Holdet 1y sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1y sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Struer Statsgymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Maja Heesgaard Thomsen
Hold	2025 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokrati og magt
Titel 2	Ungdomsliv
Titel 3	Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokrati og magt Forløbets fokus er demokrati i Danmark. Der er arbejdet med styreformer, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, medborgerskab, lovgivningsprocessen, parlamentarisme, magtens tredeling, magt, den parlamentariske styringskæde samt betydning af EU, interesseorganisationer, borgerne og medier i et demokrati. Derudover arbejdes der med politiske skillelinjer, partier, partiadfærd samt vælgeradfærd. Grundbog (I-bog) Vores samfund: - Kapitel 3: Demokrati og magt
Indhold	Kernestof: 3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? \| VORES SAMFUND 3.1.1: Repræsentativt demokrati \| VORES SAMFUND 3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati \| VORES SAMFUND 3.1.3: Medborgerskab \| VORES SAMFUND Lektie: Læs afsnittet: 3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati \| VORES SAMFUND 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND Læs om fordelings- og værdipolitik: 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd \| VORES SAMFUND De fire gamle politiske partier-kopi (1).pptx description 1y- Demokrati og magt 6.docx description 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND 3.3.4: Forvaltningen – implementering \| VORES SAMFUND 3.3.5: Tredeling af magten \| VORES SAMFUND 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND 3.4.3: EU \| VORES SAMFUND Supplerende stof: De fire gamle politiske partier-kopi (1).pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ungdomsliv Omdrejningspunktet for forløbet har været at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et mange muligheder. Vi har i den forbindelse arbejdet med teoretikerne: Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Vi har anvendt viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og derved forklaret og diskuteret samfundsmæssige problemstillinger. Vi har formidlet indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer. Grundbog (I-bog) Vores samfund Kapitel 2: Ungdomsliv
Indhold	Kernestof: 3.6.1: Definitionsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.2: Forhandlingsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.3: Beslutningsmagten \| VORES SAMFUND 3.6.4: Magt som empowerment \| VORES SAMFUND 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND 3.7.1: Borgere og politikere \| VORES SAMFUND 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND 2.2.1: Normer \| VORES SAMFUND 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND 2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? \| VORES SAMFUND 2.4.1: Det traditionelle samfund \| VORES SAMFUND 2.4.2: Det moderne samfund \| VORES SAMFUND 2.4.3: Det senmoderne samfund \| VORES SAMFUND 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND 2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet \| VORES SAMFUND Supplerende stof: Videopræsentation Eastons model
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi og klimakrise Vi har set på den danske økonomi, hvor vi har arbejdet med de økonomiske mål og dertilhørende målkonflikter, privatøkonomi, økonomiens kredsløb, konjunkturer, økonomiske systemer, markedsmekanisme og markedsfejl. Derudover har vi arbejdet med økonomisk politik, hvor vi koblede økonomien til klimakrisen. Grundbog (I-bog) Vores samfund Kapitel 4: Økonomi og klimakrise
Indhold	Kernestof: Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND 4.3.2: Når markedet fejler \| VORES SAMFUND 4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? \| VORES SAMFUND 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet \| VORES SAMFUND 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND Grøn og bæredygtig økonomi \| VORES SAMFUND 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND Læs ned til afsnittet pengepolitik i: 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Læs fra pengepolitik og ned: 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND 4.6.1: Vejen til bæredygtighed er gennem markedet \| VORES SAMFUND 4.6.2: Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst \| VORES SAMFUND 4.6.3: Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk \| VORES SAMFUND Supplerende stof: DRTV - Optimistens guide til planeten: Stenmel, kunstige skyer og nyttigt skrald
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb