 og vers 453-616 (3,5 s. + 5 s.)
Ovids "Metamorfoser", oversat af Otto Steen Due (Gyldendal, 2005):
Apollo og Daphne I, vers 452-567 (3,5 s.)
Diana og Actaeon III, vers 131-252 (4 s.)
Nacissus og Ekko III, vers 341-510 (5,5 s.)

I alt: 21,5 sider

Perspektivtekst
Uddrag af Bjarne Reuter "Lille spejl på væggen der" (1983) fra Ove Benn og Jørn Jacobsen "Mytemotiver i dansk litteratur" (Systime, 2005) (3 s.)
Magtens Korridorer: "Pandora" (2007) https://www.youtube.com/watch?v=s8yvJLFSrA4 (1 s.)

I alt: 4 sider

Baggrundsmateriale
Om Hesiod og Homer som historiografer, romersk epos og Ovid i Jens Refslund Poulsen og Brian Andreasen: Paideia s. 31, 37-38 og 58-59 (5 s.)
Om synsvinkel og det mandlige blik fra Sara Arendt Svenningsen og Lasse Ager Pedersen: "Latinbogen" (Systime, 2022) s. 222-223 (1 s.)
Guderne: uddrag fra "Græske guder og helte" om de olympiske guder og Hades samt internettet

I alt: 6 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Rejsen - Odysséen

Faglige mål
- Opnå indgående viden om Homer, epos og den mundtlige tradition
- Arbejde med rejsen som dannelse og identitetsskabelse i forhold til Odysséens figurer og nutiden
- Arbejde med vigtige begreber som xenia, det græske helteideal og de græske skæbnebegreber

Kompetencemål
- Læse og analysere svære tekster
- Anvende fællesdokument som redskab til læring
- mundtligt præsentere en næranalyse og fortolkning vha. power point og indtaling

Indhold
Med udgangspunkt i Odysséen vil vi arbejde med metrik (det daktyliske heksameter), epos som genre og den mundtlige tradition. Her er begreber som epithet, patronym, homerisk lignelse og formelvers centrale.
Vi vil se på Telemachos' rejse som dannelsesrejse og på Odysseus' rejse som opdagelsesrejse og hjemrejse (nostos). Det homeriske helteideal med begreber som kleos (ry), time (ære), andreia (mod), areté (bedsthed), kalokagathia (smuk- og godhed), oikos (slægt), olbos (velstand/rigdom), veltalenhed osv. inddrages i fortolkningen af karaktererne Odysseus og Telemachos, mens det græske gæstevenskab (xenia), den centrale modsætning mellem græker og fremmed/barbar (civilisation >< det uciviliserede), forholdet mellem Athene og Poseidon, grækernes syn på bryllup/mand-kvinde-forholdet/hierarki og alder vil blive inddraget i forbindelse med den overordnede analyse og fortolkning af "Odysséen". Endelig inddrager vi også de græske skæbnebegreber hybris (overmod), ate (forblindelse), nemesis (hævn), tyche (held/tilfælde) og moira (lod) i forhold til tolkningen af karaktererne.
Som perspektivering til rejsen som dannelse læser vi digtet "Ithaka" af Konstantinos Kavafis og ser filmen "O Brother, where art thou?".

Kernetekst
Homer Odysséen oversat af Otto Steen Due
1. sang vers 1-444 (s. 7-18) (12 s.) - sidetal rettes
3. sang vers 1-242 (s. 29-35) (7 s.)
6. sang 1-331 (s. 75-83) (9 s.)
9. sang vers 105-566 (s. 110-121) (10 s.)
23. sang 1-240 (s. 290-295) (7 s.)

I alt 45 sider

Perspektiverende materiale
Konstantinos Kavafis: Ithaka (1 s.)
Elverskud (3 s.)
O Brother, where art thou? (Coen-brødrene, 2000) (10 s.)

I alt: 14 sider

Supplerende materiale
Lærerproduceret ppt og kahoot om Homer og epos.
Klip fra tv-filmen "The Odyssey" (1997, instrueret af Andrei Konchalovsky)
Lærerproduceret oversigt over Odysséens guder og vigtigste personer
Jens Refslund Poulsen og Brian Andreasen: Paideia s. 16-29 (13,5 s.)

I alt: 13,5 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Kvinder og magt - Medea

Faglige mål:
- nærlæsning, analyse og fortolkning af Medea
- kendskab til tragediens opbygning og formål
- kendskab til mand-kvindeforholdet i det antikke Grækenland
- kendskab til de græske skæbnebegreber: hybris, ate, nemesis, sofrosyne, tyche og moira
- overfladisk kendskab til forskellen på tragedie og epos

Kompetencemål:
- kunne trække lange linjer mellem antikken og senere litteratur, her Shakespeare
- nærlæse antikke tekster med inddragelse af relevante begreber

I læsningen af Medea fokuserer vi på det typiske mand-kvindeforhold og på kvindeidealer og på Medeas afvigelse herfra samt forholdet mellem græker og barbar. Forholdet mellem græker og barbar styrker elevernes kompetencer i forhold til Globale Gymnasier, hvor der arbejdes med kulturmødet. Her spiller det græske begreb gæstevenskab (xenia) også en rolle. Dette har vi desuden arbejdet med i Odysséen. Derudover ser vi på hybris-nemesis, sofrosyne (selvbeherskelse) og på grækernes skæbneopfattelse (tyche og moira). Vi diskuterer også spørgsmålet om Medeas skyld.

Endelig perspektiverer vi den atypiske kvinde Medea til Shakespeares Lady Macbeth, hvor vi sammenligner de tos motiver, egenskaber og udvikling.

Kernetekster:
Euripides' Medea (oversat af Garff og Hjortsø) s. 7-68 (62 s.)

I alt: 62 sider

Perspektiverende materiale:
Shakespeare Macbeth (oversat af Niels Brunse), akt 1 scene 5-7, akt 2, scene 2 og akt 5, scene 1. (8 s. + 4 s. + 4 s.)

I alt: 16 sider

Supplerende materiale:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia (Gyldendal 2013) s. 101-111 om tragedie og Euripides (10,5 s.)
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia (Gyldendal 2013) s. 115-116 om Aristoteles' dramateori (2 s.)
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia (Gyldendal 2013) s. 142-146 om sofisterne (3,5 s.)
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia (Gyldendal 2013) s. 69-70 om grækernes skæbneopfattelse (2 s.)

I alt: 18 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Den antikke skulptur og dens efterliv

Formål
Forløbets formål er at introducere eleverne til skulpturanalyse af græske og romerske skulpturer. Her er elevernes autopsi, selvsyn, i fokus samt træningen af, hvad man kan bruge øjnene til i analysen af skulpturerne.

Faglige mål
- Opnå indgående viden om den antikke skulpturs forskellige perioder samt centrale begreber i den forbindelse.
- Analysere skulpturer efter en fast model (formalanalyse).
- Kunne analysere og fortolke antikke skulpturer i deres egen kontekst samt trække lange linjer til senere tiders skulptur.
- Kunne fortolke og perspektivere den antikke skulptur i forhold til menneskesyn og verdensbillede såvel i antikken som i senere tider.
- Kunne sætte den græske og romerske kunst i forhold til den læste græske litteratur.

Kompentencemål
- Selvstændigt kunne udvælge materiale om, præsentere og perspektivere antikke skulpturer.

Indhold
Vi fokuserer på den græske skulptur og dens udvikling fra de arkaiske kouroi og korai til den romerske Augustus Prima Portastatue, både i teknik, stil, æstetiske krav og idealer. Vi arbejder med de særlige kendetegn for perioderne arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og romersk. Begreberne stiliseret, idealiseret, naturalistisk og realistisk introduceres og anvendes som overordnet beskrivelse af skulpturerne.
I perspektiveringen fokuserer vi på perioderne renæssance, barok og nyklassicisme og inddrager desuden nazismens brug af antikken og moderne kunst i form af Christian Lemmerz. Vi diskuterer, hvilken betydning den antikke kunst har haft for senere idealer og kunstopfattelser, og hvordan den har påvirket eftertiden.

Materiale
Basisskulpturer (alle de lærergennemgåede skulpturer findes i ppts)
Arkaisk skulptur:
Met-kouros (ppt)
Kleobis og Biton (ppt)
Anavyssos-kouros (s.50 fig. 32)
Kalvebæreren (ppt)
Aristodikos-kouros (s. 50 fig. 33)
Berliner-koren (s. 51 fig. 34)
Peplos-koren (s. 51 fig. 35 og 36)
Chiotissa-koren (s. 51 fig. 37)
Euthydikos' kore (ppt)

Tidlig klassisk:
Kritiosdrengen (s. 95 fig. 72)
Vognstyreren (s. 96 fig. 73)
Artemisionguden (s. 98 fig. 77)
Diskoskasteren (s. 98 fig. 76)

Højklassisk:
Doryforos/Spydbæreren (s. 135 fig. 114)
Sciarra-amazone (romersk kopi af græsk original fra ca. 440-430 f.Kr.) IN 1568 Glyptoteket (ppt)

Senklassisk:
Hermes med Dionysosbarnet (s. 171 fig. 142)
Afrodite fra Knidos (s. 172 fig. 143)

Hellenistisk:
Laokoon (s. 201 fig. 164)
Afrodite og Pan (ppt)
Bokseren (s. 205 fig. 170)

Romersk
Augustus Prima Portastatuen (s. 248 fig. 195)

Perspektiverende skulpturer:
Renæssance: David af Michelangelo (s. 136 fig. 115)
Barok: Persefones rov af Gian Lorenzo Bernini (s. 205 fig. 171)
Nyklassicisme: Jason med det gyldne skind af Bertel Thorvaldsen (ppt)
Nazisme: stillbillede fra filmen Olympia af Leni Riefenstahl (diskoskaster, 1936) (s. 100 fig. 79)
Moderne kunst: Adam-Kadmos af Christian Lemmerz (1998) (i bronze s. 176 fig. 149 - vi har gennemgået ham i marmor)

Centrale begreber:
Stilisering
Idealisering
Naturalisme
Realisme
Kontrapost
Frontal
Fri position

Baggrundsstof:
PPTs om arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og romersk skulptur.
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm, http://www.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Graeskromerskskulptur.htm og andre hjemmesider om antikkens og senere tiders skulptur
Analysemodel
Kopier fra "Ikoner" som redskaber til analyse

Lærebogsmateriale:
Paideia s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254.

I alt 39 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Filosofi - eros og det skønne

Faglige mål
- Kendskab til Platons filosofi og dens betydning for eftertiden
- Kendskab til dialogformen og Platons brug af myter

Kompetencemål
- Læse filosofiske tekster
- Diskussion af det filosofiske indhold
- Trække linjer fra antikken til senere tider

I dette forløb vil vi beskæftige os med Platons filosofi med særligt fokus på eros, der både betyder kærlighed, længsel og begær, altså den metafysiske og filosofiske eros - begæret/længslen efter det skønne/gode. Dette står i modsætning til filia, den venskabelige kærlighed, og agape, kristendommens næstekærlighed. Fokus i forløbet er på Platons idélære og dualistiske verdenssyn, på dialogformen og på modsætningsparret doxa (mening) og episteme (viden) samt på eros som motivation og drivkraft frem mod at indse det skønne. Vi tager udgangspunkt i Platons Hulelignelse og Symposion, hvor vi læser Sokrates' tale. Som perspektivering læser vi Staffeldts "Indvielsen".

Antikke kernetekster:
Platon (Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen "Kend dig selv"):
- Hulelignelsen s. 163-170 (8 s.)
- Uddrag af Symposion kapitel 21-29, s.125-143 (Sokrates og Diotima) (18 s.)

I alt: 26 sider

Perspektiverende materiale:
Schack von Staffeldt "Indvielsen" (1 s.)

I alt: I side

Centrale begreber:
Idélæren
Dualisme
Doxa og episteme
Kardinaldyderne: Sofia, andreia, sofrosyne og dikaiosyne
Eudaimonia
Indsigt/erkendelse
Det skønne og det gode
Arete
Udødelighed
Erosmotivation

Supplerende materiale:
Lærerproducerede ppts om Platon og Symposion
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: "Paideia" (Systime, 2012) s. 148-154 (6 s.)
Tegninger af Symposion og af Aristofanes' tale
Introduktion til Platon, Symposion og Hulebilledet i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen "Kend dig selv" s. 85-89 og s. 159-161 (4 s. + 2 s.)

I alt: 12 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde