Holdet 2de ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Struer Statsgymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rikke Verner Todbjerg Larsen
Hold 2025 ol/de (2de ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antigone
Titel 2 Ovids metamorfoser
Titel 3 Græsk ikonografi - vasemaleri
Titel 4 Homer - Odysseen
Titel 5 Sokratesbilleder
Titel 6 Rep. af årets pensum

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antigone

1. søjle - tragedien Antigone (Otto Steen Due) + uddrag af Ødipus (Kreonfigur - siderne 35 - 41)

Ved at læse hele tragedien ønsker jeg at give eleverne en dybere introduktion til faget oldtidskundskab. Jeg mener, at de oldfaglige metoder (analyse, fortolkning, diskussion, kildekritik etc.) kan komme godt i spil her, og jeg ønsker at give dem muligheden for at læse en tragedie i sin fulde længde (dog er korsangene læst kursorisk). Desuden behandles de typiske græske temaer, som f.eks. ære, mande- og kvinderoller, det græske samfund, de evige love skabt af guderne sat over for de menneskeskabte love (fysis vs. nomos), hybris/nemesis og sofrosyne (mådehold)

Når jeg har valgt at krydre tragedieforløbet med siderne 35 - 41 af Ødipus, hænger det sammen med, at jeg gerne vil lægge fokus på Kreon-figuren i begge tragedier, da den er meget forskellig og også grundet den tanke, at eleverne vil have godt af (for at kunne forstå Antigone) at have så nogenlunde styr på Ødipus-tragedien i store træk.


Som perspektiverende tekst har klassen læst denne artikel:
https://www.kulturkapellet.dk/teateranmeldelse.php?id=371
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ovids metamorfoser

2. søjle - Ovids metamorfoser

Har valgt Ovids metamorfoser som det romerske bidrag, da myterne om forvandlingerne er et levn fra Antikken, der i den grad har haft indflydelse på senere litteratur. Som digter var Ovid én af de største romerske repræsentanter og teksten er (med Otto Steen Dues oversættelse fra 1989) spiselig for eleverne at gå til. Desuden vil eleverne i old stifte bekendtskab med en anden digtning/et andet epos (Homers Iliaden) og herigennem kan de se det græske ophav til den romerske digtekunst. De gennemgåede temaer er: kærlighed, pæderasti, antropomorfe guder, hybris/nemesis, eposset som genre, tragisk ironi etc.

Som perspektiverende tekst bruges J.P. Jacobsen digt (PYGMALION):
https://kalliope.org/da/text/jacobsen2002092118

DEN ANTIKKE BASISTEKST: Narcissusmyten i Ovids Metamorfoser, siderne 24 - 28 & APOLLO & DAPHNE på siderne 89 - 95 og PYGMALION på siderne 289 - 291 & afslutningsvis PYRAMUS & THISBE på siderne 101 - 105 oversat af Otto Steen Due, Centrum 1989

DEN PERSPEKTIVERENDE TEKST: Villy Sørensens "Narcissos" taget fra Ove Benns "Mytemotiver i dansk litteratur", 2005 (Hele teksten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Græsk ikonografi - vasemaleri

3. søjle - kunstsøjle:
Jeg fokuserer på de græske "vaser", der giver eleverne et billede af, hvor avanceret håndværk grækerne kunne - dog med ægyptisk forbillede. Ønsker at eleverne får et kendskab til brug, form, stil og at kunne datere og analysere en vase. Især beskæftiger klassen sig med sort- og rødfigursstilen.

Til eksamen får 2de UKENDTE vaser


1. Oinochoe. Korithinsk kande med dyr og sfinxer. 640 f.Kr. Nationalmuseet i KBH
2. Kratér. Attisk sortfigur – Francoisvasen. 570 f.Kr. Museo Archeologico i Firenze
3. Amfor. Attisk sortfigur. Silener ved vindyrkning. 530 f.Kr. M. von Wagner Museum i Würzburg
4. Amfor. Attisk sortfigur. Dionysos og silener. 530 f.Kr. Cabinet des Médailles, Paris
5. Amfor. Attisk sortfigur. Achilles og amazonen, Penthesileia. 530 f.Kr. British museum, London
6. Amfor. Attisk sort- og rødfigur. Herakles og Athene. 520/510 f.Kr. Antikensammlung i München
7. Loutofor. Attisk rødfigur. Lit de parade. 460 f.Kr. Nationalmuseet i KBH
8. Kratér. Attis rødfigur. Grækere og amazoner i krig. 450 f.Kr. Antikenmuseum i Basel
9. Kylix. Attisk rødfigur. Mand med tømmermænd får hjælp. 490/470 f.Kr. Nationalmuseet i KBH
10. Kratér. Attisk rødfigur. Guder fører Herakles til Olympen. 470 f.Kr. Nationalmuseet i KBH
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Homer - Odysseen

4. søjle - HOMER

Jeg ønsker med denne litterære søjle at vise det kanoniske værks betydning for senere europæisk litteratur, hvilket også ses i perspektivteksterne. Eleverne skal opøves i at se de episke virkemidler og få en fornemmelse for det at læse Homer med "græske øjne". Her menes blandt andet: den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig dertil: Epos som genre, det daktyliske heksameter, formelvers, epiteter, patronymika og homeriske lignelser.
Derudover tales der også om det homeriske spørgsmål, men eleverne vil ved en evt. eksamen sige, at det er Homer, som er forfatteren bag eposset.

De store emner, som vi har arbejdet med, er: moira, timé, kleos, polis, oikos, antropomorfisme, do ut des etc., etc,

Basistekst: Homer: Odysseen
I., v. 1-95
V.,  v. 116 - 232 (Hermes' besøg hos Kalypso)
IX., v. 216 og resten af niende sang

Som perspektiverende tekst har vi læst: Santagelbrevet af Kristoffer Columbus. Dette brev er offentliggjort i Flemming Kiilgaard Madsens "Opdagelserne - kulturmøder eller kultursammenstød? - udgivet 1995
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sokratesbilleder

5. søjle - Sokrates

I forløbet "Sokratesbilleder" vil vi på den ene side undersøge forholdet mellem den historiske Sokrates og de billeder, som hans samtidige (især Platon men også kort Aristofanes) har skabt af det, som vi kunne kalde filosofiens Jesusskikkelse.

Gennem de nedenstående tekster søger vi en dybere forståelse af Sokrates´ livsopgave, filosofiske tænkning, erkendelsesmetode, etiske værdier og etiske krav til sine medborgere. Derudover behandler vi også Sokrates´ syn på styreformer, og hvilken han foretrækker og herunder Platons idélære/den dualistiske verdensopfattelse.

Desuden sætter vi Sokrates ind i samtidens filosofiske og politiske kontekst for bl.a. at finde frem til en forklaring på, hvorfor athenæerne lod ham henrette i 399 f.Kr.

Jeg har også vist sider af "Skyerne", hvori vi ser på Aristofanes' tilgang til Sokrates.

DEN ANTIKKE BASISTEKST:

FORSVARSTALEN: 211 - 220.



DEN PERSPEKTIVERENDE TEKST:

Vi læser dels Ivar Gjørups "Hulebilledet" og dels ser vi denne filmatisering af Hulebilledet:
https://drive.google.com/file/d/0B8XJE6xNAxdzdU9PNng2R2ZYeWc/view?usp=sharing&resourcekey=0-hyHmvRnsyN8uXO9Hsi3C_g  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Rep. af årets pensum

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer