|
Titel
2
|
Barndommens betydning:Tilknytning vs. omsorgssvigt
Med udgangpunkt i Eriksson psykosociale og psykodynamiske udviklingsteori og dennes fokus på menneskets udvikling i et livslangt perspektiv (8 faser i alle aldre/faser) ser vi på det lille menneskes normale udvikling fra barn til voksen - med fokus på de første leveår, især "fundamental tillid til verden" contra mistillid i Eriksons teori (0-1 1/2 år). og til dels Margaret Mahlers teori og symbiose-begreb, omend hendes teori er delvist forældet (især den såkaldt normal-autistiske fase)
Den moderne og empiriske udviklingspsyk. og spædbarnsforskning afløser Erikson og Mahlers teori, der blot byggede på observationer, idet teknikken nu siden 60'erne muliggør avancerede lyd- og videooptagelser af spædbørnene, som også studeres og registreres vha. langt mere præcise målemetoder. Daniel Stern repræsenterer denne moderne udviklingspsykologi og arbejder med en lagdelt model, hvor de forskellige udviklingstrin eksisterer side om side.
Vigtige Stern-begreber: vitalitetsfølelser affektiv afsmitning, selektiv afstemning og fejlafstemning (et eksempel på fejlafstemninger ses i "Still-face"-eksperimenterne), fremkaldt ledsager og RIG'er, ansigtsduetter (non-verbal kommunikation, udvikling af empati og evne til at aflæse de sociale omgivelser), følelsesmæssig smitte, eller over- eller understimulation; social refereren og intentionel kommunikation og dannelsen af selvet.
Vi ser 1 BBC-dokumentar "Lille menneske" (nr. 1) med fokus på den tværmodale perception, social refereren og intentionel kommunikation, ansigtsduetter, emotionel optankning etc.
Væsentligt for den sunde udvikling er tilknytningen til en omsorgsperson: Vi arbejder derfor med Bowlbys tilknytningsteori og dannelsen af tilknytning (før-tilknytning, begyndende og selektiv tilknytning (7-24 mrd.), Mary Ainsworths tilknytningstyper (tryg, utryg-undgående, utryg-ængstelig, utryg-desorganiseret), som hun har frem til via fremmedsituationstesten (Psyk.Veje s. 96-98).
Midtvejs arbejdes med en projektopgave: "Lav et barn", I grupper udformes på baggrund af teorien et barn, dvs. eleverne laver en case med fokus på barnets tidlige opvækstvilkår, tilknytning, legekompetencer, socioøkonomiske baggrund, relationer osv. Casene fremlægges og resten af klassen indgår efterfølgende i roller for at skabe et andet perspektiv.
Harry Harlows forsøg med abeunger understøtter tilknytningsteorien: abeungerne foretrækker frottemoderen fremfor ståltrådsmoderen, hvilket beviser betydningen af omsorg, "kropskontakt" (til noget, der minder om en moder) og tryghed.
Rene Spitz har desuden lavet en længdesnitsundersøgelse af 123 børn på en vuggestue og fandt frem til spædbarnsdepression hos de børn, som mistede kontakten til deres mødre. I en anden undersøgelse af børn på et spædbørnshjem, opdagede han hospitalisme, som opstår, når barnet enten kun har sporadisk eller ingen kontakt til en omsorgsperson og betød, at børnenes udvikling gik i stå, bla. faldt deres intelligenskvotient drastisk.
Omsorgssvigt, risiko, resiliens og mønsterbrud:
Som særlig kontrast til den gode udvikling står risikofaktorer, omsorgssvigt, dvs. fejludvikling.
Vi ser på sammenhængen mellem omfang af og kæder af risikofaktorer, jf. Werner og Smiths Kauai-undersøgelsen i 1950'erne, som var den første resiliensforskning (se teksten "Risiko og resiliens- resiliensteori).
Definition på og typer af omsorgssvigt - Else Christensens typer: aktiv og passiv følelsesmæssig og aktiv og passiv fysisk omsorgssvigt, dvs. fejludvikling modsat resiliens: indre resiliensfaktorer, som ligger hos personen selv og ydre resiliensfaktorer, som findes i miljøet.
Konsekvenser af omsorgssvigt: kontaktforstyrrelser, forsinket udvikling, "voksent barn", ADHD, depression, skyld og skam, dissociation.
Til slut ser vi på betingelser for mønsterbrud, jf. Ulla Søgaard og mestring af tilværelsen på trods af omsorgssvigt: coping, jf. Bandura.
Undervejs arbejder vi med cases i form af dokumentarerne "Er du mors lille dreng" om lille Jørn og "Min barndom i helvede" om Lisbeth Zornig Andersen.
|