|
Titel
5
|
Velfærd og ulighed
I dette forløb har der været særligt fokus på ulighed i velfærd. Pierre Bourdieus begrebsapparat blev anvendt til at analysere social ulighed, social arv og social mobilitet. Her blev der arbejdet med begreber som habitus, kulturel kapital, social kapital, økonomisk kapital og felt som forklaringer på, hvorfor mennesker har forskellige muligheder i samfundet. Derudover blev Basil Bernsteins teori om sproglige koder inddraget som perspektiv på ulighed i uddannelsessystemet.
Et centralt tema i forløbet var sammenhængen mellem social baggrund og livschancer, herunder hvordan negativ og positiv social arv påvirker individers muligheder for uddannelse, arbejde og sundhed. Der blev arbejdet med sociale klasser samt social mobilitet. I denne forbindelse blev der også sat fokus på mønsterbrydere og betydningen af primær og sekundær socialisering for mulighederne for at bryde den negative sociale arv.
Forløbet behandlede både klassisk økonomisk ulighed og den såkaldte “nye ulighed”, hvor der ikke alene fokuseres på indkomst og økonomi, men også på ulighed i sundhed, livsstil, kulturelle ressourcer og deltagelsesmuligheder i samfundet. Der blev arbejdet med begreber som absolut og relativ fattigdom, social eksklusion og stigmatisering, blandt andet med inddragelse af Erving Goffmans stigmatiseringsbegreb.
Derudover blev forskellige politiske og ideologiske syn på ulighed behandlet. Herunder ideologierne liberalisme, konservatisme og socialisme som forklaringer på forskellige opfattelser af statens ansvar for social ulighed.
I forlængelse heraf blev de tre centrale velfærdsmodeller – den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel gennemgået. Der blev arbejdet med samspillet mellem stat, marked og civilsamfund som velfærdsarenaer samt med, hvordan modellerne forsøger at opfylde forskellige behov i Maslows behovspyramide.
Endelig blev velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer diskuteret, herunder globalisering, stigende krav til arbejdsmarkedet og pres på de offentlige udgifter. Flexicuritymodellen og konkurrencestaten blev inddraget i denne forbindelse
Centrale begreber:
Pierre Bourdieus begrebsapparat:
Habitus
Kulturel kapital(kropslig, objektiviseret, institutionaliseret)
Økonomisk kapital
Social kapital
Felt
Basil Berstein - sproglige koder
Levevilkår
Social stratificering, social klasser
Social mobilitet: generationsmobilitet karrieremobilitet
Negativ og positiv social arv
Mønstrebryder - hvordan? inddrag primær og sekundær socialisering
Fattigdom - absolut og relativ fattigdom - Erving Goffman(Som I også har brugt i kriminalitetsforløbet)
Stigmatisering - Social ekskludering
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering - herunder køn
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Faglige mål i forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier
til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger.
• Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
|