Struer Statsgymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Struer Statsgymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Struer Statsgymnasium
Fag og niveau
Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Flemming Johannsen, Marianne Damgaard Andersen, Stine Risum Jensen
Hold
2025 nf/p (
1p nf
,
1p nf bi_c
,
1p nf ge_c
,
1p nf ke_c
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Kemi - Grundlæggende kemi
Titel 2
GEOGRAFI Vandressourcer (Tema VAND)
Titel 3
BIOLOGI - Limfjordens økologi (Tema VAND)
Titel 4
Kemi - Ioner og salte
Titel 5
BIOLOGI - Genetik og biodiversitet (Tema KLIMA)
Titel 6
GEOGRAFI Vejr og klima (Tema KLIMA)
Titel 7
Kemi - Syrer og baser
Titel 8
BIOLOGI - Hjerte og kredsløb (Tema SUNDHED)
Titel 9
GEOGRAFI Befolkning og erhverv (Tema SUNDHED)
Titel 10
Kemi - Organisk kemi
Titel 11
BIOLOGI - Kost og fordøjelse (Tema SUNDHED)
Titel 12
Kemi - Redoxreaktioner
Titel 13
GEOGRAFI Jordskælv og vulkaner og kulstrofkredsløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Kemi - Grundlæggende kemi
Vi har arbejdet med:
- Atomets opbygning
- Grundstoffer
- Det periodiske system
- Prikformler og ioner
- Reaktionsskemaet
Indhold
Kernestof:
Afstemning af kemiske ligninger - Kemiske ligninger | Bevaring af masse - PhET interaktive simuleringer
2.1 Reaktionsskemaet | Kemi C – fokus på kernestoffet
Kemi C 1.1 Atomets opbygning.docx
description
Phet: Byg et atom
1.1 Atomers opbygning | Kemi C – fokus på kernestoffet
1.2 Grundstoffer | Kemi C – fokus på kernestoffet
Phet: byg et atom
1.3 Periodesystemet | Kemi C – fokus på kernestoffet
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
GEOGRAFI Vandressourcer (Tema VAND)
Vi har arbejdet med:
- Vandets kredsløb herunder
- fordampning - aktuel og potentiel - evapotranspiration
- nedbørsdannelse: absolut og relativ luftfugtighed, dugpunktstemperaturen og luftens mætningskurve
- afstrømning - overfladisk og underjordisk
- vandets bevægelse i jorden, infiltration, perkolation, porestørrelse, permeabilitet
- grundvandsdannelse - mættet og umættet zone, grundvandsspejl
- kort, langt og længste vandkredsløb
- vandbalanceligningen
- Jordbundens betydning for udvaskning af næringstoffer til vandløb og havet
- sandjords pH og udvaskning af letopløselige næringsioner
- lerjords højere pH og mindre udvaskning, lerpartiklers negative ladning binder fx ammoniumioner
- Forurening af grundvandet (punkt, flade, linje)
- Vandresurser i Danmark og globalt, virtuelt vand
- Udviklingen i det globale behov for vand, vandstress.
Øvelser m.m.:
Opgave til luftens fugtighed
Tværfagligt projekt om vand - planche
Øvelse om nedbør i Danmark (laves i maj)
Indhold
Kernestof:
2.8 Vand i bevægelse | Naturgeografiportalen
2.8.1 Vandets kredsløb | Naturgeografiportalen
2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer | Naturgeografiportalen
2.5.1 Fugtighed | Naturgeografiportalen
2.5.2 Skyer | Naturgeografiportalen
Danmarks vandbalance over året.docx
description
Opgave til luftens mætningskurve-dugpunkt.pdf
description
2.5.3 Nedbør | Naturgeografiportalen
2.5.4 Luftmassevejr | Naturgeografiportalen
2.5.5 Vejrkorset | Naturgeografiportalen
4.1 Vandressourcer og vandmangel | NaturgeografiGrundbogen C
Har vi vand nok, når det globale behov bliver ved med at stige?
4.2 Vandet i naturen | NaturgeografiGrundbogen C
Grundvandsdannelse og drikkevand.docx
description
Grundvandsdannelse og drikkevand.pdf
description
4.3 Grundvandsdannelse og drikkevand | NaturgeografiGrundbogen C
4.4 Bæredygtighed og forureningstyper | NaturgeografiGrundbogen C
Rekordhøjt niveau af pesticidrester i drikkevandsboringer - Danmarks Naturfredningsforening
DRTV - Explainer: Hvad kvæler livet i havet?
DRTV - Explainer: Så farligt er giftstoffet PFAS
Tværfagligt projekt om vand.docx
description
Supplerende stof:
Opgaver om luftens fugtighed.docx
description
Opgave til luftens mætningskurve-dugpunkt.pdf
description
2.5.8 Arbejdsspørgsmål: Nedbør, fugtighed, skyer og fronter | Naturgeografiportalen
2.5.8 Arbejdsspørgsmål: Nedbør, fugtighed, skyer og fronter | Naturgeografiportalen Besvar spørgsmål f, g, h, i og j før timen.
Grundvandsdannelse og drikkevand.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
BIOLOGI - Limfjordens økologi (Tema VAND)
Forløbets tema er Limfjordens økologi og det fællesfaglige emne "VAND". Eleverne arbejder med økosystemer og samspillet mellem arter og det omgivende miljø. Herunder inddrages følgende teoriområder:
- Verdensmål 1 "Livet i havet"
- Økosystemers opbygning, abiotiske og biotiske faktorer
- Fødekæder og fødenet, primærproducenter og konsumenter
- Energistrømme
- Celletyper, eukaryote og prokaryote celler
- Osmose og vandlevende dyr
- Processer i celler, fotosyntese og respiration
- Kulstofkredsløbet
- Overordnet forståelse for iltsvind, herunder springlag, kvælstofkredsløbet (N-kredsløb) og eutrofiering
- Biodiversitet mm.
Under forløbet udføres bl.a. en kvalitativ marin feltundersøgelse ved Limfjorden og klassen arbejder med en grundlæggende forståelse for springlag og udvikling af iltsvind i fjorden.
Praktiske øvelser:
- Biotopundersøgelse ved Vralden strand
- Osmose og vandlevende dyr
- Forsøg med fotosyntese og respiration hos vandpest
- Fremstil et springlag
Indhold
Kernestof:
Grundbog - WWF Danmark
Arbejdsopgave - Abiotiske og biotiske faktorer TABEL.docx
description
I skal hjemmefra notere 3 ting, som I mener gør ting levende :) Tænk gerne tilbage på det I så i stereoluppen i sidste uge.
Opdag havet (udleveret PDF) s. 8-9 (2.1 Abiotiske og biotiske faktorer)
Opdag havet (udleveret PDF) s. 24-25 (5.2 Saltholdighed)
Opdag havet s. 24-27 (5.2 Saltholdighed og 5.3 Ilt og iltsvind)
Opdag havet s. 9-12 (Primærproducenter og Konsumenter)
description
Fødekæder og energistrømme NF.docx
description
Opdag havet s. 13-15 (Fotosyntese og Respiration)
description
Simpelt forsøg med fotosyntese og respiration - NF.docx
description
Fotosyntese og Respiration - planche.docx
description
Opdag havet s. 13-15 (Fotosyntese og respiration)
description
Opdag havet s. 20-21 (kulstofkredsløbet)
description
Byg dit eget kulstofkredsløb.docx
description
Vejledning biotopundersøgelse.docx
description
Vralden strand.docx
description
Dansk Skaldyrcenter e-learning- Skaldyrcenter E-learning
wwf_opdag_havet_undervisning.pdf
description
NF kvælstofkredsløbet - figurlæsningsopgave.docx
description
Opdag havet s. 68-71 (Kvælstofkredsløbet)
description
Eutrofiering
Begrænsende Faktorer
Opdag havet s. 60-63 (Eutrofiering)
description
Kvælstofkredsløbet og iltsvind.pptx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 27
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Kemi - Ioner og salte
Vi arbejder med
-Ioners opbygning og egenskaber
-Saltes opbygning
-Stofmængde
-Kemisk mængdeberegning
-Stofmængdekoncentration
-Mættet opløsning/aktuel stofmængdekoncentration
Demoforsøg:
- Saltes opløselighed
Eksperimentelt arbejde
-Fældningsreaktioner
-Natronøvelse
- Saltbestemmelse
Indhold
Kernestof:
1.4 Prikformler og ioner | Kemi C – fokus på kernestoffet
4.1 Navngivning af ioner | Kemi C – fokus på kernestoffet
4.2 Ionforbindelsers sammensætning | Kemi C – fokus på kernestoffet
Fældningsreaktioner for HF.docx
description
4.3 Ionforbindelsers egenskaber | Kemi C – fokus på kernestoffet
6.1 Formelmasse | Kemi C – fokus på kernestoffet
6.2 Beregningsskema med molar masse | Kemi C – fokus på kernestoffet
Mængdeberegning.pptx
description
Mængdeberegning - Videogennemgang
Natronøvelsen.pptx
description
6.4_Opløsningers_koncentration.docx
description
6.4 Opløsningers koncentration | Kemi C – fokus på kernestoffet
Koncentration - Opløsninger | Koncentration | Mætning - PhET interaktive simuleringer
Saltbestemmelse.docx
description
3.1 Elektronparbindinger | Kemi C – fokus på kernestoffet
Det periodiske system.docx
description
Supplerende stof:
What killed the whales.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 36
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
BIOLOGI - Genetik og biodiversitet (Tema KLIMA)
Vi har arbejdet med følgende:
- Prokaryote og eukaryote celler
- Cellens opbygning og organellers funktion
- DNAs opbygning og funktion
- Grundbegreber i genetik (herunder homologe/heterologe kromosomer, fænotype, genotype, homozygot, heterozygot, allele gener, recessiv og dominant)
- Nedarvning, krydsningsskemaer og simple stamtræsanalyser
- Evolution, herunder variation (mutation, overkrydsning og fordeling af kromosomer under meiosen) og selektion
- Evolution og klimatilpasning
- Celledeling (mitose og meiose)
- Klima- og biodiversitetskrisen
Praktisk/eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af dyre- og planteceller
- DNA isolering fra jordbær
- Evolution, battle of the beaks
Indhold
Kernestof:
Celler | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Prokaryote celler | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Eukaryote celler | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Introduktion til celler.pptx
description
Cellens Opbygning 2D - Cellens anatomi
Mikroskopi af dyre- og planteceller.docx
description
DNA | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
DNA molekylet - Figur fra Biologi til tiden.docx
description
Kromosomer | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Genetik - modeller for nedarvning | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Fænotype | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Din genotypeprofil.docx
description
Mendels 1. lov kaldes også for kønscelleloven | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Krydsningsskemaer | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Stamtræsanalyser | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
HF Arbejdsspørgsmål - genetik nedarvning - cystisk fibrose, recessiv-dominant, hæmofili.docx
description
Genetik og molekylærbiologi - Analyse af stamtræer | Biotech Academy
Genetik og molekylærbiologi - Mendels Love | Biotech Academy
Genetik ordbog NF.docx
description
Karyotype - et kort over kromosomerne | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
NF Når noget går galt.docx
description
Celledeling.docx
description
Biologisk variation | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Naturlig selektion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Arbejdsspørgsmål - Evolution.docx
description
Spørgsmål til evolution - Birkemålere og Darwins finker.docx
description
Øvelse - Battle of the beaks NF.docx
description
Darwins finker | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Birkemåleren | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Vildt Klog?! På biodiversitet.
Biodiversitets- og klimakrisen kompendie.pdf
description
Biodiversitet | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Klimakrisen | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
wwf_opdag_havet_undervisning.pdf
description
Supplerende stof:
Begrebsliste til cellen - Funktion, forskelle og ligheder.docx
description
DNA - planche.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 31
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
GEOGRAFI Vejr og klima (Tema KLIMA)
Emner:
Jordens bane omkring solen og solhøjdens og dagslængdens årsvariation
Lufttryk og vinde - termiske højtryk og lavtryk, dynamiske højtryk og lavtryk
ITK-zonens bevægelse
Monsun
Cirkulationsmodellen, Corioliskraften
Fronter og frontvejr
Atmosfærens strålings-og energibalance
Drivhuseffekten og klimaændringer
Kiimazoner og plantebælter
Grønlandspumpen
Øvelser:
Albedo
Hydrotemfigurer ogTK-zomen
Land og vands opvarmning
Vejrudsigten i Danmark
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:
5.1 Årstidsvariation | NaturgeografiGrundbogen C
Jordens bane om Solen.docx
description
5.2 Vind og lufttryk | NaturgeografiGrundbogen C
Hydrotermfigurer og ITK-zonen.docx
description
2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) | Naturgeografiportalen
Øvelse Land og vands opvarmning.docx
description
2.6.2 Monsunsystemet | Naturgeografiportalen
2.2.2 Lufttrykkets variation | Naturgeografiportalen
2.2.3 Termiske tryk | Naturgeografiportalen
2.2.4 Cirkulationsmodellen | Naturgeografiportalen
2.7.1 Klimasystemer og klimazoner | Naturgeografiportalen
2.1.1 Om atmosfæren | Naturgeografiportalen
2.1.2 Atmosfærens opbygning | Naturgeografiportalen
Solens zenitposition (deklination).docx
description
2.5.6 Fronter og frontvejr | Naturgeografiportalen
2.5.7 Oversigt over frontvejret | Naturgeografiportalen
2.3 Energibalancen | Naturgeografiportalen
2.3.1 Strålingsbalancen | Naturgeografiportalen
2.3.2 Breddegradens betydning | Naturgeografiportalen
2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen | Naturgeografiportalen
2.3.4 Overfladens betydning | Naturgeografiportalen
2.3.6 Den termohaline cirkulation | Naturgeografiportalen
2.4.1 Udvikling i den globale temperatur | Naturgeografiportalen
2.4.2 Drivhuset omkring Jorden | Naturgeografiportalen
Tværfagligt projekt om KLIMA (3).docx
description
Forstå den nordatlantiske Golfstrøm
Grønlandspumpen.pdf
description
7.8 Havstrømme og klimaet | NaturgeografiGrundbogen B
5.4.2.1 Kulstofkredsløbet | Naturgeografiportalen
5.4.2.4 Oceanerne | Naturgeografiportalen
3.2.3 Den demografiske transitionsmodel | Naturgeografiportalen
3.2.1 Global befolkningstilvækst | Naturgeografiportalen
3.2.2 Befolkningsbalanceligningen | Naturgeografiportalen
Supplerende stof:
Spørgsmål til lufttryk og vinde.docx
description
Spørgsmål til cirkulationsmodellen.docx
description
Spørgsmål til klima- og plantebælter.docx
description
DMI vejrkort
Spørgsmål til fronter og frontvejr.docx
description
Spørgsmål til drivhuseffekten og klimaændringer.docx
description
5.4.7 Filmen The Climate Planet | Naturgeografiportalen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Kemi - Syrer og baser
Vi arbejder med:
-Syrer og baser
-pH-begrebet
Eksperimentelt arbejde:
- Måling af pH
- Surhedgradens betydning for nedbrydning af kalk
Indhold
Kernestof:
7. Syrer og baser | Kemi C – fokus på kernestoffet
7.1 Syrer | Kemi C – fokus på kernestoffet
7.2 Baser | Kemi C – fokus på kernestoffet
7.3 Vand | Kemi C – fokus på kernestoffet
7.4 pH | Kemi C – fokus på kernestoffet
Indikatorer
description
7.5 pH-beregning | Kemi C – fokus på kernestoffet
Måling af pH.docx
description
Surhedsgradens betydning for nedbrydning af kalk.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
BIOLOGI - Hjerte og kredsløb (Tema SUNDHED)
Vi har arbejdet med følgende:
- Hvor mange dyrker motion?
- Blodkredsløbet, herunder lunger, blod, blodkar og hjerte
- Fokus på hjertets opbygning og funktion
- Puls og slagvolumen
- Kondition og energiproduktion, herunder respiration
- Tema om fedtindhold i blodet ved fysisk aktivitet og inaktivitet (Sundhedsmagasinet)
Praktisk/eksperimentelt arbejde:
- 3 minutters step test (konditionstest)
- Blodtryk
- Undersøg din vitalkapacitet
- Dissektion af svinehjerte
Desuden er øvelsen "Blodtypebestemmelse" gennemført i forbindelse med PPP2.
Indhold
Kernestof:
Sundhedsmagasinet - spørgsmål.docx
description
Mange unge dyrker motion, men ikke alle | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Kondition og energiproduktion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
3-Minute Step Test Timer | Test Aerobic Fitness | With Instructions & Norms
Blodkredsløbet | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Lungernes opbygning og funktion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Undersøg din vitalkapacitet.docx
description
Lungernes opbygning og funktion.docx
description
Respiration | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Kroppens blodkarnet | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Arbejdsspørgsmål - Kroppens blodkarnet - BiU C-niveau.docx
description
Hjertets opbygning og funktion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Lungekredsløbet | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Hjerteklapper | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Kranspulsåren og blodprop i hjertet | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Sinusknuden | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Hjertets arbejdsevne - puls og slagvolumen | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Den store klassedyst 1p.docx
description
Dissektion af svinehjerte - vejledning.docx
description
Den maksimale puls | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Konditionstræning | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
GEOGRAFI Befolkning og erhverv (Tema SUNDHED)
Den globale befolkningsudvikling
Demografiske begreber
Befolkningsbalanceligningen
Den demografiske transitionsmodel
Den demografiske transition i Danmark
Befolkningspyrmider og den demografiske transition
Erhvervsudvikling - Fourastiés model
Iland og ulande - indikatorer
Lav-, mellem- og højindkomstlande - levevilkår og befolkningsudvikling
Økonomisk vækst og bæredygtighed
Energistrømme og globalt energiforbrug
Bæredygtighedsbegreber
Økologisk fodspor
FNs udviklingsmål
Øvelser:
Befolkningsudvikling
Økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser
Indhold
Kernestof:
3.2.3 Den demografiske transitionsmodel | Naturgeografiportalen
3.2.1 Global befolkningstilvækst | Naturgeografiportalen
3.2.2 Befolkningsbalanceligningen | Naturgeografiportalen
3.2.4 Den demografiske transition i Danmark | Naturgeografiportalen
3.2.5 Befolkningspyramider | Naturgeografiportalen
2.2 Erhvervsstruktur | Udviklingsøkonomi
Kritik af erhvervssektormodellen | Udviklingsøkonomi
2.1 Økonomi og levestandard | Udviklingsøkonomi
Formel og uformel økonomi | Udviklingsøkonomi
Vækst i BNP | Udviklingsøkonomi
Human Development Index | Udviklingsøkonomi
Vi udleder meget mere CO2 end vi tror - vi gør det bare i Kina.pdf
description
3.1.2 Begrebet bæredygtighed | Naturgeografiportalen
3.1.4 Økologiske fodspor | Naturgeografiportalen
3.1.5 FN og bæredygtig udvikling | Naturgeografiportalen
Porters udviklingsstadier | Udviklingsøkonomi
Supplerende stof:
Fertilitet
Kritik af Rosling
Global population growth, box by box
Why the world population won’t exceed 11 billion | Hans Rosling | TGS.ORG
Spørgsmål til befolkning og demografisk transition, kapitel 3.2 i Naturgeografiportalen.docx
description
En syg forskel (1:4)
Population pyramids: Powerful predictors of the future - Kim Preshoff
Befolkningsdata for Mali.xlsx
description
Befolkningsdata for Sri Lanka.xlsx
description
Befolkningsdata for Kroatien.xlsx
description
Spørgsmål til geografi onsdag den 25.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Kemi - Organisk kemi
Vi har arbejdet med
- Alkaner og alkener - herunder deres navngivning
- Alkoholer
- Fedtstoffers opbygning
Eksperimentelt arbejde
- Lightergas
- Blandbarhed
- Fedt i chips
- TLC med hovedpinepræparater(pp2)
Indhold
Kernestof:
3.1 Elektronparbindinger | Kemi C – fokus på kernestoffet
3.2 Rumlig opbygning | Kemi C – fokus på kernestoffet
Phet: Molekyleformer
5.1 Alkaner | Kemi C – fokus på kernestoffet
5.3 Alkener | Kemi C – fokus på kernestoffet
5.2 Alkaners egenskaber | Kemi C – fokus på kernestoffet
5.4 Alkeners egenskaber | Kemi C – fokus på kernestoffet
3.3 Elektronegativitet | Kemi C – fokus på kernestoffet
3.1.6 Lipider | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
BIOLOGI - Kost og fordøjelse (Tema SUNDHED)
Vi har i forløbet arbejdet med følgende:
- Introduktion til KRAM faktorerne
- Kostens energigivende stoffer, herunder kulhydrat, fedt og protein
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- Enzymernes rolle i fordøjelsen
Forløbets fokus er kulhydraternes opbygning og kulhydraternes nedbrydning i fordøjelses systemet. Herunder monosakkarider, disakkarider, polysakkarider, langsomme og hurtige kulhydrater, blodsukker og diabetes.
Perspektiv til brugen af bioteknologi: Produktion af insulin ved brug af gensplejsning
Praktisk/eksperimentelt arbejde:
- Påvisning af stivelse i fødevarer
- Forsøg med spytamylase og nedbrydning af stivelse
Indhold
Kernestof:
Monosaccharider | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Disaccharider | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Polysaccharider | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Proteiner | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Lipider | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Kostens energigivende stoffer | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Mund og spiserør | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Fordøjelsen | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Mavens funktion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Bugspytkirtlens funktion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Tyndtarmens funktion | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Diabetes | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Hurtige og langsomme carbohydrater | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Supplerende stof:
Arbejdsark - Kostens energigivende stoffer.docx
description
Arbejdsspørgmsål - hurtige og langsomme carbohydrater samt diabetes.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Kemi - Redoxreaktioner
Vi har arbejdet med:
- Reduktion og oxidation
- Spændingsrækken
- Oxidationstal
Eksperimentelt arbejde:
- Spændingsrækken
Indhold
Kernestof:
8.1 Simple redoxreaktioner | Kemi C – fokus på kernestoffet
8.2 Metallernes spændingsrække | Kemi C – fokus på kernestoffet
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
GEOGRAFI Jordskælv og vulkaner og kulstrofkredsløb
Jordens opbygning
Den pladetektoniske model
Pladerandene
Jordskælv
Vulkaner
Kulstofkredsløbet og pladetetonik
Øvelser:
Bestemmelse af jordskælvs epicenter og styrke i Japan
Pladetektonik og vulkaner
Indhold
Kernestof:
1.1 Jordens dannelse | Naturgeografiportalen
1.1.1 Big Bang | Naturgeografiportalen
1.1.2 Livets opståen | Naturgeografiportalen
1.1.3 Jordens opbygning | Naturgeografiportalen
1.2.1 Wegeners teori | Naturgeografiportalen
1.2.2 Den pladetektoniske model i dag | Naturgeografiportalen
1.2.3 Pladerandene | Naturgeografiportalen
1.4.1 Hvad er et jordskælv? | Naturgeografiportalen
1.4.2 Jordskælvsstyrke | Naturgeografiportalen
1.4.3 Tsunami | Naturgeografiportalen
5.7.3.1 Tsunamierne i Det Indiske Ocean 2004 og Japan 2011 | Naturgeografiportalen
1.5.1 Vulkanisme | Naturgeografiportalen
1.5.2 Forskellige vulkantyper | Naturgeografiportalen
Øvelse Vulkaner og pladetektonik.pdf
description
Marquardsen og Justesen, Eksempler på kemien i geofagene, s. 8-10.pdf
description
Vulkaners klimapåvirkning.docx
description
Arbejdsseddel carbondioxid i det geologiske kredsløb.docx
description
Sallings forhistoriske jord kan blive et guldæg.docx
description
Supplerende stof:
Spørgsmål til jordens dannelse og den pladetektoniske model.docx
description
Store danske videnskabsfolk - Inge Lehmann (Jordens kerne)
Arbejdsspørgsmål Jordskælv og tsunamier.docx
description
Arbejdsspørgsmål til vulkaner.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71523288536", "T": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71523288536", "H": "/lectio/224/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71523288536" }