Holdet 3ø id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Y - Randers Statsskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Rasmus Hougaard Bachmann, Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold 2023 id/ø (1ø id, 2ø id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Badminton
Titel 2 Opvarmningsprogram til musik
Titel 3 Fysisk aktivitet i byens åbne rum
Titel 4 fodbold
Titel 5 Grundtræning gymnastik akrobatik
Titel 6 Cha cha cha
Titel 7 Ultimate

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Badminton

Samtidigt med at vi forsøger at lære grundlæggende slag (teknik) og bevægelse (fysisk formåen, fysiske krav og koordination) i badminton, vil vi diskutere idræts- og motionsvaner hos 16-19 årige i Danmark i 2023 med udgangspunkt i klassen og landsdækkende fortløbende undersøgelser af samme. Vi diskuterer hvordan, hvorfor og hvor unge dyrker idræt, sammenlignet med børn og ældre voksne (foreningsliv, fitness-centre, naturen, individuelt…).

Efter det praktiske forløb vil vi samle op på teorien og prøve at diskutere, med jeres oplevelser i lektionerne, hvorfor unge ikke går til badminton i 2023.  Badminton er jo netop en af de typiske foreningssports-aktiviteter, der i mange år har blødt medlemmer, selvom en del yngre børn stadig går til badminton og på trods af, at vi vel ikke længe har været stærkere på international eliteplan end nu. Derudover giver disciplinen også anledning til en diskussion om forskellen på legeaktiviteten have-badminton og sporten badminton.

Målene for undervisningen i hallen, som du skal kunne vise til slut i forløbet – og til en eksamen er:

At holde en ketsjer korrekt – håndgreb og ”klarposition” med ketsjer

At kunne bevæge sig korrekt på en badmintonbane. Lavt tyngdepunkt, forspænding, stemskridt, chasse (evt. krydsløb), baglæns bevægelse) – udgangspunkt i spilcentrum

At kunne lave forhånd og baghånds spil ved nettet – og komme tilbage til spilcentrum (som minimum i øvelse)

At kunne slå en fornuftig clear – korrekt skulder, albue, rotation i krop herunder benbevægelse (som minimum i øvelse)

At forstå spillet (som udgangspunkt double - grundet elevantallet), kende banens størrelse og servereglerne – men ikke nødvendigvis pointreglerne

Kunne spille en kamp, hvor du viser, at:

- du kan ramme boldene i defensiven (helst skal bolden jo returneres over nettet – men målet er at ramme alle bolde med korrekt ketsjerposition (viser at bevægelses-forståelsen er der, men slagteknikken måske kikser – fair nok – det kan ikke læres på 6 lektioner)

- du har de rigtige bevægelser til netspillet og clear (måske svigter selve slag-teknikken i kampens hede – det lever vi med)

I teoridelen forventes det, at du kan analysere og fortolke figurerne fra dokumentet ”Unge danskeres idrætsvaner” og at du kan sammenholde det med 1. øs idrætshistorik.

Materiale:
Dokumentet “Unges idrætsvaner”, lektionen den 17/11
Dokumentet ”1.øs idrætsvaner”, lektionen den 3. januar

Videoer (1. og 5. december)
Beginners Badminton Training | Badminton Drills | Footwork
Bevægelse - Benarbejde til forbanen
Longest rally in the history of badminton
Forhåndssiden: Lige tilbageløb med saks
Badminton Technique - Forehand Clear
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Opvarmningsprogram til musik

I laver i mindre grupper et generelt opvarmningsprogram til musik af varighed på cirka 20 minutter. Da forløbet indgår i kategorien ”Musik og bevægelse” er det vigtigt, at musikken anvendes aktivt, og altså ikke bare er nogle fede rytmer, I sætter på, mens I laver noget fysisk. Der skal være overensstemmelse mellem bevægelse og musikken, som minimum under punkt 2. og 4. herunder.

Programmet skal indeholde:

1. Aktivering af kredsløbet, hvor pulsen gradvist øges – arbejdet må ikke blive anaerobt (løb)
2. Bevægelse af alle kroppens led – i alle retninger og gradvist til yderstillinger – uden belastning –(sving)
3. Aktivering af musklernes omkring ”core” – mave, ryg og baller (styrke)
4. Kredsløbsaktivitet (hop), hvor alle muskler i benene (tag gerne armene med) aktiveres og hvor der oparbejdes en kropsvarme (man får varmen og sveden begynder at løbe)
5. Blide øvelser, hvor musklerne over de store led strækkes maksimalt (udstrækning)

Vurderingskriterier for programmet i prioriteret rækkefølge, dvs. de to første skal opfyldes, det tredje sikrer topkvaliteten

1. Programmet indeholder alle fem punkter  (ikke nødvendigvis i den rækkefølge - spar på udstrækningen – hvis resten af programmet er godt, er det knap så vigtigt, og pulsen/varmen forsvinder ofte helt igen)
2. Øvelserne passer til musikken og musikken følges, som minimum under sving og hop
3. Kreativitet i øvelserne – man kan aktivere mavemusklerne på mange måder!

Vurderingskriterier for udførelsen:

1. Øvelserne udføres korrekt og i ”bund”, dvs. opvarmer det led og de muskler, de er tiltænkt og der udvises energi i udførelsen. Hvis et sving skal varme skulderen op, skal skulderleddet aktiveres
2. Man kan sit program (udenad) og der er ikke lange stop mellem sektionerne
3. Man kan på gulvet (umiddelbart før eller efter programmet) gøre rede for hvornår og hvordan 3-4 selvvalgte muskler/led, opvarmes i ens program.

Teori til forløbet.

Dokumentet ”Muskler og led” – her udvælger gruppen selv 3-4 led/muskler og forklarer, hvad ”de kan” og hvordan de opvarmes i programmet.

Dokumentet ”Opvarmningsprogram”, side 1. (resten af dokumentet skulle helst være en del af det praktiske)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fysisk aktivitet i byens åbne rum

Udendørs fysisk aktivitet i byens åbne (gratis) rum.

Forløbet er et ”andet” forløb (altså ikke boldspil eller idræt til musik), men egner sig ikke til eksamensopgivelse – og derfor er der ikke indskrevet krav til kropslige/fysiske kompetencer.

En simpel google-søgning på ”fysisk aktivitet i byens rum” antyder, at en helt ny trend har indtaget Danmark og store dele af den vestlige verden. Tilsyneladende vil vi gerne alle flytte idrætsforeningens lokale-, kontingent- og aftaleafhængige idrætter ud i byen, hvor aktiviteten skal være lettilgængelig, faciliteterne gratis og deltagelsen spontan og uforpligtende fra gang til gang.
Men hvis befolkningens ønske om fysisk aktivitet i byen skal kunne imødegås, kræver det en del nytænkning på det planlægningsmæssige niveau i kommunerne. Igen hvis man googler, så har de fleste danske bykommuner, herunder Randers, en vision for en by med langt bedre muligheder for udendørsaktiviteter i byrummet. Men rammer ”de kloge plet”? Bruger vi faciliteterne?

Hvad kunne få jer ud at ”lege” – uden noget andet formål end at have det sjovt, få noget frisk luft og lidt bevægelse i kroppen? Min påstand (og mange andres): hvis ALLE uanset alder brugte mindst 1 time hver dag ude i frisk luft på ingenting (”formålsløs hygge”) og gerne sammen med andre, så ville det danske sundhedsvæsen juble!!!  Men det gør vi ikke! Kan det ændres?

I en teoritime diskuterer vi begreberne bevægelse, idræt og sport (og leg) og læser et par artikler om de nyeste by-trends fra København.

I praksis starter I med at lave et "o-løb" i skolens nærområde, hvorefter I løber de andres løb. Så løber I et by/skov orienteringsløb med faste poster, leger på Tronholm og vi afslutter med en lektion med ”gamle lege” og/eller lege fra barndommen udenfor på skolens plæne.

Materiale:
Dokumentet ”Fysisk bevægelse i byens åbne rum”, indeholdende blandt andet:
https://www.berlingske.dk/arkitektur/byen-er-blevet-en-for-stor-legeplads-lyder-arkitektkritik-forskning
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-05-11-nyt-omraade-i-koebenhavn-skal-maalrettes-piger-men-det-taler-ned-til-dem-mener-arkitekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 fodbold

For at alle i en gruppe af meget blandede fodboldkompetencer skal kunne bidrage med noget, er det vigtigt, at den enkelte kan/tør sætte ord på, hvor man er i læringsforløbet, og alle skal have en ide om, hvor man så i gruppen skal tage fat for at komme videre.

En måde at angribe læring i idræt (her fodbold) fremgår af dokumentet ”Teori fodbold” og som der står i dokumentet, de første syv sider af teorien skal du/gruppen vise I har styr på – ude på boldbanen. Vi har i forløbet udelukkende beskæftiget os med angrebssiden af fodbold, og det betyder også, at til en eventuel eksamen, må angrebsholdet, som er til eksamen, diktere specifikke regler for forsvarsholdet (som hjælper eksamensgruppen).

Målet er, at alle skal kunne spille 5-7 mands fodbold på små baner, hvor alle har et ansvar for, at alle på holdet deltager/har mening ud af at deltage 100 % aktivt og at alle kan få vist, at de har tilegnet sig nogle taktiske kompetencer i forløbet.
Til en eksamen kan I vælge at bruge de tekniske og taktiske øvelser, vi har øvet i undervisningen, eller I kan finde nogle andre gode på nettet og bruge dem – eller selv ”opfinde” nogle, der passer godt til jeres gruppe.

Taktiske krav:
- At vise/forstå grundlæggende spilforståelse (hensigtsmæssig placering på banen). Her har vi specifikt arbejdet med ”modløb”, ”overlap” samt forfinteløb.

Tekniske krav:
- At kunne aflevere inderside – modtage og sende tilbage (2 berøringer) – i det mindste i formelle øvelser
- At kunne tæmme bolde både langs jorden og i luften med ben/fod (bryst) – i formelle øvelser
- At kunne drible i høj fart med boldkontrol – i formelle øvelser
- At kunne lave mindst to finter (dem vi har øvet i forløbet – eller selvvalgte) – i formelle øvelser

Fysiske krav
- At kunne bevæge sig i interval-løb

Øvrigt:
- At kunne lave formelle øvelser, der træner (til eksamen viser) ovenstående teknik og taktik, og som inddrager overvejelserne fra teoridokumentet første del.

Teori.
Del 1
- som altså skal indgå i den praktiske eksamen – det vil sige, I skal have overvejelserne herunder med, når I laver jeres øvelser og det skal fremgå af drejebogen, hvilke overvejelser I har med i en øvelse.
Kaosspil. Spilhjulet. Læringsmodellen.
• Hvordan laver vi øvelser og spil, så alle kan deltage, uanset stadium på indlæringskurven?
• Hvad kræver det af øvelsen? Af de øvede fodboldspillere? Af de uøvede?
• Hvilke tekniske færdigheder er de basale i fodbold – og derfor dem, alle skal have kendskab til?
• Hvile taktiske færdigheder/kompetencer er de vigtigste i et kaosspil som fodbold?

Teori. Del 2.
Denne del vil typisk være noget, vi kan tale om efter den praktiske del af idrætseksamenen.
Flere undersøgelser viser, at motionsfodbold giver bedre sundhedsforbedring end andre idrætsdiscipliner. Hvordan kan det forklares?

Materiale:
Dokumentet: Teori fodbold, lektionen den 27/9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grundtræning gymnastik akrobatik

Med udgangspunkt i en af Mats Mejdevi´s grundlæggende filosofier om ”Hvordan bør man tænke i opbygningen af en atlet”, skal I udarbejde en opvarmnings/træningssekvens, der træner specifikke kompetencer, som er basis for alle atleter. ”Tænk altid krop før sport”, som Mats udtaler.

Smidighed, balance, corestyre, kropskontrol, rotation og kropsbevidsthed er ifølge Mats altafgørende for alle atleter og en fornuftig måde at træne det mere systematisk er, at putte det ind i den opvarmning, man jo alligevel laver, inden f.eks. en boldaktivitet.

Jeres program, hvoraf springene og rullerne skal udføres på airtracks i Dronningborg (håndstand og andre øvelser kan I lave på andre måtter efter ønske) skal indeholde:

Forskellige koordinationsudfordringer - med basis i hop/spring
Kropsbevidsthed og kontrol - i core f.eks. med udgangspunkt i "trillebør-øvelser"
Ruller/kolbøtter - gerne både lukkede og åbne (med strakte ben)
Håndstand - og gerne håndstandsopvarmningsøvelser
Håndstand til rulle

Husk: måtten i Dronningborg er lang, så det er også et krav, at man kan være vedholdende i sin øvelse - altså holde koordinationen og kropsspændingen, balancen og bevægelsen hele vejen.

Udover en serie med disse elementer, skal I også udvælge 4-5 akrobatikopstillinger, gerne nogle med jeres sparringsgruppe, så I også kan lave opstillinger med mere end 3-4 personer. I skal vælge opstillinger, hvor I kan vise, at I har kropskontrollen og styrken til de forskellige positioner, og I skal forsøge at få lavet en glidende overgang fra den ene til den næste opstilling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog 17-01-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Ultimate

Ultimate er et obligatorisk forløb i grundforløbet for alle på Randers Statsskole. Her arbejder vi med grundlæggende kaste/gribe-øvelser og grundlæggende spilforståelse. I kommer fra mange forskellige grundforløbshold, men følgende er kravene:

Teknisk:
Se videoerne for instruktion. Ligger på lektionen den 4. november 2020

Forhånds-, baghåndskast og hammerkast udført korrekt - i det mindste i formelle øvelser.

Hensigtsmæssig gribning af discen i forskellige spilsituationer

Taktisk:
Formelle øvelser, der træner det "at gøre sig spilbar" og spille på "det rigtige" tidspunkt

Spil, der viser almindelig spilforståelse og placeringsevne hos spillerne

Reglerne: I spillet skal man vise, at man kender reglerne og ikke mindst fairplay-kodeks for spillet

Teori:
Her forventes du at kunne gøre rede for "Spirit of the Game", Score for Spirit og "Spiritkaptajnens rolle". I redegørelsen skal du inddrage overvejelser over, hvad det kræver af den enkelte spillers indstilling at få spillet til at følge disse kodeks.

Materiale ligger på lektionen den 4. november 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer