Holdet 2p Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2p Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Struer Statsgymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Jakob Thorgård
Hold	2025 Sa/p (2p Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ungdomsliv
Titel 2	Økonomi og velfærd under pres
Titel 3	Ideologier, partier og vælgere
Titel 4	Kriminalitet og straf
Titel 5	Fungerer demokratiet?
Titel 6	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ungdomsliv Forløbet har fokus på individets forhold til individualitet og fællesskab i det senmoderne samfund med udgangspunkt i udvalgte sociologers samtidsdiagnoser (Giddens, Ziehe, Rosa). Forløbet har ligeledes haft fokus på sociale medier og teknologiens betydning for førnævnte forhold samt på den pressede ungdom - herunder Turkle, Goffmann og Meyrowitz. Der har været fokus på køn og ligestilling samt kvalitativ og kvantitativ metode. Fagligt kernestof: - Identitetsdannelse og socialisering. - Medier, herunder adfærd på de sociale medier. - Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. - Ligestilling mellem kønnene
Indhold	Kernestof: Prolog: Generation præstation \| FRI ELLER FORTABT? Kapitel 1: Identitet \| FRI ELLER FORTABT? 1.1: Socialisering - hvem og hvad former din identitet? \| FRI ELLER FORTABT? 1.1 Familien – fra omdrejningspunkt til serviceorgan? \| FRI ELLER FORTABT? 1.2: Identitet - hvad er det? \| FRI ELLER FORTABT? 1.3: Giddens - en diagnose af senmoderniteten \| FRI ELLER FORTABT? 1.4: Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse \| FRI ELLER FORTABT? 38.2 Dokumentation og kvantitativ og kvalitativ metode \| Samfundsfag til hf 5.3: Stress - en konsekvens af det nye arbejdsliv? \| FRI ELLER FORTABT? 5.4: Accelerationssamfundet - ungdommen er fanget i et hamsterhjul! \| FRI ELLER FORTABT? Kapitel 4: SoMe \| FRI ELLER FORTABT? 4.3: Identitet på de sociale medier - frontstage og backstage \| FRI ELLER FORTABT? 4.4: Meyrowitz - et kig backstage! \| FRI ELLER FORTABT? 4.5 Sherry Turkle: Tager teknologien magten over os? \| FRI ELLER FORTABT? 2.1 Handler køn kun om biologiske forskelle? \| Samfundsfag til hf 2.2 Kønsroller og socialisering \| Samfundsfag til hf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Økonomi og velfærd under pres Beskrivelse: Forløbet har fokus på den økonomiske udvikling og situation i Danmark omhandlende økonomiske mål og målkonflikter, økonomisk politik, EU's betydning, arbejdsmarkedet og den globale økonomi. Der er blevet arbejdet med økonomiske skoler (Keynes, neoklassisk). I forløbet har der ligeledes været fokus velfærdsmodeller, velfærdstrekanten, konkurrencestaten, velfærdssystemet i Danmark, velfærdsstatens udfordringer og løsninger på udfordringer. Fagligt kernestof: - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt. - Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold. Forløbet er gennemført i samspil med KS samfundsfag C
Indhold	Kernestof: 7.1 Hvad er økonomi? \| SAMF PÅ B 7.1 Udbud og efterspørgsel – nøgleord i markedsøkonomien \| SAMF PÅ B 7.1 Det fri marked til debat \| SAMF PÅ B 7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne \| SAMF PÅ B 7.2 Konjunkturer – økonomien går op og ned \| SAMF PÅ B 7.3 Samfundsøkonomiske mål \| SAMF PÅ B 7.3 Økonomisk vækst \| SAMF PÅ B 7.3 Bæredygtig udvikling \| SAMF PÅ B 7.3 Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse \| SAMF PÅ B 7.3 Balance på de offentlige finanser \| SAMF PÅ B 7.3 Lige fordeling af indkomsterne \| SAMF PÅ B 7.3 Stabil inflation \| SAMF PÅ B 7.3 Balance på betalingsbalancen \| SAMF PÅ B 7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? \| SAMF PÅ B 7.4 Finanspolitik \| SAMF PÅ B Pengepolitik – den vigtige rente \| SAMF PÅ B 7.4 Valutapolitik – EU bestemmer \| SAMF PÅ B 7.4 Strukturpolitik \| SAMF PÅ B 7.4 Arbejdsmarkedspolitik \| SAMF PÅ B 7.4 Arbejdsmarkedspolitiske strategier \| SAMF PÅ B 7.4 Skattepolitik \| SAMF PÅ B 7.5 EU og økonomisk politik – hvem kan egentlig gøre hvad? \| SAMF PÅ B 7.5 Valutapolitik og EU \| SAMF PÅ B 7.5 Pengepolitik og EU \| SAMF PÅ B 7.5 Finanspolitik og EU \| SAMF PÅ B Økonomiske Skoler \| SAMF PÅ B 7.7 Globaliseringen – hvad betyder den for dansk økonomi? \| SAMF PÅ B 7.7 Hvad er globalisering, og hvad driver den? \| SAMF PÅ B 7.7 Globaliseringens betydning for Danmark \| SAMF PÅ B 7.7 Er den økonomiske globalisering god eller dårlig? \| SAMF PÅ B 5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? \| SAMF PÅ B 5.2 Velfærdsmodeller \| SAMF PÅ B 5.2 Konkurrencestaten – den nye danske velfærdstatstype? \| SAMF PÅ B 5.2 De tre modeller – en kort afrunding \| SAMF PÅ B 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND 5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne? \| SAMF PÅ B 5.4 Brugerbetaling, udlicitering og privatisering \| SAMF PÅ B 5.4 Frivillighed – mere civilsamfund? \| SAMF PÅ B 5.4 Flere i arbejde – en forøgelse af arbejdsudbuddet? \| SAMF PÅ B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ideologier, partier og vælgere I forløbet har der været fokus på klassiske politiske ideologier, politiske skillelinjer, partityper, partiadfærd samt vælgervandringer og vælgeradfærd. Fagligt kernestof: - Politisk meningsdannelse - Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd.
Indhold	Kernestof: 5.1 Politiske ideologier \| SAMF PÅ B 5.1 Stat, marked og civilsamfund – hvem gør hvad? \| SAMF PÅ B 5.1 Liberalisme – enhver er sin egen lykkes smed \| SAMF PÅ B 5.1 Konservatisme – civilsamfundets og traditionernes ideologi \| SAMF PÅ B 5.1 Socialisme \| SAMF PÅ B 6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer? \| SAMF PÅ B 6.1 Hvad er et politisk parti – hvad er dets funktion? \| SAMF PÅ B 6.1 Politiske partier under forandring – fra massepartier til markedspartier \| SAMF PÅ B 6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om partiadfærd \| SAMF PÅ B 6.2 Medianvælgermodellen – de stemmemaksimerende partier? \| SAMF PÅ B 6.2 Hvilke seekings er partierne domineret af? \| SAMF PÅ B 6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel \| SAMF PÅ B 6.3 Tre teorier om vælgeradfærd – hvad afgør, hvor vælgerne sætter krydset? \| SAMF PÅ B 6.3 Class voting \| SAMF PÅ B 6.3 Indtoget af værdipolitik – en postmaterialistisk zappermentalitet i politik? \| SAMF PÅ B 6.3 Issue voting – den spaltede vælger \| SAMF PÅ B JP - Vælgerne er troløse og skifter parti i sidste sekund.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kriminalitet og straf Forløbet arbejder med kriminalitet - herunder bandekriminalitet - i Danmark. Vi ser på omfanget af kriminalitet og bandekriminalitet, forklaringer på kriminalitet, hvorfor man bliver bandemedlem, retssystemet og syn på straf og resocialisering - herunder Kant og utilitarismen. Der er blevet arbejdet med partiernes syn på straf og bekæmpelse af kriminalitet, og i den forbindelse koblet til politiske skillelinjer. Der inddrages teorier af Bourdieu, Honneth, Czikzentmihailyi, Hylland-Eriksen, Sutherland, Merton, Hirschi, Cohen, Bloch/Niederhoffer. Fagligt kernestof: - Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark. - Retssystemet - Identitetsdannelse og socialisering - Politiske skillelinjer
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Hvad er kriminalitet? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 1.1: Kriminalitet - en definition \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 1.3: Ungdomskriminaliteten i fald \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 2.4: Hirschi - teorien om social kontrol \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 2.5: Oversigt over de forskellige teorier \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Kapitel 3: Rockere og bander i Danmark \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 3.1: Hvad er en bande? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 3.2: Hvem er rockerne og bandemedlemmerne? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Daniell bliver kendt som voldsmand bag tremmerne (uddrag) description Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 7.5: Én gang kriminel, altid kriminel? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf? \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG 8.3: De politiske partier og bandepakker \| FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG Supplerende stof: DRTV - Exit bandeliv DRTV - Exit bandeliv: Livsfarligt fællesskab
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Fungerer demokratiet? Forløbet har haft fokus på det politiske system i Danmark på national niveau samt fokus på EU som politisk system. Der har været fokus på afdækning af magtforhold, demokratiformer, demokratiopfattelser, magtformer, medborgerskab, politiske indflydelseskanaler, lovgivning samt betydningen af bl.a. medierne og EU. Der er blevet arbejdet med EU's institutioner, udviklingen i EU-samarbejdet herunder integrationen mellem EU-landene samt EU's værdier. I forløbet har der været fokus på demokratiet rolle i verden. Fagligt kernestof: - Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. - Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold	Kernestof: 4.1 Politik – hvad er det? \| SAMF PÅ B 4.2 Hvordan kan et demokrati se ud? \| SAMF PÅ B 4.2 Demokrati – forskellige forståelser \| SAMF PÅ B 4.2 Konkurrencedemokrati \| SAMF PÅ B 4.2 Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord \| SAMF PÅ B 4.2 Deliberativt demokrati – kommunikativ rationalitet og det diskuterende demokrati \| SAMF PÅ B 4.2 Den demokratiske debat på nettet \| SAMF PÅ B 4.2 Medborgerskab – rettigheder og pligter i et demokratisk samfund \| SAMF PÅ B 4.3 Magtformer \| SAMF PÅ B 4.3 Er magten spredt på mange eller få hænder? \| SAMF PÅ B 4.4 Kernen i det danske demokrati: Danmarks Riges Grundlov \| SAMF PÅ B 4.4 Den parlamentariske styringskæde \| SAMF PÅ B 4.4 Valgmåder \| SAMF PÅ B 3.3.2 Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND 4.5 Hvem laver hvad i det offentlige? \| SAMF PÅ B 4.6 Medierne og politisk meningsdannelse \| SAMF PÅ B 4.6 Spin \| SAMF PÅ B 4.6 Sociale medier – et nyt politisk forsamlingshus? \| SAMF PÅ B 4.7 EU – et kort historisk rids \| SAMF PÅ B 4.7 Hvem gør hvad i EU? \| SAMF PÅ B 4.7 Hvorfor samarbejder lande og om hvad? \| SAMF PÅ B EU – ramt af demokratisk underskud? \| SAMF PÅ B 5.1: Må medlemslande trodse EU"s værdigrundlag? \| EU"S UDFORDRINGER 5.1 Policy-niveauet: Hvorfor er den politiske udvikling i Ungarn og Polen i strid med EU’s værdigrundlag? \| EU"S UDFORDRINGER Polity-niveauet: Hvilke sanktioner har EU benyttet over for Ungarn og Polen? \| EU"S UDFORDRINGER Politics-niveauet: Konflikter og muligheder, når EU vil forsvare demokratiet i medlemslandene \| EU"S UDFORDRINGER 4.8 Menneskerettigheder i en globaliseret verden \| SAMF PÅ B 4.8 Menneskerettigheder – et ønske om retfærdighed? \| SAMF PÅ B 1. Demokratiets bølgebevægelser \| Demokrati i krise? 1.1 Forklaring på bølgerne: Sneboldeffekten \| Demokrati i krise? 1.2 Den aktuelle nedtur for demokratierne \| Demokrati i krise? 1.3 Bølgeteoriens begrænsninger \| Demokrati i krise? 2. Kan demokratierne genvinde førertrøjen? \| Demokrati i krise? 2.1 Demokratiernes iboende styrke \| Demokrati i krise? 2.2 Den voksende middelklasse \| Demokrati i krise? 2.3 Ændrede vilkår i det internationale system: Globaliseringen \| Demokrati i krise? Supplerende stof: DR's partiportrætter Tv2 meningsmåling DRTV - Debatten: Er demokratiet truet?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Repetition
Indhold	Kernestof: Ungdomsliv - opsamling.docx description Økonomi og velfærd under pres - overblik over forløb samt opsamling.docx description Ideologier partier og vælgere - opsamling description Kriminalitet og straf - overblik over forløb og opsamling description Fungerer demokratiet - overblik over forløb og opsamling.docx description VDGB - bilag - Samfundsfag-B-2020.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb