Holdet hj24hh2g Hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - UNORD
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Heiko Thomsen, Nikolaj Låge Petersen
Hold hj24hh2g Hi (hjhh2g Hi, hjhh3g Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opdagelserne og kulturmøder
Titel 2 Industrialiseringen og arbejderklassen
Titel 3 1. Verdenskrig
Titel 4 Tyskland 1919-1945
Titel 5 Den Kolde Krig
Titel 6 Danmark i krig
Titel 7 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opdagelserne og kulturmøder

Med udgangspunkt i renæssancens verdensbillede fokuserer dette forløb på årsagerne for europæernes ekspansion og konsekvenserne for de indfødte i Mellem- og Sydamerika. Vi ser nærmere på europæernes menneskeopfattelse og hvordan denne kommer til udtryk i Columbus breve, forskellige kirkelige instanser, samt diverse billeder. Vi arbejder blandt andet med de to divergerende holdninger inden for kirken. Her kan der på den ene side nævnes franziskanermunken Pedro de Gant eller den spanske teolog Juan Ginés de Sepúlveda og på den anden side dominikaneren Bartolomeus de Las Casas. Dette arbejde mundede ud i et rollespil om denne retssag i Valladolid.

Kernestof:
- udviklingen i Europas position i verden
- globalisering
- kultur i nationale og globale sammenhænge

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fremstillinger:

Nielsen, Henrik Skovgaard m.fl. Opdagelserne. Kulturmøde eller kultursammenstød. Gyldendal, 1996.

"Opdagelsesrejserne"; s. 12-16
"Europæernes menneskeopfattelse"; s. 32-52
"Fortolkninger af opdagelsernes betydning"; s. 56-60, s. 69, s. 71-74

Vestindien.



Kilder:

Hastrup, Jannik. Historiebogen 1 (uddrag). 1972. Fra: https://www.youtube.com/watch?v=5Zx6EThF9rE&t=123s&ab_channel=DanskTegnefilm


Uddrag af bibelen fra 1. Mosebog kap. 9 og 10. Det danske bibelselskab. Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød.

Nicolo di Conto. I: J.H. Parry. The European Reconaissance. Selected Documents. MacMillan 1968. Oversat af Henrik Skovgaard Nielsen. Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød.

Christoffer Columbus. Sanktangelbrevet I: P.C. Willemoes Jørgensen. De store opdagelser. Gyldendal 1974. Fra: Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød.

Franzisco de Jeréz. I: History of the Conquest of Peru. Routledge and Sons. Oversat af Henrik Skovgaard Nielsen. Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød.

Prescott, William. History of the Conquest of Peru. Routledge and Sons. Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød.

Bartolomeo de la Vega om retssagen i Valladolid. Stafford, Pool. In Defence of the Most Reverend Lord, Dom Fray Batholomé de las Casas of the Roder Preacher, Late Bishop of Chiapa. Against the Persecutors and Slandries of the Peoples of the New World. Discoverede Across the Seas. Northern Illinois Press. Oversat af Henrik Skovgaard Nielsen. Fra: Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød.


Theodore de Bry. Kobberstik. Gengivet efter J. Fabricius. Opdagelsernes billedbog. Rosenkilde og Bagger 1978. Fra: Fra: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød.

Christopher Columbus. Native Americans. One word. Produceret og instrueret af https://cut.com i 2015. https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc

Iron Maiden. Run to the Hills. The Number of the Beast. EMI Music, 1982. https://www.youtube.com/watch?v=86URGgqONvA

Poul Duedahl. Den fjerde rytter: Det amerikanske mareridt. Gads Forlag, 2020.

Kristian Iversen. Derfor historie. Teori og metode i brug. Kopper - det skjulte våben (1520-1527). Columbus Forlag, 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen og arbejderklassen

Industrialiseringen og arbejderklassen:

Kernestof:
- udviklingen i Europas position i verden
- globalisering
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende


Vi har arbejdet med industrialiseringen og arbejderklassen. Som grundborg har vi brugt "Verden før 1914".

Her blev der arbejdet med følgende afsnit samt de kilder der indgår i afsnittene.  

- Den industrielle revolution i England 1760-1850
- Befolkningsvækst og landbrugsrevolution
- Tekstilproduktion: Fra håndværk til industri
- Kul, jern og damp
- Liberalismen – forsvar for det frie marked
- Hvorfor industriel revolution – og hvorfor England?
- Industrialiseringens anden fase 1850-1900
- Storbyerne og arbejderklassen
- Arbejderbevægelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1. Verdenskrig

Kernestof:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen i Europas position i verden
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Årsager og forløb. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Strukturniveau - samfund og militær. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Slagmarken. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Hjemmefronten - den stærke stat. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Krigens afslutning - freden i Versailles. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Hindenburg-planen. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Kilder:

Peter Browning om forventningerne til krigen. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Volker Ullrich om krigsudbruddet i Hamborg. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Rasmus Dhalberg om mordet i Sarajevo. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Sir Dauglas Haig. Afsluttende rapport. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Stéphane Audoin-Rouzeau m. fl. om Første Verdenskrig. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Michael Howards om krigens natur. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Joachim Breithaupt om et tysk angreb på London. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Berthold von Deimling om tyskernes anvendelse af giftgas. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Lauritz Jørgensen om et første tyske gasangreb i Ypres. I: Jeppe Bæk Meier m. fl. Krigens historie. Fra krudtrevolution til hybridkrig. Columbus Forlag, 2016.

Blackadder goes Forth. Captain Cook. Britisk komedieserie. BBC, 1989.

Sabaton. Fields of Verdun. Fra: The Great War. Musikalbum. Nuclear Blast, 2019. https://www.youtube.com/watch?v=xP8G-LwWNn0&ab_channel=Sabaton
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tyskland 1919-1945

I dette forløb fortsætter vi, hvor I slap i forrige forløb om 1. Verdenskrig, men denne gang med et særskilt fokus på Tyskland i perioden 1919-1945. Vi arbejder dybdegående med Versaillestraktatens konsekvenser, Weimarrepublikken og dens udfordringer og de økonomiske kriser Tyskland stod over for med hyperinflationen i 1923 og senere konsekvenserne af børskrakket på Wall Street i 1929. Det er nemlig i lyset af disse faktorer, at vi undersøger, hvordan det lykkedes NSDAP at sikre sig magten i Tyskland i mellemkrigstiden.
Ift. nazismen  fokuserer vi således særligt på nazisternes vej til magten og hvordan denne kan forklares, men vi arbejder også med de vigtigste kendetegn ved den nazistiske idelogi, ligesom vi undersøger, hvilken form for stat nazisterne skabte efter magtovertagelsen i begyndelsen af 1930'erne.
I forløbets anden del arbejder vi indgående med antisemitisme, den nazistiske jødeforfølgelse og afslutningsvis Holocaust. I forbindelse med sidstnævnte arbejder vi med folkedrab på et mere generelt niveau, hvor vi bl.a. anvender Gregory Stantons 10 faser/stadier ifm. folkedrab, hvor vi har undersøger, hvordan disse passer på Holocaust.
Som afslutning på forløbet arbejder vi kortvarigt med forskellige historikeres vurderinger af placeringen af ansvar og skyld ifm. 2. Verdenskrig, ligesom vi repeterer den erindringshistoriske tilgang i en kortvarig undersøgelse af, hvordan Tyskland har forholdt sig til sin svære fortid efter 2. Verdenskrig.

Faglige mål vi har særligt fokus på jf. læreplanen:
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof jf. læreplanen:
- spredning i tid: 1900-tallet
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den Kolde Krig

I forløbet har vi haft særligt fokus på Den Kolde Krigs begyndelse, hvor vi bl.a. har set på delingen af Europa i Øst og Vest ('Jerntæppet'), og i denne forbindelse har bl.a. set nærmere på Truman-doktrinen, Marshall-hjælpen og talt om de grundlæggende ideologiske modsætninger mellem Østblokken og Vestblokken.
Dernæst har vi set nærmere på våbenkapløbet og hvordan truslen om en altødelæggende atomkrig kom til udtryk i forskellige kildetyper, herunder i 1960'erne og 1970'ernes populærkultur. Vi har ligeledes lavet nogle nedslag for at se nærmere på udvalgte historiske begivenheder, som illustrerer centrale aspekter af Den Kolde Krig. Her har vi arbejdet kortvarigt med Berlinmuren, Cubakrisen og Vietnamkrigen før vi ved modulets afslutning så nærmere på Sovjetunionens sammenbrud. Afslutningsvis perspektiverede vi forløbet til i dag og diskuterede, hvilke væsentlige ligheder og forskelle vi kan se, hvis vi sammenligner Den Kolde Krig med nutidens verdenssituation.

Faglige mål vi har haft særligt fokus på jf. læreplanen:
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
-analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling

Kernestof jf. læreplanen:
- Spredning i tid: 1900-tallet
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmark i krig

Forløb om centrale træk ved dansk udenrigspolitik efter 1945 med særlig vægt på perioden efter 2000. Vi har særligt fokuseret på danske krigsindsatser i perioden, hvor vi har undersøgt mulige årsager til, at Danmark er blevet en 'krigsførende nation'.
I forløbets første del kiggede vi i store træk på dansk udenrigspolitik fra ca. 1800 og frem til 2. Verdenskrig, hvor fællesnævneren overordnet set syntes at være ønsket om 'neutralitet'. Vi arbejdede herefter mere indgående med beslutningen om at træde ind i Atlantpagten/NATO i 1949, og hvordan erfaringerne fra 2. Verdenskrig havde indflydelse på beslutningen om at bryde med den traditionelle neutralitetspolitik. Herefter arbejdede vi kortvarigt med at danne os et overblik over centrale træk ved dansk udenrigspolitik under Den Kolde Krig (i særdeleshed fodnotepolitikken) før forløbets sidste del havde fokus på dansk krigsdeltagelse i diverse internationale konflikter fra 1991 og frem, afsluttende med det danske bidrag til Ukraine i krigen mod Rusland.
I denne del af forløbet har eleverne bl.a. udarbejdet og fremlagt individuelle historieprojekter om den danske krigsdeltagelse i enten Afghanistan eller Irak. Som et led i disse projekter skulle eleverne selv finde og analysere relevant kildemateriale, både mundtligt og skriftligt.
Metodisk har vi både haft fokus på at repetere "klassisk" kildekritik (inkl. at formulere problemstillinger til kildematerialet) og historiebrug.

Faglige mål vi har haft særligt fokus på jf. læreplanen:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof jf. læreplanen:  
- Spredning i tid: Hovedvægt på tiden efter 2000
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer