Holdet 2023 23 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Esben Lindgren Krogsgaard
Hold 2023 23 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og korstoge
Titel 2 Enevælden og vejen mod demokrati
Titel 3 USA - selvforståelse og borgerkrig
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Renæssancen og opdagelserne
Titel 6 Britisk kolonialisme og indisk uafhængighedskamp
Titel 7 Første verdenskrig og ideologiernes kamp
Titel 8 Den kolde krig og ny verdensorden
Titel 9 Israel-Palæstinakonflikten
Titel 10 DK's  int. placering - neutralitet til aktivisme
Titel 11 Langelinjer og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og korstoge

Første egentlige forløb hvor eleverne i overbliksform har arbejdet med særlige træk ved den europæiske middelalder - herunder kirkens, kongens og adelens magt. Efterfølgende blev fokus rettet mod højmiddelalderen og særligt årsagerne til det kulturmøde som fandt sted ifm. korstogene til Jerusalem. Der blev endvidere set nærmere på korstogenes konsekvenser og hvorledes de sidenhen er blevet anvendt ifm. historiebrug.
Metodeparret aktør- og strukturforklaringer blev introduceret og i særlig grad koblet på, hvorfor korsridderne valgte at drage afsted mod Jerusalem.
Ud over de vedlagte kilder blev følgende kilder fra Peter Frederiksens "Vores verdenshistorie 1" blev læst: kilde 22, 27, 30, 31 og 32
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Enevælden og vejen mod demokrati

Forløbet var et diakront forløb og fokuserede på de lange linjer fra den danske enevælde over den oplyste enevælde til sidstnævntes fald i 1849. I den sammenhæng undersøgte vi det enevældige styre og kort overgangen fra adelsvælde til arvekongedømme - dette foregik bl.a. ud fra uddrag af Frederik III's håndfæstning (1848) og Kongeloven (1665). De to kilder blev kun i begrænset omfang gennemgået på klassen. Dansk Vestindien som eksempel på bl.a. enevældens økonomiske tankegang blev efterfølgende berørt og afsluttende så vi nærmere nationalismen i den danske nationalstat og kravet om demokrati.
Så overordnet set et forløb der havde til formål at give et overblik over enevældens start og senere fald og hvad der i store træk lå til grund for denne udvikling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA - selvforståelse og borgerkrig

Forløbet lagde op til en studietur til den amerikanske østkyst, hvor bl.a. Washington DC blev besøgt. Et af målene var at få indsigt i flere af "monumenterne" på The Mall (fx Washington monument, Lincoln Memorial, The US Capitol mm) for at blive lidt klogere på hvilke tanker der lå bag løsrivelsen fra England, men også for at undersøge hvad der lå til grund for den senere borgerkrig (1860-1865). Ifm sidstnævnte besøgte vi erindringsstedet Gettysburg og kom i den sammenhæng bl.a. ind på The lost cause og hvordan borgerkrigen huskes i dag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Ud over en diakron overbliksgennemgang omkring Romerrigets historie fra republikperioden til Romerrigets fald blev der i særlig grad fokuserede på overgangen fra republik til kejserdømme; altså årsagsforklaringer til denne udvikling. I forbindelse med dette brud i Romerrigets historie sammenlignede vi republikkens fald med den ustabilitet, der i dag finder sted i USA
Derudover blev der set nærmere på rigets fald og bl.a. det at se det i et mere historiografisk perspektiv.
Afslutningsvist så vi Ridley Scotts film "Gladiator" (2000), som et eksempel på hvorledes film kan bruges som levn til et mere - i dette tilfælde - nutidigt syn på fortiden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen og opdagelserne

Dette forløb omhandlede de europæiske opdagelsesrejsende (særligt Spanien) og hvorfor de i renæssancetiden drog på opdagelse; altså et fokus på årsagsforklaringer (aktør- og strukturforklaringer). I den sammenhæng blev der også arbejdet med kulturmøder og hvilket menneskesyn spanierne havde - herunder synet på de indfødte i Mellemamerika.
Indledningsvist blev fokus rettet mod den norditalienske renæssance -  bl.a. hvorledes den adskilte sig fra middelalderen og den naturvidenskabelige revolution.
Ift. aktualisering så vi nærmere på Christoffer Columbus og nutidens syn på denne opdagelsesrejsende.
Fra Peter Frederiksens "Vores verdenshistorie 1" har eleverne arbejdet med kilde 50 og 51
Derudover har kilderne 2, 3, 12 og 14 i "Vores verdenshistorie 2" været brugt til forskellige pararbejder, hvor eleverne har set nærmere på nogen af dem. Endeligt har alle arbejdet med kilde 15 og 16 i samme bog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Britisk kolonialisme og indisk uafhængighedskamp

Forløbet startede op med at behandle det britiske imperiums fremvækst og hvilke årsagsforklaringer der lå til grund for imperiets voldsomme geografiske vækst. I den sammenhæng blev synet på imperiet også undersøgt  - både set fra i imperialismens egen tidsalder og nyere tid. Derudover rettede vi kort fokus mod den britiske kolonitid i Indien for netop at konkretisere den britiske tilstedeværelse ude i kolonierne. Her undersøgte vi bl.a. hvorledes inderne udkæmpede deres uafhængighedskamp og hvorfor det i sidste ende lykkedes dem at få selvstændighed i 1947.
Afslutningsvist så vi nærmere på eftertidens syn på aktøren Gandhi og - kort - i hvor høj grad der efter afkoloniseringen stadig finder imperialisme sted i dag.
I forbindelse med læsningen af Peter Frederiksens Verdenshistorie 2 + 3 har eleverne kun gennemgået kilde 70 på klassen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Første verdenskrig og ideologiernes kamp

I dette forløb blev fokus rettet mod Første Verdenskrig og dens opståen (herunder Europa i starten af 1900-tallet) og kort om skyldplaceringen - altså finde en forklaring på krigens opståen. Efterfølgende blev der fokuseret på krigens konsekvenser og herunder ideologiernes kamp - både under krigen og mellemkrigstiden - og hvorfor så mange erindringssteder senere er blev rejst. Vi så desuden kort nærmere på mellemkrigstiden og sammenlignede det med den ustabilitet, der på flere måder kendetegner nutidens Europa.
I dette forløb har eleverne ikke gennemgået nogen af kilderne i Peter Frederiksens bog "Vores Verdenshistorie 3"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig og ny verdensorden

I dette forløb om den kolde krig blev der lagt særlig vægt på opstarten til spændingerne mellem de to kommende supermagter Sovjetunionen og USA. Efterfølgende så vi nærmere på del af den kolde krigs udvikling frem til nyere tid og herunder den nye verdensorden, der opstod Sovjetunionens fald. Spørgsmålet om hvorvidt krigen ml. Ukraine og Rusland vidner om en ny kold krig blev også diskuteret. I den sammenhæng blev der også arbejdet med begrebet verdensorden og hvorledes det havde udviklet sig frem til i dag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Israel-Palæstinakonflikten

Forløbet gennemgik de lange udviklingstræk fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag med fokus på perioden efter at staten Israel blev etableret. Uafhængighedskrigen og 1967-krigen har fået stor betydning for eftertidens Israel-Palæstina konflikt og fredsløsningsforslag i nyere tid har i høj grad været besværliggjort netop grundet disse krige, hvilket derfor har været centralt for forløbet.
Derudover har fokus været rettet på de israelske bosættelser på Vestbredden og hvorledes udvalgte jøder og palæstinensere oplever det anspændte forholde mellem de to folk.
Vi har endvidere talt om krigen på Gaza-striben og hvilke historiske rødder der lå til grund for denne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer