Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Struer Statsgymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Dina Tougård Skøtt, Jakob Hanghøj, Jakob Thorgård, Sara Sørensen
Hold 2024 Ks/p (1p ks, 1p ks_HiB, 1p ks_rec, 1p ks_sac, 2p ks, 2p ks projekter, 2p ks re_c, 2p ks_sac)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Samfundsfag: Partier og ideologier
Titel 2 Religion: Intro+Religion i det senmoderne samfund
Titel 3 Religion: Kristendom (+USA)
Titel 4 Samfundsfag: USA
Titel 5 Projekt - Områdestudium: USA
Titel 6 Samfundsfag: Kulturmøder
Titel 7 Religion: Kulturmøder - Islam
Titel 8 Religion: Inuitisk religion
Titel 9 Samfundsfag: Økonomi og velfærd
Titel 10 Religion:Outro - religion i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Samfundsfag: Partier og ideologier

Enkeltfagligt forløb.

Faglige nedslag inkluderer:
- Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme
- Politiske skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik)
- Magtens tredeling
- Den parlamentariske styringskæde
- Parlamentarisme vs præsidentialisme
- Politiske deltagelse, medborgerskab og modborgerskab
- Retssystemet i Danmark
- Ligestilling i politik
- Aktører i det politiske system (regering, folketing, kommuner, regioner, EU, medier, interesseorganisationer, borgere)
- Lovbehandling herunder udlandets betydning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Religion: Intro+Religion i det senmoderne samfund

Forløbsbeskrivelse:  
Forløbet har indeholdt en introduktion til religionsfaget og religionsbegrebet. Her har vi kigget på substantielle og funktionelle religionsdefinitioner (brede vs. snævre). Eleverne er desuden blevet introduceret til religionernes globale udbredelse samt slægtskab. Derudover til hvordan man undersøger religion og håndtering af religionsoversigter opgjort i tal samt begrebet ”verdensreligion” vs. verdens religioner.
Metodisk har vi skelnet mellem to tilgange til religion – religionsfænomenologien (indhold) og religionssociologien (funktion).
Vi har anvendt Ninian Smarts religionsmodel samt Jan Hjärpes religionsmodel om religionernes funktion.

Forløbet ”Religion i det senmoderne samfund” har fungeret som både intro- og outro-forløb i selve undervisningen. Her er der blevet lagt vægt på følgende begreber til at karakterisere religion i det senmoderne samfund.

Tekster:
- Andresen, Esben. Religion og Kultur. ”Oversigt over verdens religioner”, s. 31-37.
- Grundbogen til Religion C af Lene Madsen et al., iBog, 2022.
- "Religion i det senmoderne samfund"
- "Fakta om religion i det senmoderne samfund"
- "Hvordan undersøger man religion?"
- "Hvad kan man bruge faget religion til?"
- "Anvendelse af religionsfaglige begreber"
- Kultur og Samfund-bogen. s. 41-45 (Ninian Smart + Hjärpe)
o Sherin Khankan: Koranen kan tilpasses enhver tid og ethvert samfund
o Mawlana Mawdud: Regeringer er stedfortrædere for Gud
- Tekst 3 – Linda blev buddhist efter et møde med Dalai Lama (https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=276#c1181)

Videoer:
- https://www.youtube.com/watch?v=AvFl6UBZLv4   
- https://www.youtube.com/watch?v=paVXPXoyDdo  


Faglige begreber:
- Indefra/udefra synsvinkel
- Subjektiv (værdiladet)/objektiv (neutral)
- Sekularisering/afsekularisering
- Pluralisme
- Synkretisme
- Eklekticisme
- Medialisering
- Institutionaliseret religion/ikke-institutionaliseret religion
- Maksimalisme/minimalisme
- Monoteisme
- Polyteisme
- Kosmos/kaos/nomos/anomi (fra outro-forløb)
- Det fortryllede, affortryllede og genfortryllede samfund (fra outro-forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religion: Kristendom (+USA)

Kristendom: 24 moduler
Tekster til kristendomsforløb:
- KS-bogen:
o 154-155 (intro)
o S. 155-157 (Evangeliernes Jesus og begreberne synd og frelse)
o S. 157-161 (Jesus og den politiske verden)
o S.161-166 (Luther, reformation, katolicisme, protestantisme)
o S. 166-169  (Den Danske Folkekirke)
- Biblens ABC: N for nadver (https://www.bibelselskabet.dk/bibelens-abc-n-nadver)
- A. Sørensen. Om Kristendommen. 1995. s. 20-21 (Martin Luther: TROEN)
- Bente Clausen. ”Kampagne mod vielse af homoseksuelle”. Kristligt Dagblad. 2004.

Tekster fra det Gamle Testamente:
- 1. Mos. 1,1-2,4 (skabelse)
- 1. Mos. 2,4-25 (skabelse)
- 1. mos. 3,1-24 (syndefaldsmyten)
- 1. mos. 9, 8-17 (Noa)
- 1. mos. 17, 1-14 (Abraham)
- 2. mos.19, 1-7+17-20 (Moses)
- Daniels Bog 7,1; 13-15 (Menneskesønnen - Fra Kristendom i Nutid, tekst 28)
- Esajas Bog 52,23-53,12 (Herrens lidende tjener - Fra Kristendom i Nutid, tekst 27)
- 2. Mos. 20,1-21 (De ti bud)

Tekster fra det Nye Testamente:
- Matt. 5, 17-48 (fra Bjergprædikenen)
- Matt. 3,1-22 (dåb)
- Nadveren (Luk 22, 7-20)
- Tekst 35 + 36 fra ”Kristendom i Nutid”:
o Jesu’ ankomst til Jerusalem (Mark 11,1-11; 11,15-18)
o Passionshistorien (Mark 14, 1-2; 14, 10-72; 15; 16)
- Rom. 5.12-18 (Adam og Kristus).

Videoer:
- https://religion.systime.dk/?id=481#c1908 (Pauluslegenden – 2 min.)
- https://www.youtube.com/watch?v=XYW-lmfbk2Y (Klip fra ”Prinsen af Egypten”)


- Myte som begreb/genre
- Den kristne grundfortælling (skabelselsmyten – problemmyten – løsningsmyten)
o Skabelsesmyten: kosmologi, kosmogoni, antropogoni.
o Problemmyten: Menneskesyn, gudsopfatteles, verdensopfattelse)
o Løsningsmyten: Jesus liv og virke.
- Pagt i GT (Noa, Moses, Abraham).
- Pagt i NT (Jesus).
o Nadverindstiftelse.
- Den apostolske trosbekendelse (tre-i-én Gud)
- Messiasforestillinger fra GT (messianologi, apokalyptik, eskatologi, apokalytisk eskatologi, profeti)
o Daniels Bog + Esajas Bog
- Loven (De 10 bud vs. Bjergprædikenen)  fokus på at Jesus radikaliserer loven. Fra gerningsaspekt til sindelagsetik.
- Ritualer (fokus på overgangsritualer herunder dåb):
o Jens Peter Schjødts religionsmodel
o Van Genneps religionsmodel (overgangsritual)
o Kultdrama (genlevelse af mytisk urtid i nutiden)
- Luther og reformationen.
- Katolicisme vs. protestantisme
- Kristne retninger og deres forskelle: Indre Mission, Grundtvigianisme, Tidehverv.


Religion i USA: 10 moduler (+ 4 moduler til synopsis).
Delemnet i kristendom "Religion i USA" er gennemgået som en del af det fællesfaglige emne "Områdestudie: USA".
Vi har undersøgt begrebet civilreligion i USA med udgangspunkt i tekster fra bogen: ”USA – historie, samfund og religion”. Forløbet tog afsæt i Robert N. Bellahs forståelse af begrebet og i hvordan religiøse symboler, ritualer og myter bruges til at skabe national sammenhængskraft i et multietnisk samfund.
Vi har sammenlignet den amerikanske adskillelse mellem kirke og stat (”Wall of Separation”) med forholdet i Danmark samt arbejdet med puritanismens betydning for amerikansk identitet og selvforståelse.
Desuden har vi arbejdet med religiøse strømninger som evangelikale og mainline protestanter, fundamentalisme og den kristne højrefløj.
Sidst i forløbet har vi arbejdet med forholdet mellem religion og videnskab og hvilken rolle religion spiller i uddannelsessystemet - herunder kreationisme og intelligent design.

Tekster:
- ”Introduktion” til emnet: Civilreligion i USA s. 224-227 i KS-bogen (Madsen m.fl.,)
- Civilreligion som ”religion”. S. 254-257 i KS-bogen (Madsen m.fl.)
- Joe Bidens sejrstale 7 november 2020 (til KS-materialesæt)

Fra iBogen ”USA. Historie, samfund, religion”
- 3.1 Amerikansk religionshistorie (ca. 7 sider)
o Oplæg om puritanismen og de store vækkelser (eleverne har ikke læst dem).
o The Wall of Separation – adskillelsen af stat og religion
o De amerikanske protestanter
- 3.3 Protestantisk fundamentalisme og den kristne højrefløj (forkortet lidt) – ca. 6 sider.
- 3.4 Kreationisme og intelligent design – (ca. 6 sider)
- 3.6 Civilreligion i Guds eget land
o Donald Trumps præsidentielle edsaflæggelse https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=339#c1029
Videoer:
- Trumps edsaflæggelser
o https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=339#c1029 (i 2017)
o https://www.youtube.com/watch?v=VIvhmRjzeYk (i 2024)


- Historisk baggrund og betydning:
o (Puritanismen, Mayflower (flugt fra religionsundertrykkelse), sammenligning med Exodus-fortællingeen – udvalgt folk/udvalgt land).
o Tanken om religiøs frihed som centralt tema i amerikanernes kultur og selvforståelse.
- USA’s religiøse landskab: Undersøgelse af de mest udbredte religioner samt kristendommens variationer (protestanter, katolikker, evangelikale osv.), religiøs pluralisme.
- Forskelle mellem USA og Europa (forhold mellem kirke og stat)
- ”City Upon A Hill”-metafor (John Winthrop). Et lysende idealsamfund, som kunne tjene som forbillede for andre samfund.
- USA som Guds eget land.
- USAs forfatning (som første sekulære forfatning). Bill of Rights (1st amendment) + Wall of Separation – som sikrer adskillelse mellem stat og religion + religionsfrihed (-udøvelse).
- Civilreligion i USA:
o Vigtige begreber og indgangsvinkler:
Et forestillet fællesskab, forbundet af ”Gud”, frihedsrettigheder og en fælles fortid.
Civilreligion handler om de sammenhænge, symboler, forestillinger, myter og ritualer, der har fællesskabs- og nationalfølelse som omdrejningspunkt.
Den amerikanske præsident som den samlende figur i USA (civilreligiøst symbol)
Den amerikanske drøm
”Gud” er en valgfri Gud.
Guds eget land (Exodus-sammenligning)
- Evangelikale vs. mainline trossamfund
- Protestantisk fundamentalisme og den kristne højrefløj (hvis medlemmer ønsker samfundet tilbage til et religiøst afsekulariseret fundament).
- Religion og videnskab: Kreationsime og intelligent design.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samfundsfag: USA

I forløbet har der været fokus på følgende faglige elementer:

Politiske systemer:
- Præsidentielt
- Parlamentarisk

Valgsystem:
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Forholdstalsvalg

Kongressen
- Senatet
- Repræsentanternes Hus

Politiske partier
- Demokrater - liberale
- Republikanere – konservative

Politiske skillelinjer
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik

Præsidentvalg
- Winner-take-all
- Svingstater

Vælgerne
- Svingvælgere / medianvælgere

Teori om vælgeradfærd
- Michigan-modellen

Magt i amerikansk politik
- Magtens tredeling
- Checks and balances

Hvad er USA?
- Den amerikanske drøm
- Race og racisme
- Patriotisme

Trump, trumpisme og MAGA-bevægelsen
Populisme

USA som føderation
- Føderalt niveau
- Delstatsniveau

USA som
- Smeltedigel
- Salatskål

Den amerikanske befolkning:
- Amerikanernes oprindelse
- Immigration i USA

Majoritet vs. minoriteter

Velfærdsmodeller
- Universel - DK
- Selektiv
- Residual - USA

Velfærdstrekanten
- Stat
- Marked
- Civilt samfund

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Projekt - Områdestudium: USA

Projektets indhold har omfattet bl.a. følgende:
arbejde med synopsis og fremlæggelse af synopsis.
Projektet er relateret til forløbet "Områdestudium: USA".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samfundsfag: Kulturmøder

Flerfagligt forløb om kulturmøder. Fokus på indvandring og integration.

Faglige nedslag inkluderer:
• Push- og pull-faktorer
• Integrationsbegreber: Segregation, Assimilation og pluralistisk integration
• Identitetsdannelse i det senmoderne og i det traditionelle samfund
• Socialisering og dobbelt-socialisering
• Jeg-kultur og Vi-kultur
• Hylland Eriksen: Tre identitetsvalg: Ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
• Honneth: Anerkendelse
• Bourdieu: Habitus og kapital
• Partier og udlændingepolitik
• Politiske skillelinjer: Fordelingspolitik og værdipolitik
• Issue-voting: Nærhedsmodellen og retningsmodellen
• Danskernes holdninger til udlændingepolitik
• Vælgeradfærd: Rational Choice-teori

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion: Kulturmøder - Islam

I dette flerfaglige forløb arbejdes der med islam. Vores flerfaglige tilgang findes i følgende spørgsmål: Hvilke udfordringer er der forbundet med indvandring i DK?

Islam-forløbets væsentligste indhold var følgende: grundlæggelsen, tro og praksis, herunder tørklædet, sharia, (religiøs) terrorisme og hellig krig, euroislam og islam i DK i forhold til kulturmødet. Denne viden anvendes i et ks-synopsisprojekt omkring kulturmøder.

Eleverne har lavet gruppearbejde, hvor hver gruppe havde ansvar for at undersøge én af følgende muslimske grupper: Dansk islamisk trossamfund, Munida og Hizb ut tharir.

Materiale:
Siderne 15, 89-92 og 268 er taget fra ""Grundbog til Religion C" af Lene Madsen et. al., Systime, 2012"
Resten læses fra iBog-versionen af "Grundbog til Religion C" af Lene Madsen et. al., Systime, 2016:
- "Øjenåbner: Hvorfor være muslim?"
- "Islams historiske udvikling"
- "Religiøs praksis i islam", herunder "Obligatoriske ritualer", "Andre ritualer" og "Hellige steder"
- "Islamiske forestillinger - Hvad tror muslimer på?"
- "Religionen i spil: Muslimer i Danmark"
- Grundbegreber: Jan Hjärpes model

Fra "Fremmede religioner i nutiden" af Sv. Aa. Bay, 1983 er følgende tekster fundet:
Sura-tekster fra Koranen:
- "Bekendelsen", Sura 2, 256
- "Den rene bekendelse" Sura 112"
- Om menneskets skabelse og Iblis, Sura 15, 26-49
- Om wudu før bønnen, Sura 5, 6-9
- Om qibla, Sura 52, 139
- "Hovedbønnen", Sura 1
- Om almissen, Sura 2, 172 og Sura 9, 60
- Om spiseregler og faste, Sura 2, 163, 167-168; Sura 6, 121; Sura 5, 92-93
- Om mennesket, englene og de gudfrygtige, Sura 5, 26-49
- Om verdens undergang, Sura 81
- Om paradis og helvede, Sura 56, 1-56
- Sura 81, 1-29
Uddrag fra al-Bukharis traditionssamling (Hadith):
- Profetens himmelfart

Fra "Islam" af E. Wullf Pedersen, 1980, s.117-118
- Tekst 62 og 63 - forskellige citater om formålet med pilgrimsrejsen og oplevelsen i Mekka

Fra "De store verdensreligioner" af E.W. Nielsen, 1960, s.70:
- "Muezzinens kaldelse til bøn"

Følgende videoklip ses i forbindelse med begrebsanvendelse:
- Dansk imam: Der er plads til homoseksuelle i islam, 17. jun 2016, https://www.dr.dk/nyheder/indland/dansk-imam-der-er-plads-til-homoseksuelle-i-islam#!/
- Interview med Sherin Khankan - Go' aften Danmark, 23. marts 2019, https://www.facebook.com/watch/?v=532297343960753

Materiale om euro-islam:
- "Hvad er euro-islam?" af Camilla Lenti, religion.dk, 4. maj, 2009
- Tekst 27 - Tariq Ramadans råd til samarbejde i Danmark, s.137 fra "Klassisk og Moderne Islam" af Christian Vollmond og Deniz Kitir, Systime, 2010

Materiale om tørklædet:
- Sherin Kahankan, "Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder", fra Religion.dk, 12. september 2013

Om terrorisme:
- "Kultur og samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf" af Sofie Reimick et. al, Systime, 2011", s.68-69, 73

Eleverne har også arbejdet med et projekt (KS-synopsis) i dette forløb. Religionsteksterne i det udleverede materiale var:

- "Gæsterne der aldrig rejste hjem" af Øjvind Hesselager, januar 2004, Samvirke
- "Islam har fremmet min integration" af Mohamad Alnabhan, d.11. maj 2019, Information
- Erhvers- og beskæftigelsesfrekvensr (ultimo november) for 16-64-årige ift. køn i udvalgte etniske grupper i Danmark, Danmarks Statistik 2023
- "Vellykket integration - en succes, som ingen vil tage æren for" af Jørgen Goul Andersen, d.10. oktober 2011, Information

Lærerproducerede PowerPoints:
- Islam, demokrati og sharia.pptx
- Religion og Terrorisme.pptx
- EuroIslam.pptx
- Muslimer i DK.pptx

Oversigter der er supplerende materiale til 2. søjle bønnen og 5. søjlen valfarten taget fra kapitel 2 "Tro og praksis" fra :
- De forskrevne trin til bønnen
- Bønnens 5 trin
- Tabel over valfarten

Fra

Der fokuserede på følgende pinde fra bekendtgørelsen:
Kernestof:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder

Faglige mål:
Indhold:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data

Metode:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Kernestof:
̶  islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
̶  religionsfaglige metoder

Antal læste sider plus visuelt og auditivt materiale: 53

Under supplerende materiale er PowerPoints lærerproducerede.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Religion: Inuitisk religion

I dette forløb om inuitisk religion fokuseres der især på: kildesituationen, inuitternes verdensopfattelse, begreberne inua (herunder de to vigtige inue havets moder og månemanden) og sila, inuitternes forhold til byttedyrene, åndemanerens rolle, ritualer og tabuer.

Materiale:
"Flere sider af KS - Grønland" af T.P. Larsen m.fl., Lindhardt og Ringhof, 2017:
- Viden om inuitisk religion: s.116-136
- Primærtekster:
Tekst 3.1 "Solen og månen"
Tekst 3.2: "Knud Rasmussen om Havets Moder (1920'erne)
Tekst 3.3: "Kateket Johannes Hansen (1880'erne)
Tekst 3.4: "Åndernes erobring - eller hvordan man kan blive åndemaner af at blive ædt af en bjørn"
Tekst 3.5: Kannak om hvalfangsten (1769)
Tekst 3.6: Knud Rasmussen: "Når mennesker dør" (1920'erne)

- Kapitlet "Myter" fra Grønland – Historie, samfund, religion af Rasmus Augustesen og Krister Hansen, Systime, 2016

YouTube-video:
- "What is Inuit Mythology", Obscure Mythologies, https://www.youtube.com/watch?v=PDkDhrbxuAI

Reels om inuitiske tatoveringer:
- @qsgreenland, "My Inuit markings, tunniit. Day 24 of 30.", https://www.youtube.com/shorts/6VKAu1peoSA
- @Willow_allen, "Inuit tattoos #indigenous #inuit #tattoo...",  https://www.youtube.com/shorts/6Jh4rcpdKb4
- @shinanovaYT, "@shinanovaYT", https://www.youtube.com/shorts/sz53Li-Gw7c

Supplerende PowerPoint er lærerproduceret.

Faglige mål:

Indhold:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder faget til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Grønland
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶  redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶  anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark
̶  sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode:
̶  formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶  argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶  kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Kernestof:
- udvalgte sider af yderligere én religion
̶  religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid
̶  religionsfaglige metoder

Antal læste sider: 20
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 10 Religion:Outro - religion i det senmoderne samfund

Som afrunding på religionsundervisningen laves der en cirkelslutning, hvor elevernes fokus igen er religionens rolle i nutidens samfund (det senmoderne samfund)  med fokus på Danmark.

I emnet er der fokus på Van Kersbergens syn på velfærdsstaten og forholdet mellem religion og politik, sekulær etik (lykkeetik, pligtetik og situationsetik), religionskritik (især Marx), Peter Bergers teori om identitet og samfund samt det senmoderne samfund og google-buddhisme.

Der har været fokus på følgende faglige mål:

Indhold:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagets kernestof
- forklare på hvilken måde faget kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning

Metode:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge mundtligt og på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Antal læste sider inkl. video: 41 sider

Under supplerende materialer er word-dokumentet lærerproduceret.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde