Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Struer Statsgymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Rune Jersin Vingborg
|
|
Hold
|
2024 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Kulturmøder og integration
I forløbet har vi blandt andet arbejdet med følgende begreber og teorier:
Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse
Push- og pull-faktorer
Asyl
Familiesammenføring
Integrationsformer: Integration, assimilation, segregation
Charlotte Hamburgers tre integrationsformer: politisk, på arbejdsmarkedet, social integration
Socialisering
Formelle og uformelle normer
Sociale roller
Identitetsdannelse
Personlig identitet og social identitet
Social kategori
Det senmoderne og det traditionelle samfund
Det senmoderne og det traditionelle menneske
Aftraditionalisering
Primær og sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering
De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen
Jeg-kultur og vi-kultur
Thomas Hylland Eriksen - tre identitetsvalg hos etniske minoriteter
Ren identitet
Bindestregsidentitet
Kreolsk identitet
Globalisering
Det nationale fællesskab
Forestillede fællesskaber
Værdier
Stereotyper
Fordomme
Kulturelt filter
Etnocentrisme
Rosenthaleffekten
Sociologiprofessor Lise Togeby om betydningen af uddannelse i.f.t. fordomme
Kontaktteorien (sociologen Gordon W. Allport) om, hvordan fordomme kan opstå og bekæmpes
Axel Honneth om betydningen af anerkendelse
Den private sfære
Den retslige sfære
Den solidariske sfære
Usynlighed
Sammenhæng mellem mangel på anerkendelse og deltagelse i subkulturer
Radikalisering
Modkultur
Medborger og modborger
Sociologen Pierre Bourdieus kapitalformer
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Habitus
Klassehabitus
Felt
Symbolsk vold, fx i skolesystemet
Sport kan skabe integration
Symbolsk vold i dansk fodbold
Kvantitativ og kvalitativ metode
Metodetriangulering
Eleverne har også arbejdet med at udvikle et spørgeskema til kvantitativ undersøgelse af respondenters niveau af økonomisk og kulturel kapital. Og med at udarbejde en kort spørgeguide og gennemføre et kvalitativt interview med en klassekammerat om oplevelsen af solidarisk anerkendelse både i skolen og i fritidslivet.
Kernestof i forløbet ”Kulturmøder og integration”
De følgende afsnit i iBogen ”Ærkedansker-perkerdansker”:
1.0: Hvem er det, der skal integreres?
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
1.1: Hvem er de, og hvor kommer de fra?
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
1.2: Integration - "at forbinde en mangfoldighed til en helhed"
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135
3.0: At være dansker eller ikke være dansker - om socialisering og identitetsdannelse
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179
3.1: Identitetsdannelse i det senmoderne og det traditionelle samfund
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178
3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? (Thomas Hylland Eriksens tre identitetsformer.)
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
3.5: "Danskhed" og spørgsmålet om stereotyper og fordomme
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
3.6: Stereotyper og fordomme - en udfordring for integrationen
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
3.7: At fælde en dom på forhånd - en fordom
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172
3.9: To teoretiske perspektiver på integration
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
3.13: Medborger eller modborger - om kriminalitet, radikalisering og "defekte forbrugere"
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166
3.14: Fra medborger til modborger - etniske minoriteters radikalisering og besvar spørgsmålene.
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
3.10: ”Tre former for kapital – muligheder og begrænsninger” og besvar spørgsmålene.
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
3.11: Ressourcer hos indvandrere - forskelle i kapitaler
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168
3.12: ”Skolen som kulturbærer - symbolsk vold og integrationsprocessen”
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
De følgende afsnit i iBogen ”Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx”:
4. Kvantitativ og kvalitativ
https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=130
4.1 Fra hverdagssprog til videnskabelig tankegang
https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=177
4.2 Kvantitative tilgange
https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=178
4.3 Kvalitative tilgange
https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=179
4.4 Hvilken tilgang skal jeg vælge?
https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=180
I bogen Langkjær et al., ”MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder”, Systime, 2015:
S. 55-56, om det kvalitative interview.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
59 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Magt og demokrati i Danmark og EU
I forløbet har vi blandt andet arbejdet med følgende begreber og teorier:
Ansvarsområder for stat, regioner og kommuner
Hvordan stiller man op til kommunalvalg: Parti, lokalliste, enkeltperson
Valgforbund
Valgretsalder og valgbarhed
Sideordnet opstilling og partiliste
Den parlamentariske styringskæde og dens aktører – herunder den normative og den reelle
Robert Dahls fem kriterier for en demokratisk proces: Medbestemmelse, lighed i valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsordenen, ingen udelukkelse af voksne.
Konkurrencedemokrati (Alf Ross)
Deltagelsesdemokrati (Hal Koch)
Deliberativt demokrati (Jürgen Habermas)
Kommunikativ rationalitet
Vurdering af demokrati og frihedsrettigheder (Rwanda som eksempel – SRO – Freedom House)
Den demokratiske debat på nettet (rettigheder og pligter, deltagelse, identitet og tilhørsforhold)
Menneskerettigheder – tre generationer
Et universelt og et relativt syn på menneskerettigheder
Lovgivningsprocessen – initiativfasen, forberedelsesfasen, implementeringsfasen, beslutningsfasen
Interesseorganisationer
Græsrodsbevægelser
Rammelovgivning
EU – overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
Forordninger og direktiver
EU's samarbejde udbygget både i dybden og bredden
EU's centrale formål – økonomisk samarbejde og fred
EU's indre marked
Folketingets Europaudvalg
EU's traktater
EU's institutioner
Det europæiske råd
Ministerrådet
Kvalificeret flertal, enstemmighed, simpelt flertal
Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen
EU-Domstolen
Direkte magt
Indirekte magt
Problemregulerende filter
Implementeringsfilter
Bevidsthedskontrollerende magt
Oplevede interesser vs. objektive interesser
Diskurs
Institutionel/strukturel magt
Pluralistisk vs. elitistisk magtopfattelse
Undervejs i forløbet har vi været på studietur til Hamborg, hvor vi har besøgt Hamborg afdelingen af Jusos, det tyske socialdemokratis ungdomsorganisation.
Vi har beskæftiget os med kommunalvalget og med folketingsvalget. I begge tilfælde har der været afholdt valgdebat på skolen med inviterede politikere, og vi har behandlet tilknyttede emner både før og efter.
Vi har desuden gennemført et mindre projektarbejde, hvor eleverne i grupper har undersøgt et selvvalgt emne inden for grøn omstilling og klima, herunder EU's indflydelse på området.
I tilknytning til forløbet har der været præsenteret SRO-emne om demokrati og frihedsrettigheder i Rwanda efter folkemordet. Det var et emne ud af to, så ikke alle elever har arbejdet videre med det.
Kernestof i forløbet ”Magt og demokrati i Danmark og EU”
Følgende figurer fra Luk Samfundet Op (3. udgave) – kapitel 7 – Mediernes rolle og den demokratiske samtale:
Figur 7.1 – Grundmodel for medieret kommunikation
Figur 7.2 – Aldersgruppernes forbrug af forskellige nyhedsmedier
Figur 7.3 – Model for nyhedsformidling via klassiske massemedier
Figur 7.4 – De fem nyhedskriterier
Figur 4.19 – Medierne – den fjerde statsmagt?
De følgende afsnit i ibogen ”Byrådet”:
2. Byrådsvalget
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
2.1 Opstilling. Hvordan stiller man op til byrådsvalg?
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
2.2 Valgkampen
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
2.3 Fordeling af mandater
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146 (spring her boks 2.1 og boks 2.2 over)
De følgende afsnit i iBogen ”Samf på B”:
Den parlamentariske styringskæde
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=381
Konkurrencedemokrati
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373
Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374
Deliberativt demokrati – kommunikativ rationalitet og det diskuterende demokrati
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=375
Den demokratiske debat på nettet
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=376
Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=377
Menneskerettigheder – et ønske om retfærdighed?
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=395
4.5 Lovgivningsprocessen og dens aktører
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=330
Initiativ- og forberedelsesfasen
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=384
Beslutningsfasen
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=385
Implementeringsfasen
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=386
4.7 EU’s institutioner og beslutningsproces
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=328
EU – et kort historisk rids
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=390
Hvem gør hvad i EU?
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=391
4.3 Magt
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=332
Magtformer
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=378
Er magten spredt på mange eller få hænder?
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=379
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
74 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ulighed og velfærd
Dette forløb er gennemgået som en del af grundforløbet og har på B-niveau fået tilføjet stof om velfærdsstaten og dens udfordringer. Størstedelen af forløbets indhold skal derfor findes længere nede i undervisningsbeskrivelsen, under grundforløbet (men kernestoffet er gengivet her).
Forløbets fokus er ulighed i Danmark. Vi arbejder med ulighed og fattigdom, Bourdieu, funktionalisme, levevilkår i Danmark, social mobilitet, social arv, ligestilling, ideologierne og velfærdsmodellernes betydning for ulighed. Desuden har der været fokus på velfærdsstatens udfordringer og løsningerne på disse udfordringer.
Inklusiv grundforløbsdelen har forløbet omfattet 38 moduler.
I forløbet har vi blandt andet arbejdet med følgende begreber og teorier:
Ulighed – økonomisk og social
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Indkomstmetode
Budgetmetode
Afsavnsmetode
Formel lighed
Chancelighed
Resultatlighed
Levevilkår i Danmark
Stratifikation
Socialklasseanalyse – fem sociale klasser
De seks ressourcebeholdere og spill-over
Social arv (positiv og negativ)
Mønsterbryder
Social mobilitet
Karrieremobilitet
Generationsmobilitet
Ligestilling mellem kønnene
To positioner i ligestillingsdebatten – aktørperspektivet og strukturperspektivet
Funktionalisme
Samfundet som en organisme
Bourdieus kapitalformer
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Felt
Habitus
De tre klassiske politiske ideologier
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Ideologier i forandring
Socialliberalismen
Socialdemokratismen
Grøn ideologi
Velfærdstrekanten
Velfærdsmodellerne
Den residuale (liberale) velfærdsmodel
Den korporative (konservative) velfærdsmodel
Den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel
Velfærdsstatens udfordringer
Demografisk udvikling
Faldende arbejdsudbud
Stigende udgifter til forsvar og klima
Stigende individualiserings- og forventningspres
Interne danske klemmer
Eksterne klemmer
Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
Stramningsstrategien
Opkvalificeringsstrategien
Konkurrencestaten
Flexicuritymodellen
Brugerbetaling, udlicitering, privatisering
Velfærdsforliget fra 2006
Udviklingen i folkepensionsalderen
Kernestof i forløbet ”Ulighed og velfærd”
De følgende afsnit i iBogen ”Vores Samfund”:
Ulighed og velfærd: Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=231
1.1: Hvad er ulighed?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168
1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228
1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=227
1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
1.2.1: Økonomisk ulighed
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=226
1.2.2: Stigende ulighed
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=225
1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166
1.3.1: Ressourcebeholderne
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=224
1.3.2: Social mobilitet og social arv
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=223
1.4: Hvorfor er der ulighed?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
1.4.1: Funktionalismen – ulighed er en helt naturlig ting i vores samfund
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=222
1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221
1.5: Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164
1.5.1: Lønforskelle mellem mænd og kvinder
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=220
1.5.2: Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=219
1.5.3: Ligestillingsdebatten
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=218
1.6.1: Liberalismen
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217
1.6.2: Konservatismen
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=216
1.6.3: Socialismen
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215
1.6.4: Ideologier i forandring
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213
1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212
1.11: Hvad kan vi konkludere om uligheden i den ¬universelle velfærdsstat?
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158
De følgende afsnit i iBogen ”Samf på B”:
Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=405
5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne?
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=335
Brugerbetaling, udlicitering og privatisering
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=406
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65178041847",
"T": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65178041847",
"H": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65178041847"
}