Holdet hj25hh1c sa - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Y

Holdet hj25hh1c sa - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Y - UNORD
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Sofie Bestle
Hold	hj25hh1c sa (hjhh1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed og Velfærd
Titel 2	Politik og ideologi
Titel 3	Økonomi og klima
Titel 4	Demokrati i en SOME tidsalder
Titel 5	Unges trivsel i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ulighed og Velfærd I dette forløb ser vi på uligheden i DK, herunder mellem kønnene, og velfærdsmodeller. "PENSUM": https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135 (hele Tema 1 i bogen) KERNESTOF: - sociale og kulturelle forskelle. - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund. - herunder ligestilling mellem kønnene. FAGLIGE MÅL: ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fag BEGREBER BEGREBER Ulighed Livschancer Formel lighed Chancelighed Resultat lighed Social mobilitet Generationsmobilitet Karrieremobilitet Relativ fattigdom Absolut fattigdom Social arv -positiv -negativ Mønsterbryder Økonomisk ulighed Gini-koefficienten Disponibel indkomst Overførselsindkomst Segmentering Levevilkår Social stratifikation Socialklasser Overklassen Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Udenfor arbejdsmarkedet Funktionalisme Bourdieu Habitus Felt Kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Social kapital Symbolsk kapital Ligestilling Aktørperspektivet Strukturperspektivet Velfærd Velfærdstrekanten Stat Marked Civilsamfund Maslows behovspyramide Velfærdsmodeller Den universelle/socialdemokratiske velfærdsmodel Den residuale/liberale velfærdsmodel Den korporative/konservative velfærdsmodel Konkurrencestaten Udfordringer for den danske velfærdsmodel Demografi Forventningspres Stigende udgifter Arbejdsudbud Global konkurrence Immigration Opkvalificeringsstrategien Opstramningsstrategien Arbejdsmarkedspolitik Flexicurity Outsourcing Brugerbetaling Udlicitering incitament
Indhold	Kernestof: DRTV - Kommunekampen: Fraflyttere og stadion-drama Spørgsmål til din kommune: Valgresultat for Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk \| DR
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik og ideologi I dette forløb undersøger vi hvilke partier der stiller op til valg i DK, og hvilke ideologier de udspringer af. Vi undersøger desuden hvilke faktorer der påvirker både vælgere- og partiers adfærd. Et besøg i FT og foredrag om EUs indflydelse på dansk lovgivning, hører til dette forløb. "Pensum": https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149 (hele kap. 3.3) https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150 (hele kap. 3.2) KERNESTOF: ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng FAGLIGE MÅL: ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om politik, til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå. ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. BEGREBER: Politiske ideologier Liberalisme Socialisme Konservatisme Socialliberalisme Nationalkonservatisme Fordelingspolitik Værdipolitik Identitetspolitik Vælgeradfærd Kernevælgere Marginalvælgere Issue-voting Partiadfærd Catch-all parti Klasseparti Populisme Stemmemaksimering Venstreorienteret Højreorienteret Molins model Downs model Partierne A -Socialdemokratiet B -Det radikale venstre C -Det konservative folkeparti F -Socialistisk Folkeparti I -Liberal alliance M -Moderaterne O -Dansk folkeparti V -Venstre Æ -Danmarksdemokraterne Ø -Enhedslisten Å -Alternativet
Indhold	Kernestof: DRTV - Kommunekampen: Fraflyttere og stadion-drama Spørgsmål til din kommune: Valgresultat for Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk \| DR 1.c OneNote 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND One Note 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd \| VORES SAMFUND Læs om Molins model og Kaare Strøms model 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND MODERATERNE Opgaver til virtuelt modul OneNote 6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system \| LUK SAMFUNDET OP! Få styr på EU.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi og klima I dette forløb kigger vi på hvilke dynamikker der spiller en rolle i økonomien. Vi tager udgangspunkt i dansk økonomi, og ser på hvordan aktuelle politiske forslag påvirker dansk økonomi. Vi har et særligt fokus på den målkonflikt der kan være mellem økonomisk vækst og klimaforbedringer. "PENSUM": https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 (hele Kap. 4.1) https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140 (Kap. 4.3) https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176 (Kap. 4.3.4) https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139 (hele Kap. 4.4) https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137 (hele Kap. 4.6) KERNESTOF: ̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter ̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Danmark FAGLIGE MÅL: ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge grundlæggende økonomiske sammenhænge med inddragelse af erhvervsmæssige forhold og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. BEGREBER: Økonomi BNP Blandingsøkonomi Betalingsbalance Offentlig balance (statsgæld) Mashlows behovspyramide Markedet Udbud Efterspørgsel Det økonomiske kredsløb Virksomheder Husholdninger Offentlig sektor Finansiel sektor Udlandet Import Eksport Økonomiske mål -Økonomisk vækst -BNP -Lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse -Lav inflation -Ligevægt på betalingsbalancen -Balance i den offentlige sektors budget -Bæredygtig udvikling (grøn vækst) Rimelig fordeling af samfundets ressourcer Produktivitet Konkurrenceevne Arbejdsløshed Konjunkturarbejdsløshed Strukturarbejdsløshed Sæsonarbejdsløshed Friktionsarbejdsløshed Konjunkturudsving Opgangskonjunktur Højkonjunktur Nedgangskonjunktur Lavkonjunktur Økonomisk vækst 2% vækst Økonomisk recession Økonomisk politik Finanspolitik -Ekspansiv -Kontraktiv Pengepolitik -Ekspansiv -Kontraktiv Strukturpolitik Opkvalificeringsstrategi Stramningsstrategi Grøn vækst Vækst kritik Markeds løsning Planetære grænser Trivselsøkonomi
Indhold	Kernestof: 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND OneNote Spørgsmål 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Grøn og bæredygtig økonomi \| VORES SAMFUND 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND I dette virtuelle modul skal I besvare nogle spørgsmål til lektien i dag, samt læse om finanspolitik og besvare ovenstående spørgsmål. Spørgsmål og finanspolitik ligger på OneNote i jeres personlige mappe. 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND Du skal besvare vedhæftede eksamensspørgsmål OEkonomi_og_klimakrise._Eksamensspoergsma__NY.pdf SO#1 Bæredygtighed - Samfundsfag Tusindvis af millionærfamilier modtager ny fødevarecheck Join meeting on Teams I skal sætte jer ind i hvad fødevarechecken handler om
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Demokrati i en SOME tidsalder Vi undersøger i hvilken grad demokratiet er udfordret ved den nye medievirkelighed med sociale medier, fake news og ekkokamre. Vi diskuterer betydningen af sociale medier for demokratiet. "PENSUM": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=391 (hele Kap. 6.1) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=389 (hel Kap. 6.4) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=399 (hele Kap. 7.1) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=395 (hele Kap. 7.5) https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=394 (hele Kap. 7.6) FAGLIGE MÅL: -anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer -behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder -formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge -formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler -formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber -argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF: ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, BEGREBER: Den parlamentariske styringskæde Deltagelsesdemokrati Konkurrencedemokrati Direkte demokrati Repræsentativt demokrati Mediernes rolle i demokratiet Demokrati Autokrati Diktatur Dahl 5 kriterier for demokrati 4. statsmagt Medialisering Massemedier Sociale medier Fake news Medierne som vagthund Medierne som jagthund Medierne som hyrdehund Medierne som skødehund Ekkokamre
Indhold	Kernestof: Opgaver til virtuelt modul OneNote 6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system \| LUK SAMFUNDET OP! I skal fra nu af følge med i nyheder om Demokrati i USA. Hvilke udmeldinger kommer Trump med, der potentielt kan skade demokratiet. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=391 Gruppe 1 Titel byg et flertal Afsnit Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati \| LUK SAMFUNDET OP! 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND Gruppearbejde til 12.50 Undersøg hvordan det danske demokrati er påvirket udefra. Giv konkrete eksempler på hvordan aktører udenfor den parlamentariske styringskæde påvirker. Opgave om medier på OneNote. Mediernes rolle i det danske demokrati \| LUK SAMFUNDET OP! Lektie: Vores afhængighed af sociale medier polariserer demokratiet.docx Kapitel 4: Politik og medier \| SAMFUNDSSTATISTIK
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Unges trivsel i det senmoderne samfund I dette forløb tager vi udgangspunkt i den store andel af unge mellem 16-25 der mistrives. Vi ser på hvordan samfundet har ændret sig over tid, og om der kan være en forklaring på mistrivslen gemt i det senmoderne samfundS strukturer. FAGLIGE MÅL: ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå. ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF: Sociologi ̶ identitetsdannelse og socialisering ̶ sociale og kulturelle forskelle "PENSUM": https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=367 https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=366 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=208 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=205 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203 https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=420 BEGREBER: Primær socialisering Sekundær socialisering Tertiær socialisering Dobbelt socialisering Mulitisocialisering Det traditionelle samfund Det moderne samfund Det senmoderne samfund Identitet Jeg-identitet Personlig-identitet Social-identitet Kollektiv-identitet Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale relationer Øget refleksivitet Individualisering Aftraditionalisering Ekspertsystemer Ontologisk usikkerhed Eksistentiel angst Accelerationssamfundet Acceleration af den sociale forandring Acceleration af livstempoet Teknologisk acceleration Højhastighedssamfundet "hård" individualisering Præstationssamfundet Risikosamfundet Institutionaliseret individualisering Frontstage Backstage Face Setting Normer Sanktioner
Indhold	Kernestof: Titel 2.4.1: Det traditionelle samfund \| VORES SAMFUND 2.4.2: Det moderne samfund \| VORES SAMFUND 2.4.3: Det senmoderne samfund \| VORES SAMFUND Gruppe 1 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! DRTV - Klassen: Klub Sommerløgn OneNote 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND 2.2.1: Normer \| VORES SAMFUND 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND Hvornår er man dansk? 11.15 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND VIRTUEL PLANCHE TIL 12.55 Tabel_7.5.xlsx Figur_7.5.xlsx Kapitel 7: Trivsel og mistrivsel blandt børn og unge \| SAMFUNDSSTATISTIK 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND Gruppespørgsmål: 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur \| VORES SAMFUND senmoderne samfund.docx description Institutionaliseret individualisering \| LUK SAMFUNDET OP! Grupper 1.c Quiz-Test Samfundsfag C -Ulighed og Velfærd (Maj 2026)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb