Holdet 2025 sa/xy - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ikast-Brande Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Nielsen
Hold 2025 sa/xy (1xy sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd
Titel 2 Dansk politik
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Ulighed og fattigdom i dk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd


Grundforløb: Ulighed og velfærd

Denne undervisningsbeskrivelse er en beskrivelse af grundforløbet "Ulighed og velfærd". Forløbet blev indledt med en forståelse for levevilkår samt social arv og social mobilitet. Desuden er der arbejdet med fattigdom som begreb ligesom Bourdieus kapitalformer er inddraget. Der er i forløbet også arbejdet med de klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme og i forlængelse af dette de forskellige velfærdsmodeller (universelle, korporative og residuale). Der er i denne forbindelse arbejdet med udfordringer for velfærdsstaten og forskellige løsninger herpå.



Grundbogsmateriale:
- Brøndum & Hansen (2021): "Luk samfundet op!" 4. udgave, forlaget Columbus: s. 83-89, 91-106, 196-214.

Supplerende materiale:
- ”Befolkningsfremskrivning 2024-2070”. Taget fra https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49070
- Caspersen, Sune: ”Den sociale arv brydes i højere og højere grad med uddannelse” (udvalgte figurer), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 24.06.2025, set den 26.08.2025: https://www.ae.dk/analyse/2025-06-den-sociale-arv-brydes-i-hoejere-og-hoejere-grad-med-uddannelse
- "Farvelfærd - Sundhed". DR1, 10.12.2014. (Er anvendt som case ift. besparelse i sundhedsvæsnet selvom det er en ældre udsendelse)
- Henriksen, Lisbeth Riisager: "Mona Juul vil reformere førtidspensionen: Den indre svinehund slap ud på konservativt landsråd", povinternational.dk, 24.09.2025
- Nina Smith: ”Fire røde lamper blinker over den danske velfærdsmodel”. Mandag Morgen 24.01.23 - uddrag

Database:
- https://klassesamfund.dk/dataunivers
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik


I dette forløb har eleverne arbejdet med dansk politik med fokus på politiske ideologier, partier, vælgeradfærd og demokrati. Eleverne har fået kendskab til liberalisme, konservatisme og socialisme og arbejdet med ideologiernes syn på mennesket, samfundet og statens rolle. Forløbet har desuden haft fokus på sammenhængen mellem ideologi og partipolitik, herunder fordelings- og værdipolitik. Eleverne har arbejdet med vælger- og partiadfærd og anvendt Molins model. Aktuelt har eleverne arbejdet med kommunalvalget i 2025, her har eleverne analyseret valgresultatet, bland andet ud fra geografiske skillelinjer. Forløbet er afsluttet med arbejde med demokratiske styreformer og borgernes politiske deltagelse.

Centrale begreber:
Ideologi: Liberalismen, Konservatismen, Socialismen, Menneskesyn, Samfundsopfattelse, Statens rolle

Politiske partier: Rød og blå blok, Fordelingspolitik og Værdipolitik, Højre–venstre-aksen

Vælgeradfærd: Kernevælgere, Marginalvælgere, Issue voting, Issue ownership

Partiadfærd: Molins model

Det politiske system: Eastons model  

Demokrati: De tre styreformer, Direkte demokrati, Repræsentativt demokrati,

Konkurrencedemokrati, Deltagelsesdemokrati, borgerforslag  


Grundbogs materiale:

- Luk samfundet op! 4. udgave:  side, 100 -106, 112-120, 121-130

Supplerende materiale:
Deadline: Sæson 2025 – Socialdemokratisk blodbad | DRTV
Zetland: Hvorfor stemmer de så mærkeligt i København? Mads Olrik 20. november 2025
Information 13. juni 2025: Borgerne deltager mindre, lobbyisterne fylder mere. Her er dommen over det danske demokrati.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

Køn og ligestilling
Dette forløb har eleverne arbejdet med køn og ligestilling i det senmoderne. Eleverne har undersøgt forskellige typer af lighed samt formelle og uformelle barrierer for ligestilling, herunder det kønsopdelte arbejdsmarked. Forløbet har haft fokus på kønsroller, kønssocialisering og socialiseringens betydning for valg og livsbaner.
Eleverne har arbejdet med sociologiske teorier af bl.a. Dencik, Giddens og Bourdieu og anvendt begreber som socialisering, det senmoderne samfund, habitus og social reproduktion til at forklare kønsforskelle. Derudover har eleverne arbejdet med kønnets konstruktion og diskuteret biologiske og socialkonstruktivistiske forståelser af køn.
Forløbet har desuden inddraget økonomiske og politiske perspektiver på ligestilling, herunder lønforskelle, formuefordeling, repræsentation samt ligestillingspolitik, kønskvotering og samtykkelovgivning. Gennem arbejde med både kvantitative og kvalitative data har eleverne opnået indsigt i, hvordan køn og ligestilling kan analyseres empirisk.

Centrale begreber:  

Chance-, resultat- og formel lighed
Det kønsopdelte arbejdsmarked
Socialisering  
• Kønssocialisering
Kønsnormer
Øremærket barsel
Kønskvotering

Grundbogsmateriale:

STORR-HANSEN, DITLEVSEN, STUDSTRUP: ”Køn og ligestilling”, Columbus ibog 2023, p188, p211
STORR-HANSEN, DITLEVSEN, STUDSTRUP: ”Køn og ligestilling”, Columbus ibog 2024, p133  
Borchsenus: ”Køn og ligestilling”, Samfundsfagportalen, Gyldendal
- Kønnets konstruktion og betydning

Luk samfundet op udgave 4: side 11 -17, 65 -71  

Supplerende materiale:
Debatten: Mere barsel til far? – d. 16. september 2021-uddrag
DR2 Uden: DR2 Uden køn: DR2 Uden: Sæson 1 – DR2 Uden køn | Se online her | DRTV
Debatten: Langt fra ligestilling? – d.7. marts 2024 – uddrag   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Økonomi
I dette forløb har eleverne arbejdet med økonomi med fokus på sammenhængen mellem individets forbrug og samfundets økonomi. Eleverne har undersøgt behov, forbrug og indkomst samt arbejdet med forbrugsmønstre med udgangspunkt i Maslows behovspyramide og refleksioner over eget forbrug.
Forløbet har haft fokus på markedet og prisdannelse, hvor eleverne har arbejdet med udbud og efterspørgsel samt det økonomiske kredsløb og samspillet mellem husholdninger, virksomheder og det offentlige. Derudover har eleverne arbejdet med samfundsøkonomiske mål som økonomisk vækst, beskæftigelse, inflation og bæredygtighed samt diskuteret målkonflikter mellem disse.
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med konjunkturer og økonomisk politik og opnået forståelse for, hvordan finanspolitik og pengepolitik anvendes til at regulere økonomien. Forløbet har kombineret teori, modeller og aktuelle eksempler. Eleverne præsenteres også for mulige udfordringer med at anvende en klassisk økonomisk politik, med afsæt i den højaktuelle situation i Mellemøsten.

Centrale begreber:
Prisdannelse:
- Markedet, Markedsligevægt   Pris, Prisfastsættelse, Udbud, Efterspørgsel
Det økonomiske kredsløb
• Husholdninger
• Finanssektor/ banker
• Virksomheder
• Offentlig sektor
Udland
Økonomiske mål
Høj Økonomisk vækst, Lav Arbejdsløshed, Lav inflation, Ligevægt på Betalingsbalancen, Balance på det offentlige budget, Bæredygtig udvikling

Konjunkturer og økonomiske udsving
Konjunkturer
Konjunkturudsving
Opgangskonjunktur
Højkonjunktur
Nedgangskonjunktur
Lavkonjunktur


Økonomisk politik
  Finanspolitik
• Ekspansiv finanspolitik
• Kontraktiv finanspolitik
Offentlige udgifter
Skatter og afgifter
Pengepolitik
• Ekspansiv pengepolitik
• Kontraktiv pengepolitik


Grundbogsmateriale:
Luk samfundet op udgave 4: 167 – 191

Supplerende materiale:
Nationalbanken: I værste fald kan inflationen ende på 4,5 procent i år | Penge | DR
Zetland 16. april: Glem klassisk inflation. Chokflation kommer til at ryste vores økonomi igen og igen (medmindre vi gør noget radikalt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed og fattigdom i dk

Ulighed og fattigdom i DK

Forløbet repeterer og bygger videre på grundforløbet ”Ulighed og velfærd”.  Eleverne arbejder med centrale sociologiske begreber og teorier om ulighed i Danmark med fokus på sociale klasser, social arv og mobilitet. Eleverne arbejder med Pierre Bourdieus begreber (habitus, kapital og felt) samt struktur/aktør-debatten for at forstå, hvordan ulighed opstår og reproduceres.
Gennem tekster, videoer, øvelser og cases (bl.a. En vej – to verdener) analyserer eleverne forskelle mellem sociale klasser, geografiske uligheder samt udviklingen i ulighed målt ved fx Gini-koefficienten. Der inddrages desuden teorier fra Durkheim og Rawls til at diskutere, om ulighed er problematisk eller funktionel. Dertil inddrages der forskellige politiske og ideologiske perspektiver på ulighed og fattigdom.
Eleverne arbejder løbende med diskussioner, anvendelse af teori og perspektivering til aktuelle samfundsforhold.

Centrale begreber:  

Sociale klasser (overklasse, middelklasse, arbejderklasse)
Pierre Bourdieu: Habitus Kapital (økonomisk, kulturel, social,) Felt
Social arv
Social mobilitet
Gini-koefficient
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Funktionalisme (Émile Durkheim)
Retfærdighedsteori (John Rawls)

Kernestof:

Til elever: alt materiale der ikke er fra "Luk samfundet op" ligger under indhold i undervisningsbeskrivelsen

- Brøndum & Hansen (2021): "Luk samfundet op!" 4. udgave, forlaget Columbus: s. 86 – 88 og 90- 99

Matthiesen, T., Bjørnstrup, V. & Skov, O. B. (2022). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (3. udg.). Columbus.: s. 56 – 69  

Brøndum, P. & Jensby, J. G. (2026). ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER. Columbus. https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk: p 168

Supplerende materiale:

Database:  https://klassesamfund.dk/dataunivers
Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger professorer | Penge | DR – 31/3-2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer