UNORD Lyngby
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
UNORD Lyngby
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet hj23st1u SA - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Y - UNORD
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Cecilie Duval Jensen, Sofie Bestle
Hold
hj23st1u SA (
hjst1u SA
,
hjst2u SA
,
hjst3u SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Ulighed
Titel 2
Demokratiets udfordringer
Titel 3
Kriminalitet
Titel 4
Økonomi i et velfærdssamfund
Titel 5
Identitet i accelerationssamfundet
Titel 6
SRO -populisme i USA
Titel 7
International politik
Titel 8
Politik 1 - om Kommunalvalg 2025
Titel 9
Politik 2 - Det politiske system i DK
Titel 10
Økonomi 2 - Global økonomi
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Ulighed
FAGLIGE MÅL:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi-
-På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
-Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
BEGREBER:
Bourdieu
Habitus
Felt
Kapital
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Symbolsk kapital
Sprogkodeteori
Social stratifikation
Levevilkår
Socialklasser
Overklassen
Højere middelklasse
Middelklasse
Arbejderklasse
Udenfor arbejdsmarkedet
Social mobilitet
Generationsmobilitet
Karrieremobilitet
Social arv
positiv
negativ
Mønsterbryder
Ulighed
Relativ fattigdom
Absolut fattigdom
Indhold
Kernestof:
5.2 Valg til Folketinget
Valgret og valgbarhed
Opstilling til Folketinget
Folketingsvalg
Intro om ulighed
samf. ordbog.odt
description
Årsager til ulighed
income inequality.htm
Økonomisk ulighed
Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer
1.6: Den nye ulighed
Kapitel 2: Hvad kan der udledes: Opgave med tabel
Bourdieu.pptm
description
Titel
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Udled af tabel
21-12-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Demokratiets udfordringer
I dette forløb har eleverne arbejdet med definitionen på demokrati ud fra Dahls definition. Fokus har været på mediernes rolle og hvordan sociale medier og adgang til viden udfordrer demokratiet.
KERNESTOF:
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
FAGLIGE MÅL:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
6.2: Hvad er et demokrati?
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt
Borgerne i den parlamentariske styringskæde
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde
Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
Opgave
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
samf. ordbog.odt
description
Hårde fakta kan forstyrre harmonien: Politikerne må forstå mediernes demokratiske opgave
Gode ideer til hvordan man deltager i demokratiet.
Opgave:
Grupper:
4.3: Hvordan gennemføres en kvantitativ undersøgelse?
Tværs 2
Titel
Spørgsmål:
Løgnefabrikken de falske nyheder fra Rusland.mp4
Se The Social Dilemma på Netflix hjemme og overvej hvordan den kan være med til at besvare jeres overordnede problemformulering.
Svar på følgende spørgsmål ift. dokumentaren Løgnefabrikken:
7.3: Danskernes brug af forskellige medier
Kapitel 4: Procentandele
%vis andel.xlt
description
Fake_news_og_tillid_til_medier_Hovedresultater.pdf
description
Partivalg 2019.xlsx
description
Kapitel 2: Indekstal
Kapitel 3: Vækstrate (Procentvis vækst)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Kriminalitet
KERNESTOF:
FAGLIGE MÅL:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-Undersøge og dokumentere et politikområde, forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
-Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
-Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
1.1: Kriminalitet - en definition
Tabel_9_1_-_2023 (1).xlsx
description
Tabel_9_7_-_2023 (1).xlsx
description
12 Hansen - Kriminalitet - forbrydelse og straf, 26-29, 31-32. Gyldendal, 2000 (2).pdf
Opgaven fra timen fredag er lektie
Kapitel 3: Vækstrate (Procentvis vækst)
Min dom er afsonet og min straffeattest er ren.docx
5.1: Hvordan koster kriminalitet penge for samfundet?
Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle?
6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter?
BARNDOM (2013)
HAIDAR ANSARI.docx
description
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
I skal arbejde selv, da jeg er på hyttetur med skolen.
Kapitel 8: Kriminalitet - hvad siger politikerne?
Log ind hos Infomedia
PPT om kriminalitet
Gruppe 1 Farah Ziad El-MasriBleron Husmani Gruppe 2
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 29
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Økonomi i et velfærdssamfund
FAGLIGE MÅL:
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
KERNESTOF:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Spørgsmål til dagens tekst
1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer | ØKONOMIENS KERNESTOF
I grupper skal I fremlægge og forklare ét økonomisk mål.
Kapitel 2: Økonomiske mål | ØKONOMIENS KERNESTOF
Danmarks Statistik
3.1: Det økonomiske kredsløb | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opgaver til det økonomiske kredsløb:
Opgave:
SELVEVALUERING I SAMFUNDSFAG.docx
description
Her er tre måder.docx
description
5.2: Efterspørgsel | ØKONOMIENS KERNESTOF
forbrugerprisindeks-genn.jpeg
description
forsyningsbalance-brutto.jpeg
description
4.1: Økonomien svinger op og ned | ØKONOMIENS KERNESTOF
Tjek-på-lektien
9.1: Hvad er den offentlige sektor? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Afsnit
Finanspolitikken og EU | ØKONOMIENS KERNESTOF
16.1: Faser i den økonomiske integrationsproces | ØKONOMIENS KERNESTOF
DK-Spillet - Startside
9.3: Finanspolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 6: Undersøg | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
opgave om strukturpolitik.docx
description
Grupper
Redegør for de to teoretiske tilgange til samfundsøkonomi og statslig indgriben. Hvad har de to teoretiske tilgange fokus på?
6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.1 Hvad er velfærd? | ØKONOMIBOGEN
opgave til vismandsspillet.docx
description
11.2: Hvad er en velfærdsstat? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Grupper til Jeopardy
11.4: Omfordeling via overførselsindkomster | ØKONOMIENS KERNESTOF
11.5: Velfærdsstatens udfordringer | ØKONOMIENS KERNESTOF
Tabel_13.6.xlsx
description
Tabel_13.7.xlsx
description
Tabel_13.11.xlsx
description
Kapitel 13: Velfærdsstaten | SAMFUNDSSTATISTIK
8.4 Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? | ØKONOMIBOGEN
Præsentationer
Præsentationer Gruppe 1 -finansieringsudfordringen
Kapitel 9: Skriv et notat | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Læs opgaveoplægget til næste opgave igennem
politiske redskaber.docx
description
Minilex | SAMFUNDSSTATISTIK
Titel
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 45
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Identitet i accelerationssamfundet
Vi undersøger hvordan samfundet har ændret sig fra det traditionelle- til det senmoderne samfund. Vi undersøger hvad og hvordan vores identitet skabes, og hvilken betydning anerkendelse spiller. Vi undersøger desuden hvordan accelerationssamfundet påvirker os og hvordan man I det senmoderne samfund reagerer på disse tendenser.
BEGREBER:
Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Gemeinschaft & gesellschaft
Rationalisering
Målrationalitetens jernbur
Det senmoderne samfund
Accelerationssamfundet
Det senmoderne samfund
Refleksivitet
Aftraditionalisering
Selvrealisering
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Ekspertsystemer
Tillid
Intimitet
Eksistentiel usikkerhed
Individualisering
Globalisering
Sanktion
Social kontrol
Værdier
Anerkendelse
Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Tönnies
Gemeinschaft
Gesellschaft
Simmel
Livet på landet
Livet i storbyen
Weber
Traditionelt samfund
Moderne samfund
Målrationalitetens jernbur
Dürkheim
Organisk solidaritet
Anomi
Rationalisering
Målrationalitet
Den sociale orden
En kollektiv sjæl
Mead
Jeg-identitet
Personlig identitet
Social identitet
Kollektiv identitet
Normer
Formelle
Uformelle
Sanktioner
Social kontrol
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbelt socialisering
Multisocialisering
Jeg-kultur
Vi-kultur
Ren identitet
bindestregsidentitet
Kreolsk identitet
assimilation
segregation
Pluralistisk integration
Anerkendelse ifølge Honneth
Honneths tre måder at bliver krænket på
Face og setting
Front- og backstage
Højhastighedssamfund
Teknologisk acceleration
Acceleration af social forandring
Acceleration af livstempoet
Fremmedgørelse
Reduceret moralsk samfundsregulering
Reaktioner mod accelerationen ifølge Hartmut Rosa
KERNESTOF:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
FAGLIGE MÅL:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser,
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
3.1 Hvordan er moderniteten anderledes end traditionen? (Tönnies og Simmel) | SOCIOLOGIBOGEN
Titel
Join conversation
4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens) | SOCIOLOGIBOGEN
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet | LUK SAMFUNDET OP!
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol | LUK SAMFUNDET OP!
2.5: Kulturelle forskelle og identitet | LUK SAMFUNDET OP!
Afsnit
5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed - om Hartmut Rosa | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! | LUK SAMFUNDET OP!
Ungetrivselanalyse_ungetrivselsraadet_juni_2022 (1).pdf
description
Self-branding' på sociale medier forekommer frigørende, men medfører reelt et tab af frihed.docx
description
1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? | METODEBOGEN
Spørgsmål på taksonomisk niveau.docx
20250325:hjst2u SA:Samfundsfag:SOBE:vcfki8RS
Sign in - Google Accounts
Taksonomiske spørgsmål:
I denne time skal I skrive en redegørelse. Skal uploades på elevfeedback i slutningen af timen.
I dette modul skal I skrive undersøgelsen.
Man kan få hjælp på teams:
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
SRO -populisme i USA
Indhold
Kernestof:
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Spørgsmål til teksten
statistik
xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=467#c1678
Hvordan kan populisme udgøre en trussel for demokratiet.
https://demokratiikrise.systime.dk/?id=144
https://populismeogidentitetspolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
I skal give feedback på en andens tekst ud fra følgende parametre:
SRO -øve.docx
description
Samfundsfaglige metoder.pptx
description
Opgaver til kapitel 8 | Demokrati i krise?
Find argumenter for- og imod at populisme er demokratisk
SRO disposition
2.U SRO – Google Drev
Sign in - Google Accounts
Join meeting on Teams
I dette modul skal I forberede jeres mundtlige forsvar af jeres SRO. Disposition som skal følges ligger på elevfeedback.
5.7 Studieretningsprojekt | Studievaner på stx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
International politik
BESKRIVELSE
I dette forløb har vi arbejdet med international politik. Vi har bl.a. kigget på den liberale verdensorden, og vi har diskuteret, om den er uni-, bi- eller multipolær (post-liberal verdensorden?). Undervejs har vi inddraget forskellige IP-teorier som f.eks. realisme og liberalisme (/idealisme). Vi har desuden haft fokus på forskellige væsentlige aktører i international politik, især USA og Kina, men også andre lande samt FN og NATO. I forlængelser heraf kiggede vi på Mellemøsten som konflikt-region. Afslutningsvist beskæftigede vi os sikkerhedspolitik med fokus på Danmarks mål og muligheder i en globaliseret verden.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- Politik: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- IP: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- IP: mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- IP: globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Metode: kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Metode: komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
samfundsfag a stx august 2017 ua.pdf
Du_ved_meget_om_IP_download.docx
description
Alle medbringer en nyhed (en artikel) om International politik (politik rundt om i verden) Så får vi lige styr på verdenssituationen.
1. Velkommen til international politik
1.2: Det internationale system | BASAL IP
1.3: Magt i international politik: Hård og blød magt | BASAL IP
Kapitel 1: Overblik over skriftlig samfundsfag | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Klasserunde 3.årg. 2025-Unord, Lyngby.pptx
description
Kapitel 2: Hvad kan der udledes: Opgave med tabel | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 5: Opstil hypoteser | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Den samfundsvidenskabelige regnemaskine
Udsyn | Folkerettens dødedans | Lyt som podcast | DR LYD
Kapitel 2: Stormagter i den vestlige verdensorden: USA, EU og Rusland | BASAL IP
2.1: USA | BASAL IP
Tag hørerbøffer med, så vi kan høre podcast i timen
Bo Lidegaard om europæisk oprustning: Småstater kan blive klemt | Udland | DR
3.1: Forenede Nationer (FN) | BASAL IP
2.2: EU | BASAL IP
2.3: Rusland | BASAL IP
2.4: Nye stormagter: Kina og Indien | BASAL IP
3.5: NATO | BASAL IP
3.6: Overblik: De vigtigste konfliktakser | BASAL IP
3.2: G7 | BASAL IP
Kapitel 4: Teorier om international politik | BASAL IP
4.1: Realisme | BASAL IP
spørgsmål Realisme.docx
description
4.2: Liberalisme | BASAL IP
4.3: Konstruktivisme | BASAL IP
4.4: Eksempel: IP-teorier og Ukrainekonflikten | BASAL IP
Konstruktivismen.docx
description
5.1: Fra bipolaritet til unipolaritet | BASAL IP
5.6: Eksempel: Synet på den nye verdensorden | BASAL IP
5.3: Liberal internationalisme vs. restraint | BASAL IP
5.4: På vej mod en ny verdensorden? | BASAL IP
5.5: Den nye verdensorden | BASAL IP
Kapitel 6: Statens udenrigspolitik | BASAL IP
6.1: Udenrigspolitik | BASAL IP
6.2: Sikkerhedspolitik | BASAL IP
6.3: Mål og midler i udenrigspolitikken | BASAL IP
6.4: Muligheder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken | BASAL IP
6.5: Eksempel: Mål og midler i svensk udenrigspolitik | BASAL IP
Kapitel 7: Globalisering | BASAL IP
Afsnit
Kapitel 9: Danmark i international politik | BASAL IP
9.1: Dansk udenrigspolitik i historisk perspektiv | BASAL IP
9.2: Danmark som småstat | BASAL IP
9.3: Mål og midler i dansk udenrigspolitik | BASAL IP
→ Test findes her: https://tally.so/r/w2Gpo9
Kapitel 7: Sammenlign | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Politik 1 - om Kommunalvalg 2025
Kort forløb med fokus på Kommunalvalget 2025
Fokus var på det politiske system, lokal demokrati, vælgerteorier og Partiadfærdsteorier.
Vi besøgte Lyngby Rådhus og Borgmesteren.
Forløbet fortsættes med Politik 2, der har fokus på det overordnede politiske system i DK.
Indhold
Kernestof:
Kommunalvalg 2021 - valg.dk
mitcfu - Kommunalvalg
2.3 Fordeling af mandater | BYRÅDET
6. Konstituering – spillet om magten | BYRÅDET
4. Vælgeradfærd | BYRÅDET
4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg? | BYRÅDET
4.2. Vælgeradfærd | BYRÅDET
Rational choice | BYRÅDET
Issue-voting | BYRÅDET
Livsstil – Minervamodellen | BYRÅDET
Naboeffekt | BYRÅDET
Gruppemodel/opinionsleder | BYRÅDET
Links der skal bruges til at besvare arbejdsarket
vælgerteori planche.pptx
description
Hvem vandt borgmesterposten i din kommune?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Politik 2 - Det politiske system i DK
Vi begyndte forløbet med at gå lige ned i hele den formelle lovgivningsprocesSamtidig stiftede vi bekendtskab med en gennemgående skelnen mellem politik på tre måder, nemlig som hhv. system, indhold og proces samt Eastons model for et politisk system
På det grundlag gik vi så i gang med en grundig gennemgang af de helt grundlæggende forhold i det danske politiske system:
* Valg til Folketinget
* Fordeling af mandaterne
* Dannelse af regeringen
* Lovgivningsprocessen i Folketinget
Derefter gik vi i gang med at undersøge de vigtigste forskellige aktører og deres forskellige former for magt i det danske politiske system. Her anvendte vi fem forskellige begreber om magt:
* Direkte magt
* Indirekte magt
* Ressourcemagt
* Institutionel magt
* Diskursiv magt
Vi beskæftigede os især med følgende aktører:
* Interesseorganisationer og lobbyister
* Embedsværket (staten)
* Partierne og vælgerne (i forlængelse af det stof som vi dækkede i 1g i forløbet "Politiske ideologier og partier")
* Medierne
I vores undersøgelse af mediernes rolle gik vi i dybden med den politiske meningsdannelse og anvendte her mere specifkke begreber og teorier som:
* Den 4.statsmagt vs. medialisering
* Mediernes rolle som meningsdanner
* Priming og framing
* Spin
* Fake News
* Traditionelle medier vs. sociale medier
* Kanyleteori, kakerlakteori
* Emneejerskab
Indhold
Kernestof:
Brev til GYM elever om trivselsmålingen 2025.pdf
3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd | VORES SAMFUND
Lovgivningsprocessen | VORES SAMFUND
mitcfu - Borgen ( 2 )
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik | VORES SAMFUND
3.2.2: Partityper | VORES SAMFUND
Kig endnu en gang på Figur 3.22. Molins model for partiadfærd
Regeringen og tredelingen af magten.docx
description
Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget - Altinget
3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper | VORES SAMFUND
Hvordan _forstyrres_ den formelle parlamentariske styringskæde (samt resten af slidesne).pptx
description
3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? | VORES SAMFUND
3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund | VORES SAMFUND
Begrebsliste medier.docx
description
3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer | VORES SAMFUND
Afsnit
mitcfu - Lykketoft finale
Forbered jer på en lille huske-øvelse uden hjælpemidler. Her skal I skal kunne give eksempler på medialisering og filmens pointer ("Lykketoft finale")
Kapitel 8: Diskutér | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Easton Spørgsmål til læse lektien.docx
description
3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? | VORES SAMFUND
3.6.1: Definitionsmagten | VORES SAMFUND
3.6.2: Forhandlingsmagten | VORES SAMFUND
3.6.3: Beslutningsmagten | VORES SAMFUND
3.6.4: Magt som empowerment | VORES SAMFUND
Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 10: Guide til beregninger | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Samfundsfaglig_Regnemaskine_18.08.23.xlsm
Lineær regression øvelse.docx
description
3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? | VORES SAMFUND
3.7.1: Borgere og politikere | VORES SAMFUND
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 27
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Økonomi 2 - Global økonomi
BESKRIVELSE
I dette forløb har vi arbejdet med international økonomi og global handel. Forløbet bygger til dels videre på forløbet Danmarks økonomi i 2.g, men dette forløb har et udpræget internationalt fokus. Vi har arbejdet med konjunkturer i den globale økonomi, handelsteorier, økonomiske skoler og EU*s økonomiske politik..
FAGLIGE MÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
KERNESTOF
- Økonomi: velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Økonomi: globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Økonomi: makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- Metode: statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Handelskrig | Emner | Faktalink
Kapitel 15: Den globaliserede økonomi | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den | ØKONOMIENS KERNESTOF
Vær klar til at framlægge jeres PP om Handelskrig.
brug opskrifterne til de forskellige genre: Kapitel 1: Overblik over skriftlig samfundsfag | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Læs dit retteark for Terminsprøven (ligger uploadet under opgaver) - jeg starter på karaktersamtaler mens i arbejder med genafleveringen.
Vi forsætter med samtaler - mens i arbejder på genafleveringen.
15.4: Protektionisme i den globale økonomi | ØKONOMIENS KERNESTOF
Mønstre i verdenshandelen + teor Arbejdsspørgsmål.docx
description
15.2: Mønstre i verdenshandelen | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.3: Teorier om udenrigshandel | ØKONOMIENS KERNESTOF
Bing Videoer - Lars Mikkelsen in "Økonomi for dummies"
15.5: Multinationale selskaber | ØKONOMIENS KERNESTOF
07 Økonomiske skoler - Del 1 og 2 (4).docx
description
Trumps Handelspolitik by Hnerik Kureer.docx
description
2. Skriv en Diskussion
Global økonomi og EU.docx
description
Kapitel 16: EU's økonomiske integration | ØKONOMIENS KERNESTOF
16.1: Faser i den økonomiske integrationsproces | ØKONOMIENS KERNESTOF
16.2: Den Økonomiske og Monetære Union | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opgaver til kapitel 16 | ØKONOMIENS KERNESTOF
Opsamling - Den Globale økonomi.docx
description
international politik - mundtlig eksamen.pdf
description
Mundtlig eksamen i Samfundsfag A - synopsen.docx
description
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/2234/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80438976922", "T": "/lectio/2234/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80438976922", "H": "/lectio/2234/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80438976922" }