Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Trine Lund
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Folkedrabet i Rwanda
Titel 2 #2 Danmark i 1800-tallet (DHO) (del 1)
Titel 3 #3 Danmarks tilblivelse - Vikingetiden
Titel 4 #4 Europæisk middelalder
Titel 5 #5 Relationen mellem Grønland og Danmark
Titel 6 #6 Romerriget
Titel 7 #7 Renæssance og reformation
Titel 8 #8 Fra enevælde til demokrati (del 2)
Titel 9 #9 Mellemkrigstiden i Tyskland
Titel 10 #10 Kampen om det gode samfund
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Folkedrabet i Rwanda

Forløbet tager udgangspunkt i et moderne folkedrab i al dets gru. Dette forløb fokuserer på at forklare og forstå udviklingen, der førte til folkedrabet i Rwanda i 1994. Eleverne skal øve sig i at blive bevidste om historiefagets videnskabelighed og den kronologiske redegørelse som en kernedisciplin. Endvidere skal de øve sig at håndtere store mængder viden og formulere sig reflekteret om fortidens anderledeshed og kompleksitet.
Vi arbejder med udgangspunkt i folkedrab.dk - men i printet version.
Folkedrabet i Rwanda perspektiveres afslutningsvist til Holocaust.

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Danmark i 1800-tallet (DHO) (del 1)

Omdrejningspunktet for dette forløb er Danmark i 1800-tallet. Forløbet fokuserer på samfundsopbygning og politiske ændringer i perioden.
Forløbet starter med et blik på Danmark i 1700-tallet, herunder samfundsopbygning og forholdet for bønderne. Dette sker for at kunne forstå 1800-tallets landboreformer.

Forløbet leder frem til danskhistorieopgaven, der har fokus på slutningen af 1800-tallet og det moderne gennembrud. Der bruges derfor en del tid på disciplinen at skrive en større skriftlig opgave, herunder opbygning af opgave, historisk redegørelse, kildekritisk analyse, skriftlig formidling,  brug af henvisninger, mv. Et informationssøgningskursus på Randers Bibliotek indgår i forløbet.

I DHO'en vælger eleverne mellem følgende emner og kilder:

Levevilkår på landet
- Peder Nielsen Lykkes erindringer 1877 til ca. 1900  
- Mikkel Christensens erindringer 1880’erne-1909
- Lov om alderdomsunderstøttelse, 9. april 1891

Kvindens rolle i samfundet
- Johanne Meyer ”Hvad er kvindesagen?”, 1888
- Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888
- En ufaglært kvindes erindringer (1932)

Levevilkår i byen
- Lov om det offentlige fattigvæsen, 9. april 1891
- Proletarkvinden som Hjem- og Industrislavinde, Anna Jensen, 1892
- En ufaglært kvindes erindringer (1932)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Danmarks tilblivelse - Vikingetiden

Danmarks tilblivelse: Vikingetiden
Forløbet beskæftiger sig med Danmarks tilblivelse og vikingernes samfund. Vi går særligt i dybden med slægtens betydning, togter, overgangen til kristendom og vikingernes erobringer og udbredelse i perioden omkring 800-1050. Vi arbejder desuden med, hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag, og i den forbindelse introduceres eleverne for teori om historiebrug. Derudover arbejder vi med begrebet 'periodisering'.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
-  mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og –formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Europæisk middelalder

Forløbet centrer sig om europæisk middelalder i tidsperioden ca. 500 -1400.
I dette forløb fokuseres der på feudalisme som dominerende samfundsstruktur sammenholdt med en begyndende centralisering af statsmagten og kongemagtens funktion, den kristne kirke som en bærende institution, og forholdet mellem kirke og stat. I arbejdet med kristendommens udvikling mod en europæisk enhedskultur fokuseres på kulturmødet med islam med korstogstanken som centralt udgangspunkt.
Middelalderens menneske- og verdenssyn står i centrum af forløbet og belyses ud fra vinkler som samfundsstruktur og sociale forhold, kristendom, pestens rolle og sidst i forløbet den glidende overgang til renæssancens brud med tidligere verdensopfattelser.
Periodisering indgår i forløbet.
Innovation indgår ligeledes i dette forløb. Eleverne udarbejder brætspil, der centrerer sig om den viden, som de har fået i dette forløb.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder
- udadvendte aktiviteter og ekskursioner
- historiebrug og –formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Relationen mellem Grønland og Danmark

I dette forløb arbejder vi med relationen mellem Grønland og  Danmark fra Grønlands tidlige historie og frem til i dag. Vi undersøger, hvordan Danmark fik magt over Grønland, hvordan det danske herredømme påvirkede Grønland, og hvilken opfattelse af grønlænderne der lå bag den danske politik i forskellige perioder. Vi fokuserer på tiden omkring Hans Egedes ankomst i 1721, kolonitiden i 1800-tallet, afkoloniseringen i 1950'erne og indførelsen af Hjemmestyret i 1979. I grupper arbejdes med Eksperiment-børnene, Spiralkampagnen, de juridisk faderløse og ulovlige adoptioner.  
Undervejs trækkes der linjer til nutidige problematikker - blandt andet forholdet mellem Grønland og Danmark, der stadig præges af kolonihistoriens eftervirkninger, herunder identitet og ønske om selvstændighed, USA's/Trumps interesse i landet og det grønlandske valg d. 11.3.2025.


Kernestoffet er:
̶  hovedlinjer i Danmarks historie
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder
̶̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Romerriget

Dækker perioden fra ÷753 til 476. Vi arbejder blandt andet med styreformer og forskellige politiske systemer. Derudover arbejder vi med Roms overgang fra kongedømme til republik, erobringskrige, slaver og slaveoprør, gladiatorer og overgangen fra republik til kejserdømme. Afslutningsvist kaster vi et blik på slavernes funktion i Romerriget med udgangspunkt i forskellige kilder.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Renæssance og reformation

Forløbet indledes med en afgrænsning af begrebet 'renæssance'. Fokus vil være på de forskellige træk, som er tidstypiske for renæssancen: antikkens genoplivning, humanismen, byernes vækst, centralmagtens større magt, kunsten, kunstnerrolle og centralperspektivet, det forandrede verdensbillede - indledningsvist med Italien i centrum.
Vi undersøger den katolske kirkes rolle i renæssancen og den voksende kritik af den katolske kirke, der førte til reformationen, herunder hvilke konsekvenser reformationen fik for samfundet og religionen.
Derudover arbejder vi med baggrunden for de store opdagelser i 1500-1600-tallet. Hvorefter vi har et mindre projektarbejde om Aztekerriget, der  har fokus på at afdække europæernes ankomst til Aztekerriget fra de indfødtes perspektiv, altså et ikke-europæisk syn, som følge af europæiske renæssance og perspektiv. Der arbejdes med Aztekerrigets opbygning, hvorefter der fokuseres på spaneriernes ankomst med afsæt i fremstillingsstof og kildemateriale.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Fra enevælde til demokrati (del 2)

Forløbet arbejder med udviklingen fra dansk enevælde til dansk demokrati i perioden fra 1660 til 1849.
Forløbet tager udgangspunkt i den danske enevælde, der sættes i relation til den franske enevælde. Vi arbejder med samfundsændringerne i perioden, der leder frem mod oplysningstiden, herunder relevante oplysningstænkere og oplysningstidens tankersæt.
Herefter sættes der fokus på forholdene i Danmark. Vi arbejder kort med den oplyste enevælde og tiden under Christian VII og oplysningstankernes indflydelse på dansk politik. I forløbet trækkes der endvidere linjer til den franske revolution.
Afslutningsvist arbejder vi med forholdene for de danske bønder med udgangspunkt i landboreformerne frem til 1800-tallets politiske omvæltninger frem mod grundlovens indførelse, herunder kort om national identitet.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
-  mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Mellemkrigstiden i Tyskland

Forløbet om mellemkrigstiden i Tyskland har fokus på ideologiske modsætninger, nazismens om ideologi og dens tiltrækningskraft og forudsætningerne for Hitlers vej til magten. Forløbet tager afsæt i arven fra 1. verdenskrig med fokus på ulmende konflikter, herunder den tyske krigsskyld og krigsskadeerstatninger. Vi fokuserer på den politiske og kulturelle udvikling i Tyskland i perioden, herunder nazismen som ideologi, hverdagslivet i Tyskland og jødeforfølgelserne. Ligesom vi kort arbejder med Holocaust.
Afslutningsvis arbejdes der kort med Vestmagternes passivitet og den politiske situation i Danmark, herunder Kanslergadeforliget.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10 Kampen om det gode samfund

I dette forløb arbejder vi med ideologiernes kamp og dækker perioden 1945-1989 - med særligt fokus på 1945-1962. Det grundlæggende omdrejningspunkt er henholdsvis østmagternes og vestmagternes kamp for det gode samfund efter 2. verdenskrig. Den storpolitiske situation i verden efter verdenskrigen gennemgås for at danne en forståelsesplatform for de to stormagters tankegang og blokpolitik i perioden. Vi fokuserer på særligt på Marshallplanens betydning, internationale samarbejder, Berlinmuren og Cubakrisen.
Forløbet afsluttes med Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, samt Fukuyama og Huntingtons teorier om ideologiernes kamp.
Vi trækker linjer til i dag og reflekterer kort over, om der en ny kold krig på vej - og hvorvidt det giver mening at bruge historiske begreber i nutiden.
Derudover har vi fokuseret på at formulere den gode problemstilling og eksamenstræning.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer