Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Struer Statsgymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Flemming Kjærrumgaard Madsen
|
|
Hold
|
2022 DA/1e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Nyhedsformidling
Vi ser på nyhedsformidling, primært i trykte og digitale tekstudgaver, herunder har vi set på pressefotos. Rundet af med skriftlig analyseopgave om fortællende journalistik ("Bruderov")
FAGLIGT INDHOLD
- Hvad er en avis (når den ikke lige er af papir)?
- Avistyper og deres målgrupper
- Stofområder i avisen
- Samfundsområder og den “borgerlige offentlighed”
- De fem nyhedskriterier
- Ydre komposition og layout af tekst og billede
- Kilder og vinkling
- Avisens genrer: nyhedsjournalistik + meningsjournalistik
- Fortællende journalistik (reportage, New Journalism, feature),
- Indre komposition
- Journalistisk sprog
- Pressefotoets genrer og virkemidler
MATERIALE
Ole Schultz Larsen: “Håndbog til dansk”, Systime (2020): Kapitlerne
- “Avisjournalistik”, https://hbdansk.systime.dk/?id=218
Lars Kabel: “FotojournaIistikkens genrer”, i: Nyheder i nutid, Update, 2009
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Det moderne gennembrud
Vi ser på Det Moderne Gennembrud, herunder Pontoppidans "Fra Hytterne" (læst som værk).
(Herman Bang læst i 3.g i forbindelse med et forløb om realisme)
Temaerne i tiden: KKK: Køn, klasse, kirke
-Manderoller og kvinderoller i det moderne gennembrud, herunder sædelighedsfejden
-Kvindens underkuelse / kvindens frigørelse
-Arv og miljø
Naturalisme - Kritisk realisme - impressionisme.
Ideologikritik som analysemetode
MATERIALE
Baggrund
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: “Litteraturhistorien på langs og på tværs”:
- “Det moderne gennembrud”: https://litthist.systime.dk/?id=125
- “1800-tallet på vrangen” (1864-1900), afsnit 6+7
Analysetekster / primærtekster:
-Henrik Pontoppidans "Fra Hytterne" læst som værk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Faglig formidling
Vi ser på faglig formidling i forskellige genrer: populærvidenskabelige artikler, og explainer videoer. Herunder skulle eleverne selv i grupper udforme en explainer video.
FAGLIGT INDHOLD
- Tre typer af faglig formidling
- Abstraktionsstigen
- Forklarende fremstillingsformer
- Relevanskriterier
- Videnssamfundets behov for populærvidenskab
- Det klare sprog i faglig formidling
- Forklarende fremstillingsformer i faglig formidling
MATERIALE
- Eksempel på explainer: DR: “Har du altid ret”, 2020
-Flemming Kjærrumgaard Madsen: Explainer, kap 5 (forklarende fremstillingsformer: https://explainer.systime.dk/?id=170)
- Weile & Petsersen: "Del din viden", s. 10-16 + 53-55
- "Slip din viden løs", s. 31-37
- Eksempel på
- populærvidenskabelig artikel: Jan Ingar Thon: “Europa hjemsøgt af varulven”, Historie, 2010, nr. 10
- explainer: DR: Sådan knækkede en økonom koden til nyredonation: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-knaekkede-en-oekonom-koden-til-nyredonation_218942
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Litterære metoder
Vi ser på forskellige metodiske tilgange til skønlitteratur:
-biografisk
-nykritisk
-psykoanalytisk
-strukturalistisk
-ideologikritisk
-læserorienteret
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Samtaleanalyse
Et primært sprogligt forløb (men med eksempler fra litteratur og medier) om hvad vi mener med det, vi siger. Blandt andet mellem linjerne, i samtalens skjulte undertekst. Eleverne skrev analyseopgave om Helle Helles "Søndag 15:10" med fokus på dialogen.
LÆRINGSINDHOLD
- Pragmatik som sprogvidenskabelig disciplin
- Samtaleanalytisk kommunikationsmodel
- Turtagning, gambit, dialogskik, forhandling
- De 5 typer af sproghandlinger, direkte/indirekte sproghandlinger
- Optoning og nedtoning
- Samarbejdsprincipper
- Høflighedsprincipper
- Facework og ansigtstruende handlinger
- Undertekst
+
-Multimodalitet: typer af samspil ml tekst og billede
ANVENDT LITTERATUR
Teori
- Ole Schultz Larsen: Håndbog i dansk, Systime, i-bogen, 2020, Kapitlet “Sprog => kommunikationsanalyse”: https://hbdansk.systime.dk/?id=210
Analyseeksempler
- Diverse tv-reklamer (fx “Kampagne mod snus”) og uddrag fra serier og film (fx “Breaking Bad”)
- Helle Helle: “Søndag 15:10” (1996)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Essayet
I dette forløb arbejder vi med essayet, både som en af de skriftlige eksamensgenrer og som en genre man kan analysere sprogligt-litterært (og altså trække til mundtlig eksamen).
Indhold
-Renæssancen og essayets rolle
-Essayets elementer og sproglige virkemidler (konkretion og abstraktion)
-tre essaygenrer: det personlige, det saglige og det kritiske essay
-personlig-narrativ: HJ. Nielsen: "Svømmerne i Basel"
-saglig-systematisk: F. Dessau: "Om magt"
-kritisk-aktuel: C. Jensen: "Hvad skal jeg sige til min datter?" + "En ny slags ensomhed"
+ Knausgaard: "Cykel"
Materiale:
-Karen Thygesen: Fra essay til klumme; essayets elementer
-HJ. Nielsen: "Svømmerne i Basel"
-F. Dessau: "Om magt"
-C. Jensen: "Hvad skal jeg sige til min datter?" + "En ny slags ensomhed"
-Knausgaard: "Cykel""
-Montaigne: Om langsom og hurtig tale
Dokumentarfilmen om Michel de Montaigne: https://drive.google.com/file/d/0B8XJE6xNAxdzcXBvNTZDYUVVaGc/view?usp=drive_link&resourcekey=0-agSbTlkQVqKFB4MIBd43wQ
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Humorens genrer
Vi ser på humor i forskellige genrer, medier og formater: standup, memes , satire og komedier
LÆRINGSINDHOLD
- Sproglige virkemidler (kendt fra standup), som gør en fremstilling humoristisk
- Teori om humor: betinget humor, de tre teorier om humor
- Visuel humor: memes og satiretegning
- Karakterkomedien som genre
- Oplysningstiden, herunder borgerlig offentlighed
TEORI OG BAGGRUND
- Henrik Skovdal: “Sig noget seriøst sjovt”, Cochlea, Kbh., 2021, s. 1-10
- Martin Mauricia: “Memes er satiretegningens arvtager”, marts 2021, Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/memes-er-satiretegningens-arvtager-de-provokerer-tager-pis-og-spidder-dem-der-sidder-paa-magten
- "Holberg og oplysningstiden" (video: https://www.youtube.com/watch?v=QuTNgYBQR7U&t=394s)
- "Holbergs komedier" (video: https://www.youtube.com/watch?v=UrazZB4NpSg&t=27s)
-Litteraturens Genveje: "Borgerlig offentlighed" (https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=170)
-Per Stig Møller: Per Stig Møller: Satiren er demokratiets salt – uden den bliver det hele ferskt
-Michael Balle Jensen: Humor i da(n)sk, Kap 1: ”Huller i verden”, s.7-12, Systime, 2007
ANALYSEMATERIALE
- Anders Matthesen: "Shhh" (de første 45 min. af standup show)
- Holberg: Erasmus Montanus (tekst + indspilning fra 1972)
Indhold
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romantikken
Vi så på romantikken som periode (1800-1870), med fokus på de 4 underperioder: universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme. Herunder værklæsning af Blichers "Sildig Opvaagnen" (1830) + Analyseopgave om Grundtvigs nationalromantiske digt "Langt højere bjerge"
Baggrund
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk - litteraturhistorien", kap. om Romantikken: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=139
Læste tekster
- Oehlenschläger: “Guldhornene” (1802)
- Staffeldt: “Indvielsen” (1804) + Paa Toppen af Mont-Cenis (1804)
- HCA: “Den lykkelige familie" (1835) + diverse indledninger
- N.F.S. Grundtvig: "Langt højere bjerge"
- Blicher: “Sildig Opvaagnen" (1830)
- Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838)
- Søren Kierkegaard: “Forførerens Dagbog” (1841) (uddrag)
+
- Svensk og norsk nationalsang på originalsprog (som del af rep. i 3.g)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Dokumentar
Vi ser på dokumentarfilmens undergenrer og virkemidler. Skriftlig opgave om portrætdokumentaren "Vinterbader"
FAGLIGT INDHOLD:
- Den autoritative dokumentar
- Den observerende dokumentar
- Den deltagende dokumentar
- Den refleksive dokumentar
- Den poetiske dokumentar
- Den performative dokumentar
- Mocumentary
- Autenticitetsmarkører
Vi så Jørgen Leths portrætdokumentar om Søren Ulrich Thomsen som eksempel på en poetisk dokumentar
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Utopi/dystopi
Et forløb om utopi og dystopi som udtryksformer i litteratur og film. Vi så på forskellige eksempler på utopier gennem tiderne - fra Platon til nutidens science fiction. Så læste vi Orwells "Kammerat Napoleon" som værk (med fokus på bl.a. Squealers retoriske retfærdiggørelse af grisenes magt). Og vi så på sci-fi filmen som genre og filmen "The Island", - om en verden, hvor klonede personer bruges som reservedelslager til organer for rige mennesker.
Materiale:
- Per Olsen: "Utopia tur/retur", i Bogens Verden, 1994: http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101103145025/http://www2.kb.dk/guests/natl/db/bv//bv-94/5-94/olsen.htm
- Erling Sørensen: "Science Fiction", i Genrefilm og filmgenrer, Systime, 2018
- Arbejdet med sci-fi genren og sci-fi filmen "The Island"
MATERIALE:
George Orwell: Kammerat Napoleon (roman, værk)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Mellemkrigstiden
Vi ser på mellemkrigstiden med fokus på tre tendenser:
- 1920ernes ekspressionisme (Tom Kristensen) - 7 digte af Tom K
- 1930erne socialrealisme (Kirk, Herdal) - "Kolonihaven"
- tidens kulturradikalisme (Poul Henningsen) - visen "Nå..." + "Danmarksfilmen" (uddrag)
TEORI / BAGGRUND
Sørensen & Rangvid: “Brug litteraturhistorien”, afsnittene:
- Mellem de to verdenskrige: https://bl.systime.dk/?id=217
- Reaktioner i litteraturen: det kunstneriske oprør: https://bl.systime.dk/?id=215
- Reaktioner i litteraturen: det sociale oprør: https://bl.systime.dk/?id=214
- Mellemkrigstidens skrive stile: https://bl.systime.dk/?id=213
- Tom Kristensen: fantasi om en kunstnerisk revolution: https://bl.systime.dk/?id=212
Fibiger & Kristensen: Litteraturens Genveje, afsnit om:
-Kulturradikalisme, revy og teater – PH og Kjeld Abell https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=265
Liv Thomsen: “Digtere, divaer og dogmebrødre” (1918-1930)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Realismens former
Realisme er en bred og mangeartet strømning indenfor kunst og litteratur. I dette forløb ser vi på forskellige slags realisme som litterær stil. Herunder læser vi en del kanonforfattere, som har strejfet realismen, fx: poetisk realisme (HCA), impressionisme (Bang), kritisk realisme (Pontoppidan), socialrealisme (Nexø), psykologisk realisme (Branner), magisk realisme (Martin A.Hansen)
Vi ser på forskellige typer af realismer op gennem 1800-tallet, 1900-tallet og 2000-tallet
Baggrund og teori
-Auring & Svendsen_ Realismer og modernismer (s. 7-16)
-FMA: PowerPoint om realisme ('realismometrets' seks variabler)
Læste tekster
- Poetisk realisme (H.C. Andersen: ”Hun duede ikke”, 1850)
- Impressionisme (Bang: ”Irene Holm”, 1880 - læst i 1.g)
- Kritisk (social-)realisme (Pontoppidan: ”Idyl”, 1888)
- Folkelig realisme (Nexø: ”Lønningsdag”, 1904)
- Socialrealisme (Herdal: ”Kolonihaven”, 1933)
- Psykologisk realisme (Branner: ”To minutters stilhed”, 1944)
- Magisk realisme (Marin A. Hansen: ”Agerhønen”, 1947)
- Nyrealisme (Bodelsen: ”Signalet”, 1965)
- Minimalisme (Helle Helle: ”Fasaner”, 1999)
Desuden læstes (som modsætning til "Signalet": Peter Seeberg: "Braget" (1962))
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
God og dårlig debatkultur
Debat foregår mange forskellige ‘steder’ i samfundet, fx aviser og deres kommentarspor, TV, radio/podcast og forskellige slags sociale medier. Hvad betyder “stedet” (mediet, genren, konteksten) for vores krav og forventninger til ‘en god debat’? Og hvordan kan mediet og dets virkemidler fremme eller hæmme muligheden for en god debat?
LÆRINGSINDHOLD
- de 4 faser i den typiske debat (konstatere, definere, evaluere, advokere)
- forskellige tilgange til en debat (fra læring til trolling)
- provokation som retorisk strategi hos debattører (Eva Selsing som eksempel)
- de ydre rammer for debatten i TV-debat - herunder 3 krav til underholdning (Deadline på DR2)
- debat på sociale medier (interaktionsteknik: kommentar, likes...)
- hvad er en shitstorm - på sociale medier
- strategier for håndtering af en shitstorm
MATERIALE
- Journalistica, nr. 1: 2013 Hanne Bruun: "Det politiske talkshow og dets publikum" (uddrag)
Ole Schultz Larsen: “Håndbog til dansk”, afsnittene
- “Argumentationskneb”, https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c628
- “Sproglige figurer”: https://hbdansk.systime.dk/?id=194
- “Overdrivelse og underdrivelse”: https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c2236
Marianne Johnsen o.a.: “Grundbog i retorik”, Systime, 2020, afsnittene
-Shitstorme: https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=147
-Krisestyring: https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=148
-Apologien: https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=149
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Kortfilm som kunst og kampagne
Danmark er blandt verdens bedste i kortfilmsformatet,; vi har fået Oscars og vi har vores egen filmfestival (i Odense OFF). Og de seneste år er organisationer og virksomheder også begyndt at bruge kortfilm som kampagnefilm på andre platforme end TV.
LÆRINGSINDHOLD
- De tre typer af kortfilm
- Raskins 7 parametre til at beskrive/vurdere kortfilm
- Kortfilmens DNA
- brug af kortfilm i kommerciel kontekst som content marketing
- vigtigste filmiske virkemidler
- Billedbeskæring
- Perspektiv
- Billedkomposition
- Kamerabevægelser
- Lyd
- Lys og skygge
- Farver
- Klipning
TEORI
Knudsen og Sørensen: “Autenticitet er motoren”, i Markedsføring,
Wolfhagen & Granild: Shorts”, Systime 2022, disse afsnit:
- "Kortfilmens DNA": https://shorts.systime.dk/?id=136
- "Tre typer kortfilm": https://shorts.systime.dk/?id=140
- "Den klassisk fortællende": https://shorts.systime.dk/?id=141
- "Slice of life": https://shorts.systime.dk/?id=142
- "Den eksperimenterende kortfilm": https://shorts.systime.dk/?id=143
Raskins 7 parametre (Pdf uden kilde)
Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk, analysevejledning til film
FILM
Slice of life: "Pistol" + "Alle siger: "Jeg elsker dig" + "Black hole"
Eksperimentende: "End of time"
Klassisk fortællende: “Helium"
Kommercielle: “Generationer” (VW) + “Familien” (afsnit 1) (Ford) + “Natsværmer” (TUBA)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Aktuel litteratur: temaer og tendenser
Vi ser på aktuelle temaer og tendenser i samtidens litteratur: kulturmøder, katastrofer, medialisering, køn, autofiktion. Herunder: selvvalgt dansk novellesamling fra de seneste 10 år..
FAGLIGT INDHOLD / EKSEMPLER:
Medialisering:
- Caspar Erics “Jeg har tømmermænd”
Lone Hørslev: “Alt er data”
Katastrofer
- Theis Ørntoft: “Jeg analyserer samfundene med min kritiske bevidsthed”
Kulturmøder
- Christna Hagen: “White Girl” (uddrag)
- Yahya Hassan: “Jetlagformørkelse”
Autofiktion
- Leonora Christine Skov: DEN, DER LEVER STILLE (ROMAN)
Køn
-Bjørn Rasmussen. “Jeg hører Medina” (Fra: “Forgabt”, 2021)
MATERIALE:
- Haaning o.a.: "De seneste 5 års litteratur", Systime (ovennævnte kapitler): https://5aarslitt.systime.dk/?id=289
- Ovennævnte tekster/uddrag
- Liste over selvvalgte novellesamlinger: https://docs.google.com/document/d/1E5mraA1Oev57zR2194jYqvn2bIEoKDYpQU7vGNfB22w/edit?tab=t.0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Ungddomssprog
Vi undersøger om der er et særligt ungdomssprog, hvad der kendetegner det og hvordan det bruges alvorligt/ironisk og heldigt/uheldigt i forskellig sammenhænge i og udenfor medier og markedsføring. Sporoghistorisk oversigt over import af ord (arveord, låneord, fremmedord)
Indhold
-Kommunikative sammenhænge, hvor unge er målgruppen
-eksempler på reklamekampagner, som (mislykket) er henvendt til unge
-kendetegn ved ungdomssprog: engelsk, slang, bandeord, skældsord
-sproghistorisk overblik, terminologi for ordlån
-RAP som ekstremt eksempel på ungdomssprog
-tre reklamestrategier (selling points), der bruger ungdomssprog på hver deres måde: unique, emotional og ironic
- Schrøders modtagermodel til beskrivelse af “de unge” som målgruppe
Materiale
-Når de voksne er (t)unge) med de unge
-Diverse reklamefilm
-Lars Bukhdal: Poesi dér - om sproglig stil i rap
-Sprogforløb i dansk af Jimmy Zander Hagen og Pia Quist: Unges sprog
-Babelstårnet: kapitlet “Sprog i globaliseringens tidsalder”
-DR2/A. Hughes: “Kampen om sproget”: kodeskift
-Ole Schultz Larsen: “Sms-sprog” (https://hbdansk.systime.dk/?id=179#c530), i Håndbog til dansk
-Folkeskolen: SMS-SPROGET SMITTER AF PÅ DANSK, 2021, nr. 5
-Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen: Markedskommunikation, s. 56-61, Systime, 2011 (reklamens tre strategier)
-Flemming K. Madsen: Explainer, https://explainer.systime.dk/?id=159 (Schrøders modtagermodel)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Litterær kvalitet: hvad er god/dårlig litteratur?
Et litterært forløb om forskellige syn på litterær kvalitet. Herunder læses en række kanonforfattere (Johannes V. Jensen, Blixen, Rifbjerg) og en selvvalgt nordisk krimi læses som værk med fokus på spørgsmålet: "Er det god litteratur"?). Vi så "SorgAgre" som remediering af tekst til TV-mediet og diskuterede om det andet medie gjorde en forskel for den litterære kvalitet (fx kompleksitet). Desuden læstes Rifbjergs digtsamling "Konfrontation" (1960) som værk, som eksempel på den 'uforståelighed' som (1960ernes) modernisme er blevet kritiseret for (i bl.a. kunstfonddebatten)
- Hvem er de litterære dørvogtere der bestemmer den litterære kvalitet?
- De litterære kredsløb - de litterære institutioner
- Hvordan har synet på "god" litteratur skiftet historisk - litteraturens skiftende nytte?
- På hvilke måder kan læseren "bruge" litteraturen (konfirmativ, formativ, diversiv)
- Hvilke almene kriterier kan beskrive kvalitet (enhed, kompleksitet, intensitet)
- 1960ernes kundfond-debat
Karen Blixen: "Sorg-Agre"
Johannes V. Jensen: "Ved Frokosten" (1906)
Rifbjergs digtsamling "Konfrontation" (1960) som værk
Selvvalgt nordisk krimi - se liste her:
https://docs.google.com/document/d/16JKMvzZEz9qGdtRoxcTpNresVvxnV7x1oaI_erg_fcs/edit?tab=t.0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52523754534",
"T": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52523754534",
"H": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52523754534"
}