Struer Statsgymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Struer Statsgymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 Hi 1h1 - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2024/25
Institution
Struer Statsgymnasium
Fag og niveau
Historie B
Lærer(e)
Jakob Hanghøj
Hold
2023 Hi 1h1 (
1h1 Hi
,
2h1 Hi
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Danmark i1800-tallet
Titel 2
Danmark i 1800-tallet
Titel 3
Stormagtsimperialismen
Titel 4
1 verdenskrig og verdenskrisen
Titel 5
Nazityskland og Holocaust
Titel 6
Den kolde krig
Titel 7
Velstand, velfærd og ungdomsoprør
Titel 8
Islamisme og krigen mod terror
Titel 9
Europa i front ca. 1500-1800
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Danmark i1800-tallet
Indhold
Kernestof:
3. Landbrugets udvikling
3.1 Herregård og landsby
3.2 De store landboreformer
3.3 Fra fæste til selveje
3.4 Kornsalgsperioden
3.5 Andelsperioden
Kühle85-94tekst.pdf
Ebbe Kühle: Danmark - historie, samfund, Gyldendal; sider: 85-127
Opgave 5: Landboreformerne
4. Levevilkår på landet
Kühle94-105tekst.pdf
5.1 Den industrielle revolution
5.2 Den danske industrialisering
5.3 Byernes udvikling
5.4 Hygiejne og sygdomme
6. Arbejdernes levevilkår
6.1 Arbejdere i købstæderne
6.2 Arbejdere i København
6.3 Børnearbejde
6.5 Fagforeninger
Kühle106-127tekst.pdf
6.6 Septemberforliget
Henning Grelle om arbejderbevægelsen i 1800-tallets slutning
7.4 Kvindernes muligheder for uddannelse
8.1 Mænd og kvinder
8.4 Seksualmoral
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Danmark i 1800-tallet
Forstå baggrunden for det store opbrud som Danmark oplevede ved indgangen til dette århundrede med udgangspunkt i den industrielle revolution især i England og den franske revolution.
Analysere årsagerne til overgangen fra feudalisme til begyndende kapitalisme til dens voldsomt ulighedsskabende virkninger i slutningen af århundredet. Den danske erhvervsudvikling i sammenhæng hermed, herunder danmarks placering i den internationale arbejdsdeling.
Dansk landbrugs gyldne periode og heraf følgende sociale, kulturelle og politiske udvikling.
Udviklingen af en ny dansk erhvervsstruktur og den demografiske udviklings betydning for urbanisering og arbejdsforhold på landet og i byerne. Social differentiering, kvinders vilkår, klassesamfundet, demokratisk og politisk udvikling, herunder partier, arbejderbevægelse og velfærdsspirer.
Indhold
Kernestof:
3. Landbrugets udvikling
3.1 Herregård og landsby
3.2 De store landboreformer
3.3 Fra fæste til selveje
3.4 Kornsalgsperioden
3.5 Andelsperioden
Kühle85-94tekst.pdf
Ebbe Kühle: Danmark - historie, samfund, Gyldendal; sider: 85-127
Opgave 5: Landboreformerne
4. Levevilkår på landet
Kühle94-105tekst.pdf
5.1 Den industrielle revolution
5.2 Den danske industrialisering
5.3 Byernes udvikling
5.4 Hygiejne og sygdomme
6. Arbejdernes levevilkår
6.1 Arbejdere i købstæderne
6.2 Arbejdere i København
6.3 Børnearbejde
6.5 Fagforeninger
Kühle106-127tekst.pdf
6.6 Septemberforliget
Henning Grelle om arbejderbevægelsen i 1800-tallets slutning
7.4 Kvindernes muligheder for uddannelse
8.1 Mænd og kvinder
8.4 Seksualmoral
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
9. Grundloven
9.1 Ydre pres på enevælden
9.2 Stænderforsamlingerne
9.3 De nationalliberale
9.4 Bondevennernes selskab
9.5 Den danske revolution
9.6 Grundloven 1849
9.7 Stemmeret og valgbarhed
9.8 Grundlovsændringerne i 1866 og 1915
9.9 Nutidens grundlov, 1953
10. De politiske partier og forfatningskampen
10.1 Partierne
10.2 Venstres kamp for parlamentarisme
10.3 Forfatningskamp
10.4 Provisorietiden
10.5 Systemskiftet i 1901
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Stormagtsimperialismen
Forstå imperialismens forskellige former og kendetegn i forskellige perioder?
Udpege de mangfoldige drivkræfter bag stormagtsimperialismen og diskutere deres betydning for denne.
Udfoldelsen af forskellige former for imperialistisk styring og mål med denne.
Identificere forskellige syn på denne i samtiden – for og imod.
Diskutere følger af denne på kort og lang sigt, altså forskellige syn på denne i nutiden.
Indhold
Kernestof:
7. Civilisation og eksklusion – Europæeren som imperialist og intolerant
Imperialisme
Vestens dominans
Ekspansionen 1840 til 1920
Industrialization and imperialism | World History | Khan Academy
Motiverne bag imperialismen
Råvarer og markeder
Investeringsmuligheder
Magtpolitik
Kulturmission og racisme
Racisme og imperialisme
Synet på andre folkeslag
Kultur og race.pdf
Congos makabre historie Berlingske.docx
CongoHochschild anm.pdf
Congo.pdf
Congospm.docx
Lobengula mm.pdf
Hyamsnerpethed.pdf
Hyam
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
1 verdenskrig og verdenskrisen
Forstå omfanget af 1. verdenskrigs katastrofe og dens vidtrækkende følger på europæisk og globalt plan. Ideologiernes kamp. Kommunismen og den russiske revolution, facismens gennembrud og (amerikansk) kapitalisme. De brølende 20’ere og verdensøkonomiens kollaps. Forskellige krisesvar både i demokratisk og markedsøkonomiske rammer m. vægt på USA og Danmark - og anti-demokratiske svar.
Hvorfor 30’erne blev den ”stærke mands årti”.
Følger af 1. verdenskrig og verdenskrise: tysk/nazistisk revanchisme, ny verdenskrig (eller var det 1. verdenskrig, part II?), velfærdsspirer, blandingsøkonomi, samarbejdende demokrati og en spæd start på internationalt samarbejde.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 16: Første Verdenskrig: Bruddet med verden af i går | VORES VERDENSHISTORIE
Verden af i går | VORES VERDENSHISTORIE
Første Verdenskrigs start | VORES VERDENSHISTORIE
Lavinen ruller | VORES VERDENSHISTORIE
The cause of World War One! Origins: Rap Battle | WW1 Uncut - BBC
Hvordan blev krigen udkæmpet? | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Skyttegraven
Koloniernes betydning for krigen og krigens afslutning
Hjemmefronten
Freden: idéer og virkelighed | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Ikke forhandlinger, men et diktat | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
World War I: The War to End All Wars (Britannica.com)
4. Krisen i trediverne | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Økonomisk kriser 1918-1939 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
USA: Efter Første Verdenskrig | VORES VERDENSHISTORIE
USA: Børskrakket 1929 og depressionen | VORES VERDENSHISTORIE
Coolidge.pdf
Vores århundrede: Det daglige brød
USA: Individet og staten | VORES VERDENSHISTORIE
Krisetid | VORES DANMARKSHISTORIE
Abortspørgsmålet og seksuallovgivning | VORES DANMARKSHISTORIE
Til kamp for demokratiet | VORES DANMARKSHISTORIE
Nazister og kommunister | VORES DANMARKSHISTORIE
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Nazityskland og Holocaust
Hitlers vej til magten, herunder de historiske, sociale, politiske og økonomiske omstændigheder i Tyskland, der ledte op til Hitlers magtovertagelse i 1933. Magtovertagelsens metode med både demokratiske og udemokratiske redskaber er undersøgt.
Der er desuden arbejdet med "hvad var nazismen", som sammensat af mange forskellige elementer. Og hvordan propaganda, hjernevask og forfølgelse af regimets modstandere bidrog til den nazistiske ensretning af det tyske folk. Hvordan følelsesmæssig påvirkning skabte opbakning om de forbryderiske handlinger, som førte til krig og fatale konsekvenser for den jødiske befolkning (og andre "undermennesker" i den nazistiske raceideologi) i forfølgelsen og udryddelsen heraf.
I arbejdet med holocaust undersøgtes den historiske baggrund for jødeforfølgelsen og den stigende forfølgelse og brutalitet i forskellige faser. Baggrunden for selve holocaust og udryddelsens skiftende metoder er undersøgt og diskuteret både ift. et individ- og et strukturperspektiv og "hvordan kunne det ske, og komme så vidt"?
Læren af nazismen og holocaust er diskuteret - og hvad det siger om mennesket?
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Weimarrepublikkens krise og sammenbrud | TYSKERNE OG NAZISMEN
1.1: Arven fra Første Verdenskrig | TYSKERNE OG NAZISMEN
Ånden fra 1914 | TYSKERNE OG NAZISMEN
Dolkestødslegenden | TYSKERNE OG NAZISMEN
Versaillestraktaten | TYSKERNE OG NAZISMEN
Partisystemet og den politiske polarisering | TYSKERNE OG NAZISMEN
Weimarforfatningen | TYSKERNE OG NAZISMEN
Vold som politisk våben | TYSKERNE OG NAZISMEN
CFU-login
Hitlers vej til magten | Verdenshistorie til hhx
1.3: Weimarrepublikkens sammenbrud 1930-1933 | TYSKERNE OG NAZISMEN
Hitler danner regering 1933 | Verdenshistorie til hhx
Nazisterne (E01) Hitler hjælpes til magten - En advarsel fra fortiden
Mann og love.pdf
Kapitel 3: Det nazistiske folkefællesskab | TYSKERNE OG NAZISMEN
3.1: Den nazistiske stat | TYSKERNE OG NAZISMEN
Organiseringen af staten | TYSKERNE OG NAZISMEN
Den totalitære stat | TYSKERNE OG NAZISMEN
Arbejdsliv og fritid | TYSKERNE OG NAZISMEN
Ungdommen | TYSKERNE OG NAZISMEN
Nazistiske ritualer og symboler | TYSKERNE OG NAZISMEN
Nazisterne (E02) Nazistyrets første år - En advarsel fra fortiden
Frederiksenkap9.pdf
4.2: De tyske krigsforberedelser | TYSKERNE OG NAZISMEN
Udryddelseskrigen i Polen | TYSKERNE OG NAZISMEN
Udryddelseskrigen i Sovjetunionen | TYSKERNE OG NAZISMEN
Tekst 47
Ordrer fra den tyske hær om retningslinjer for tropperne i de østlige territorier, 10. oktober 1941
Kapitel 12: Indsatsgrupperne | Holocaust
12.1 Forberedelserne til en udryddelseskrig | Holocaust
Kapitel 11: Deportationer | Holocaust
11.1 Wannsee-konferencen | Holocaust
Kapitel 13: Udryddelseslejrene | Holocaust
13.1 Hvorfor blev udryddelseslejrene oprettet? | Holocaust
13.2 Chelmno – den første udryddelseslejr | Holocaust
13.3 Belzec, Sobibor og Treblinka | Holocaust
13.3.1 Fælles for de tre lejre | Holocaust
13.4 Majdanek | Holocaust
13.5 Auschwitz | Holocaust
Auschwitz" ofre | Holocaust
Kapitel 14: Gerningsmænd | Holocaust
14.1 Hvordan så man på gerningsmændene tidligere? | Holocaust
14.2 Hvem var gerningsmændene? | Holocaust
14.3 Chef for Auschwitz | Holocaust
14.4 Opsynskvinde i Ravensbrück og Majdanek | Holocaust
14.5 Advokat og nazileder | Holocaust
14.6 Lederen af indsatskommando 1B | Holocaust
14.7 Dr. Mengele og dr. Værnet | Holocaust
14.8 Gerningsmænd fra hele Europa | Holocaust
The zone of interest
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Den kolde krig
Kort om 2. verdenskrig med vægt på dens afslutning i Europa, som baggrund for blokdeling og jerntæppe. USA - fra isolationisme til aktivisme i form af ny udenrigs- og forsvarspolitik (inddæmning). Indførelsen og udfoldelsen af inddæmningspolitikken og følger.
Ny verdensorden med bipolaritet, Europa delt og svækket, og den tredie verden/ulande. Analysere udviklingen i styrkeforholdet mellem blokkene årsager til dette og følger heraf.
Forhold og begivenheder der gjorde den kolde krig koldere, herunder ”varme krige” i den kolde krigs rammer.
Kriser og forsøg på samarbejde/sameksistens.
Indhold
Kernestof:
1. Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler | Den kolde krig
Ideologiernes rolle | Den kolde krig
Karl Marx og kommunismen | Den kolde krig
Kommunister skaber den sovjetiske stat | Den kolde krig
Liberalismen | Den kolde krig
Socialliberalismen og den klassiske liberalismes genkomst | Den kolde krig
Ideologier i kamp | Den kolde krig
1.1 Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955 | Den Kolde Krigs Verden
Atombomben | Den kolde krig
Tyskland. Krigsskadeerstatninger | Den kolde krig
Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande | Den kolde krig
Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa | Den kolde krig
Bekymring i Vesten | Den kolde krig
Verden deles i to: Truman-doktrinen | Den kolde krig
Truman tale.pdf
Marshallplanen | Den kolde krig
Syskind s86-95.pdf
Syskind og Söderberg: Det 20. årh. verdenshistorie,5. udg. Systime 2003; sider: 91-92
3. Fronterne fryser fast | Den kolde krig
Kuppet i Prag | Den kolde krig
Berlinblokaden | Den kolde krig
Tysklands deling | Den kolde krig
Atomvåben | Den kolde krig
4. Afspænding og nye kriser | Den kolde krig
Tyskland i NATO. Warszawapagten | Den kolde krig
Afspændingspolitikken fortsætter | Den kolde krig
Supermagterne satser på atomvåben | Den kolde krig
Kennedys oprustning | Verdenshistorie til hhx
Sovjetunionen og den 3. verden. Cuba | Den kolde krig
6. Cubakrisen. På afgrundens rand | Den kolde krig
Cuba-krisen 1962 | Verdenshistorie til hhx
Sovjetunionen sender missiler til Cuba | Den kolde krig
TedSorensen.pdf
Sovjetiske skibe vender om | Den kolde krig
Krisen optrappes - Khrustsjovs første telegram | Den kolde krig
Cuba forventer angreb | Den kolde krig
Luftangreb nærmer sig - diplomatiets sidste chance | Den kolde krig
Khrustsjov: Vi trækker missilerne tilbage | Den kolde krig
Cubakrisens konsekvenser | Den kolde krig
Langsom kommunikation mellem supermagterne | Den kolde krig
Den kolde krig: Cuba 1959-63, afsnit 10.
Oprør i Sydvietnam 1957 | Verdenshistorie til hhx
USAs indgriben | Verdenshistorie til hhx
McNamara, Rostow, Ball.pdf
Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982- belyst ved kilder.; sider: 58-62
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Velstand, velfærd og ungdomsoprør
De vestlige industrisamfund efter 1945.
Gennembruddet af velfærdsstaten med vægt på Danmark. Forstå dens baggrund i krige og krise/depression og økonomisk opsving/boom. Europæisk samling, heling og politisk og økonomisk samarbejde
Amerikanisering, materialisme/forbrugerssamfund, kernefamilie. Offentlig sektor i vækst med udviklingsoptimisme, fremskridtstro, social ingenørkunst o.s.v. altså indretningen af denne ”trygheds-model”.
Kulturrevolutionen/ungdomsoprørets spirer/udspring og årsager. Oprørets forskellige grene og indhold – forskelle og fællesindhold. Mål og midler.
Kulturrevolutionens følger.
Indhold
Kernestof:
12. Det kapitalistiske Vesten | Verdenshistorie til hhx
Den mirakuløse vækst | Verdenshistorie til hhx
Velstanden vokser | Verdenshistorie til hhx
En ny økonomisk verdensorden | Verdenshistorie til hhx
Et nyt valutasystem - Bretton Woods 1944 | Verdenshistorie til hhx
Friere handel - Marshallplanen og OEEC | Verdenshistorie til hhx
NLBFstart.pdf
SkemaNLBF9-16 (5).docx
Anne Okkels Olsen: Når lyset bryder frem, Systime; sider: 9-16
15. Europas samling efter 1945 | Verdenshistorie til hhx
De første tilløb: OEEC, Vestunionen og Europarådet | Verdenshistorie til hhx
Føderalister, funktionalister og Europarådet 1949 | Verdenshistorie til hhx
Dannelsen af De Europæiske Fællesskaber (EF) 1957 | Verdenshistorie til hhx
Romtraktaten 1957 | Verdenshistorie til hhx
EFTA og Danmark 1959-1972 | Verdenshistorie til hhx
Storbritannien og Danmark i EF 1972 | Verdenshistorie til hhx
Det stadigt voksende fællesskab 1973-1986 | Verdenshistorie til hhx
Ny dynamik: Det indre marked 1986 | Verdenshistorie til hhx
Økonomisk boom og velfærdsstat | VORES DANMARKSHISTORIE
Helga Gade Nielsen - fra underklasse til middelklasse | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie
Den industrielle revolution | VORES DANMARKSHISTORIE
DRTV - Gamle Danmark: Mosefund og anderumper (sidste 40 min)
Fantasien til magten.pdf
Hanne Guldberg Mikkelsen: Fantasien til magten- "ungdomsoprør" og bevægelse fra 1960 til idag. Gyldendal 2002; sider: 10-13, 18-21
DRTV - Gamle Danmark: Storm på systemet (første 40 min)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Islamisme og krigen mod terror
Forstå islamismens oprindelse, dens idemæssige indhold og mål.
Analysere udviklingen i den hellige krigs udvikling og årsager hertil, herunder betydningen af skiftet i verdensordenen, som følge af den kolde krigs afslutning.
Udviklingen i midlerne i den hellige krig som følge af moderne kommunikationsmidler og medier og den øgede brug af terror. Modstandernes, især USA/Vestens, svar og diskussion af muligheden for at vinde i kampen mod islamisternes terror.
Indhold
Kernestof:
Nyt emne om terror. Vi gemmer europæisk integration til lige før studieturen.
På sporet af den hellige krig - Ideologen
På sporet af den hellige krig - Krigerne
8. Al-Qaeda og den 11. september | Terror eller frihedskamp
1. Frihedskæmper eller terrorist | Terror eller frihedskamp
1.1 Formål og begrundelse | Terror eller frihedskamp
1.2 Metode | Terror eller frihedskamp
1.3 Kontekst | Terror eller frihedskamp
1.4 Konventioner | Terror eller frihedskamp
På sporet af den hellige krig - Netværket
GormBAtekst41-60 (2).pdf
Andersen, Gorm Bagger og Knud Erik Andersen: Terrorisme, Borgen; sider: 41-51
The rise of ISIS, explained in 6 minutes
Krigerne fra Nord
Downings4-23.pdf
Jamieson Terrorbekæmpelse.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Europa i front ca. 1500-1800
Europas Historie 1500-1800 er en periode præget af dybtgående forandringer, opdagelser og revolutioner, der har formet det moderne Europa. Dette forløb vil tage os på en rejse gennem en tid, hvor kontinentet oplevede store politiske, sociale, økonomiske og kulturelle transformationer.
Renæssancen, som begyndte i Italien i det 14. århundrede og spredte sig til resten af Europa, var en genopblomstring af interesse for kunst, videnskab og litteratur baseret på klassiske antikke modeller. Kunstnere som Leonardo da Vinci og Michelangelo satte nye standarder for kunst og videnskabelige opdagelser.
Reformationen, ledet af Martin Luther i 1517, førte til en opdeling af den kristne kirke i katolikker og protestanter, hvilket medførte store religiøse og politiske omvæltninger.
Denne periode så også begyndelsen af den europæiske kolonialisme, hvor nationer som Spanien og Portugal etablerede kolonier i Amerika, Afrika og Asien. Der har her været fokus på conquistadorernes behandling af den oprindelige befolkning i Amerika
Opdagelserne ændrede verdensøkonomien og skabte globale handelsnetværk, og medvirkede til udviklingen af trekantshandlen, herunder den transatlantiske slavehandel, og slaveriet i Amerika.
Oplysningstiden, var karakteriseret ved en vækst i videnskabelig viden, filosofisk tænkning, en stigende tro på menneskelig fornuft og individets frihed. Tænkere som John Locke og Montesquieu udfordrede traditionelle magtstrukturer og lagde grundlaget for moderne demokratisk tænkning. Oplysningstidens ideer inspirerede revolutionære bevægelser og førte til væsentlige politiske forandringer, mest bemærkelsesværdigt den Amerikanske Revolution (1775-1783) og den Franske Revolution (1789-1799).
I denne periode skete der også betydelige sociale og økonomiske ændringer. Feudalismen svækkedes, og nye økonomiske systemer baseret på handel og kapitalisme begyndte at dominere. Dette var også tiden for de første skridt mod industrialisering, som senere ville transformere Europas økonomi og samfund fuldstændigt.
Indhold
Kernestof:
2h 2025 Europa i front.docx
Reformationen | VORES VERDENSHISTORIE
Kapitel 8: Renæssancen og tidlig moderne tid: Mennesket i centrum | VORES VERDENSHISTORIE
Indledning | VORES VERDENSHISTORIE
Humanismen | VORES VERDENSHISTORIE
Det nye verdensbillede | VORES VERDENSHISTORIE
6. Europa og verden | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Europa opdager verden | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Søvejen til Indien | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Spanierne erobrer Syd- og Mellemamerika | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Den transatlantiske slavehandel | Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion
5.1: En slaveauktion | USA"S TILBLIVELSE
Oprindelse og grundlag | USA"S TILBLIVELSE
2. Amerikas arvesynd | USA. Historie og identitet
7. Enevælden og oplysningstiden | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
De engelske naturretsfilosoffer | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Oplysningstænkningen | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Stændersamfundet | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
8. Revolutionernes epoke | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Den amerikanske revolution 1776 | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Den amerikanske uafhængighed | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58921348017", "T": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58921348017", "H": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58921348017" }