Struer Statsgymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Struer Statsgymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Struer Statsgymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Jakob Thorgård, Stine Fabian Lund
Hold
2022 SA/f (
1f SA
,
2f SA
,
3f SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kriminalitet
Titel 2
Politiske systemer 1: Danmark demokrati
Titel 3
Den offentlige sektor under pres
Titel 4
Kulturmøde
Titel 5
Kulturmøder 2
Titel 6
Ideologier
Titel 7
Hvem kan løse klimakrisen?
Titel 8
Forskelle og ulighed
Titel 9
Skal vi arbejde mere?
Titel 10
EU`s fremtid
Titel 11
Identitet i det senmoderne samfund
Titel 12
Politiske systemer 2: partier, vælger og medier
Titel 13
Fremtidens verdensorden? 1
Titel 14
Danmark, globalisering og arbejdsmarked
Titel 15
Fremtidens verdensorden? 2 Danmarks rolle i verden
Titel 16
Skriftlig samfundsfag
Titel 17
Repetition
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kriminalitet
Forløbet har fokus på kriminalitet - herunder bandekriminalitet - i Danmark. Vi ser på omfanget af kriminalitet og bandekriminalitet, forklaringer på kriminalitet, hvorfor man bliver bandemedlem, modborgerskab, retssystemet, recidiv, og syn på straf og resocialisering - herunder Kant og utilitarismen. Der er blevet arbejdet med partiernes syn på straf.
Der inddrages teorier af Bourdieu, Honneth, Goffman, Czikzentmihailyi, Maffesoli, Sutherland, Merton, Hirschi, Cohen, Bloch/Niederhoffer og Aydin Soei.
I forbindelse med forløbet har holdet overværet en retssag.
Indhold
Kernestof:
Fra drengestreger til bandekrig: Kapitel 1: Hvad er kriminalitet?
Fra drengestreger til bandekrig: 1.1: Kriminalitet - en definition
Fra drengestreger til bandekrig: 1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid?
Fra drengestreger til bandekrig 1.3: Ungdomskriminaliteten i fald
Fra drengestreger til bandekrig 1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor
Fra drengestreger til bandekrig: 1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
Fra drengestreger til bandekrig: Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel?
Fra drengestreger til bandekrig 2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
Fra drengestreger til bandekrig 2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
Fra drengestreger til bandekrig 2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
Fra drengestreger til bandekrig 2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
Fra drengestreger til bandekrig 2.5: Oversigt over de forskellige teorier
Fra drengestreger til bandekrig Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark
Fra drengestreger til bandekrig 3.1: Hvad er en bande?
Fra drengestreger til bandekrig 3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne?
Fra drengestreger til bandekrig Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem?
Fra drengestreger til bandekrig 4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab
Fra drengestreger til bandekrig 4.2: Honneth - behov for anerkendelse
Fra drengestreger til bandekrig 4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow
Fra drengestreger til bandekrig 4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme
Fra drengestreger til bandekrig Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet?
Fra drengestreger til bandekrig 6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad?
Fra drengestreger til bandekrig 7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
Fra drengestreger til bandekrig 7.5: Én gang kriminel, altid kriminel?
Fra drengestreger til bandekrig 8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?
Supplerende stof:
Luk samfundet op!: Video 'Aydin Soei fortæller om sin opvækst'
'Ali og hans brødre' DR (uddrag)
Det Kriminalpræventive Råd: Faktorer, der indvirker på kriminalitet
’Kernen: Magtskifte i rockerverdenen’, Tv2 24. april 2022
‘Retten indefra’ - afsnit 1, DR 7.2.2018
Regeringsgrundlaget
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 31
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Politiske systemer 1: Danmark demokrati
Forløbet har haft fokus på det politiske system i Danmark på nationalt niveau. Der har været fokus på Eastons model, magtbegreber, teorier om politisk magt, demokratiformer, demokratiopfattelser, borgerforslag, politisk kultur, medborgerskab, køn og repræsentation, den parlamentariske styringskæde, politiske indflydelseskanaler, lovgivningsprocessen i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Politikkens kernestof: Kapitel 1: Hvad er politik, og hvordan fungerer det politiske system?
1.1: Hvad er politik?
1.2: Hvad kendetegner det politiske system?
Politikken kernestof Kapitel 9: Magt
Politikken kernestof 9.1: Hvad er magt?
Politikken kernestof 9.2: Magt som ressource
Politikken kernestof 9.3: Magt som relation
Politikken kernestof 9.4: Strukturel magt
Politikkens kernestof Kapitel 10: Teorier om den politiske magt
Politikkens kernestof 10.1: Pluralisme
Politikkens kernestof 10.2: Elitisme
Politikkens kernestof 10.3: Korporatisme
Politikkens kernestof Kapitel 11: Demokrati
Politikkens kernestof 11.1: Demokrati – et begreb med mange betydninger
Politikkens kernestof 11.2: En definition på demokrati
Politikkens kernestof Kapitel 12: Politisk kultur og medborgerskab
Politikkens kernestof 12.1: Politisk kultur
Politikkens kernestof 12.2: Medborgerskab
Politikkens kernestof 12.3: Medborgerskab og ligestilling
Politikkens kernestof Årsager til manglende ligestilling
Politikkens kernestof Kapitel 13: Det politiske system i Danmark
Politikkens kernestof 13.1: Den parlamentariske styringskæde
Politikkens kernestof Parlamentarisk kontrol
Politikkens kernestof 13.2: Lovgivningsprocessen i Folketinget
Supplerende stof:
DR 17. januar: ’Regeringen afviser folkeafstemning om store bededag: 'Skal vi så have folkeafstemninger en gang om måneden?'
DR Deadline 03.04.2018 (minut 6:22-19:39) om borgerforslagsmodellen.
’Fremgang og stilstand i toppen af dansk politik’, 7. oktober 2022, Institut for Menneskerettigheder
Kristeligt Dagblad 05.09.19: ’Ligestilling i Danmark?’
Opgavetyper i samfundsfag - forår 2022.pdf
Dokumentar '70/30', Phie Ambo, 2021
Klimaloven 2020, Folketingets behandling af klimaloven
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Den offentlige sektor under pres
I forløbet har der været fokus på den offentlige sektors opgaver og skattesystemet. Ligeledes er der blevet arbejdet med velfærdsmodeller, velfærdstrekanten, velfærdssystemet i Danmark, omfordeling, velfærdsstatens udfordringer og løsninger på udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Økonomiens kernestof Kapitel 9: Den offentlige sektor og finanspolitik
Økonomiens kernestof 9.1: Hvad er den offentlige sektor?
Økonomiens kernstof 9.2: Den offentlige sektors opgaver
Økonomiens kernestof Kapitel 10: Skat i Danmark
Økonomiens kernestof 10.1: Indkomstskat i Danmark
Økonomiens kernestof 10.2: Skattetrykket og den progressive beskatning i Danmark
Økonomiens kernestof 10.3: Momsen og andre afgifter
Økonomiens kernestof Kapitel 11: Velfærdsstaten
Økonomiens kernestof 11.1: Hvorfor har vi en velfærdsstat?
Økonomiens kernestof 11.2: Hvad er en velfærdsstat?
Økonomiens Kernestof 11.3: Velfærdsstatens serviceydelser
Økonomiens kernestof 11.4: Omfordeling via overførselsindkomster
Økonomiens kernestof 11.5: Velfærdsstatens udfordringer
Metodebogen 2.3: Hvilke beregninger skal man kunne til eksamen?
Supplerende stof:
Altinget 23. marts 2023: 'Frederiksens værdikamp om velfærd bliver delikat balance mellem frihed og forringelser'
TV AVISEN: ’Mindre bureaukrati skal redde velfærd’ 16. marts 2023 (00:00 – 9:00 min)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Kulturmøde
I forløbet er der fokus på følgende:
Kulturmøder i Danmark, dobbeltsocialisering, vi-kultur/jeg-kultur, identitet og identitetsstrategier, integrationsformer, push- og pull-faktorer, kriterier for integration, parallelsamfund, social kontrol, fordomme og sterotyper, Honneths teori om anerkendelse samt Aydin Soeis teori om modborgerskab.
Indhold
Kernestof:
Fri eller fortabt? Kapitel 8: Multikultur
Fri eller fortabt? 8.1: Hjemme versus ude - dobbeltsocialisering
Kulturmøde 2.docx
Fri eller fortabt? 8.3: Parallelsamfund i Danmark
Fri eller fortabt? 8.5: Fra medborgerskab til modborgerskab
Fri eller fortabt? 8.6: Fordomme, stereotyper og stigmatisering
Supplerende stof:
EkstraBladet: 'Isak spiller skak i stedet for at feste'
INDFØDSRET - Rødbedeeffekten.docx
DR Explainer: ’Vejen til statsborgerskab’ Sådan bliver man statsborger i
Deadline 28.11.21 (16:50 min - 29:50 min): Diskussion af statsborgerskab - Rad. V. vs. Venstre
MandagMorgen 29. november 2021: 'Danskernes viden om integration halter: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse'
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Kulturmøder 2
Fortsættelse af forløb fra 1.g. Vi arbejder med ytringsfrihed, integration som skillelinje, vælgeradfærd, partiadfærd. Kulturel globalisering og sammenhængskraft.
Indhold
Kernestof:
Samt på B Menneskerettigheder
Politikkens kernestof 4.1: Fordelingspolitik
Politikkens kernestof 4.2: Værdipolitik
Ærkedansker-perkerdansker: 2.2 Issue-voting og indvandrerpolitik
Ærkedankser- perkerdansker Indvandring og integration - en ny skillelinje
Ærkedansker-perkerdansker 2.7 De politiske partier og spørgsmålet om indvandrere
Ærkedansker-perkerdansker: 2.9 Socialdemokratiet og indvandrer/integrationspolitikken
Samfundsfag til HF 23. Molins model
Maria Katrine Staugaard Lindequist m.fl: Danskhed, Columbus 2020; sider: 31-36, 117-119
Supplerende stof:
Det har I arbejdet med i forløbet Kulturmøde.docx
Muhammed-tegningerne - Debatten og reaktionerne - lex.dk
Vælgeradfærd.pptx
Partiadfærd.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Ideologier
Indhold
Kernestof:
Politikbogen 2.1 Hvad er en politisk ideologi?
Politikbogen: Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet
Politikbogen Den økonomiske liberalisme og det frie marked
2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen?
Politikbogen 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen?
Politikbogen Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten
Politikbogen 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?
Politikbogen Socialismen - klassekamp og merværdi
Politikbogen Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten
Politikbogen Socialliberalisme
Politikbogen 2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme?
Poilitikbogen 2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen?
Supplerende stof:
Singlemødre – et forfærdeligt moderne fænomen
Sådan skriver du i samfundsfag Beregninger
Beregn.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Hvem kan løse klimakrisen?
I forløbet arbejdes med: klima og ulighed, Branko Milanovic elefantkurven, økonomiske instrumenter til at bekæmpe klimaforandringer og markedsfejl, elasticitet, afgifter på landbruget, kollektivt handlingsproblem, free-ridere, vækst/BNP, relativ afkobling absolut afkobling, grøn vækst, vækstens dilemma, IPAT-ligningen, Den miljømæssige Kuznet-kurve
ca. sider
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
ØkonomiNU 17.2 Global opvarmning – årsager og konsekvenser
ØkonomiNU Klimaet ændres - drivhuseffekten
ØkonomiNU Global opvarmning – indtil nu
ØkonomiNU Fremtidige temperaturstigninger
ØkonomiNU Konsekvenser
Økoomibogen 4.1 Hvad er markedsfejl
Økonomibogen På hvilken måde er eksternaliteter en markedsfejl
Økonomibogen Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative produktionseksternaliteter
ØkonomiNU Skatternes fordelingsvirkning
Økonomibogen 4.4 Hvordan kan staten gribe ind for at løse problemet med positive produktionseksternaliteter
Økonomibogen 4.5 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere for negative forbrugseksternaliteter
Økonomibogen 4.6 Hvordan kan staten gribe ind for at løse problemet med positive forbrugseksternaliteter
Debat | Venstre-MEP: CO2-afgift på landbrug er tudetosset, klimanationalisme må ikke trumfe fødevaresikkerhed
Økonomibogen 3.1 Hvad er elasticitet?
Økonomibogen 3.2 Hvordan beregnes og tegnes priselasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten?
Økonomibogen: 3.5 Diskussion: Skal staten regulere befolkningens adfærd ved hjælp af afgifter?
Økonomiens kernestof: Økonomisk vækst
Økonomiens kernestof 7.
Økonomiens kernestof: er økonomisk vækst vigtigst?
Økonomiens kernestof Kritik af BNP som målestok
Klima og bæredygtighed 4.2 Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede?
Vækstens dilemma - ØKOLOGISK ØKONOMI
Klima og bæredygtighed 4.3.1: Den miljømæssige Kuznet-kurve
Klima og bæredygtighed 4.2.1: Klimaforandringer og ulighed
Supplerende stof:
Sådan laver du beregninger i samfundsfag Kapitel 2: Indekstal
Rapport sætter tyk streg under det enorme klimaaftryk fra vores bøffer og bolognese
Venstre er splittet i spørgsmålet om CO2-afgift på landbruget
Klimarådet: CO2-afgift bør ligge på både produktion og i køledisk
Klimarådet vil både have CO2-afgift i køledisken og landbruget
MARKEDSMEKANISMEN.docx
Metodebogen 2.4: Hvad er lineær regression, og hvordan udføres den?
Sådan laver du beregninger i samfundsfag Kapitel 5: Lineær regression
Instruktionsfilm - Forlaget Columbus
Hvad skal du kommentere på, når du laver lineær regression.docx
TEKSTBOKS 4.7 Hvad er vækstens dilemma.docx
Hvad har vi arbejdet med Hvem kan løse klimakrisen .docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Forskelle og ulighed
forløbet har vi arbejdet med ulighed i Danmark og Storbritannien. Vi har arbejdet med teorier om klasser, Bourdieu, Giddens, Ulighed i Storbritannien og Danmark, social arv og social mobilitet samt Rawls og Nozicks syn på ulighed, det danske skatte- og afgiftsystem og struktur- og aktør diskussionen. Desuden har vi set på ulighed i verden.
Som en del af forløbet har der været et samarbejde med engelsk og dansk, hvor eleverne har skrevet SRO.
Omfang: Ca.
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstrer
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Sociologiens kernestof 12.3: Et par teoretiske perspektiver
Karl Marx og Erik Olin Wright
5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed?
Ulighedens mange ansigter 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed?
Ulighedens mange ansigter Felter og Maxwells dæmon
"Elever fra ikke-boglige hjem bliver i bunden" Politiken 27.08.19
Sociologiens kernestof 4.2: Anthony Giddens og individets selvfortælling
Sociologiens kernestof 4.3: Hvem vil jeg være? - om det reflekterede individ
Sociologiens kernestof Kapitel 1: Hvad er sociologi?
Sociologiens kernestof 1.1: Hvorfor bliver folk overvægtige? To perspektiver
Harrits og Throndal: Ind i samfundet, Columbus 2014, side 17-22
Økonomiens kernestof Skat i Danmark
Økonomiens kernestof 10.1 Indkomstskat i Danmark
Økonomiens kernestof 10.2 Skattetrykket og den progressive beskatning i Danmark
Økonomiens kernestof 10.3 Momsen og andre afgifter
Økonomibogen Hvad er ulighed
"Robin Hood-effekten på danskernes skattekort bliver mere og mere udhulet" mandagmorgen 26.09.22
Brexit Britain kap. 9 Klasse
Brexit Britain kap. 9 Social mobilitet og ulighed
Brexit Britain Fattigdom i Storbritannien
Ulighedens mange ansigter 8.2: Tre forskellige velfærdsstatsmodeller
Ulighedens mange ansigter 8.4: Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed
Udviklingsøkonomi 1.2 Ulighed i indkomst målt på verdensplan
Udviklingsøkonomi 1.3 Ulighed og levevilkår
Udviklingsbistand Fattigdomsfælden
Udviklingsøkonomi Ulighed i formue
Supplerende stof:
Eksempler på prompten .docx
Det har vi arbejdet med i forløbet Ulighed i grundforløbet.docx
Sådan skriver du i samfundsfag Kapitel 8 Diskutér
Klassesamfund uden klassekamp.pdf
Case sundhed Bourdieu.pdf
Det traditionelle kontra det senmoderne individ.docx
Begreber Antony Giddens.docx
Note om struktur-aktør.docx
Lineær regression Instruktionsfilm - Forlaget Columbus
Det har I arbejdet med i forløbet Ulighed i 2.docx
Guy Standing Prekariatet.docx
Politisk vurdering af modellerne.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Skal vi arbejde mere?
Vi arbejder med den aktuelle debat om, om vi skal arbejde mere.
Vi arbejde med: økonomiske mål, konjunktursvingninger og stød til økonomien, multiplikatoreffekten, automatisk budgetreduktion, finanspolitik, økonomiske skoler,
Forløbet afsluttes med at eleverne laver en synopsis om den klemte velfærdsstat, hvor vi repeterer begreber fra forløbet om den klemte velfærdsstat i 1.g
Indhold
Kernestof:
”S-minister går til modangreb: Det går ud overbørnene, når forældre arbejder mindre" Jyllands-Posten 30.10.23
"Vi skal arbejde mindre for at sikre fremtidens velfærd" Information 16.10.23
Økonomiens kernestof Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen?
Økonomiens kernestof 3.1: Det økonomiske kredsløb
Økonomiens kernestof Kapitel 2: Økonomiske mål
Økonomiens kernestof 2.1: De syv økonomiske målsætninger
Økonomiens kernestof 2.2: Økonomisk vækst
Økonomiens kernestof 2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
Økonomiens kernestof 2.4: Ligevægt på betalingsbalancen
Økonomiens kernestof 2.5: Lav inflation
Økonomiens kernestof: 2.6: Balance på statsbudgettet
Økonomiens kernestof: 2.7: Rimelig fordeling af goderne
Økonomiens kernestof Kapitel 4: Konjunktursvingninger
Økonomiens kernestof 4.1: Økonomien svinger op og ned
Økonomiens kernestof Forkert medicin
Økonomiens kernestof Stød til økonomien
Økonomiens kernestof 4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene?
Økonomiens kernestof 9.3: Finanspolitik
Økonomiens kernestof kap 4 Indbyggede mekanismer
Økonomiens kernestof Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger
Økonomiens kernestof 6.1: Merkantilismen: Kongens stærke hånd
Økonomiens kernestof 6.2: Adam Smith: Den usynlige hånd
Økonomiens kernestof 6.3: Karl Marx: Den retfærdige hånd
Økonomiens kernestof 6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd
Økonomiens kernestof 6.5: Monetarismen: Den forsigtige hånd
Økonomiens kernestof 6.6: Hvor står vi så i dag?
18.5 Keynesianisme kontra neoliberalisme - pendulet svinger
Supplerende stof:
TV2.dk Overblik: Forstå primærvalgene i USA
Sådan skriver du i samfundsfag Diskussion
Gode fraser til diskussion.docx
Hvilken verden venter i 2024 Peter Viggo Jakobsen.pdf
Samfundsvidenskab - kvantitativ og kvalitativ.pptx
Ideografisk eller nomotetisk.docx
Danmarks Statistik Forbrugertilliden relativ stabil, men fortsat negativ
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
EU`s fremtid
Vi arbejder med EU´s institutioner, lovgivningsproces, formel og reel suverænitet, integration i dybden og i breden samt EU´s formål bl.a. fri bevægelighed, fred og fælles værdier, diskuterer om medlemslande må trodse EU´s værdigrundlag, skal EU udvides og set på partiernes syn på EU og valget til EP.
I 3.g har vi arbejdet med teorier om europæisk integration og diskuteret forskellige scenarier for EU´s fremtid
Ca. sider plus artikler mm
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Politikens kernestof 15.1: EU’s historie
Politikens kernestof 15.2: EU’s institutioner
EU´s udfordringer 1.1: Hvad er EU"s formål?
EU´s udfordringer EU’s formål om fred og fri bevægelighed
EU´s udfordringer EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier
EU´s udfordringer EU’s formål om fred og fælles værdier
Folketingets EU-oplysning Arbejdskraftens fri bevægelighed
EU´s udfordringer 5.1: Må medlemslande trodse EU"s værdigrundlag?
EU´s udfordringer Policy-niveauet: Hvorfor er den politiske udvikling i Ungarn og Polen i strid med EU’s værdigrundlag?
EU´s udfordringer Polity-niveauet: Hvilke sanktioner har EU benyttet over for Ungarn og Polen?
EU´s udfordringer Politics-niveauet: Konflikter og muligheder, når EU vil forsvare demokratiet i medlemslandene
Folketingets EU-oplysning EU på kryds og tværs
Information 30.03.23 En forhastet EU-optagelse af Ukraine kan destabilisere Balkan og svække EU’s troværdighed
Altinget.dk Én måned før EU-valget ved mange danskere ikke, hvor de skal sætte deres kryds
Partiportrætter: 5 ting du skal vide om partierne | DR
5.5: Den Europæiske Union (EU): Økonomisk kæmpe og udenrigspolitisk dværg? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Kapitel 2: Teorier om europæisk integration | EU"S UDFORDRINGER
2.1: Føderalismen | EU"S UDFORDRINGER
2.2: Neofunktionalismen | EU"S UDFORDRINGER
2.3: Liberal intergovernmentalisme | EU"S UDFORDRINGER
2.5: Differentieret integration | EU"S UDFORDRINGER
Supplerende stof:
Hvad er henholdsvis mellemstatslig integration og overstatslig integration.docx
Københavnerkriterierne
Sådan laver du beregninger i samfundsfag Kapitel 6: Statistisk usikkerhed
Epinionmåling 010524.docx
Altinget.dk Hvilken EU-politiker skal du stemme på? Prøv Altingets kandidattest
Altinget.dk Overblik: Her er partiernes spidskandidater og alliancer til EU-valget
Scenarier for EU´s fremtid.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 28
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Identitet i det senmoderne samfund
Fokus er på individet i det senmoderne samfund.
Som en del af forløbet har vi arbejdet med mediernes betydning for identitetsdannelse og forholdet mellem struktur og aktør.
Repetition af sociologer: Giddens, Maffesoli, Honneth, Bourdieu, Goffman. Nye sociologer Butler, Rossa Ziehe og Reckwitz
Som en del af forløbet har vi arbejdet med metode i samfundsfag
Sidertal ca. sider
Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Metodebogen 1.2: Hvad er samfundsvidenskab?
Metodebogen 1.4: Hvad er samfundsfaglig metode?
Metodebogen 6.1: Hvad er en god undersøgelse i samfundsfag?
Gode spørgsmål rigtige svar 6.1 Kvantitative datakilder
Gode spørgsmål rigtige svar 6.2 Styrker og svagheder ved kvantitativ metode
Gode spørgsmål rigtige svar 3.1 Kvalitativ metode og dens styrker og svagheder
Gode spørgsmål rigtige svar 3.2 Kvalitative datakilder
Fri eller fortabt Prolog: Generation præstation
Fri eller fortabt 1.1: Socialisering - hvem og hvad former din identitet?
Fri eller fortabt 1.2: Identitet - hvad er det?
Fri eller fortabt 1.3: Giddens - en diagnose af senmoderniteten
Fri eller fortabt 1.4: Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse
Sociologiens kernestof 5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed - om Hartmut Rosa
Sociologiens kernestof Den teknologiske acceleration
Sociologiens kernestof Acceleration af social forandring
Sociologiens kernestof Acceleration af livstempoet
Sociologiens kernestof Reaktionen mod accelerationen
Sociologiens kernestof 7.2: Jeg er speciel og enestående - om individets singularisering
Sociologiens kernestof 7.3: Det singulære individ i digitaliseringens tidsalder
Sociologiens kernestof 7.4: Giv mig et like - om nye fællesskaber
7.5: Shakespeare eller selfie - om følelsernes betydning | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.6: Fra det almene til det særegne - om datasporing | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Sociologiens kernestof 8.1: Det private og det offentlige - kan de adskilles?
Sociologiens kernestof 8.2: Behovet for at præsentere sig selv - Erving Goffman
Sociologiens kernestof 8.3: Livet som et skuespil
Sociologiens kernestof 8.4: Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz
"Det er ikke længere samfundets skyld" 9.22.11 Information
Samfundsfag til HF 2.1 Handler køn kun om biologiske forskelle?
Samfundsfag til HF 2.2 Kønsroller og socialisering
Fri eller fortabt 9.2: Judith Butler: Køn er noget, vi gør
Supplerende stof:
Samf-kogebogen 4.2 Undersøg med metode
Begreber Antony Giddens.docx
Samfundstyper.docx
Kendetegn ved forskellige samfundstyper kopi.pdf
Uddrag fra Deadline om kærlighed og datingkultur
Goffman.pptx
Noter Honneth Luk samfundet op.docx
An Introduction to Simone de Beauvoir's The Second Sex- A Macat Literature Analysis
Sådan skriver du i samfundsfag: Kapitel 9: skriv et notat
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Politiske systemer 2: partier, vælger og medier
Vi har arbejdet med partityper, partiadfærd, vælgeradfærd, deliberativt demokrati, tillid, mediernes betydning i et demokrati, spin, diskursanalyse og populisme
Indhold
Kernestof:
PolitikA - veje til medborgerskab 8. Partiadfærd
PolitikA - veje til medborgerskab 8.1 Typer af partier
PolitikA - Veje til medborgerskab 8.2 Teorier om partiadfærd
Politikkens kernestof Kapitel 7: Vælgernes adfærd
Politikkens kernestof 7.1: Faktorer, der har indflydelse på vælgernes adfærd
Politikkens kernestof 7.2: Teorier om vælgeradfærd
Politikkens kernestof Columbia-skolen
Politikkens kernestof Michigan-modellen
Politikkens kernestof Issue-voting
Politikkens kernestof 11.3: Demokrati – for alle eller de få?
Politikkens kernestof Kapitel 8: Medier og politik
Politikkens kernestof 8.1: Mediernes rolle i vores samfund
Politikkens kernestof 8.2: Politisk meningsdannelse og medier
Luk samfundet op 7.6: Er medierne nødvendige for demokratiet?
Luk samfundet op Mediernes rolle i det danske demokrati
Kronik: Tillid er superlimen i vores samfundsmodel. Pas på den
Debat: Vi lever nu i sandsynlighedssamfundet
Samfundsfag til HF 24.1 Kampen om den politiske dagsorden
Samfundsfag til HF 24.2 Spin, priming og framing
Samfundsfag til HF 24.3 Diskursanalyse
Politikkens kernestof 5.1: Populisme
Politikkens kernestof Venstrepopulismen
Politikkens kernestof Højrepopulismen
Supplerende stof:
Noter Politiske partier.docx
Noter til partiernes placering på fordelingspolitik og værdipolitik.docx
Vælgeradfærd.pptx
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.docx
Artikler til medier.docx
Populisme.docx
Samf-kogebogen 5. Sammenlign | Samf-kogebogen
Sådan arbejde du i samfundsfag Sammenligning
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Fremtidens verdensorden? 1
Vi har i forløbet arbejdet med fremtidens verdensorden med fokus på USA og Kinas rolle i verden
Fokus: Magt, liberalisme, realisme og konstruktivisme, polaritet, Neys teori om blød magt, Kina som international aktør, USA og Kinas rolle i verden og diskuteret fremtidens verdensorden.
ca. sider
Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
IP-bogen 1.2: Hvorfor skal vi studere international politik? | IP-BOGEN
IP-bogen 1.3: Hvilke aktører er der i international politik? | IP-BOGEN
IP-bogen Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? | IP-BOGEN
IP-bogen 2.1: Hvordan anskuer realister verden? | IP-BOGEN
IP-bogen 2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? | IP-BOGEN
Theory in Action: Realism
IP-bogen 2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme? | IP-BOGEN
IP-bogen 2.4: Hvad kendetegner neorealismen? | IP-BOGEN
IP-bogen 2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system? | IP-BOGEN
IP-bogen 2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA? | IP-BOGEN
IP-bogen Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? | IP-BOGEN
IP-bogen 3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? | IP-BOGEN
IP-bogen 3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? | IP-BOGEN
IP-bogen 3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? | IP-BOGEN
IP-bogen 3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde? | IP-BOGEN
IP-bogen 3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred? | IP-BOGEN
1.4: Konstruktivismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.2: Kinas magt i det internationale system - en global stormagt på vej frem | KINA UNDER FORANDRING
Kinas økonomiske magt | KINA UNDER FORANDRING
Kinas militære magt | KINA UNDER FORANDRING
En omfattende reform og modernisering af Kinas militær | KINA UNDER FORANDRING
4.2.3: Kinas bløde magt | KINA UNDER FORANDRING
Blød magt gennem uddannelse | KINA UNDER FORANDRING
Medier på global charmeoffensiv | KINA UNDER FORANDRING
Direkte investeringer skal forbedre Kinas image | KINA UNDER FORANDRING
Grænser for autoritær blød magt? | KINA UNDER FORANDRING
Hvordan klarer Kina sig på blød magt? | KINA UNDER FORANDRING
Udsyn | Verden ifølge Kina | DR LYD 12.08.24
Taiwan | KINA UNDER FORANDRING
Figurer fra artiklen Derfor er konflikten mellem Kina og Taiwan højrisikabel for hele verden”. Udgivet af Politiken d. 12. januar 2024.
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald? | IP-BOGEN
8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden? | IP-BOGEN
Optimistiske liberalister | IP-BOGEN
8.4: Hvilke udfordringer ser konstruktivister for den amerikanske verdensorden? | IP-BOGEN
Supplerende stof:
Structural Realism - International Relations (1/7)
Noter til konstruktivisme.docx
Den amerikanske verdensorden.docx
Magtressourcer.docx
De syv stormagters militære kapabiliteter 2022.docx
Figur hård og blød magt.docx
Figurer Kina.docx
DRTV - Explainer 2022: Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?
Diverse data om Kinas økonomiske udvikling (kilder: World Bank, UNDP, IMF).
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU: Der er to fortællinger om Kina: De er begge en del af sandheden, 28. december 2021.
Altinget.dk, Debat Professor emeritus: Kinas engagement i Afrika er naturligvis også drevet af egne interesser, 7. maj 2023
TV2 Nyheder: Danske firmaer tvunget til at ændre kurs i Kina (uddrag), 1. oktober 2022.
Politiken: Løkke har helt ret. Kina er en større trussel end Rusland (uddrag), 14. maj 2024.
Begreber IP med forklaringer.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Danmark, globalisering og arbejdsmarked
Der arbejdes i dette forløb med, at eleverne får en viden om globaliseringens betydning for Danmark generelt og for det danske arbejdsmarked mere specifikt.
Der arbejdes med, hvad er globalisering, økonomisk globalisering, hvorfor lande handler med hinanden, protektionisme og Danmark og globaliseringen. Derudover arbejdes der med Hartmut Rosas teori, Baumann turisten og vagabonden, prekariatet, arbejdsmarkedspolitik, den danske model, flexicurity og konkurrencestaten.
Ca. sider
Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
12.1 Hvad er globalisering? Økonomibogen
12.2 Hvad er økonomisk globalisering, og hvordan bidrager international handel og finansielle markeder til økonomisk globalisering? Økonomibogen
12.3 Hvad kendetegner vertikale og horisontale produktionsnetværk, og hvad er outsourcing? Økonomibogen
Hvem vinder på globaliseringen? Økonomibogen
Hvem taber på globaliseringen? Økonomibogen
Globalisering - samfundsvidenskabelige perspektiver, systime 2001 side 106-108
14. Konkurrenceevne | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
14.1 Priskonkurrenceevnen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Produktivitet | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Valutakursudviklingen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Institutionel konkurrenceevne | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Der er et paradoks i dansk økonomi, siger DanskeBank.docx
TV2.dk Fagforeninger bløder medlemmer 22.02.21
Samfundsfag til HF 29. Den danske model på arbejdsmarkedet | Samfundsfag til hf
29.1 Overenskomster og den danske model | Samfundsfag til hf
Topøkonomer er ikke i tvivl – danskerne kan se frem til pæne lønstigninger TV2.dk 6.1.25
Efter største lønstigninger i årtier står fagbevægelsen klar med nye krav DR.dk 6.01.25
Økonomiens kernestof 8.5: Arbejdsmarkedspolitik
Podcast: Finansministeriet forklarer: Reformerne der ændrede Danmark 1 Fra tårnhøj arbejdsløshed til rekordhøj beskæftigelse,(https://fm.dk/oekonomisk-viden/podcast-finansministeriet-forklarer/#accordion-reformerne-der-andrede-danmark-1-fra-tarnhoj-a
Ræson 22.09.23 Velfærdspolitik: Hvad er konkurrencestaten?
Velfærdsstaten under pres: Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager?
Velfærdsstaten under pres 2.1 Ove Kaj Pedersen – konkurrencestatens fader!
Velfærdsstaten under pres: 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet?
Økonomiens kernestof: 15.3: Teorier om udenrigshandel
Økonomibogen Kapitel 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden?
Økonomibogen 10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme?
Økonomibogen: 10.2 Hvilke typer af handelshindringer er der?
Økonomibogen Told
Økonomibogen: statsstøtte
"Trumps kærlighed til told er ikke noget nyt. Forstå, hvad der skete sidste gang" 09.11.24 Berlingske
Økonomibogen Importkvoter og tekniske handelshindringer
"Her er svaret på Trumps vilde toldtrussel mod Danmark - der bliver ikke kedeligt" 09.01.25 Berlingske
"Bidens blokering af japansk opkøb af U.S. Steel signalerer en ny ære mod protektionisme" 06.01.25 Information
Supplerende stof:
Definition af Globalisering.docx
Zygmunt Baumann - turisten eller vagabonden.docx
Jobpatruljens evalueringsrapport 2023.pdf
Planøkonomi og markedsøkonomi.docx
Beregn.docx
Hjælp til Lineær regression.docx
Figur over antal personer med en privat lønforsikring.docx
Oversigt over reformer om arbejdsudbud.docx
Noter Hvad forstår man ved konkurrencestaten.docx
Guy Standing Prekariatet.docx
Oversigt over handelsteorier.docx
Hvad har vi arbejdet med Danmark, globalisering og arbejdsmarkedspolitik.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 27
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Fremtidens verdensorden? 2 Danmarks rolle i verden
Fokus har været på Danmarks muligheder, mål, midler og instrumenter. Vi har arbejdet med dansk udenrigspolitik efter den kolde krig og i fremtiden, sikkerlighedsgørelse, trusler og Danmarks rolle i fremtidens verdensorden
Indhold
Kernestof:
Kapitel 5: Hvordan fører stater udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.1: Hvad er udenrigspolitik? | IP-BOGEN
5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? | IP-BOGEN
Donald J. Trumps indsættelsestale 2025
5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? | IP-BOGEN
10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? | IP-BOGEN
Danmarks udenrigspolitiske aktivisme | IP-BOGEN
10.3: Hvorfor blev dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivistisk? | IP-BOGEN
6.3 Hvilke trusler står staten over for? | IP-BOGEN
Securitisation theory - International Relations (3/7)
Forsvarets efterretningstjeneste: Udsyn 2024
9.3: Danmarks krige siden 1990 | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Dybt rystet Anders Fogh taler ud om Trump og forholdet til USA- _For mig er det pinefuldt atiagttage denne udvikling_.docx
9.5: Hvad nu, Danmark? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Kap. 9: Danmark - krigsnation i EU"s periferi? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Supplerende stof:
Nationale interesser.docx
Absolutte gevinster, relative gevinster plus spil.docx
Danmarks rolle.docx
Begrænsninger og muligheder for DANMARKS UDENRIGS.docx
Noter dansk undrigspolitik.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16
Skriftlig samfundsfag
Indhold
Kernestof:
3. Opstil hypoteser | Samf-kogebogen
2.2 Udled understøttet af lineær regression | Samf-kogebogen
8.1 Lineær regression med to variabler | Gode spørgsmål, rigtige svar
Minilex | SAMFUNDSSTATISTIK
6. Diskutér | Samf-kogebogen
6.1 Opskrift: Diskutér | Samf-kogebogen
6.2 Opgaveformulering: Diskutér på kort og lang sigt | Samf-kogebogen
6.3 Forberedelse: Diskutér på kort og lang sigt | Samf-kogebogen
6.5 Opgaveformulering: Diskutér fordele og ulemper | Samf-kogebogen
6.6 Forberedelse: Diskutér fordele og ulemper | Samf-kogebogen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17
Repetition
Indhold
Kernestof:
Kapitel 6: Statistisk usikkerhed | SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG
Beregning af statistisk usikkerhed | SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG
Kapitel 7: Den samfundsfaglige regnemaskine | SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG
Dansk økonomi foråret 2025.docx
https://oekonominu.systime.dk/?id=2277
7.6: Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag? | METODEBOGEN
Sådan laver du beregninger i samfundsfag Kapitel 4: Procentandele
Sådan laver du beregninger i samfundsfag Kapitel 3: Vækstrate (Procentvis vækst)
Sådan laver du beregninger i samfundsfag Kapitel 2: Indekstal
Indekstal | SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG
8. Formalia | Samf-kogebogen
Introduktion | Samf-kogebogen
9. Praktiske råd til skriftlig eksamen | Samf-kogebogen
1.2 Nøgleord | Samf-kogebogen
1.3 Nøgleord i opgavegenrerne | Samf-kogebogen
Eksamen Sådan skriver du i samfundsfag
Basal økonomi: Pengepolitik
Valutapolitik Basal økonomi
Basal økonomi Økonomiske skoler
Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag A.pdf
Basal IP | BASAL IP
Supplerende stof:
Ny meningsmåling: Trump-krisen giver Mette Frederiksen et kæmpe comeback - Altinget
Dansk politik foråret 2025.docx
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Hvad har vi arbejdet med kulturmøder 2.docx
IP-Fremtidens verdensorden 1 Hvad har vi arbejdet med.docx
Hvad har vi arbejdet med i forløbet politiske systemer 2 Partier, vælger og medier.docx
Hvad har vi arbejdet med Identitet i det senmoderne samfund.docx
Det har I arbejdet med i forløbet Ulighed i 2.docx
Det har I arbejdet med i forløbet Kulturmøde.docx
Det har I arbejdet med i forløbet Politiske systemer 1.docx
Det har I arbejdet med i forløbet om kriminalitet.docx
Hvad har vi arbejdet med i forløbet Fremtidens verdensorden Danmarks rolle.docx
Hvad har vi arbejdet med i forløbet EU 1 + 2.docx
Det har vi arbejdet med i forløbet Skal vi arbejde mere 2f.docx
Hvad har vi arbejdet med Hvem kan løse klimakrisen .docx
Det har I arbejdet med Den offentlige sektor under pres.docx
Hvad har vi arbejdet med Danmark, globalisering og arbejdsmarkedspolitik.docx
Den lille hjælper til samfundsfag sociologi.pdf
Oversigt til eksamen .docx
Synopsis i samfundsfag på A-niveau.docx
Gode råd til skriftlig eksamen i samfundsfag .docx
Hjælpedokument til skriftlig eksamen i samfundsfag.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56604069305", "T": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56604069305", "H": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56604069305" }