Holdet 2024 me_c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Struer Statsgymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Flemming Kjærrumgaard Madsen
Hold 2024 me_c (me_c)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til filmiske virkemidler
Titel 2 Gyseren som genre
Titel 3 Pilotfilmen
Titel 4 Dokumentaren
Titel 5 Science fiction
Titel 6 Kortfilm
Titel 7 Eksamensfilmen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til filmiske virkemidler

Introduktion til mediefag som fag og til filmiske virkemidler (20 ns)

MATERIALE:

Grundbogen i mediefag: Dahl o.a.: Levende billeder, Systime, 2020 : https://levendebilleder.systime.dk/?id=1  

Afsnittene
"Historiens grundelementer": https://levendebilleder.systime.dk/?id=149
“Spænding og sammenhæng”: https://levendebilleder.systime.dk/?id=151
“Klipning” https://levendebilleder.systime.dk/?id=143
“Kamera” https://levendebilleder.systime.dk/?id=141
“Billedkomposition” https://levendebilleder.systime.dk/?id=146
"Fortællingens karakterer" https://levendebilleder.systime.dk/?id=150
"lyd" https://levendebilleder.systime.dk/?id=142&L=0
"Lys" https://levendebilleder.systime.dk/?id=144
"Farver" https://levendebilleder.systime.dk/?id=145
"Locations": https://levendebilleder.systime.dk/?id=147

+ Uddybende om karakterer: Smiths teori om 3 grader af engagement i karakterer (recognition, alignement, alliegiance) (lærerproduceret: https://docs.google.com/document/d/12YaU7jZk_2tNAeGKwOs7NW4nfdLmCs9v_mlynyOYABw/edit?tab=t.0)

Explainer video af Dorte Granild: “Fire veje til filmiske frames”: https://www.16-9.dk/2016/05/femo/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Gyseren som genre

Et forløb om gyseren og dens undergenrer (23 ns). Vi så på genrens undergenrer, dens grundfølelser og de genrebestemte virkemidler, fx brug af lys og farve.

Til perspektivering til selvvalgt kontekst for gyseren:
Produktions- og receptionskontekst: hver periode (hvert 10-år) har sine kilder til frygt, og dermed sine foretrukne temaer i periodens gysere ("cultural fear").

INDHOLD

Gyserens undergenrer:
- Dobbeltgængeren
- Seriemorderen
- Gengangeren
- Survival of the fittest
- Splatterfilm.
- Mockumentary

Gyserens grundfølelser (Hanich)
-direkte horror
-Antydet horror
-Cinematisk chok
-Cinematisk skræk
-Cinematisk terror

Historisk perspektiv på gyseren - hvordan hver periode (fx årti) har sine kilder til frygt, som gyseren tager op i en symbolsk form, fx:
- monstret som krigsinvalid efter 1. verdenskrig
- monstret som kæmpedyr (KingKong) efter 2. verdenskrigs destruktive diktatorer
- tab af kontrol over egen bevidsthed i 1950ernes kommunistskræk (Bodysnatchers)
- 1980ernes (nykonservative) angst for frisindede teenagere i splatter-/slasher-gyseren
- angsten for naturens hævn i den senmoderne øko-gyser

Se liste her, baseret på "Mareridt på film": https://docs.google.com/document/d/18-0jNpuQ-668eqylKLi6QzDlaXCf9cygy9FM1cMqgq4/edit?usp=sharing


MATERIALE:

Rikke Schubart: “Gys er mange følelser” (Om Hanich’ teori) https://videnskab.dk/kultur-samfund/gys-er-mange-foelelser/ (2)

Erling Sørensen: “Horror”, i: Genrefilm og filmgenrer, https://genrefilmogfilmgenrer.systime.dk/?id=125 (20,8)


"Mareridt på film" - dokumentar om den amerikanske gysers historie, - se CFU: https://mitcfu.dk/mm/

Lærermateriale:
Lys og farve i gyseren: https://docs.google.com/document/d/1IQl2iYh9SNoL0glpiwctCf8r1N_hwDhojs1ZH3pzovA/edit (1 ns)

Set spillefilm: Arnby: “Når dyrene drømmer” (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Pilotfilmen

Forløbet introducerer kort til forhold vedr. produktion af film, derefter arbejdes med pilotfilmen (første større filmproduktion) (9 ns)


MATERIALE:

Grundbogen i mediefag: Dahl o.a.: Levende billeder, Systime, 2020 : https://levendebilleder.systime.dk/?id=1  

Afsnittene
“Lyd”: https://levendebilleder.systime.dk/?id=142&L=0  (3,3)
“Lys”: https://levendebilleder.systime.dk/?id=144 (1,9)
“Farver” https://levendebilleder.systime.dk/?id=145 (1,4)

Lærermateriale:
Lys og farve i gyseren: https://docs.google.com/document/d/1IQl2iYh9SNoL0glpiwctCf8r1N_hwDhojs1ZH3pzovA/edit (1 ns)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dokumentaren

Et forløb om dokumentaren og dens undergenrer  (25 ns)

Til perspektivering til selvvalgt kontekst for dokumentaren
Recpetionskontekst: seerkontrakten: modsat andre faktaformater (fx nyhedsindslag) er dokumentarer hyppigt iscenesat - og omvendt kan fiktion ligefrem lege med seerens opfattelse af et indhold som fakta (fx mockumentary om havfruer).

FAGLIGT INDHOLD:
- Den autoritative dokumentar
- Den observerende dokumentar
- Den deltagende dokumentar
- Den refleksive dokumentar
- Den poetiske dokumentar
- Den performative dokumentar
- Mocumentary
- Autenticitetsmarkører
- Begreberne faktakontrakt, fiktionskontrakt og dobbeltkontrakt

MATERIALE

Granild & Wolfhagen: Dox. Forløb i medier, s. 33-44 + 53-63 (25 ns)

Grundbogen i mediefag: Dahl o.a.: Levende billeder, Systime, 2020, afsnittet “Faktakontrakt, fiktionskontrakt og dobbeltkontrakt” https://levendebilleder.systime.dk/?id=157&L=10 (4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Science fiction

Et forløb om sci-fi filmen og dens undergenrer (20 ns)

Til perspektivering til selvvalgt kontekst for science fiction:
Produktions- og receptionskontekst: at tiden i dag (præget af store omvæltninger, der inddrager teknologi) 'kalder på' science fiction' som genre.

Vi så filmen "Upgrade" (Whannell, 2018) som værk - om hvordan en kunstig intelligens gradvist tager kontrol over et menneskes krop og liv - efter at have sørget for at mandens krop er blevet ødelagt.  - Med elementer fra forskellige sci-fi undergenrer.

Sci-fi undergenrer
- transhumanisme/robot
- fordrejet virkelighed
- postapokalypse og dystopi
- rumvæsen
- tidsrejse
- rumopera


Erling Sørensen: “Science fiction”, i: Genrefilm og filmgenrer, https://genrefilmogfilmgenrer.systime.dk/?id=126&L=10 (ca 20 ns)

Til perspektiv til kontekst: Rebecca Allouche: “I en dystopisk virkelighed føles science iction som realisme”, Kristeligt Dagblad Lørdag 23. oktober 2021 (2 ns)

Spillefilm: Whannell: "Upgrade" (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kortfilm

Et forløb om kortfilmen, dens undergenrer og virkemidler (13 ns)

Til perspektivering til selvvalgt kontekst for kortfilm:
Produktionskontekst: de seneste år er organisationer (fx anti-alkohol foreningen TUBA) og virksomheder (fx Ford) også begyndt at bruge kortfilm som en slags kampagnefilm på andre platforme end TV. - En slags "content marketing". Kortfilmen er dermed ikke kun et kunstnerisk, men også et markedsføringsmæssigt medieprodukt.


LÆRINGSINDHOLD
- De tre typer af kortfilm
- Raskins 7 parametre til at beskrive/vurdere kortfilm
- Kortfilmens DNA
- filmiske virkemidler
- brug af kortfilm i kommerciel kontekst som content marketing

TEORI
Wolfhagen & Granild: Shorts”, Systime 2022, disse afsnit:
- Tre typer kortfilm: https://shorts.systime.dk/?id=140 (0,9)
- Klassisk fortællende kortfilm: https://shorts.systime.dk/?id=141  (1,9)
- Slice of life kortfilmen: https://shorts.systime.dk/?id=142 (2,2)
- Eksperimentende kortfilm: https://shorts.systime.dk/?id=143 (1,2)
- Kortfilmens DNA: https://shorts.systime.dk/?id=136&L=0  (4,7)

Raskins 7 parametre (Pdf uden kilde) (2 ns)

Til konteksten: Knudsen og Sørensen: “Autenticitet er motoren”, i Markedsføring, (1,5 ns)

FILM
Slice of life: "Black Hole"
Eksperimenterende: "The end of time"
Klassisk fortællende:  “Natsværmer” - Anders Walther (intst):, TUBA (prod.)
Kommerciel: Ford: “Familien” (afsnit 1 af 3)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamensfilmen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer