Holdet 2024 ol/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Struer Statsgymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rikke Verner Todbjerg Larsen
Hold 2024 ol/e (2e ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 - Antigone
Titel 2 Forløb 2 - Hvad er oldtidskundskab?
Titel 3 Forløb 3 - Metamorfoser  - Ovid
Titel 4 Forløb 4 - Iliaden
Titel 5 Forløb 5 - Hulebillede + uddrag af Theaitetos
Titel 6 Forløb 6 - Arkitektur
Titel 7 Rep. af årets pensum

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 - Antigone

1. søjle - tragedien Antigone (Otto Steen Due) + uddrag af Ødipus (Kreonfigur - siderne 35 - 41)

Ved at læse hele tragedien ønsker jeg at give eleverne en dybere introduktion til faget oldtidskundskab. Jeg mener, at de oldfaglige metoder (analyse, fortolkning, diskussion, kildekritik etc.) kan komme godt i spil her, og jeg ønsker at give dem muligheden for at læse en tragedie i sin fulde længde (dog er korsangene læst kursorisk). Desuden behandles de typiske græske temaer, som f.eks. ære, mande- og kvinderoller, det græske samfund, de evige love skabt af guderne sat over for de menneskeskabte love (fysis vs. nomos), hybris/nemesis og sofrosyne (mådehold)

Når jeg har valgt at krydre tragedieforløbet med siderne 35 - 41 af Ødipus, hænger det sammen med, at jeg gerne vil lægge fokus på Kreon-figuren i begge tragedier, da den er meget forskellig og også grundet den tanke, at eleverne vil have godt af (for at kunne forstå Antigone) at have så nogenlunde styr på Ødipus-tragedien i store træk.


Som perspektiverende tekst har klassen læst denne artikel:
https://www.kulturkapellet.dk/teateranmeldelse.php?id=371
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2 - Hvad er oldtidskundskab?

I dette introducerende forløb til undervisningen i oldtidskundskab har klassen fået en generel indføring i faget: dets genstandsområde og dets metode. På baggrund af iBogen En europæisk verdenshistorie har eleverne i grupper sat sig ind i forskellige aspekter ved det antikke Grækenland. Eleverne har efterfølgende fremlagt deres nye viden for hinanden i matrixgrupper. Forløbet er til sidst sat ind i en større sammenhæng via en kobling til græsk religion generelt - herunder det apollinske og det dionysiske livssyn.

Supplerende stof:
* En europæisk verdenshistorie: Det klassiske Grækenland 750-350 f.v.t.
* En europæisk verdenshistorie: Tidlige kulturer i Grækenland
* En europæisk verdenshistorie: Hvorfor begynde med antikkens Grækenland?
* En europæisk verdenshistorie: Den antikke økonomi
* En europæisk verdenshistorie: Slavearbejdskraften
* En europæisk verdenshistorie: Polis - den græske bystat
* En europæisk verdenshistorie: Styreformer i bystaterne
* En europæisk verdenshistorie: Demokratiet i Athen
* En europæisk verdenshistorie: Den klassiske periode - den permanente krigstilstand
* En europæisk verdenshistorie: Alexander den Store og hellenismen
* Erik Lund, Mogens Pihl & Johannes Sløk: De europæiske ideers historie, Gyldendals Bogklubber, 1994, side 29-35
* Inger Yde m.fl.: Livet i det klassiske Athen, Systime, 1990, side 188-194
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3 - Metamorfoser - Ovid

Ovids metamorfoser

Forløbet har haft fokus på græsk-romerske forvandlingsmyter og deres udlægning af dem i Ovids epos, Metamorfoserne. Specifikt er der arbejdet med forvandlingsmyter, der tematiser den ofte håbløse og destruktive kærlighed. I analysen undersøges myternes metamorfose, deres evt. ætiologiske formål og synet på kærligheden. Herunder er værkets fremstilling af lidenskaben som en utæmmelig drivkraft i både mennesker og guder sat i relation til den augustæiske kønsmoral. I analysen er der arbejdet med begreber som eros, supérbia / supérbus og nemesis. Den antikke myte om Ekko og Narcissus er perspektiveret til Villy Sørensens efterantikke gendigtning.  

Kernestof:
* Ovid: Metamorfoser, v/ Otto Steen Due, Gyldendal, 2005
     - "Apollo og Daphne" (I.452-567)
     - "Pygmalion og Galathea" (X.243-297)
     - "Pyramus og Thisbe" (IV.55-166)
     - "Ekko og Narcissus" (III.341-510)

Perspektiverende stof:
* Bernini: Apollo og Daphne (skulptur)
* Villy Sørensen: "Historien om Narcissos"

Supplerende stof:
* Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, side 31 + 37-38


Har valgt Pyramys og Thisbe-myten samt Venus & Mars som det romerske bidrag, da myterne om forvandlingerne er et levn fra Antikken, der i den grad har haft indflydelse på senere litteratur. Som digter var Ovid én af de største romerske repræsentanter og teksten er (med Otto Steen Dues oversættelse fra 1989) spiselig for eleverne at gå til. Desuden har eleverne i old stiftet bekendtskab med en anden digtning/et andet epos (Homers Iliaden) og herigennem kan de se det græske ophav til den romerske digtekunst. De gennemgåede temaer er: kærlighed, pæderasti, antropomorfiske guder, hybris/nemesis, eposset som genre, tragisk ironi etc.


Skønnet omfang af læst antik basistekst: 16 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Forløb 4 - Iliaden

Homers Iliade

Jeg ønsker med denne søjle at vise det kanoniske værks betydning for senere europæisk litteratur, hvilket også ses i perspektivteksten. Eleverne skal blandt andet trænes i at se de episke virkemidler og få en fornemmelse for det at læse Homer med "græske øjne". Temaet "konflikt" bliver det overordnede tema - derfor er blandt andet sangene I. og III. valgt. Naturligvis er andre temaer også relevante som f.eks. antropomorfisme, hybris/nemesis/magt etc. Jeg mener dog, at temaerne, konflikt eller vrede, er højst relevante i vores moderne verden, og selve temaet konflikt findes i mange andre genre, som f.eks. eventyr, sagn, fortællinger etc. Dog har jeg også fokuseret på de to fjenders familiære baggrund, hvorfor jeg har især har læst lidt af III.sang, hvor vi kommer ind bag trojanernes mure


BASISTEKST: Homer: Iliaden,
I.sang, v. 1 - 361
III.sang, v. 1 - 93




PERSPEKTIVTEKST: "Kunsten at løse konflikter" fra Center for Konfliktløsning - København 2000

Skønnet antal basistekstsider: 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Forløb 5 - Hulebillede + uddrag af Theaitetos

Som det filosofiske islæt har jeg valgt at læse de seks sider af Platons Hulebillede, som vi går i dybden med.
Vi taler om: doxa, episteme, sjæl, legeme, den dualistiske verdensopfattelse.

Teksterne er fra "Kend dig selv - et Platonudvalg"
Siderne: 163 - 170 - HUEBILLEDET
Siderne: 186, linje 15 - 190 (nederst) - THEAITETOS

Som den perspektiverende tekst læser vi Ivar Gjørups tegneserie, Hulebilledet samt ser tegnefilmen, Hulebilledet (https://drive.google.com/file/d/0B8XJE6xNAxdzdU9PNng2R2ZYeWc/view?resourcekey=0-hyHmvRnsyN8uXO9Hsi3C_g), der i den grad understreger Hulebilledets betydning for den filosofiske opfattelse af Platon og Sokrates.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6 - Arkitektur

Kunstforløbet har primært fokus på græsk tempelarkitektur i arkaisk tid, klassisk tid og romersk tid. Læsning og gennemgang tager sigte på, at eleverne trænes i terminologien med det formål at kunne beskrive, analysere og fortolke monumenter - antikke som efterantikke. De skal kunne kende forskel på de forskellige stilarter, som de skal kunne perspektivere til og genkende i senere perioders monumenter fra renæssancen og nyklassicismen.

Antik arkitektur:
* Hera-tempel I og II i Pæstum
* Aphaia-templet, Aigina
* Hephaistostempel i Athen
* Erechtheion på Akropolis
* Parthenon, Athens Akropolis
* Nike-templet, Athens Akropolis
* Olympieion i Athen

* Maison Carée, Nimes i Frankrig
* Konstantinbuen, Rom
* Colosseum, Rom

Efterantik perspektiverende arkitektur:
* Eksempler på arkitektur fra hhv. renæssancen og nyklassicismen

Supplerende stof:
* Kristina Bonde: Græsk arkitektur - og sporene i eftertiden, Meloni, 2017, side 4-5 + 19-63
* Lærerproduceret materiale:
     - ppt. om den antikke tempelarkitekturs udvikling + eftertidens arkitektur
     - analysemodel
     - opsamlingsdokument til forløbet

Skønnet omfang af gennemgåede antikke monumenter: 10 sider

NB: 2bf eksamineres i kendt, antik arkitektur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Rep. af årets pensum

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer