Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Struer Statsgymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Jakob Thorgård
Hold	2024 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokrati og magt
Titel 2	Økonomi og klimakrise
Titel 3	Ungdomsliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokrati og magt Forløbets fokus er demokrati i Danmark. Der er arbejdet med styreformer, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, medborgerskab, lovgivningsprocessen, parlamentarisme, magtens tredeling, magt, den parlamentariske styringskæde samt betydning af EU, interesseorganisationer, borgerne og medier i et demokrati. Derudover arbejdes der med politiske skillelinjer, partier, partiadfærd samt vælgeradfærd.
Indhold	Kernestof: Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret? \| VORES SAMFUND 3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? \| VORES SAMFUND 3.1.1: Repræsentativt demokrati \| VORES SAMFUND 3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati \| VORES SAMFUND 3.1.3: Medborgerskab \| VORES SAMFUND 3.1.4: Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet \| VORES SAMFUND 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd \| VORES SAMFUND 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND 3.3.4: Forvaltningen – implementering \| VORES SAMFUND 3.3.5: Tredeling af magten \| VORES SAMFUND 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND 3.4.3: EU \| VORES SAMFUND 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND 3.6: Hvem har magten? \| VORES SAMFUND 3.6.1: Definitionsmagten \| VORES SAMFUND 3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? \| VORES SAMFUND 3.7.1: Borgere og politikere \| VORES SAMFUND 3.8: Hvordan styrkes demokratiet i Danmark? \| VORES SAMFUND 3.8.1: Styrkelse af borgernes deltagelse \| VORES SAMFUND 3.8.2: Mediernes rolle i den demokratiske samtale \| VORES SAMFUND 3.9: Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Økonomi og klimakrise Vi ser på dansk økonomi, hvor vi arbejder med økonomiske mål, økonomisk kredsløb, konjunkturer og økonomisk politik, hvor økonomien kobles til klimakrisen. Desuden privatøkonomi, markedsmekanismen, økonomisk adfærd, markedsfejl, politisk regulering, økonomiske systemer og målkonflikter.
Indhold	Kernestof: Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND 4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? \| VORES SAMFUND 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND 4.3.1: Vores økonomiske adfærd \| VORES SAMFUND 4.3.2: Når markedet fejler \| VORES SAMFUND 4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet \| VORES SAMFUND 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Grøn og bæredygtig økonomi \| VORES SAMFUND 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Angående kap. 4.4.5: 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ungdomsliv Der sættes fokus på unges liv i Danmark herunder betydningen af identitet, normer, roller og fællesskaber og sociale medier. Der arbejdes med samfundsudviklingen med særligt fokus på det senmoderne samfund herunder sociologerne: Giddens, Rosa, Reckwitz og Twenge. Desuden sættes fokus på kvalitativ og kvantitativ metode.
Indhold	Kernestof: Kap. 2 Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel? \| VORES SAMFUND 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND 4. Kvantitativ og kvalitativ \| Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx 4.1 Fra hverdagssprog til videnskabelig tankegang \| Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx 4.2 Kvantitative tilgange \| Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx 4.3 Kvalitative tilgange \| Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND 2.2.1: Normer \| VORES SAMFUND 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND 2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? - VORES SAMFUND 2.4.1 Det traditionelle samfund . VORES SAMFUND 2.4.2: Det moderne samfund - VORES SAMFUND 2.4.3 Det senmoderne samfund - VORES SAMFUND 2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? \| VORES SAMFUND 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND 2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb