Holdet 3h HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tomas Bang, Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold 2023 HI/h (1h HI, 2h HI, 3h HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oldtidens Egypten
Titel 2 Enevælde i Danmark
Titel 3 DHO. Danmark sidst i 1800-tallet
Titel 4 Vikingerne
Titel 5 Kristendom og Islam - et langvarigt kulturmøde
Titel 6 Kolonitid. Kolonialismen.
Titel 7 Imperialismen
Titel 8 Revolutionernes tid
Titel 9 Industrialiseringen
Titel 10 Den Franske Revolution
Titel 11 Antikkens Grækenland
Titel 12 Danmarks reformation
Titel 13 Det tredie Rige

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oldtidens Egypten

Vi starter med en brainstorm – og ikke overraskende er det pyramider, mumier, guld og sfinksen, der dukker op. Vi bekræfter os selv ved at se en video om de ti største underværker i Egypten, inden vi går i gang.

Det første materiale er fra en lærebog til gymnasiet og heri gennemgås især Egyptens samhørighed med Nilen og den store rolle farao og gudeverden havde for egypterne, ikke mindst efter døden, som det kommer til udtryk i de mange genstande, man har fundet i de mange grave, der stadig findes i landet – selvom de fleste for længst er blevet plyndret for værdier.
Undervejs forsøger læreren – med varierende held – at få en fascination frem, dels omkring læsningen af hieroglyffer, dels omkring det at være arkæolog, både i 1923 og i 2023. De to dokumenter er dog ikke pensum – forventes altså ikke anvendt til eksamen.

Efter lærebogsteksten læser vi os gennem et ”leksikon”, hvor pyramidernes, gravstedernes og templernes fysiske udseende og funktion gennemgås, ligesom dødekulten, egypternes farveforståelse og forskellige typer af skriftlige kilder til Egypten præsenteres. Disse sider skal du opfatte som hjælp, når du skal ”læse”, forstå, tolke og ikke mindst stille spørgsmål til de gamle egyptiske kilder. Dette øver vi os i sidst i forløbet via forskellige typer af kilder.

Forløbet afslutter vi ved at læse nutidige artikler, der dels behandler ”Hvem tilhører fortidens skatte?” dels antyder, at vi glemmer Egyptens betydning for Europa ved at gøre Grækenland til ”Europas vugge”. Eller nej - forløbet afsluttes med en tur til Moesgård for at se "Besat af livet". I den forbindelse diskuterer vi "museologi" og I får opgaver at løse på udstillingen. Opgave 1 (og jeres besvarelse) indgår i eksamensopgivelserne.

Til censor – litteraturhenvisning til materialet i dokumenterne fremgår af dokumenterne.


Materiale:

Dokumentet: ”Egypten Kompendium". Lektionen den 15. januar
Dokumentet: ”Egypten læseplan og opgaver”. Lektionen den 6. november
Dokumentet: ”Egypten kilder undervisning”. Lektionen den 8. januar
Dokumentet: ”Museologi" - herunder svaret på opgave 15. januar

Læseplan med arbejdsopgaver.

Web-links til materiale i kompendierne:
https://www.youtube.com/watch?v=Qa-6trNcG-Q.
https://www.youtube.com/watch?v=ru6_QLyhIwE
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/i-1400-aar-var-hieroglyfferne-tavse-saa-knaekkede-champollion-koden
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/storbritannien-og-egypten-strides-om-rosettestenen
https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/forfatter-vi-glemmer-egyptens-betydning-europas-identitet

Opgives ikke til eksamen:
Dokumentet: Hieroglyffer
Dokumentet: Skulle jeg blive arkæolog
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 22-01-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Enevælde i Danmark

Enevælden i Danmark. 1660-1849.

Den korte gennemgang af Danmarkshistorien til og med Reformationen er ikke pensum.

Forløbet starter derfor med, at vi får sat på plads, hvordan samfundet blev administreret lige før enevældens indførelse. I den første del af forløbet arbejder I med en opgave om herregårde og slotte fra enevælden. Den skriftlige opgave skal ses som en øvelse til DHO, og indholdet i opgaverne er ikke pensum. Det er min ”opgave” om Bidstrup Herregård og videoen om Marselis. Det vil altså sige, at kommer der i et eksamenssæt kilder angående herregårde, så er de enten knyttet til det generelle materiale eller specifikt til Bidstrup og/eller Marselis.

TEMA-sider (udleveret i kopi) viser forskellige kulturelle vinkler på historien, og kilder, som de vises i disse papirer (illustrationerne), kan dukke op til eksamen.

Ellers gennemgår vi Enevælden i Danmark med udgangspunkt i ”Kühle” efter dokumentet ”læseplan”. Vi starter med at se på de umiddelbare ændringer i de politiske/administrative magtforhold, som indførslen af enevælde bevirkede. Dernæst prøver vi, via illustrationer, video og facts at forstå de enevældige kongers selvforståelse, som den kom til udtryk især i kulturen og herunder at konkludere, at enevældens store inspirationskilde var Frankrig, Ludvig d.14 og Versailles.

Vi tegner, med udgangspunkt i figuren side 93, en model over det administrative system, som efterhånden udviklede sig og diskuterer fordele og ulemper ved det faktum, at Danmark under Enevælden via optællinger, opmålinger og love (herunder også en opstramning under kirken) blev et langt mere gennemreguleret land end tidligere.

Vi diskuterer de to meget forskellige vinkler på historien, som Kühle viser i henholdsvis brødtekst og illustrationer med tilhørende billedtekst på siderne 92-97. Vi nærlæser talmaterialet om befolkningsudviklingen side 100-103, definerer og forklarer ”den demografiske transition” og diskuterer herunder tal- og datamateriales værdi som historiske kilder.

Vi afslutter forløbet med at se på udviklingen i byerne og de store landboreformer. Vi ser på kort over Odense fra 1593, 17171 og 1839 og med udgangspunkt i kortene og teksten i Kühle laver I en beskrivelse af en bytur en markedsdag i Odense i 1750. Udviklingen i byerne og især i København bevirker opvæksten af en borgerstand, der også i Danmark begynder at udfordre magtfordelingen i standssamfundet, ledet af kongen og adelen. Dette bevirker, at ytringsfriheden under den oplyste enevælde løbende er til debat.

Landboreformerne gennemgår vi ved først at læse om forholdene på landet umiddelbart før reformerne i ”Danmarks historie – i grundtræk” (pdf) og dernæst om selve reformerne i Kühle. Vi illustrerer betydningen af udskiftningen af jorden via opgaver knyttet til kortene over Aarslev, før og efter udskiftningen.

Forløbet afslutter vi med at se Lars Mikkelsens afsnit om Enevælden på DR. Eventuelle nye fakta og temaer i videoen er ikke pensum.

Materiale:

Læseplan med arbejdsopgaver på lektionen: 23. januar
Enevælden i Danmark. Læseplan med opgaver, 5. februar

Side 5, 85-97, 99-103, 118-125, 129-131, 135-137 i Danmarks Historie i et globalt perspektiv, Ebbe Kühle, Gyldendal 2008

Dokumentet "Landbosamfundet før reformerne" : Side 177-181 i Danmarks historie – i grundtræk. Aarhus Universitetsforlag, 2000 (pdf på lektionen den 18. marts)

TEMA-sider fra: ”Politikkens Etbinds Danmarks Historie”, skrevet af Benito Scocozza og Grethe Jensen, Politikkens Håndbøger 3. udg. 2004 (sidetal i parentes)
Herregårde gennem 400 år (126), Haven gennem 400 år (200), Fra ard til vendeplov (50), Fra segl til mejetærsker (230), Sådan spiste og drak man i gamle dage (144),  Navneskikke (254) Fra hjulspor til landevej (184), Fra drejekværn til forbrændingsmotor (268), Gamle mål- og vægtenheder (450)

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lokaladministration-og-lensvaesen-foer-1660
https://danmarkshistorien.dk/perioder/reformation-og-magtstat-1523-1660/livsbetingelser-og-samfund
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/marselis-slaegten-og-herregaardene-omkring-aarhus
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skoleboern-syge-og-fattige-1700-tallets-socialreformer

https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571 (ikke som sådan pensum – eventuelt nye facts og temaer forventes ikke kendt)

Enevældens selvforståelse (materialet er i læseplansdokumentet) https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig_14._af_Frankrig#Kunst_skaber_politik + billeder (Rigauds malerier af Ludvig 14 og Frederik IV, Invalidekirken i Paris, Mansard-tage, Videoer om Versailles Versailles, from Louis XIII to the French Revolution - YouTube og
Un jour à Versailles // A Day at Versailles - YouTube + fotos af Würzburger Residens, Schloss Belvedere, Drottningholm og Fredensborg Slot



Kilder: (udover de mange illustrationer i bog og læseplan)

Kongeloven: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongeloven-1665
Kort over Odense https://arkiv.dk/vis/1001303 https://da.wikipedia.org/wiki/Odenses_historie#/media/Fil:Braunius_Odense.jpg https://fynhistorie.dk/node/31880
Kort over udskiftningen i Aarslev: side 128 i ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime 2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO. Danmark sidst i 1800-tallet

Forløbet er en forberedelse til DHO-skrivningen. Der kommer ikke et eksamenssæt til dette forløbs historiske emne ”Danmark i slutningen af 1800-tallet”. Men, kompetencerne vi træner her, kan/skal naturligvis bruges i alle andre sammenhænge.
Vi starter forløbet med en diskussion af begrebet periodisering, blandt fordi ”Det moderne gennembrud” jo ikke er en ”historisk” periode. Dernæst diskuterer vi, om det er vigtigt er, at ens historiske kilder er fra det rigtige årstal – og konkluderer, at det kommer jo helt an på, hvad man bruger dem til – ”funktionelle kilder”.
Dernæst diskturer vi forskellige former for fremstillingstekster eller rettere fremstillingsmateriale – (en dokumentarfilm eller you-tube video kan jo også være en historisk fremstilling) fra nettet. Undersøger lidt, hvad der kan bruges og diskuterer, hvordan vi afgør, om det kan bruges. I den forbindelse kommer vi forbi danmarkhistorien.dk og ser her, hvordan man kan finde ud af en hjemmesides ophav, formål, økonomisk/politisk støtte… Dernæst løser I nogle opgaver, der træner brugen af denne hjemmeside.
På samme måde kommer I forbi forskellige museers hjemmesider, hvor der også ligger meget brugbart materiale.
Endelig forsøger vi at få styr på begreberne ”Fremstillingstekst (materiale)” og ”historiske kilder” og gennemgår de enkelte punkter i en ”fuld” kildeanalyse.

Materiale:
Alle skal læse side 137-154 +160-162 +191-207 + 211-229 i Kühle, sådan at man er i stand til at udvælge og bruge de relevante sider til netop ens egne specifikke opgave.  

Dokumenterne: ”DHO-lektionerne i april og maj” og ”Fremstillingsmateriale og historiske kilder”.

Danmarkhistorien.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
materiale (forslag) til DHO 19-04-2024
det fortsatte arbejde 22-04-2024
Moesgaard 03-06-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikingerne

Vi starter med at læse/se forskellige kilder, der har relation til vikingerne og den tid, de levede i. I arbejdet skal I for hver kilde lave kildekritik: årstal, ophav, formål, indhold, levn eller beretning og andet relevant. Efter hver kilde skal I stille ”nysgerrige spørgsmål”. Spørgsmål I får, når I arbejder med kilden, og spørgsmål som ikke lige kan besvares med et opslag. Detaljeret brugsanvisning findes i dokumentet "Kilde 1 - hvordan arbejde med kilderne".

Arbejdet afsluttes med at I skriver en sammenhængende fremstillingstekst med titlen: ”Hvad ved jeg om vikingerne?” (ud fra disse kilder).

Undervejs ser vi de fem udsendelser fra DRTV "Gåden om Danmarks første konge". Udsendelserne ligger næppe på nettet, når I når til 3.g, men her er hvad DR selv skriver, de handler om:

1. Haralds Spin
Tag med historiker Cecilie Nielsen på jagt efter spor af Danmarks første konge. Vi ved i virkeligheden ikke ret meget om den konge, som starter den danske kongerække: Gorm den Gamle. Så kan det passe, at der ikke findes danske konger før ham? I første afsnit starter historiker Cecilie Nielsen sin undersøgelse, der fører hende rundt i landet til store arkæologiske opdagelser, legendariske fortidslevn og nogle af de ældste historiske kilder. Men rejsen mudres af spin, propaganda og en ny borg, der dukker op af jorden på Falster.
2. På sporet af Thyra
I andet afsnit finder historiker Cecilie Nielsen et spor på Jellingstenene, der leder hende i en helt ny retning i jagten på hvor den danske kongerække skal begynde. Arkæologiske fund viser, at der har været kongemagt i Danmark før Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Så hvor har de deres magt fra? Er Danmarks første konge en kvinde?
3. Den plyndrede grav.
I tredje afsnit falder brikkerne i puslespillet om den danske kongerække langsomt på plads og fører historiker Cecilie Nielsen til en kongelig grav på Fyn. Her venter en overraskelse, som med ét gør jagten på Danmarks første konge meget vanskeligere. For nogen har sløret fortidens spor og manipuleret med fortællingen om kongemagt i Danmark. Men hvem?
4. Kilden i Wien
I seriens næstsidste afsnit er Cecilie Nielsen rejst til Wien, for her gemmer sig et afgørende bevis på en kongemagt før kongerækkens begyndelse. Det bevis sender Cecilie Nielsen forbi både en arkæologisk udgravning og det legendariske forsvarsanlæg Dannevirke, før hun når frem til en erkendelse, der vender op og ned på hele hendes jagt.
5. De mystiske sagn.
I seriens sidste afsnit har Cecilie endeligt kastet idéen om at tilføje et nyt navn til kongerækken af sig, og hun er nu fri til at bevæge sig endnu længere tilbage i tiden i jagten på spor efter en kongemagt. En mønt med et ansigt og en gigantisk skibssætning er spor, der ender med at lede Cecilie helt tilbage til et af de mest sagnomspundne steder i Danmark. Er det her, hun kan finde den første danske konge?

Formålet med at se udsendelserne er, at I skal få en ide om, hvordan historiker og arkæologer arbejder (og hvordan de arbejder sammen) og forstå at historiefaget handler om at stille spørgsmål og søge svarene – og at historien er en konstruktion, der er afhængig af de mennesker, der skriver den og den tid, den er skrevet i.

Forløbet afsluttes med, at vi læser om vikingerne i ”Danmarks historie i et globalt perspektiv”, af Ebbe Kühle og ”Danmarkshistorisk oversigt” for at se, hvad nyt lærebøgerne kan bringe os om vikingerne og for at se, om der er forskel på to lærebøgers behandling af emnet.

Endelig ser vi på begrebet ”viking” eller ”vikingetid”, hvordan/hvorfor det opstod og hvordan det er brugt og/eller misbrugt siden det blev opfundet.

Materiale:
”Danmarks historie i et globalt perspektiv”, af Ebbe Kühle, side 31-35, 36-38 og 39-47
”Danmarkshistorisk oversigt”, side 7-15

Dokumenter:
Kompendium med kilder. Lektionen den 10/9
Kilde 1. Eksempel på arbejde med kilderne. Lektionen den 16/8
Læseplan med opgaver. Lektionen den 10/9
Dokumentet "Vikingerne i lærebøgerne UF". Lektionen den 27/9
Jeres arbejde med avisartiklerne om historiebrug af vikingerne. Lektionen den 27/9

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/danmarkshistorien.dk).

JP 22/6 2024 ”Gør ny udstilling vikingerne mere moderne, end de var?”
Weekendavisen 26. marts 2021”Hvad massegraven gemte”
Weekendavisen 1. april 2022 ”Nordens vilde”.


Gåden om Danmarks første konge: indholdet forventes ikke kendt/anvendt til eksamen - kun viden om "arbejdsmetoden"
https://www.dr.dk/drtv/serie/gaaden-om-danmarks-foerste-konge_280400
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kilder om vikingetiden 30-08-2024
samlet arbejde med vikingekilderne 30-08-2024
Vikingerne - individuel opgave 10-09-2024
vikinger i 2020erne 27-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom og Islam - et langvarigt kulturmøde

Islam og kristendom – et langvarigt kulturmøde.

I dette forløb vil vi undersøge, hvordan mødet mellem to kulturer, den kristne vesteuropæiske og den muslimske arabiske/tyrkiske, udspandt sig fra de to religioners opståen til omkring det tidspunkt, hvor Osmannerriget dannes.
Udover at få styr på begivenhederne, vil vi også bruge en del tid og arbejde på at forstå, hvordan de to kulturer og mødet mellem dem beskrives, dels i lærebøgerne dels også i høj grad i nutidens brug/misbrug af historien.

Vi starter med at diskutere en lærebogs forfatters valg og fravalg, når i dette tilfælde Peter Frederiksen skal skrive en ny Verdenshistorie (udgivet 2019). Kapiteloverskriften ”Romerriget: Pax Romana” og ”De muslimske imperier” siger måske allerede noget? At kapitlet om ”De muslimske imperier” starter med en hel sides folkefortælling om stammestridigheder, som tolkes som ”tåbelige”, måske noget andet?

Dernæst ser vi på, hvordan kristendommen og dens opdukken i Romerriget beskrives i vores forskellige lærebøger. De grundlæggende karakteristika ved islam og islams geografiske udbredelse gennemgås kort, med vægt på kulturmødet. For at uddybe forståelsen for den overdådige muslimske kultur bruger I lidt tid på Alhambra. Arbejdet med Alhambra opgives ikke til eksamen, du forventes altså ikke inddrage det i dit arbejde med eksamenssættet til forløbet.

Efter at tyrkerne erobrede den arabiske verden (kortlæsning) og efter slaget ved Manzikert blev forholdene for de kristne i Mellemøsten dårligere, og det blev sværere/farligere at drage på pilgrimsrejse til Jerusalem. Dette er en af årsagerne til, at Pave Urban 2. opfordrer til korstog i 1095, vi vender dog også andre mulige årsager. I ”Vores Verdenshistorie” omtales stort set kun 1. korstog, derfor læser vi på ”Den store danske” om de 8 korstog og diskuterer om opfattelsen af korstogsbegrebet er den samme efter at have læst om 8 korstog fremfor 1.

Saladin og Richard Løvehjerte er to centrale personer fra det 3. korstog – og to centrale figurer fra en senere opfattelse af ”korstogene”. Parvis arbejder I med de to historiske personers eftermæle og anvendelsen af de to i underholdningsindustrien. Her er begrebet ”historiebrug” i fokus.

Vi læser to tekster om Hellig krig i henholdsvis kristendommen og islam og 4 nyere tekster, der illustrerer fagpersoners opfattelse af korstogenes betydning for den nutidige kulturmøde/kamp mellem kristendom og islam.

Vi afslutter forløbet med at læse en stor bunke skriftlige kilder om kulturmødet mellem kristne og muslimer i Mellemøsten. Formålet er at få trænet grundlæggende kildelæsning, men også at få en forståelse for, at der findes mange kilder – også samtidige – fra begge sider, der beskriver mange aspekter af kulturmødet. Det burde altså ikke være så vanskeligt at undersøge, hvad der foregik. Indholdet i de enkelte kilder fra denne sidste del af forløbet er ikke pensum, men det forventes, at du har et overblik fra det udfyldte skema og en forståelse for, hvad kilderne mere overordnet set fortæller om kulturmødet.

Materiale:

Kompendium ”Islam og kristendom – et langvarigt kulturmøde”.
Indhold:
”Vores Verdenshistorie” bd.1, Peter Frederiksen, Columbus 2019, side 10-11, 81-82, 89, 91-115, 142-148, -2, (kap. 3 kristendom)
”Overblik – Verdenshistorien i korte træk”, side 47
”Europa i Støbeskeen ca. 500 f.Kr. til 1453 e.Kr” Johny Thiedecke, Pantheon 2005, Side 69-70 162-165

Dokument med arbejdsopgaver til kompendiet – timen den 30/9
Dokument: Korstogene, læseplan med opgaver – timen den 28/10

”Hellig krig i kristendommen og islam”, Europa i Støbeskeen ca. 500 f.Kr. til 1453 e.Kr” Johny Thiedecke, Pantheon 2005, Side 162-165. Pdf timen den 13/11

Net-artikler:

”Billedrundtur” i Hagia Sofia-kirken og moskeen i Cordoba på nettet
https://en.wikipedia.org/wiki/Alhambra
korstog | lex.dk – Den Store Danske SKREVET AF Karsten Fledelius
Saladin - Wikipedia – Saladin - Third Crusade (main article) Battle of Arsuf (main article)
Saladin - Wikipedia, den frie encyklopædi
”Cultural Depictions of Saladin” på Saladin - Wikipedia
Richard 1. Løvehjerte | lex.dk – Den Store Danske
(herunder er det kun uddragene fra dokumentet, der er pensum)
Korstogene splittede kristne og muslimer | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
Korstogene hører fortiden til | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
Korstog på skoleskemaet i Mellemøsten (videnskab.dk)
Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

Kilder
Umarpagten side 103 i ”Vores Verdenshistorie” bd. 1
Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring, side 147 i ”Vores Verdenshistorie” bd. 1
Udvalgte kilder fra: http://centerforhistorieformidling.dk/korstogene.html (sidste del af forløbet – opgives ikke) 19/11

 
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alhambra turistreklame 28-10-2024
Saladin og Løvehjerte opg. 8+9 08-11-2024
genaflevering Saladin Løvehjerte 13-11-2024
NY genaflevering Saladin Løvehjerte (2) 13-11-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kolonitid. Kolonialismen.

Vi starter med at se på ”Det at udforske verden” som et historisk fænomen. Årsagerne, til at man drager ud i verden for at udforske den, kan være mange og både være personlige og/eller komme fra den ”bagmand”/stat/institution, som sender en ud. Motiverne kan være ren eventyrlyst, økonomiske eller politiske interesser, videnskabelig interesse indenfor mange forskellige fag… Alle disse faktorer kommer vi samlet set som klasse forbi, mens alle skriver en opgave om en opdagelsesrejsende. Kompendiet med disse rejser er ikke pensum, men det er det opsamlende skema.

Fælles pensum i denne del af forløbet er dels kapitel 6 i ”Overblik” om renæssancen, fordi det traditionelt opfattes som optakten til de ”Europæiske opdagelsesrejser”, selvom europæeren jo har rejst ud, lige så længe, der har været europæere. Dels side 3-7 i kompendiet under titlen ”Da verden fik størrelse 1400-1800”.

Inden vi fortsætter med ”Kolonitiden” ser vi ”Amerika før Columbus” en DR-Dokumentar fra 2010 (CFU). Formålet er at se en hel anden måde at forstå ”historie” på. I den nyeste vejledning for historiefaget fra 2024 har man for første gang forsøgt at konkretisere, hvad et af det faglige mål nemlig:   ”analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne” kunne betyde. Nemlig:

- "Det er præciseret, at eleverne skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til netop miljø og klima, hvilket understreger væsentligheden af at arbejde med dette faglige mål."

Som cand.scient. med stor interesse i netop miljø og natur, kan jeg så sige, det er lettere sagt end gjort, da der stor set ikke findes fornuftigt brugbart materiale, en påstand jeg underbygger ved at tvinge jer til at læse en anmeldelse af Frankopans ”Den foranderlige klode” udgivet 2023. I denne (og mange andre) anmeldelse står:
"En skelsættende undersøgelse af den evige magtkamp mellem menneske, natur og klima. Frankopan viser os for første gang, hvordan jordens klima har formet historien, og hvordan mennesket i tilgift har påvirket klimaet."

Bogen er desværre ikke skrevet til gymnasiet!! men dokumentarudsendelsen viser faktisk også, hvordan miljø og klima former menneskesamfund og hvordan mennesket har overudnyttet naturens ressourcer – også langt tilbage i historien!

Vi fortsætter med ”Kolonitiden”, hvor vi starter med at forstå verdenskort, der viser verdenshandlen gennem århundreder via forskellige symboler. Forstår man at læse kortene, har man et overblik over kolonilande, kolonivarer, vigtige handelsruter, sejladstider...  Med udgangspunkt i siderne i ”Europa og de andre”, ser vi på hvordan forskellige europæiske lande deltog i kolonialismen på forskellige måder og fik forskellige udbytter af handlen.

Endelig ser vi på Danmark og Trankebar som et eksempel på en anderledes danmarkshistorie, inden vi samler op ved at prøve, med bogens hjælp, at årsagsforklare europæernes succes i kolonitiden.


Materialer:


Side 68-74 + 76 +79 i ”Overblik - Verdenshistorien i korte træk”
”Da verden fik størrelse”, side 3-7 i ”Opdagelser”. (pdf-fil). Lektionen den 6/12
Side 56-64 og 70 i ”Europa og de andre” (pdf), Gyldendal 2012. lektionen den 8/1

”Hvorfor rejse ud? – opgaver” lektionen den 27/11
Opsamlingsskema til ”opdagelsesrejsende” lektionen den 8/1
”Amerika før Columbus – miljøhistorie” (udsendelsen ligger på CFU) lektionen den 20/12
”Læseplan med arbejdsopgaver”, lektionen den 8/1

Ostindisk Kompagni, 1616-1729 (danmarkshistorien.dk)
Grundlæggelsen af kolonien Tranquebar, 1620-1630 (danmarkshistorien.dk)
Danske handelsveje fra Ostindien til Kina og deres kulturelle aftryk gennem kolonial- og luksusvarer, 1620- (danmarkshistorien.dk)
Spor af den danske koloniperiode i nutidens Tranquebar (danmarkshistorien.dk)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-lutherske-mission-i-trankebar-1705-1845
Den blomstrende hovedstad - kolonier og kolonihandel i København i slutningen af 1700-tallet (danmarkshistorien.dk). Findes nu på: https://www.youtube.com/watch?v=QH2i18FOi74&t=5s
Den danske tehistorie, ca. 1650- (danmarkshistorien.dk)

Kilder.
Annonce fra købmand Hans Finch, 1749 (danmarkshistorien.dk)
Opslag om kaffe i Moths Ordbog, ca. 1700 (danmarkshistorien.dk)
Forordning om Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestanden, 12. marts 1783 (danmarkshistorien.dk)



Efter vi havde forløbet er Danmarkhistorien.dk lukket ned. Næsten alle tekster (både artikler og kilder) er flyttet over på Danmarks nationalleksikons hjemmeside - og links virker stadig. Videoerne derimod, hvor en ansat på Aarhus Universitet fortæller om et emne, er ikke flyttet over. Men langt de fleste ligger nu på Youtube, så her kan du finde dem, ved at søge på titlen og Aarhus Universitet. Du kan også finde de nye links i dokumenterne herunder, som jeg har ændret (men du vil jo forhåbentligt arbejde i dit eget dokument!, og så kan du jo bestemme, hvordan du hurtigst finder filmene!
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En opdagelsesrejse 17-12-2024
PP om Trankebar 14-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialismen

Vi starter med at prøve at definere forskellen på kolonialisme og imperialisme og undersøger lærebogens argumenter for, hvorfor nogle vesteuropæiske lande blev imperier. Dernæst arbejder vi videre med kortlæsning og forståelse, som en hjælp til at forstå og huske geopolitisk historie. Et arbejde vi afslutter med en video, der kækt påstår, at den viser verdenshistorien på 20 minutter. I videoen bruges begreberne: ”Homo sapiens”, ”Advanced Culture”, ”Embryonic civilisation” og ”Advanced Civilisation” og det giver anledning til en diskussion af, hvad det kan betyde.

Pensum fra filmen er jeres egne stop i perioden fra 1870 til 1914 og jeres to tilsvarende stop fra den lignende video, der dækker Sydøstasien.

Vi fortsætter gennemgangen af kultur og civilisation ved at se lidt på forskningsfelterne antropologi, og etnologi. I gennemgangen får vi en del videnskabelige fagbegreber forklaret/defineret: diakrone og synkrone undersøgelser, kvalitative undersøgelser, kulturrelativisme, etnocentrisme, historisk empati... alt sammen relevante begreber, fordi de indgår i beskrivelser af kulturmøder.

Vi ender med fem former for fremmedbillede; det venlige, det fjendtlige, det eksotiske, det arrogante og det paternalistiske. Vi analyserer fem forskellige udtalelser om ”de fremmede” og forsøger dernæst at placere fremmedsynet under den bedste kategori.

Vi slutter forløbet af med at læse en masse kilder. Først om Cecil Rhodes og Matebeleland og dernæst i form at et materialesæt om imperialismen, som I gruppevis forbedrer, som var det til en eksamen.

Materialer:

Side 170-186 i Fokus 2 (i de enkelte kapitler kun til tiden omkring 1920)
Læseplan med arbejdsopgaver på lektionen den 28/1
”Antropologi og kulturmøder” på lektionen den 28/2
”Rhodes og Matebeleland” lektionen den 5/3
”Kildesæt imperialismen”, lektionen den 11/3

https://www.youtube.com/watch?v=-6Wu0Q7x5D0 (verdenshistorien på 20 minutter=
https://www.youtube.com/watch?v=Plm3gs4dujg.

Kilder: (indgår i læseplansdokumentet og dokumentet ”Antropologi og kulturmøder”)

Roosevelt: ”The Big Stick in the Caribbean Sea
Columbus’ Santangelbrev
Brev af flamsk munk til spanske kejser
Plantagebestyrer Chr. Lautherborn breve
Anna Augustas brev til forældrene – fra Belgisk Congo
Macaulays overvejelser ”om kvaliteterne ved ikke-europæiske sprog”,
Derudover kilderne i de to dokumenter: ”Rhodes og Matebeleland” og ”Kildesæt imperialismen”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
oversigt over imperialismen 29-01-2025
Imperialismen på verdenskortet 25-02-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Revolutionernes tid

Forløbet er bygget op omkring et gruppearbejde, hvor grupperne hver forbereder og gennemfører en lektion. Emnerne for de enkelte lektioner er:

1. Den amerikanske revolution. Gruppe 1
2. Den industrielle revolution i England. Gruppe 2
3. Den franske revolution 1789 til 21. januar 1793 Gruppe 3
4. Den franske revolution II. 21.januar til 1799. Gruppe 4
5. Revolutionen og Frankrig i dag. Historiebrug. Gruppe 5
6. Napoleon og Wienerkongres. Gruppe 6
7. Revolutionsbølgerne 1848 og 1870 og ”Nationale identiteter”. Gruppe 7

Jeg har fundet udgangsmaterialet til grupperne og der er følgende krav til undervisningen:

• Der skal være arbejde med kildemateriale i lektionen.
• Der skal være lektie til lektionen.
• Man må gerne bruge filmmateriale (både dokumentar og spillefilm) men der skal være spørgsmål til og det må max. tage ½ time.

Man må meget gerne være kreative i afholdelsen af lektionen.

Materiale:
Side 205-237 i ”Verden før 1914”.
Side 67-71, 80, 92-97 + 141-150 i ”Fokus 2”.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/2014-10-27/da-folkeretten-blev-undfanget
https://danmarkshistorien.lex.dk/Nationsopfattelser_i_1840'erne

Tidslinjer. Lektionen den 20. maj

Dokumentet: ”Læseplan og materialer”, lektionen den 20. maj.


Kilder:

Om Bostonmassakren. Lektionen den 9. april.

Opgave: (illustrationer af den industrielle revolution). Lektionen den 9.april

Kvinder og revolutionen. Kilde 31-34 side 99-102 i ”Vores Verdenshistorie. Lektionen den 22. april

”Napoleons tale til ægypterne” og ”Brev til jøderne”. Lektionen den 25. april

Marianne-figuren.
https://lex.dk/Marianne_-_den_franske_republiks_symbol#:~:text=Marianne%20ses%20i%20form%20af,ogs%C3%A5%20p%C3%A5%20franske%20euro%2Dm%C3%B8nter. +
https://www.kvindernesreligionshistorie.dk/post/marianne-arbejdernes-gudinde
Bastille-dagen:
https://lex.dk/Bastilledagen + https://torvehallernekbh.dk/event/bastilledagen-2024/ +
Marseillasen:
https://da.wikipedia.org/wiki/Marseillaisen +
https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/franskmaend-staar-dog-sammen-om-marseillaisen  
https://www.youtube.com/watch?v=SRl7AzeWwOo

”Napoleon krydser Alperne”
https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:David_-_Napoleon_crossing_the_Alps_-_Malmaison1.jpg +
”Napoleons kroning” https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Jacques-Louis_David_-_The_Coronation_of_Napoleon_%281805-1807%29.jpg

Die Aufbahrung der Gefallenen der Märzrevolution in Berlin, 1848 https://de.wikipedia.org/wiki/Aufbahrung_der_M%C3%A4rzgefallenen

”Danmarks Trøst”, side 94 i ”Fokus 2”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
kilder om industrielle revolution 09-04-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Industrialiseringen

Materiale:

Ulrik Grubb: "Overblik": Side 124-133. Gyldendal 2006.
Knud Ryg Olsen: "Den industrielle revolution": Diverse billeder: Side 30, 54, 62, 63, 88 og 89. Gyldendal 1981.
Erik Jensen: "Den industrielle revolution": side 195-196, 218-224, 182-185. Gjellerup Forlagsaktieselskab 1971.
Erik Jensen: "Den industrielle revolution. England 1780-1850": Statistik: Arbejdskraftens sammensætning i bomuldsfabrikkerne i UK. Billede: Udkrystallisering af syntetisk fremstillet soda (ca. 1840). Kort: Den internationale handel i det 18. århundrede. Gjellerup 1980.
Keld Nielsen: "Skruen uden ende": Billede: James Watts forbedrede dampmaskine fra 1790. Ingeniøren 2003.
Ebbe Kühle: "Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie": Billede af kvinde og barn i engelsk kulmine (1842). Gyldendal Undervisning 1998


Forløbet beskæftiger sig med de forandringer store dele af den europæiske befolkning oplevede som følge af industrialiseringen og herunder den rolle som dampkraft, kul og jern kom til at spille. De ændrede leveforhold, liberalismen og socialismen gøres ligeledes til genstand for belysning. Forløbet tager udgangspunkt i England i 1700-tallets slutning.

Ud over grundbogsstof bliver emnet belyst gennem kilder og billeder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Franske Revolution

I dette forløbet belyses Den Franske Revolution.

- Ulla Bondebjerg: "Europa i revolution 1789-1871", side 15-16, 18-19, 25-26, 28-29. Gyldendal.
- Ebbe Kühle: "Hvorfra, hvorhen, hvorfor", side 135-141. Gyldendal undervisning
- Kilde: Den franske menneskerettighedserklæring (1789)
- Kilde: Hvordan Ruault redder en ven fra septembermyrderierne (1792)
- Kilde: Edmund Burke: Tanker om Den franske Revolution (1790)
- Maleri: Jacques Louis David: Boldhuseden

Forløbet giver eleverne indblik i de årsager, der førte til Den franske Revolution og de umiddelbare politiske og sociale konsekvenser omvæltningerne fik i Frankrig, herunder Rædeselsherredømmet. Forløbet belyser også, hvordan Napoleon forsøgte at sprede revolutionens idealer til resten af Europa.

I forbindelse med stænderforsamlingen i 1789 arbejdes der med kilder i form af to valgbreve, der udtrykker nogle af 3. stands krav. Desuden arbejdes der kildekrirtisk med teksterne "Den franske menneskerettighedserklæring", "Hvordan Ruault redder en ven fra septembermyrderierne" og "E. Burke: Tanker om Den franske Revolution".

Forløbet giver eleverne indsigt i de enorme forandringer Europa stod overfor ved slutningen af det 18. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 11 Antikkens Grækenland

Forløbet omhandler den oldgræske verden med særlig fokus på Athens rolle. Der lægges særligt vægt på perserkrigene, det deliske søforbund, det athenske søimperium, det athenske demokrati og den peloponnesiske krig.

Forløbet er bygget op som en kronologisk gennemgang af begivenheder der prægede det græske område i tiden under og efter Perserkrigene. Forløbet giver samtidig et indblik i den oldgræske verdens betydning for den europæiske kultur. Det athenske demokrati under Perikles og den højklassiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. perspektiveres til det moderne demokrati i Danmark. Der arbejdes indgående med det athenske demokrati.
I forløbet indgår forskellige kilder af bl.a. Aristoteles og Thukydid.

Som en del af forløbet ser eleverne et TV-dokumentarprogram, der bl.a. omhandler Perserkrigene.

Materiale:

- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1", side 24-28, 30-34, 36-39
- Rudi Thomsen: "Hellas", side 46-49. Gyldendal
- Ulrik Juel Lavsten: På sporet af antikkens Grækenland, side 127-128, 132-134
- J. Thiedecke: "Ansigt til ansigt med grækerne", side 20-29

Kilder (som ikke indgår i det ovennævnte) fra Aksel Damsgaard-Madsen: "Det athenske demokrati":
- "Indskrift på marmorstele fundet i Akropolis' sydmur " (anonym)
- "Athenernes statsforfatning" (Aristoteles)
- "Perikles om det athenske søherredømme" (Thukydid)
- "Perikles besinder folket" (Thukydid).

Desuden:
- TV-dokumentar: "Det græske imperium: guldalderen" (fra CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Danmarks reformation

Fremstillinger:
-Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, side 83-87
-Martin Schwarz Lausten: "Danmarks kirkehistorie", side 100-102, side 104-105 (i uddrag), side 110, side 114-123 (i uddrag), side 123-125 (i uddrag), side 126-130 (i uddrag)
-Kierkegaard og Winding: "Nordens historie 1", side 113-114 (i uddrag)
-K. B. Danielsen m.fl.: "Fokus - kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen", side 187-193

Avisartikel:
-Jan Lindhart: Pligt eller kærlighed
Berlingske Tidende, 12.07.98

Kilder (som ikke er indholdt i ovenstående):
-Olaus Petri: Det stockholmske blodbad
-Landloven 1521 (fra C.E.Knudsen: Kampen om Danmark)
-En katolsk gejstlig hos Frederik I. i 1526
-Poul Helgesen om situationen i Malmø i 1528
-En øjenvidneskildring af København i 1536 (fra P. Ørberg: Jeg så det ske)
-Arild Huitfeld: Hvordan det hang sammen med reformationens gennemførelse
-Carl Bloch: Hans Tausen beskytter biskop Rønnow (billede)

Dokumentar:
- TV-dokumentar fra DR: "Historien om Danmark: Reformation og renæssance. Episode 6" (de første 15 minutter)

Vi undersøger den politiske, sociale og religiøse udvikling i Danmark i årene frem til og under reformationen. Der arbejdes bl.a. med kildekritik.
Modsætningen mellem lutheraner og katolikker trækkes op til nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det tredie Rige

Det tredie Rige

Materiale:

Peter Frederiksen: Det tredie rige. Systime. 2. udgave. Side 11-56 og 74-79.

Tekst 7 (side 137-138 øverst): Kampen mellem racerne (uddrag)
Tekst 11 (side 146): Bemyndigelsesloven
Tekst 18 (side 160-161 i bogens 1. udgave. Uddelt som kopiark): Hitler om ungdomsopdragelse????????????????HAR DE LÆST DEN?????

Kopiark (fra undervisningsbogen xxx): "Industriens syn på den nazistiske regering"
Forsidebillede til A-I-Z (Arbeiter-Illustrierte-Zeitung): "Der Sinn des Hitlergrusses"  

TV-dokumentaren "Hitlers vej til magten" (E02) "Føreren" (fra 00.14.40)??????
De første 30 minutter af "Intet nyt fra Vestfronten" (Tysk spillefilm fra 2022)??????
HAR DE SET DISSE??????????????

Forløbet omhandler Tysklands økonomiske og sociale kaos efter 1. verdenskrig, den nazistiske ideologi, den interne splittelse i den nazistiske bevægelse frem mod "De lange knives nat", Hitlers magtovertagelse og afvikling af demokratiet, ensretningen i det tyske samfund og jødeforfølgelserne. Der arbejdes med en række kilder i tilknytning til ovenstående emner.

Eleverne opnår viden om den politiske udvikling i Tyskland efter 1. verdenskrig. Eleverne opnår indsigt i den nazistiske ideologi og sammenligner denne med liberalisme og socialisme. Hitlers propaganda undersøges og diskuteres gennem tekstanalyse. Flere emner i forløbet sammenlignes med problemstillinger der ligger tæt på nutiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde