Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Struer Statsgymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jakob Thorgård, Lasse Blichfeldt Hansen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik i Danmark (og EU)
Titel 2 Kriminalitet og straf
Titel 3 Medier: individ og medborger
Titel 4 Et grønnere samfund?
Titel 5 De nye medborgere
Titel 6 Flerfagligt projekt: Nyhedssatire
Titel 7 Velfærd, ulighed og arbejde
Titel 8 Krig og fred (et IP-forløb)
Titel 9 Danmark i Verden
Titel 10 USA: Politik, valg og demokrati
Titel 11 Når identiteten bliver politisk
Titel 12 Udvikling eller afvikling?
Titel 13 Liv i byen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik i Danmark (og EU)

Politikforløb i flere dele, hvor der gives et grundlag for at forstå dansk politik. I forbindelse med Europaparlamentsvalget dækkes desuden lidt politik.

Faglige nedslag inkluderer:
* De klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme)
* Ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, neo-liberalisme, nationalkonservatisme, grønne ideologier og populisme)
* Fordelingspolitik og værdipolitik (skalaer)
* Partier (herunder skel indenfor partier, eksempelvis Landvenstre og By-venstre)
* Partiadfærd (Downs model, Molins model og Kaare Strøms model)
* Vælgere og vælgeradfærd
* Valg (herunder forholdstalsvalg og flertalsvalg)
* Magtens tredeling
* Lovgivningsprocessen

Forløbets kernestof:
Politikbogen kapitel 2 (fraregnet 2.8 og 2.9) + afsnit 4.2 (+ underafsnit) + 6.3 + 6.4
Desuden afsnit 4.1 (den magtpolitiske skillelinje) fra den gamle udgave af politikbogen

Omfang af kernestof: 72 sider
Omfang af supplerende materiale: ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet og straf

Forløb om kriminalitet, der har både en sociologisk og politisk dimension. Den første del af forløbet handler om hvad kriminalitet er og hvorfor nogle mennesker bliver kriminelle. Den anden halvdel af forløbet handler om retssystem og straf.
Sideløbende har klassen arbejdet med kriminalitet i det andet studieretningsfag, engelsk, så forløbet sluttes af med en perspektivering til USA og refleksioner over flerfaglighed.
Efter forløbets afslutning havde klassen en ekskursion til Retten i Holstebro, hvor vi så en retssag om vold i nattelivet.

Faglige nedslag inkluderer:
• Kriminologi og SNAP-faktorer
• Sutherland, Edward H. (indlæring af kriminalitet)
• Robert. K. Merton (afvigelse)
• Goffmann, Erwing (stigmatisering)
• Honneth, Axel (anerkendelse)
• Soei, Aydin (modborgerskab)
• Resocialisering
• Recidivisme
• Panopticon
• Domstole (byret, landsret, højesteret), muligheden for at anke
• Domsmandssag og nævningesag
• Retsfølelse og retssikkerhed
• Anklagerprincippet (vs. Det inkvisitoriske princip)
• (Straf)

Kernestof:
Fra Drengestreger til Bandekrig, følgende afsnit: 1,1 + 1,2 + 1,3 + 2,1 + 2,2 + 2,3 + 4,2 + 4,6 + 6,1 + 6,2 + 7,3 + 7,4 + 7,5 + 8,1 + 8,2
Fri eller Fortabt: Afsnit 8,5
Eva Smith "Kriminalitet og retfærdighed" s. 32-34

Omfang af kernestof: 54,7 sider
Omfang af supplerende materiale: ca. 12 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Medier: individ og medborger

Et politisk og sociologisk forløb om medier. Formålet med forløbet er at bidrage til elevernes digitale dannelse, herunder: 1. At gøre dem i stand til at forholde sig til og analysere forskellige former for medier, 2. at få et kendskab til problematikker relateret til mediebrug og undersøge disse, 3. at reflektere over egen mediebrug, 4. at kunne indgå i forskellige typer af samtale.

Forløbet svarer på følgende spørgsmål:
• Hvad er medier?
• Hvordan former medierne dig?
• Hvilken rolle spiller medier i demokratiet?
• Hvordan former medierne holdninger?
• Hvordan kommunikerer vi (på medier)?

Faglige nedslag inkluderer:
• Forskellige typer af medier og medialisering
• Identitet, socialisering (især tertiær), normer og roller
• Goffmann og Meyrowitz (sceneanalogi)
• Rosa (højhastighedssamfund/acceleration)
• Demokratiforståelser
• Medborgerskab
• Mediernes rolle (hundeanalogi)
• Effektteorier (kanyleteori, to-trinshypotesen, referencemodellen, RAS-modellen)
• Algoritmer, adfærdsdesign, (bekræftelsesbias,) polarisering, fake news og alternative fakta
• Ansigtsløs kommunikation og hadtale
Dertil arbejdes der med: Analysemodeller til forskellige typer medier (herunder sociale medier), statistik (Google-trends) og forskellige typer samtale (debat, dialog, diskussion)

Kernestof omfang: 45,4 sider
Supplerende omfang: Ca. 5 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Et grønnere samfund?

Forløb der omhandler klimakrisen, mulige løsninger herpå, samt hvem der har det vigtigste ansvar for at løse krisen.
Forløbet går på tværs af fagets discipliner. Hovedfokus er økonomisk: Hvordan prioriterer vi ressourcerne i vores samfund? Der er dog også en sociologisk vinkel, der omhandler hvordan vi mennesker agerer i klimakrisen, herunder hvilken betydning vi har som forbrugere. Endelig er der en politisk vinkel, der omhandler holdninger til klimaet, politisk deltagelse og internationale organisationer.
Klassen har arbejdet med analyse og med argumentation på et fagligt grundlag.
Som en del af forløbet har klassen i små grupper arbejdet projektorienteret med et produkt i form af enten en idé til nudging eller en kampagne. I forbindelse med dette projekt har eleverne foretaget fokusgruppeinterviews.

Faglige nedslag inkluderer:
* Klima og miljø
* (Økonomi) Økonomiske mål, målkonflikter og det økonomiske kredsløb
* (Økonomi) Modvækst og grøn vækst / Kobling, relativ afkobling og absolut afkobling / vækstens dilemma
* (Økonomi) Økonomisk politik (herunder kontraktiv finanspolitik, ekspansiv finanspolitik, strukturpolitik og DICE-modellen)
* (Økonomi) Doughnut-modellen
* (Økonomi) Klima og ulighed
* (Sociologi) Risikosamfundet
* (Sociologi) Giddens' paradoks
* (Sociologi) Bourdieu
* (Sociologi/Politik) Holdning til klima i forskellige dele af befolkningen (baseret på økonomi, køn, generation, geografi og politisk ståsted)
* (Politik) Partiernes holdning til klima
* (Politik) Nozick, Rawls og Sandel
* (Politik) FN
* (Politik) EU
* (Politik) Protestbevægelser

Omfang af kernestof: 92,5 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 De nye medborgere

Et forløb om kulturmøder (integration) og medborgerskab. Som afsæt for forløbet benyttedes debatten om koranafbrændingerne, men forløbet fokuserede ellers bredt på indvandring og integration.

Faglige nedslag inkluderer:
* Hofstede (kulturelle dimensioner)
* Typer af migranter/årsager til migration (push- og pull-faktorer)
* Indvandreridentiteter, Hylland-Eriksen (ren, kreolsk og bindestregsidentitet)
* Integrationsformer
* Værdipolitik
* Statsborgerskab (krav)
* Fordomme og stereotyper
* Diskurser
* Honneth (anerkendelse)
* Modborgerskab
* Bourdieu (kapital, habitus, felter)
* Medborgerskab, Marshall og medborgerskabstyper, rettigheder og pligter

Kernestof omfang: 66 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Flerfagligt projekt: Nyhedssatire

Flerfagligt projekt med dansk. Fokus på lokalstof, hvor eleverne udarbejder en video med nyhedssatire

Kernestof omfang: 7,6 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærd, ulighed og arbejde

Forløb om velfærd og ulighed i Danmark og USA. Den del der omhandler USA foregår tværfagligt med engelsk i forbindelse med klassens SRO - klassen arbejder desuden med emnet i historie, hvor de får en valgmulighed med engelsk og historie.
I forløbet inkluderes desuden hovedtræk i det danske arbejdsmarked og hvordan arbejdslivet er i det senmoderne samfund, idet at der i disse år er debat om relationen mellem arbejde og velfærd.

Faglige nedslag inkluderer:
* Det objektive og det behovsorienterede velfærdsbegreb
* Velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
* Habermas: system og livsverden
* Esping-Andersen (velfærdsmodeller)
* Velfærdssamfund/velfærdsstat in virkeligheden (DK og USA)
* Skattesystemet
* Skønsprincip, retsprincip og forsikringsprincip
* Velfærdsstatens udfordringer (med særligt vægt på den demografiske)
* Konkurrencestaten
* Mål for ulighed
* Fattigdom (absolut og relativ)
* Debatter om ulighed og fattigdom
* Arbejdsløshed
* Flexicurity, flexploitation og flexisme
* Hartmut Rosa (med vægt på hvordan acceleration af livstempoet kan presse lønmodtagere)
* Richard Sennett (det fleksible menneske)
* Arlie Russell Hochschild (tidsfælden)
* Prekariatet

Kernestof omfang: 106 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Krig og fred (et IP-forløb)

Vi lever i en tid, hvor der er krig på det europæiske kontinent og der er spændinger flere steder i verden. Dette forløb introducerer international politik og skal ruste eleverne til at forstå, hvilke interesser stater og andre aktører på den internationale arena har. Som titlen på forløbet siger, berøres emnet krig, men der peges også henimod hvordan fred er opnået i tidligere konflikter.

Viden fra forløbet blev i efteråret 3g brugt i et kort flerfagligt forløb med historie om Israel-Palæstina konflikten, som optakt til SRP.

Nedslag inkluderer:
* Magt (hård magt, blød magt, smart magt)
* Internationale aktører (FN, NATO og EU)
* Realisme og liberalisme
* Polaritet (unipolær, bipolær og multipolær)
* Konstruktivisme og sikkerhedsliggørelse
* Typer af konflikt (voldelige og ikkevoldelige, interstatslige, ekstrastatslige og intrastatslige)
* Fred (positiv og negativ fred, samt peacemaking, peacekeeping og peacebuilding)

Kernestof omfang: 59,5 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Danmark i Verden

Hvilken rolle skal Danmark spille i Verden, som den ser ud i dag? Dette forløb er overvejende et IP forløb med vægt på Danmarks udenrigspolitik, der desuden trækker på faglig viden og begreber fra det tidligere IP-forløb "Krig og fred". Forløbet er dog ikke ren IP, idet at Danmarks økonomiske interesser også vil blive inkluderet, så produktion, handel og globalisering vil også være perspektiver i dette forløb.
Der bliver desuden i dette forløb inkluderet et EU-perspektiv i forlængelse af valget - hvilken vej bevæger EU sig og hvilken plads har Danmark i samarbejdet?
Forløbet blev kortvarigt genoptaget i starten af januar med en konstruktivistisk læsning af statsministerens nytårssamtale, samt sagen om Grønland.

Faglige nedslag inkluderer:
* (Bygger videre på forløbet Krig og fred, bl.a. realisme, liberalisme og konstruktivisme)
* EU's opbygning og integrationsteorier (IP)
* EU, indre marked, løndumping og velfærdsturisme (økonomi)
* EU's betydning for Danmarks økonomi (økonomi)
* Udenrigspolitiske mål og muligheder (IP)
* Teorier om international handel (økonomi)
* Globalisering (økonomi)
* Rigsfællesskab og grønlandsk selvstyre (måske fremtidig selvstændighed)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 USA: Politik, valg og demokrati

Forløb om amerikansk politik op til valget. Bygger videre på viden og fagbegreber fra tidligere politikforløb.

Faglige nedslag inkluderer:
* Magtens tredeling, rollen for hhv. præsidenten, kongressen og højesteret
* Valgsystemet i USA (i kontrast med Danmark), desuden gerrymandering og voter suppression
* Partierne og deres standpunkter (i kontrast til ideologier og dansk politik)
* Vælgere
* Polarisering, kampagner og negative partisanship
* Den politiske beslutningsproces i USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Når identiteten bliver politisk

Et forløb om køn og identitetspolitik. Nogle af de spørgsmål, der bliver behandlet i forløbet er:
* Hvilke forskelle er der mellem kønnene? Hvorfor er der de forskelle? Og er det et problem?
* Er køn kun biologisk eller er det også socialt konstrueret?
* Hvordan danner vi vores identitet i det senmoderne samfund? Og hvilken betydning har køn i denne proces?
* Hvordan har feminister gennem tiden arbejdet for ligestilling?
* Hvad er identitetspolitik og hvilke identitetspolitiske skillelinjer er der i dag?
* Hvilken betydning har det, hvordan vi taler om køn?

Faglige nedslag inkluderer:
* Ligestilling mellem mænd og kvinder
* Identitet og identitetsdannelse
* Giddens og det senmoderne samfund
* Goffmann: scenemetafor (genopfriskning)
* Garfinkel: doing gender
* Parsons om kønsroller
* Feminisme
* Intersektionalitet
* Diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Udvikling eller afvikling?

Et forløb med vægt på lande på forskellige udviklingsniveauer og hvad det vil sige at have en sund økonomi. Her kigges på mål for udvikling, hvilket kræver refleksion over statistiske mål. Desuden laves her komparative studier

(rettes til senere)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer