|
Titel
1
|
Ulighed og velfærd
Forløbets fokus er ulighed i Danmark. Vi arbejder med ulighed og fattigdom, Bourdieu, funktionalisme, levevilkår i Danmark, social mobilitet, social arv, ligestilling, ideologierne og velfærdsmodellernes betydning for ulighed. Desuden har der været fokus på velfærdsstatens udfordringer og løsningerne på disse udfordringer.
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|