Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Randers Statsskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Gløvermose Nielsen
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Autofiktion og dobbeltkontrakt V1
Titel 2 DHO Vikingetid og middelalder V2
Titel 3 Retorik og argumentation
Titel 4 Journalistik og fake news
Titel 5 Romantik og romantisme V3
Titel 6 Døden som motiv i kunst og medier  V4
Titel 7 Køn, krop og seksualitet?
Titel 8 Kvindernes moderne gennembrud
Titel 9 Skriftlighedsforløb 3.g - Formidlende artikel
Titel 10 Mennesket og maskinen (V5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Autofiktion og dobbeltkontrakt V1

I forløbet arbejder vi med forfatternes leg med virkeligheden og genrerne. Erindringen - den såkaldte virkelighed - fremstår som biografisk med referencer til bestemte personer og episoder i en forfatters liv, men samtidig iscenesættes fortællingen/erindringen som fiktion. Dette litterære greb gør det svært at skelne virkelighed og fiktion. Men hvordan opfattes denne genres leg med læseren og offentligheden?
Vi læser Jens Blendstrups roman "Gud taler ud" som værk 1.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO Vikingetid og middelalder V2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik og argumentation

Forløb med fokus på mundtlighed, retorik og argumentation. Forløbet er en gennemgang af den klassiske retoriks virkemidler samt af argumentationsanalysen som arbejdsredskab. Forløbet skal opøve evnen til at læse, analysere og vurdere taler og holdningsprægede tekster.

Forløbets formål:
•Kendskab til Ciceros retoriske pentagram opøves med henblik på større bevidsthed om argumentationens mange elementer
• Gennemgang af den klassiske retoriks virkemidler (appelformer og retoriske talefigurer)
• Kendskab til mundtlige talegenrer (den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen),
• Kendskab til hvordan man kan anvende argumentationsanalyse med henblik på at I kan forholde jer kritisk analyserende til forskellige tekster i både mundtlig og skriftlig fremstilling (Toulmins udvidede model)
• Introduktion til forskellige argumentationstyper, ordvalgsargumenter og kilder til manipulation med modtageren.
• Øget forståelse for forskelle mellem saglig og usaglig argumentation
• Kendskab til retoriske virkemidler

I forløbet skriver og afholder eleverne en dimissionstale.

Forløbet dækker over:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder argumenterende tekster og taler.
– kommunikationsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Journalistik og fake news

I forløbets første del har vi arbejdet med avisen som medie, avistyper og stofvalg og avisens genrer. Opgaver og eksempelmateriale hentes i dagsaktuelle aviser. Derudover har eleverne skullet lave en eksemplarisk analyse af såvel udvalgte avisforsider som eksempler på forskellige artikelgenrer og undersøgt den tilsvarende elektroniske udgaver af samme aviser. Der har i forløbet være fokus på, at eleverne kan afkode såvel elektroniske som nyheder i papiraviser.

Det er forløbets formål, at eleverne skal kunne forholde sig kritisk, analytisk til nyhedsformidling generelt, og ved hjælp af forskellige øvelser og eksempelartikler trænes denne kompetence. Forløbet har haft fokus på såvel det visuelle (form) som det sproglige (indhold) i mediernes måde at formidle nyheder på.
Eleverne har selv været producerende og har skrevet en nyhedshistorie og en klumme for at træne såvel nyhedsjournalistik samt meningsjournalistik.

Forløbets anden del har indeholdt en præsentation af genren den fortællende journalistik, hvor der er fokus på reportagegenren og en feature, og eleverne opøver evnen til også at analysere denne genre.
I forløbets anden del har eleverne også været producerende og selv skrevet en feature.
Faglige mål i fokus:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
-  demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
Kernestof i fokus:
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantik og romantisme V3

Forløbet er en litteraturhistorisk periodelæsning af litteraturen i romantikken. Vi arbejder med de forskellige litterære strømninger i perioden, således at eleverne lærer at skelne mellem strømningerne.

Blichers Hosekræmmeren læses som værk 3
Forløbets formål:
• At analysere teksterne i sig selv og se dem i deres (litteratur)historiske kontekst
• At styrke jeres historiske bevidsthed
• At I opnår en indsigt i den litteraturhistoriske udvikling i første halvdel af 1800-tallet
• At I nuancerer jeres analytiske begrebsapparat
• At I opnår viden om ligheder og forskelle mellem de litterære retninger
I analysearbejdet med teksterne lægges vægt på træk, der er karakteristiske for perioden, og der sættes endvidere fokus på forskelle mellem de litterære retninger i 1800-tallet.
Vi læser kap. 5: 1800-1870: Romantikken i Litteraturhistorien på langs og på tværs af Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen som baggrund for en bedre forståelse af teksterne.
Romantik - universalromantik, nyplatonisme
Adam Oehlenschläger: Guldhornene, 1803
Schack Staffeldt: Liljen og Dugdraaben, 1804
Biedermeier
Christian Winther: Hans og Grethe
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen, 1830
Poetisk realisme
St. St. Blicher: Hosekræmmeren, 1829
Nationalromantik
Fæderneland ved den bølgende strand, 1848 (Grundtvig)
Danmark mit fædreland (H.C. Andersen)
Romantisme
Emil Aarestrup: Erkjendelse, En Middag og Angst, 1838

Yderligere materiale:
Diverse afsnit af serien ”1800-tallet på vrangen”, DR2, 2010
Diverse malerier repræsentative for perioden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Døden som motiv i kunst og medier V4

Døden er svær at forstå og tale om. Alligevel fylder den rigtig meget i både medierne og i kunsten. I dette forløb går vi tæt på døden og undersøger, hvordan den er blevet – og bliver – fremstillet i dokumentarfilm, pressebilleder, digte, sangtekster, malerier m.m. Forløbet anlægger både et mediemæssigt, litterært og sprogligt perspektiv på døden, idet vi gennem nærlæsninger, udblik og mødet med forskellige holdninger til fremstillingen af døde mennesker undersøger
• Pressens (særligt pressefotografiets) måde at håndtere og formidle døden på
• Forskellige litterære fremstillinger og opfattelser af døden fra romantikken og frem til i dag
• Hvilket sprog, man i digte, dokumentarfilm, erindringer og essays har brugt – og bruger – for at sætte ord og billeder på ’det uudsigelige’ og ’det ubegribelige’
• Sammenhængen mellem tid, kultur og døds- (og livs-)opfattelse
Forløbet veksler mellem nærlæsninger i plenum såvel som i grupper, klassediskussion og skriveøvelser. Undervejs træner vi med afsæt i materialet fra timerne diskuterende/debatterende, reflekterende og analyserende skrivning og kommer således rundt om de tre skriftlige eksamensgenrer.

Forløbets teoretiske gennemgang af genrerne er baseret på: Eriksen, Nicolai Rekve: Eksamensgenrerne i dansk stx, Systime 2019, så når der henvises til teorikompendier til genrerne, så er den teori hentet fra Eriksens bog.

I vores arbejde med genren den analyserende artikel, arbejder vi med dokumentaren som genre og ser Døden i annekset: https://play.tv2.dk/serie/doeden-i-annekset', 40 minutter,  (Vist på TV2 23/11-21)
Vi arbejder således med dokumentaren som værk 4

Mette Skov Hansen, Grænser for pressefotografiet, Etik.dk, 18. Februar 2012, Tekstkompendium s. 3
Billede til teksten: Ikoner i strandkanten
Line Vaaben: Ikoner i strandkanten, Information.dk, 6. Februar 2016, Tekstkompendium s. 4
Christian Nørgaard Larsen: Sluk for dit TV berlingske.dk, 6. december 2016,
Tekstkompendium s. 6
S 1-3 i teorikompendiet om den reflekterende artikel.
Birgitte Tindbæk: Døden i litteraturen – februar 2006, litteratursiden.dk, 25. november 2008 (s. 5 i tekstkompendium)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kvindernes moderne gennembrud

Vi arbejder med emnet Det moderne gennembrud, hvor eleverne er blevet præsenteret for en litterær gennemgang fra 1870 og frem til 1890 med særlig fokus på kvindens rolle og status. Derfor hedder forløbet også "Kvindernes moderne gennembrud". Det vil sige, at forløbet vil undersøge, hvilken gennembrud, der skete i perioden 1870-1900, hvilke samfundsproblemer, der blev sat under debat i kunst og litteratur og hvilken stilling, kvinderne havde i samfundet dengang., Vores fokus er derfor på de kvinder i slutningen af 1800-tallet, der insisterede på at være forfattere og kunstnere. Kvinder, som brød med datidens strenge kønsmoral og forfulgte deres ambitioner og drømme.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel ferie-hverdag 07-09-2025
Litterær analyse Terese Kjærulf 10-10-2025
debat. art. Den litterære kanon 19-10-2025
Argumentationsanalyse Rosendahl 30-10-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftlighedsforløb 3.g - Formidlende artikel

Obligatorisk skriftlighedsforløb i 3.g med fokus på den populærvidenskabelige artikel og akademisk opgaveskrivning.

I dette forløb introduceres I for en måde at kombinere danskfaget med naturvidenskabelig fag på ifm. SRP. I skal prøve kræfter med den populærvidenskabelige artikel og det at skrive en metatekst med begrundelser for valg. I får genopfrisket jeres viden om skriftlighed, sproglige virkemidler og argumentation.

Vi arbejder ligeledes med de danskfaglige metoder og genopfrisker opmærksomhedspunkter ved at skrive en større akademisk opgave.

Forløbet dækker:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mennesket og maskinen (V5

Mennesket og maskin
Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse af menneskets forhold til maskinerne gennem tiden, både i litteraturen og i den moderne debat. Eleverne skal arbejde analytisk og kreativt med litterære tekster fra forskellige perioder.

Forløbet inddrager både ældre og nyere tekster, teori om argumentation og sproglige virkemidler samt praktiske, reflekterende øvelser med AI og teknologi.
I forløbet er inddraget AI-værktøjer som læringsværktøjer med fokus på at forberede eleverne til kritisk og reflekteret brug af kunstig intelligens. Mere præcis er eleverne fx blevet præsenteret for opgaver, hvor nogle skulle løses ved hjælp af kunstig intelligens, mens andre blev udført ved anvendelse af traditionelle metoder. Dette har skabt en ramme for dybere refleksion over forholdet mellem teknologiens og konventionelle tilgange til læring. Endvidere har eleverne engageret sig i en kreativ anvendelse af kunstig intelligens til produktion af litterære tekster. Formålet har været at afsøge spændingsfeltet mellem personlig kreativitet og egenproduktion i forhold til brugen af digitale værktøjer som støtte i kreative processer. Refleksionen er sket både mundtligt og skriftligt.

Mål.
• Eleverne skal kunne analysere litterære tekster i forhold til temaet "menneske og maskine".
• De skal kunne identificere og anvende argumentation og sproglige virkemidler i debatterende tekster.
• Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologiske udviklinger med fokus på AI især i forhold til kreativitet og læring samt kunne skrive en sammenhængende og argumenterende tekst.
• Eleverne skal kunne anvende digitale værktøjer og AI i kreative skriveprocesser.

Oversigt over tekster:
Mary Shelly: Frankenstein (1816) (Uddrag)
H.C. Andersen - Nattergalen (1843)
Emil Bønnelycke - Aarhundredet (1918): https://kalliope.org/da/text/boennelycke2023122301
Johannes V. Jensen - Paa Memphis Station (1906)
Martin Andersen Nexø - Soldagen (1903) (uddrag)
Michael Strunge - Plasticsol (1981), TE-VE (1981), Skærmen lyser blåt (1985)
Dorrit Willumsen: Skabelsen af Bianca, 1982
Tobias Rahim - Sang til Siri (2021)
Tv-serie: Black Mirror, S2E1: I will be right back
Novellesamling (V5): Henriette Borregaard Wi-Fi

Begreber
LITTERÆRE GRUNDBEGREBER:
• Person- og miljøkarakteristik
• Komposition (digt og novelle)
• Sprog, symbolik, semantik
• fortællertyper og fortælleforhold
• tema, budskab, intention,

Fokuspunkter
Periodeforståelse (romantik, ekspressionisme, modernisme)
Ai og digital dannelse med fokus på bl.a læring
Kendskab til forløbets forfattere i samspil med perioden.

"Kunstig intelligens producerer kunstig viden", Bent Meier Sørensen (2024), https://research.cbs.dk/en/publications/kunstig-intelligens-producerer-kunstig-viden
"7 ting du skal vide om AI i skolen", Interview med Nikolaj Elf (2023), https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/humaniora/nyt_hum/7-ting-du-skal-vide-om-ai-i-skolen
Bregreber
LITTERÆRE GRUNDBEGREBER:
• Person- og miljøkarakteristik
• Komposition (digt og novelle)
• Sprog, symbolik, semantik
• fortællertyper og fortælleforhold
• tema, budskab, intention,

Fokuspunkter
Periodeforståelse (romantik, ekspressionisme, modernisme)
Ai og digital dannelse med fokus på bl.a læring
Kendskab til forløbets forfattere i samspil med perioden.

Skriftligt:
Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en debatartikel artikel med fokus på maskinernes (AI’s) indflydelse på menneskets, herunder læring og kreativitet.

Opfyldelse af læreplan:
Kernestof (dansk) læreplan
• Litteraturhistorie (romantik, modernisme, samtidslitteratur)
• Argumentation og sproglige virkemidler
• IT og digital teknologi, multimodalitet.
• Argumentation, retorik og appelformer

2.1. Faglige mål  læreplan
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Eleverne skal kunne: – udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (medier)
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (redegøre, diskutere)

Litteratur: Kanonforfattere: H. C. Andersen, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø.


Skriftlighed: Litterær kreativt produktioner (Lyrik), multimodal produktion til sociale medier, refleksionsskrivninger

Mundtlig opgave: Oplæg om næranalyse af en af novellerne i samlingen Wi-Fi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer