Holdet 2024 mu_c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Struer Statsgymnasium
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Søren Dybdal Andersen
Hold 2024 mu_c (mu_c)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Temaforløb 1: Instrumentation og form
Titel 3 Nedslag i klassisk musikhistorie
Titel 4 Musikteori og sammenspil
Titel 5 Sammenspil: Forårsfestival og eksamen
Titel 6 Temaforløb 2: Rytme og groove
Titel 7 Særligt stud.: Britisk rock i 1960'erne og 70'erne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

I starten af året introduceres eleverne til fagets teoretiske og praktiske indhold. Der læses en introtekst om musiklytning og musikalitet og laves lytteøvelser med både klassisk musik og populærmusik. I denne forbindelse introduceres de basale analyseparametre melodik, harmonik, form, rytme/groove og instrumentation/sound som optakt til de tematiske forløb.
Fagets praktiske dimension indledes med øvning til det regionale korstævne, hvor der synges et 1990'er medley (Aqua, Spice Girls, Roxette etc.), "Everybody (Backstreet's Back)" (Backstreet Boys), "House on Fire" (Jonah Blacksmith) og "Under din sne" (Minds of 99). Der laves også enkle rytmeøvelser.

Introtekst:
Peter Bruun: "Følelse før fornuft - det livsnødvendige unødvendige" (uddrag) (tonepoet.dk, 2013) (3,0 s.)

Lytteeksempler:
Daft Punk / Daughter: "Get Lucky" (2013) (sammenligning af versioner)
Coldplay: "Fix You" (2005)
Amy Winehouse: "Rehab" (2006)
W. A. Mozart: Serenade no. 5, 4. sats (1775)
B. Smetana: "Moldau" (1874)
Sammenligning af L. V. Beethoven: Symfoni no. 5, 1. sats (1808) og Queen: "Bohemian Rhapsody" (1975)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Temaforløb 1: Instrumentation og form

I dette forløb introduceres holdet til instrumentation/sound og formanalyse inden for både klassisk musik og pop/rock. Der arbejdes med forskellige instrumentgrupper samt struktur (bogstaver), takttælling, funktioner (formled) og formtyper. Instrumentation og andre parametre, fx dynamik, og groove, anvendes til karakteristik af musikalske formers udvikling.
Til de klassiske analyser læses kort baggrundsstof om instrumentfamilier og forskellige satstyper. Et overordnet musikhistorisk blik tages senere i efteråret.
Pop-/rockanalyserne tager udgangspunkt i teoristoffet i A. Aare et. al.: Rockmusik i tid og rum (Systime 2000). Der analyseres nyere numre, som repræsenterer almindelig og udvidet popform, samt gives eksempler på ældre numre i strofisk form og AABA-form. Desuden præsenteres et par nutidige numre med afvigelser fra traditionelle formtyper.

Klassiske satser:
W. A. Mozart: Serenade no. 5, 4. sats (1775)
J. S. Bach: Orkestersuite no. 2, 2. sats (1738)
J. S. Bach: Partita no. 2 (klaver), 5. sats (1731)

Lytteeksempler:
B. Smetana: "Moldau" (1874)
E. Grieg: Peer Gynt, "Morgenstemning" (1875)
P. Tjajkovskij: Symfoni no. 4, 1. sats (1878)
C. Nielsen: Blæserkvintet (1922)
A. Vivaldi: Obokoncert, op. 8, no. 9, 1. sats (1725)

Pop-/rocknumre:
Dopha: "The Game" (2020) (auditivt)
Bruno Mars: "Grenade" (2010) (nodebaseret)

Lytteeksempler:
Elvis Presley: "Hound Dog" (1956)
The Beatles: "Can't Buy Me Love" (1964)
The Beatles: "Yesterday" (1964)
Simon & Garfunkel: "Scarborough Fair" (1966)
Katy Perry: "Dark Horse" (2013)
Billie Eilish: "bad guy" (2019)

Teori / baggrundstekst:
A. Aare et al.: Rockmusik i tid og rum (Systime 2000), s. 30-43 (14 s.)
"Instrumentfamilier i klassisk musik" (uddrag fra Musikipedia, 2017) (3,0 s.)
"Rondo" (Den Store Danske) (0,5 s.)

Sideløbende med analysearbejdet indøves "Clocks" (Coldplay) som sammenspilsnummer med hele holdet samlet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Nedslag i klassisk musikhistorie

I en række enkeltstående lektioner præsenteres eleverne for overordnede musikalske og kulturelle træk i de tre hovedperioder barok, wienerklassik og romantik. Der arbejdes med lytteeksempler inden for forskellige genrer og satstyper med det formål, at disse kan inddrages som referencemateriale i forhold til nærmere bearbejdede værker.

Baggrundstekst:
C. Levinsen: "Perioder i klassisk musik" (uddrag) (fra tartelet.dk) (3,8 s.)

Video:
Eras of Classical Music: Baroque, Classical & Romantic (Robert Estrin, YouTube)

Lytteeksempler:
J. S. Bach: Violinkoncert i E, 3. sats (1717)
J. S. Bach: Das Wohltemperierte Klavier, Præludium & Fuga I (C) (1722)
G. F. Händel: Messias, "For unto Us a Child Is Born" (1741)
W. A. Mozart: Eine kleine Nachtmusik, 1. sats (1787)
L. V. Beethoven: Symfoni no. 5, 1. sats (1808)
B. Smetana: "Moldau" (1874)

Som praktisk element indøves et kort arrangement af Eine kleine Nachtmusik på boomwhackers.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Musikteori og sammenspil

I dette forløb introduceres eleverne til grundlæggende nodelære: Toner (inkl. fortegn), skalaer (inkl. faste fortegn og kvintcirklen) samt treklangsakkorder. Der anvendes tekst og opgaver fra J. Grønager: Nøgle til musikken. Formålet er primært at kunne genkende og læse disse elementer i et nodebillede. Nodelæren vil kunne komme eleverne til gode i forbindelse med melodisk analyse, mens de harmoniske elementer primært vil blive brugt til genkendelse af akkorder og tonearter.

Teori:
J. Grønager: Nøgle til musikken (i-bog, Systime, 2022), afsnit 1.1-1.2, 1.4-1.5 & 1.7.1-1.7.3 (11 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sammenspil: Forårsfestival og eksamen

I dette forløb planlægges numrene til musikudøvelse til eksamen, og indøvningen begyndes. Holdene er inddelt i to grupper. Der øves løbende på numrene i løbet af foråret, også med henblik på fremførelse til skolens Forårsfestival d. 9/4.

Gruppe 1: "Utydelige bevægelser" (Downtown July)
Gruppe 2: "I Will Survive" (Gloria Gaynor)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Temaforløb 2: Rytme og groove

I dette forløb arbejdes fokuseret med grooveparameteren. Rytmenoder introduceres med udgangspunkt i J. Grønager: Nøgle til musikken, herunder pauser, optakter, overbindinger og synkoper, og derefter introduceres grooveskemaet med tilhørende analysebegreber ud fra Rockmusik i tid og rum.
Der arbejdes primært med ældre numre inden for genrer med groovet i centrum: Soul, funk og disco. Der dannes desuden forbindelse mellem disse genrers oprindelse og nutidige numre, der anvender elementer fra dem. Kontekstmæssigt arbejdes der med forskellen mellem Motown og Sydstatssoul samt musikkens relation til afroamerikansk identitet og samfundets udvikling i 1960'erne og 70'erne.

Analysenumre:
The Four Tops: "It's the Same Old Song" (1965)
James Brown: "I Got You (I Feel Good)" (1965)
Chic: "Good Times" (1979)

Lytteeksempler:
Otis Redding: "Hard to Handle" (1968)
James Brown: "Cold Sweat" (1967)
Gloria Gaynor: "I Will Survive" (1979)
Amy Winehouse: "Rehab" (2006)
Daft Punk: "Get Lucky (2013)
Mark Ronson & Bruno Mars: "Uptown Funk" (2014)

Teori:
J. Grønager: Nøgle til musikken (i-bog, Systime, 2022), afsnit 3.1-3.9 (7,9 s.)
A. Aare et al.: Rockmusik i tid og rum (Systime 2000), s. 82-91 (10 s.)

Baggrundstekst:
T. Hammer, J. Jensen: Soul - sort musik i 1960'erne, s. 18-21, 68-69, 80-81 (uddrag) (Systime 2007) (6 s.)
J. M. Jensen: Oversigt over soulmusik (baseret på Soul-bogen) (2,5 s.)
P. Reinholdt Nielsen: Rebel & Remix, s. 132-138 (uddrag) (Systime 2011) (3 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Særligt stud.: Britisk rock i 1960'erne og 70'erne

Det særligt studerede emne beskæftiger sig med britisk rock, som den udvikler sig igennem 1960'erne og 70'erne, med fokus på The Beatles, The Rolling Stones og David Bowie. Der arbejdes med den stilistiske udvikling fra rock 'n' roll- og bluesinspireret rock i 1960'erne til eksperimenterende stilarter som glamrock og progressiv rock i 1970'erne. Desuden perspektiveres til musikbranchens, ungdomskulturens og samfundets udvikling i perioden.
Der analyseres numre, der samlet dækker de gennemgåede parametre: Form, instrumentation/sound og groove.

(Udeladt)
- Overordnet melodisk analyse med fokus på begreberne lineær/cyklisk melodik, periode-/fraseinddeling og repetition/variation/sekvens.
- Eksempler på gensidig belysning mellem dette forløb og de andre emner.

Tekstmateriale:
A. Aare et. al: Rockmusik i tid og rum, kap. 6: "Melodik og motiver" (uddrag), s. 134-140  (7 s.)
P. Reinholdt Nielsen: Rebel & Remix - rockens historie (3. udg.), i-bog (Systime 2023):
- Kap. 4: "Hvilken lyd har dine drømme?" (Afsnittene "Rock 'n' roll i Liverpool og Hamburg", "Studiet udforskes" samt "Rock på kunstskole") (17,5 s.)
- Kap. 8: "Kunsten at skabe sig" (Afsnittet "Bowies forvandlinger") (8,2 s.)

Analyse:
The Beatles: "A Hard Day's Night" (1964) (form)
The Beatles: "Nowhere Man" (1965) (form)
The Rolling Stones: "Jumpin' Jack Flash" (1968) (groove)
David Bowie: "Life on Mars?" (1971) (form)

Lytteeksempler:
The Beatles: "Lucy in the Sky with Diamonds" (1967)
The Rolling Stones: "You Can't Always Get What You Want" (1969)
David Bowie: "Space Oddity" (1969), "Ziggy Stardust" (1972) & "Fame" (1975)


Video (fra YouTube):
The Beatles vs. The Rolling Stones - It's Not Only Rock 'n' Roll (Dokumentar, 2015)
Musikvideo til David Bowie: "Life on Mars?" (1973)

Til elever - det skal du kunne til eksamen:
- Analysere formen i et nummer/en sats (struktur, takter, funktion) og definere og begrunde formtypen.
- Definere instrumentationen i et nummer/en sats og beskrive instrumenternes funktion i lydbilledet og udviklingen af formen.
- Analysere vokalmelodien overordnet i et nummer/en sats (lineær/cyklisk, periode-/fraseinddeling, repetition/variation/sekvens).
- Analysere et grooveskema og definere beatmarkering og forskellige typer af modrytmer samt beskrive sammenfaldende og komplementære rytmer.
- Bruge din teoretiske viden om toner, skalaer/tonearter, akkorder og rytmer til analysen, hvor det er nødvendigt.
- Sammenligne udvalgte parametre (form, instrumentation, melodi, groove) i et nummer fra det særligt studerede emne med et nummer/en sats fra ét af de andre forløb (defineres i eksamensspørgsmålet).
- Forholde musikalske elementer i et nummer til den kontekst, den er blevet skabt i, ud fra de områder, vi har arbejdet med i timerne. Spørgsmål relateret til kontekst kan også gå på tværs af forløbene.

Til eksamen vil det udleverede materiale være noder og/eller grooveskemaer, lydfiler på USB samt kortere kontekstbaserede tekster, fx citater eller billeder. Der vil være angivet tydelige instrukser til, hvad du skal fokusere på i materialet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer