Holdet 2q Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Struer Statsgymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Lo Torun Samuelsson
Hold 2025 Sa/q (2q Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og straf
Titel 2 Økonomi og velfærd
Titel 3 Ungeliv
Titel 4 Ideologier, partier og vælgere
Titel 5 Fungerer demokratiet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og straf



Forløb 1
Kriminalitet og straf
Forløbets indhold og fokus Hvorfor bliver visse individer kriminelle og hvorfor begår vi kriminalitet? Hvorfor straffer vi og hvilken straf er rimelig? Er der en sammenhæng mellem etnicitet og kriminalitet? Hvordan kan man forebygge kriminalitet? Hvad mener de danske politiske partier?

Faglige mål ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger”
”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”
”sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre”
”Demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
”formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og
konkludere ”

Kernestof - Identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Magtbegreber (og demokratiopfattelse) samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, (herunder ligestilling mellem kønnene.)

Anvendt materiale.
Kernestof:
Oliver Boserup Skov m. fl. ,Fri eller fortabt, Columbus, https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
11.1 – Kriminalitet en definition
11.2 - Hvorfor begår unge mindre kriminalitet?
11.3 - Hvorfor vælger individet at blive kriminel? (Merton, Southerland og Hirschi)
11.4 - Den sociale arv som central faktor
11.5 - Pierre Bourdieu - et teoretisk blik på den social arv
1.1 - Socialisering - hvem og hvad former din identitet?
8.4: Et spørgsmål om anerkendelse - Axel Honneth
8.5: Fra medborgerskab til modborgerskab

Oliver Boserup Skov m.fl. Fra drengestreger til bandekrig, Columbus, https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&L=10
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng?
8.1: Hvordan skal det danske samfund minimere kriminaliteten?
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?

Anne Okkels, Kriminalitet og straf, Gyldendal 2011 side 20 – 22
- Hvorfor straffer vi?

Ole Hedegaard Jensen, Samfundsfag B, Systime, https://samfundsfagb.systime.dk/?id=1&loopRedirect=1
- Kapitel 6: Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Kapitel 3: Politiske ideologier, Liberalisme, Konservatisme og Socialisme
Morten Hansen Thorndal, Ærkedansker pærkerdansker, Columbus 2020, https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
1.2: Integration - "at forbinde en mangfoldighed til en helhed"
3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen
3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad?

Supplerende stof :
Offer og forbryder – Debat fra et fængsel , DR1 14. marts 2012 https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000020620&s=44616813&n=2&o=hits
Født til fængsel?, Tv2, 4 jan. 2017 https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=021701042105
Kerim var håndlanger for kriminelle, TV2 Kosmopol, 12 aug 2024, https://www.youtube.com/watch?v=LTPvmD1SyM8
Deadline, 26. august 2018, 2.15 – 16.30, Om: Sociologen Aydin Soei og modborgerskab)
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000112692&s=45047265&n=1&o=hits


Mahmoud Mohammad, Debat: Jeg føler mig som andenrangsborger i mit eget land, 12. marts 2018 Politiken Sektion 2 (Kultur) Side 5, Mahmoud Mohammad
Unges kriminalitet kan sandsynliggøres i barndommen, Det Kriminalpræventive Råd, 15-11-2016
HAIDAR ANSARI, Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed,  20. august 2022 Politiken Sektion 2 (Debat) Side 1
Statistik: Kumuleret antal domme for lovovertrædelse af straffeloven pr. 1000 personer ved alderen 30år. Efter uddannelsesstatus og køn. 2018, Kilde: Figur fra: Uden uddannelse, Danmarks Statistik, 17. juni 2021, s. 99
Tre partiers retspolitik, (fra Det Konservative Folkeparti, SF og LA)
Statistik: Andel af fødselsårgange med dom efter straffeloven inden det fyldte 18 år. Kilde: Danmarks Statistik
Statistik: Domme for udvalgte lovovertrædelser. Andel af samtlige domme inden det fyldte 18. år. Mænd, årgang 1990 og 1999. Kilde: Danmarks Statistik
Statistik: Fordeling af 14-15-årige med hensyn til om de har begået kriminalitet inden for det seneste år forud for spørgetidspunktet 2005, 2010, 2016. Kilde: Det kriminalpræventive råd: Fra barndommens gade til et liv i cyberspace, 2017

Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde
Projektarbejdsform - synopsis
Skriftligt arbejde - synopsisøvelse








Begrebsliste Afskrækkelse
Gengældelse
Resoclialisering
Uskadeliggørelse
Samfundskontrakt
Straffeloven
Særlove
Ejendomskriminalitet
Voldskriminalitet
Seksualforbrydelser
Mørketal
Den kriminelle lavalder
Jeg-kultur
Vi-kultur
Pluralistisk integration
Assimilation
Segregation
Den rene identitet
Bindetregsidentitet
Den kreolske identitet
SNAP-modellen
Robert Merton
-Overlevelseskriminalitet
-Belastningsreaktion
-Forventningspres
-Behovsfrustration
Edward H. Southerland
-Opvisningskriminalitet
-Rollemodeller
-Primærgruppe
-Referencegruppe
-Kopieringsproces
Travis Hirschi
Social kontrol
-Organisk kriminalitet
-Selvkontrol
-Risikoadfærd
-Binding
-Aktivitetsniveau
-Engagement
-Vurderinger
Oplevelseskriminalitet
Social arv
Chanceulighed
Determinisme
Social mobilitet
Generationsmobilitet
Karrieremobilitet
Habitus
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital
Felter
Risikofaktorer
Beskyttelsesfaktorer
Anerkendelse
Den private sfære
Den retslige sfære
Den solidariske sfære
Usynliggørelse
Socialisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Tertiær socialisering
Personlig identitet
Social identitet
Rollekonflikt
Referencegruppe
Formelle normer
Uformelle normer
Internalisering
Social kontrol
Sanktioner (positive og negative)
Modborgerskab
Sociale overdrifter
Korrelation (En korrelation eller sammenhæng mellem to variabler betyder, at en ændring på en variabel kan forudsige en ændring på en anden variabel.)
Kausalitet (den ene variabel forårsager en stigning/et fald i den anden)
Stat
Marked
Civilsamfund
Deskriptiv teori
Normativ teori
Liberalisme
Natvægterstat
Ejendomsret
Markedsøkonomi
Minimalstat
Mekanisk samfundssyn
Socialisme
Klassesamfund
Udbytning af arbejderklassen
Merværdi
Det socialistiske samfund
Det kommunistiske samfund
Revolutionær socialisme
Reformsocialisme
Reel lighed
Omfordeling
Solidaritet
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
Socialdemokratisme (reformisme)
Velfærdsstaten
Socialliberalisme
Positiv frihed
Negativ frihed
Konservatisme
Organisk samfundssyn
Organiske fællesskaber
Autoriteter
Noblesse oblige
Traditioner
Nationalisme
Royalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi og velfærd


Forløb 2
Økonomi og velfærd
Forløbets indhold og fokus Overordnet problemformulering: Hvad er en velfærdsstat og hvordan kan man skabe en god velfærd med økonomiske værktøjer?
Problemstillinger:
- Hvad er en god økonomi og hvordan kan politikerne påvirke økonomien?
- Hvilke forskellige velfærdsmodeller er der og hvilke fordele og ulemper er der ved disse?
- Hvilke forhold udfordrer den danske velfærdsstat i dag og hvad kan man politisk og økonomisk gøre ved disse?
Faglige mål ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger”
”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”
”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå”
”Demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
”formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”

Kernestof -Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund”
-Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt”
-Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold”
Anvendt materiale
Kernestof:
1. Hedgaard Jensen, Ole, Samfundsfag B, Systime 2019
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=137
Kapitel 7:
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=237
Pres på velfærdsstaten

Kapitel 8:
- Hvad er økonomi?
- Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer
- Økonomiske mål
2. Isaksen, Bo og Lunding Nielsen, Dennis, Basal økonomi, Systime, 2025
Kapitel 3: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
- 3.1 Økonomisk vækst
- 3.2 Lav arbejdsløshed
-3.3 Lav inflation
-3.4 Overskud på betalingsbalancen
-3.5 Fordeling af samfundets goder
- 3.6 Bæredygtig udvikling
- 3.7 Balance på det offentlige budget
- 3.9 Målkonflikter

3. Blinkenberg, Kåre og Breindahl, Jens, Samfundsfag til HF, Systime, 2025
Kapitel 27: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=299
- Hvad er velfærd?
- Velfærdsmodeller
- Den residuale model
- Den selektive/ centraleuropæiske/ konservative model
- Den universelle/socialdemokratiske model
Kapitel 28: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=308
- 28.2 Økonomisk globalisering og udflytning af arbejdspladser
- 28.5 EU og velfærden
Kapitel 29: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=322
- 29.1 Overenskomster og den danske model
- 29.2 Arbejdsløshed og den danske model
- 29.3 Flexicurity
Kapitel 30: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=328
- 30.1 Reformer
- 30.2 Nedskæringer
- 30.3 Udlicitering og privatisering
- 30.4 Konkurrencestaten
Kapitel 34: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=347
- 34.1 Finanspolitik
- 34.2 Pengepolitik
- 34.3 Valutapolitik
- 34.4 Arbejdsmarkedspolitik

Supplerende stof:
Derfor bliver alting dyrere, P3 Essensen, https://www.youtube.com/watch?v=5v-vy59RfMQ
Forbrugerprisindekset, ændring i % i forhold til året inden, januar 2020 til januar 2025. Kilde: Statistikbanken – Danmarks Statistik.
Statistik fra: Danmarks Stistik, Indkomster for personer, indkomstfordeling 2023, Udvikling i Gini-koefficient og P 90/10-rate 2013 – 2023, i: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 341, 27. november 2024 chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=49619
JACOB FUGLSANG, Amerikanske studerende til venner: Tag ikke en uddannelse, for du bliver tynget af gæld, Politiken, 18. september 2023
Alex Vanopslagh, Politisk leder i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh: Velfærdsstaten avler tomhed og håbløshed, Kristeligt Dagblad, KRONIKKER 28.10.19
Fattigdom og Velfærdsudfordringer for DK i EU, Odense ser rødt:
https://www.youtube.com/watch?v=6gf0W3qKwW4
Mit job flyttede til Indien, DR2 16 juni 2008: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000011346&s=45990073&n=2&o=hits
Søren Nielsen, Korrespondent om finanslov: Regeringen satser hele butikken på, at du bruger flere penge, dr.dk, 19 august 2025
https://www.dr.dk/nyheder/penge/korrespondent-om-finanslov-regeringen-satser-hele-butikken-paa-du-bruger-flere-penge
Martin Ejlertsen, Et liv på dagpenge: Lever på smalhals og bruger opsparingen, Akademikerbladet, 15. februar 2021, https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2021/februar/et-liv-paa-dagpenge-maatte-omlaegge-huslaan-og-bruge-opsparingen-for-at-kunne-klare-sig/
140.000 tjener mindre end Mette F’s forhøjede dagpengesats
Cepos, Udgivet d.27. januar 2022 - 14:47, https://cepos.dk/artikler/140-000-tjener-mindre-end-mette-fs-forhojede-dagpengesats/

Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde
Projektarbejdsform - synopsis
Skriftligt arbejde - synopsisøvelse

Begrebsliste Oikonomia
Husstyring
Udbud
Efterspørgsel
Markedsmekanismen/prismekanismen
Ligevægtpris
Fuldkommen konkurrence
Perfekt marked
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
Private goder
Kollektive goder
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Flaskehalse
Inflation
Opsparingsparadoks
Den automatiske budgetreaktion
Økonomiske stød
Økonomisk vækst
BNP – Bruttonationalproduktet
Økonomisk produktivitet
Konjunkturarbejdsløshed
Sæsonarbejdsløshed
Strukturarbejdsløshed
Friktionsarbejdsløshed
Efterspørgselsinflation
Omkostningsinflation
Eksport
Import
Betalingsbalance
Ginikoefficienten
Lorenzkurven
Negative eksternaliteter
Markedsfejl
Klimalov
Bæredygtig udvikling
Statsgæld
Målkonflikter
Velstand
Velfærd
Stat
Marked
Civilsamfund
Den liberale/residuale/angelsaksiske/liberale model
Den universelle/skandinaviske/socialdemokratiske model
Vertikal omfordeling
Den selektive/centraleuropæiske/konservative model
Horisontal omfordeling
Nærhedsprincippet
Skattetryk
Globalisering
Outsourcing
Konkurrenceevne
Forsørgerbyrde
Velfærdsturisme
Løndumping
Konkurrencestaten
Velfærdsreformer
Nedskæringer
Offentligt forbrug
Udlicitering
Privatisering
Finanspolitik (Lempelig/ Stram)
Keynesianisme
Pengepolitik (stram/lempelig)
Valutapolitik (stram/lempelig)
Fastkurspolitik
Den Europæiske Centralbank (ECB)
Nationalbanken
Arbejdsmarkedspolitik
Stramningsstrategien
Belønningsstrategien
Opkvalificeringsstrategien
Den danske model
Overenskomster
Fagforeninger
Arbejdsgiverforeninger
Strejke
Lockout
Fredspligt
Hovedaftale
Arbejdsret
Voldgiftsret
Arbejdskraftens frie bevægelighed
Social dumping
Kædeansvar
Rational choice-teorien
Social teori om arbejdsløshed
Kompensationsgrad
Flexicurity
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungeliv



Forløb 3
Ungeliv
Forløbets indhold og fokus Forløbet har fokus på individets forhold til individualitet og fællesskab i det senmoderne samfund med udgangspunkt i udvalgte sociologers samtidsdiagnoser (Giddens, Ziehe, Rosa). Forløbet har ligeledes haft fokus på sociale medier og teknologiens betydning for førnævnte forhold samt på den pressede ungdom - herunder Goffmann og Meyrowitz. Der har været fokus på køn og ligestilling.
Desuden har kulturelle mønstre i Danmark og andre EU-lande været i fokus, hvor Hofstedes 6 dimensioner, samt neostammer og subkulturer har været fokus og eleverne har sammenstillet kvantitative og kvalitative data for at udforme en lille komparativ analyse.
Overordnet problemstilling:
Hvordan kan det være at ungdomslivet i Danmark, trods det høje niveau af frihed og muligheder samtidig er præget af udfordringer med præstationspres og mental usundhed?
Underordnede problemstillinger:
Hvilke fordele og ulemper er der ved at leve i et senmoderne samfund og ved at skabe sin identitet via de sociale medier?
Hvilken rolle spiller køn, kønsroller og seksuel identitet for unge i det senmoderne samfund?
Hvilke kulturelle mønstre og konflikter er der for unge i Danmark; både for etnisk danske unge og etniske minoriteter?

Faglige mål - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger.
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
”formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”

Kernestof - Identitetsdannelse og socialisering i et senmoderne samfund med fokus på identitetsdannelse og adfærd på sociale medier.
- Det senmoderne samfunds positive og negative konsekvenser (repetition og uddybelse fra C-niveau)
- Kulturelle mønstre og ungdomsliv i Danmark og andre lande. (Italien, andre EU-lande med fokus på familienormer, ligestilling og drukkultur)
- Ligestilling mellem kønnene og kønsidentitet
- Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Anvendt materiale
Kernestof:
1. Oliver Boserup Skov m. fl., Fri eller fortabt, Columbus, https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Prolog: Generation præstation
Kapitel 1:
- 1.1. Familien – fra omdrejningspunkt til serviceorgan? https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193
- 1.2: Identitet - hvad er det?
- 1.4: Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse

Kapitel 4:
- 4.4: Meyrowitz - et kig backstage!
Kapitel 6:
- 6.3: Maffesoli - aftraditionalisering eller retraditionalisering?
Kapitel 8:
- Kapitel 8: Multikultur - intro
- 8.3: Parallelsamfund i Danmark
-
Kapitel 9:
- 9.1: Hvad er køn egentlig?
- 9.2: Judith Butler: Køn er noget, vi gør
- 9.3: Kønsroller og ligestilling
- 9.4: Drenge hyldes, piger udskammes
-
2. Blinkenberg, Kåre og Breindahl, Jens, Samfundsfag til HF, Systime, 2025, https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=1
Kapitel 8: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=421
- 8.3 Det senmoderne samfund
Kapitel 9: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=420
- 9.1 Anthony Giddens: Eksistentiel angst og ontologisk sikkerhed
- 9.2 Hartmut Rosa: Acceleration, fremmedgørelse og resonans
- 9.3 Noemi Katznelson: Tempo, præstation og psykologisering
Kapitel 10:
- 10.1 Erving Goffman
Kapitel 11:
- 11.1 Hofstedes teori om nationale kulturer
- 11.2 Hofstede og begrebet kultur
- 11.3 Stereotyper og dynamisk og kompleks kulturforståelse

Supplerende materiale:
Pernille Mette Damsgaard, Derfor bliver flere unge stressede, Videnskab.dk, 21. aug. 2017: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-flere-unge-stressede/
Frederik Kulager, Ingen grimme, gamle eller fattige. Her er retningslinjerne, TikTok har holdt hemmeligt, Zetland.dk, 22. maj 2020
https://www.zetland.dk/historie/sOLVYMGb-aOZj67pz-f52b1
Nanna Hastrup, Johanne M. Juul Olsen, UNGES FORHOLD TIL KROPSIDEALER OG SAMMENLIGNINGSKULTUR PÅ SOCIALE MEDIER, Sex og Samfund, 2024, Undersøgelsens hovedkonklusioner (s.5)
https://sexogsamfund.dk/files/media/document/Sex%26Samfund_UgeSex%202024_Web%20FINAL.pdf
Presset Ungdom, Episode 1, TV2, 16 august 2023:
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000132091&s=46771336&n=1&o=hits
Børn og unge kæmper for at passe ind, Analyse fra Børns Vilkår, September 2022, s. 16-17, 21 og 23-24:
https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2022/09/Boern_og_unge_kaemper_for_at_passe_ind_sept22.pdf

Statistik: Two thirds of Americans say ‘Hard Work’ is a very important value: Source: WSJ/NORC Poll March, 2023
Statistik: Danmarkskanon, de ti vigtigste værdier, Trap Danmark.
World Value Survey: https://www.worldvaluessurvey.org/wvs.jsp
Martin Bjørck, Danske gymnasieelevers druk chokerer italienske elever, Gymnasieskolen.dk, 30. november 2023
Statistik fra: Unges oplevelser af negativ social kontrol, Als Research, september 2018, s. 27, 28: Selvbestemmelse ift. Valg af kæreste eller ægtefælle blandt 18-29-årige og 15-17-årige. https://alsresearch.dk/wp-content/uploads/2022/08/Unges-oplevelser-af-NSK-1.pdf
European Value Study: https://europeanvaluesstudy.eu/about-evs/research-topics/family/
Geert Hofstede, The 6-D model of national culture:
https://geerthofstede.com/culture-geert-hofstede-gert-jan-hofstede/6d-model-of-national-culture/

The Culture Factor, Country Comparison Tool:
https://www.theculturefactor.com/country-comparison-tool?countries=
Astrid Helmer Mørck Wickie Møller Iversen, Stor forskel mellem piger og drenge overrasker forskere, TV2.dk, 6. feb 2024 kl. 08.10 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-02-02-stor-forskel-mellem-piger-og-drenge-overrasker-forskere
Andelen, der ofte føler sig stressede i forhold til, hvor ofte de tjekker sociale medier fordelt på køn, Kilde: Københavns Universitet, Er der en sammenhæng mellem brug af sociale medier og stress? 27. januar 2020
Didde Boisen Andersen, Forskel på LGBT+-unges trivsel på tværs af landet, Vive.dk, 26. SEP 2024, https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2024/forskel-paa-lgbtplus-unges-trivsel-paa-tvaers-af-landet/


Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde
Projektarbejdsform - synopsis
Skriftligt arbejde – synopsisøvelse
Projektarbejde – sammenlignende metode

Begrebsliste Generation X, Y og Z
Digitale nomader
Digitale indfødte
Uintenderede afledte effekter
Teamfamilien
Socialt akvarium
Svingdørsfamilien
Den patriarkale familie
Hypoteser
Myren
Sneglen
Kamæleonen
Giddens
Aftraditionalisering
Individets biografi
Udlejring af sociale funktioner
Ekspertsystemer
Globalisering
Adskillelse af tid og rum
Øget refleksivitet
Det rene forhold
Eksistentiel angst
Ontologisk sikkerhed
Ziehe:
- Formbarhed
- Kulturel frisættelse
- Ambivalens
- Subjektivisering
- Ontologisering
- Potensering
Rosa:
- Acceleration
- Accelerationssamfundet
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af sociale forandringer
- Acceleration af livets tempo
- Fremmedgørelse
- Resonans
Katznelson
- Præstationspres
- Selvansvarliggørelse
- Selvudfoldelsesimperativ
- Psykologisering
Goffman
-Frontstage
-Backstage
Ansigts-arbejde
Deep backstage
Middle region
Forward frontstage
Perfekthedskultur
Biologisk determinisme/essentialisme
Socialkonstruktivisme
Biologisk køn
Socialt køn
Seksuelt køn
Poststrukturalisme
Den heteroseksuelle matrix
Heteronormativitet
Performe/citere køn
Kønningsprocesser
Moralsk ligestilling
Individualisme
Kollektivisme
Magtdistance
Maskuline værdier
Feminine værdier
Nationale kulturer
- Værdier
- Ritualer
- Helte
- Symboler
Stereotyper
Statisk kulturforståelse
Komplekst kulturbegreb
Dynamisk kulturforståelse
Retraditionalisering
Neostammer/neotribale fællesskaber
Emotionel handlen
Virtuelle neostammer
Kulturelle mønstre
Drukkultur
Parallelsamfund
Social kontrol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier, partier og vælgere



Forløb 4
Ideologier, partier og vælgere
Forløbets indhold og fokus Forløbets fokus har været politiske ideologier, partiadfærd og vælgeradfærd. Vi har fokuseret på de tre store ideologier, politiske skillelinjer og har gennemgået Molins, Strøms og Downs’ modeller for partiers stillingtagen. Vi har talt om hvordan vælgeradfærden har forandret sig over tid og om hvorfor forskellige segmenter af befolkningen stemmer anderledes fra hinanden. Eleverne har i forbindelse med valget til Folketinget lavet deres egne kvantitative undersøgelser og opstillet hypoteser om vælgeradfærd, samt lavet deres egne beregninger.
Overordnet problemformulering:
Hvad kendetegner de tre store ideologier og hvordan kan man forklare både partiers og vælgeres adfærd?
Underordnede problemstillinger:
- Hvad er en politisk ideologi og hvad er liberalisme, konservatisme og socialisme?
- Hvad er forskellen mellem fordelings- og værdipolitik?
- Hvorfor stemmer vi typisk anderledes i landdistrikter end i byerne?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved kvantitativ og kvalitativ analyse?
- Hvordan kan man forklare de danske partiers adfærd under valgkampen?
Faglige mål - ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
- ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger”
- ”undersøge og dokumentere et politikområde,”
”Demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
”formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ”
- ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
- ”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”

Kernestof - ”politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd”
-  politisk meningsdannelse og livsstil
- ”komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode”

Anvendt materiale
Kernestof:
1. Morten Bülow og Thomas Løkke Læssøe, SamfNU B, 2025:
Kapitel 3: https://samfnub.systime.dk/?id=1
- 3. Partier og ideologier - intro
- 3.2 Liberalisme og konservatisme
- 3.3 Socialisme og nyere ideologier
- 3.4 Folkestyrets politiske partier
- 3.5 Aktuelle politiske skillelinjer
- 3.6 Partiadfærd - hvorfor mener partierne det de gør?
- 3.7 Vælgeradfærd - hvorfor stemmer vi som vi gør?
2. Oliver Boserup Skov, m.fl., Samf på B, Columbus, 2022,
Kapitel 6:
- 6.4 Minerva-modellen – er der vendt op og ned på den politiske skala?, https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213#c638
Supplerende materiale:
Excel i samfundsfag:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0
Vælgeradfærdskort: Personkort.pdf
4 politiske partiers skatte- og arbejdsmarkedspolitik, (Fra LA, , Dansk Folkeparti, Radikale Venstre)
Stefan Reiter, Valgforsker slår fast: - Tvivl er blevet et grundvilkår for mange vælgere, TV2 Nord, 9. marts 2026, https://www.tv2nord.dk/fv26/tvivl-er-blevet-et-grundvilkar-for-mange-vaelgere-bbfb9
Jesper Hvass, Efter elendig start: Nu holder blå partiledere interne møder om fælles front mod Mette F, Børsen, 11 marts 2026, https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-mette-frederiksens-dobbeltspil-kan-ende-med-hun-taber-valget-men-vinder-magten
Meningsmåling, dr.dk, 9, marts 2026
Rikke Gjøl Mansø, ANALYSE: Mette Frederiksens dobbeltspil kan ende med, at hun taber valget - men vinder magten, dr.dk, 11. marts kl. 21:34, https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-mette-frederiksens-dobbeltspil-kan-ende-med-hun-taber-valget-men-vinder-magten

Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde
Projektarbejdsform - synopsis
Skriftligt arbejde – synopsisøvelse
Statistikopgave – meningsmåling og vælgeradfærd


Begrebsliste Liberalisme
Frihed (fra staten)
Formel lighed
Funktionel/mekanisk samfundssyn
Kapitalisme
Den usynlige hånd
Natvægterstat
Konstitutionel stat
Markedsmekanismerne
Enhver er sin egen lykkes smed
Konservatisme
Organiske fællesskaber
Organisk samfundssyn
Traditioner
Moral
Hierarki
Civilsamfundet
Noblesse oblige (at være adelig forpligter)
Gud, konge og fædreland
Socialisme
Reel lighed
Frihed (til lighed via staten)
Solidaritet
Progressiv beskatning
At yde efter evne og nyde efter behov
Kommunisme
Proletariatets diktatur
Nationalisme
Økologisme
Feminisme
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Rød blok
Blå blok
Blokpolitik
Den værdipolitiske skala
Molins model
Interessefaktoren
Opinionsfaktoren (popularitet og kontinuitet)
Den parlamentariske faktor
Personfaktoren
Mediefaktoren
Downs model
Medianvælgerteorien
Rational choice-teori
Kaare Strøms model
Policy-seeking
Vote-seeking
Office-seeking
Class-voting
Issue-voting
Nærhedsprincippet
Retningsprincippet
Firepartisystemet
Catch-all partier
Mediepartier
Minervamodellen
Rational-choice modellen
Kernevælgere
Marginalvælgere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fungerer demokratiet?



Forløb 5
Fungerer demokratiet?
Forløbets indhold og fokus Forløbets fokus har været hvad der kendetegner et velfungerende demokrati og hvilke udfordringer der i dag er i det danske demokrati. Vi har gennemgået både empiriske teorier om demokrati (direkte og indirekte demokrati) samt normative teorier (deltagelses- og elite-demokrati) og set på hvilke aktører udenfor det politiske system der har magt til at påvirke de politiske beslutninger. Derfor har forskellige typer af magt også været i fokus i forløbet. EU's og mediernes magt over vores demokrati er blevet diskuteret samt hvorvidt den politiske kommunikation (spin, framing, priming, timing) forstyrrer den demokratiske kommunikation.

Overordnet problemformulering: Hvad kendetegner et velfungerende demokrati og fungerer det danske demokrati som det skal?

Underordnede problemstillinger:
Hvilke forhold udfordrer det danske demokrati? (Medier, EU, magt)
Hvad er magt og hvem har magt i samfundet?
Hvordan fungerer det danske politiske system samt det politiske system i EU?
Er der et demokratisk underskud i EU?
Faglige mål - ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
- ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger”
- ”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”
”Demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
”formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ”
- ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler”
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
- ”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.”

Kernestof ”magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.”
”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier ”
”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU”

Anvendt materiale
Kernestof:
1. Blinkengerg, Kåre og Breindahl, Jens, Samfundsfag til HF, Systime:
Kapitel 15: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=440
- 15.1 Styreformer
- 15.2 Det liberale demokrati
- 15.3 Magtens tredeling
Kapitel 16: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=439
- 16.1 Interesseorganisationer og andre deltagelsesformer
- 16.2 Eastons model
- 16.3 To demokratiopfattelser
-
Kapitel 17: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=541
- 17.3 Medialisering
- 17.4 Demokratisk samtale på de sociale medier?
Kapitel 24: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=431
- 24.1 Kampen om den politiske dagsorden
- 24.2 Spin, priming og framing
Kapitel 25: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=585
- 25.1 EU's historie (mellemstatsligt, overstatsligt samarbejde)
- 25.2 Det politiske system i EU
- 25.3 Tilhængere og modstandere af EU
- 25.4 Har EU et demokratisk underskud?
Kapitel 26: https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=429
- 26.1 Analyse af formel og uformel magt
- 26.2 Magt som resurse
2. Boserup Skov, Oliver m.fl., Samf på B, Systime, 2022
- Kapitel 4.3: Magtformer
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=378

3. Morten Bülow og Thomas Løkke Læssøe, SamfNU B, 2025:
Kapitel 5:
- 5.3 Rettigheder og pligter i demokratiet
https://samfnub.systime.dk/?id=593
- 5.4 Ligestilling i Danmark og verden
6.1 Mediernes betydning i demokratiet
Kapitel 6:
- Mediernes påvirkning af befolkningen https://samfnub.systime.dk/?id=599

Supplerende materiale:
Statistik: Figur 14: Hvor stor eller lille tillid har du til følgende institutioner og grupper i almindelighed?, fra Demokratianalysen 2025, Dansk Ungdoms Fællesråd og Epinion, maj 2025, tilgængelig via: file:///C:/Users/LTS/Downloads/Demokratianalysen%202025.pdf
Anne Skorkjær Binderkrantz, Kronik: Professor: Der er kommet mange flere lobbyister, Altinget.dk, 4. november 2024, https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/professor-lobbyarbejde-er-blevet-afgoerende-for-organisationers-politiske-indflydelse
Statistik: Q2: I hvilken grad er du bekymret for, at det kan have personlige konsekvenser for dig, hvis du offentligt og i eget navn kritiserer følgende typer af aktører?, fra: Demokrati under nedkøling, Amnesty International, december 2025, https://amnesty.dk/wp-content/uploads/2026/02/ANALYSE-Demokrati-under-nedkoeling.pdf
Kommentar af Lisbeth Knudsen: Medierne kan ikke lege gemmeleg, når vi taler om demokratiets krise, Mandag Morgen, 5. juni 2025, https://www.mm.dk/artikel/medierne-kan-ikke-lege-gemmeleg-naar-vi-taler-om-demokratiets-krise
Statistik: Udviklingen i antal kvinder i Folketinget, Tal og fakta om Folketinget: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget#A75287291C5B46B9903685B009774BD5
Statistik: Uddannelsesniveau hos Folketingspolitikere sammenlignet med befolkningen, Tal og fakta om Folketinget: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget#A75287291C5B46B9903685B009774BD5
Theresa Scavenius, Kronik: Embedsmændenes magt vokser, og nu vil regeringen give deres følelser vetoret, Information, 13. april 2024: https://www.information.dk/debat/2024/04/embedsmaendenes-magt-vokser-regeringen-give-foelelser-vetoret
Statistik: Figur 14: Hvor stor eller lille tillid har du til følgende institutioner og grupper i almindelighed?, fra Demokratianalysen 2025, Dansk Ungdoms Fællesråd og Epinion, maj 2025, tilgængelig via: file:///C:/Users/LTS/Downloads/Demokratianalysen%202025.pdf
Af Louise Holck, Trusler og chikane mod politikere er et angreb på demokratiet, Institut for menneskerettigheder, 18. november 2025, https://menneskeret.dk/nyheder/trusler-chikane-politikere-angreb-paa-demokratiet
¬Uddrag fra: Anne Skorkjær Binderkrantz, Lene Holm Pedersen og Michael Bang Petersen, Det danske demokratis udfordringer, Magtudredningen 2.0, side 64 – 67, Stærke aktører veksler penge til indflydelse, https://unipress.dk/media/jgffgarj/det-danske-demokratis-udfordringer-epdf.pdf#:~:text=Det%20danske%20demokratis%20udfordringer%20er%20en%20del,p%C3%A5%20en%20r%C3%A6kke%20udfordringer%20for%20det%20danske
Statistik: Tre grafer om ligestilling i 30'erne, Danmarks Statistik, 6. marts 2018
Statistik: Fremskrivning af kvinders andel af mænds løn for diverse medarbejdergrupper procent, Cevea og Mandag Morgen 2021
Claus Hjort Frederiksen taler udenom i TV2: https://www.youtube.com/watch?v=Xx32zrb1B7c
Politikerne bruger framing/semantisk spin, Detektor - Retorik - New Speak, dr 2013:
: https://www.youtube.com/watch?v=xEOvE-27FBw
Statistik: Tillid til politiske institutioner, Fra: Jacob Andersen m.fl. Tillid i Danmark 2024, TrygFondens trygedsmåling
Elisa Norgaard Mortensen, Kirkeministeren gør grin med sine egne politikersvar, Kristeligt Dagblad, 20.01.25 Kl. 18:00, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/kirkeministeren-goer-grin-med-sine-egne-politikersvar-sort-snak
Folketingets side med lovforslag: https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/lovforslag?session=20251
Statistik: 1: Stigning i dansk lovgivning relativt til EU-lovgivning, og 2: EU-forordninger i perioden 2016 – 2022, fordelt på politikområder, kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af EUR-LEX, i Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, Hvor meget påvirker EU dansk lovgivning?, Tænketanken EUROPA, 05-10-2023, https://thinkeuropa.dk/node/3635/pdf-export
Thue Ahrenkilde Holm, Dem med lange uddannelser, fast arbejde og høje lønninger havde mest at sige ved EU-valg, 14. jan. 2020, Berlingske

Arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde
Projektarbejdsform - synopsis
Skriftligt arbejde – synopsisøvelse


Begrebsliste
Demos
Kratos
Direkte demokrati
Indirekte/repræsentativt demokrati
Liberalt demokrati
Demokratiske rettigheder
Frie og retfærdige valg
Lige og almindelig valgret
Ytringsfrihed
Religionsfrihed
Forsamlingsfrihed
Foreningsfrihed
Retssikkerhed
Magtens tredeling
Den lovgivende magt
Den udøvende magt
Den dømmende magt
Negativ parlamentarisme
Positiv parlamentarisme
Parlamentarisk kontrol
Misstillidsafstemning
Interesseorganisationer
Lobbyisme
Borgerforslag
Det lille demokrati
Politisk forbrug
Elite-demokrati
Deltagelsesdemokrati
Kompetence-argumentet
Effektivitets-argumentet
Demokrati-argumentet
Uddannelses-argumentet
Opbaknings-argumentet
Formel magt
Uformel magt
Den parlamentariske styringskæde
Magt som ressource
- Medlemmer
- Netværk (social kapital)
- Penge (økonomisk kapital)
- Viden (kulturel kapital)
At eje en virksomhed
Direkte magt
Indirekte magt
Bevidsthedskontrollerende magt
Diskursiv magt
Strukturel magt
Medborgerskab
Civile rettigheder
Politiske rettigheder
Sociale rettigheder
Demokratiske rettigheder
Demokratiske pligter
Ligestilling
Ligeløn
Den magtteoretiske forklaring
Den kønskonstruerede forklaring
Den formelle forklaring
Den biologiske forklaring
Den fjerde statsmagt
Demokratiets vagthund
Medialisering
- Forenkling
- Konkretisering
- Intensivering
- Polarisering
- Personificering
Den medievredne virkelighed
Den politiske dagsorden
Effektteorier
- Kanyleteorien
- To-trinshypotesen eller opinionlederteorien
- Referencemodellen
- Kakkerlakteorien
Defensiv spin
Offensiv spin
Priming
Framing
Timing
Eastons model over det politiske system
- Input
- Output
- Outcome
- Feedback
Lovginingsprocessen
- Idéfase
- Forberedelsesfase
- Beslutningsfase
Implementeringsfase
EU-integration i dybden
EU-integration i bredden
Mellemstatsligt samarbejde
Overstatsligt samarbejde
De danske EU-forbehold
Direktiver
Forordninger
Europa-Parlamentet
Ministerrådet
EU-kommissionen
EU-domstolen
EU-kommissær
Interdependens
Reel suverænitet
Formel suverænitet
Subsidiaritetsprincippet
Kapitalmagt
Demokratisk underskud
Fællesoffentlighed
Kvalificeret flertal
Enstemmighed
Veto
Sofavælgere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer