Holdet 2023 23 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lasse Ørum Wikman
Hold 2023 23 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Svenstrup-forløb
Titel 2 Republikkens fald
Titel 3 DHO - Dansk national identitet i 1800-tallet
Titel 4 Kolonisering og europæernes menneskesyn
Titel 5 Årsager til 1. verdenskrig
Titel 6 Besættelsestiden
Titel 7 Nazisme og Holocaust
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 SRP4: Ny verdensorden
Titel 10 Ungdomsoprør
Titel 11 Kina under Mao
Titel 12 Folkedrab i Rwanda
Titel 13 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Svenstrup-forløb

Introduktion til historie.

Overbliksforløb med nedslag i: Middelalder. Enevælde. Oplysningstid. Demokratiets indførelse. Industrialisering.

Målet med forløbet er at give eleverne et basalt overblik over tidsperioder: Årstal. Styreform. Produktionsforhold.

Forløbet opgives ikke som selvstændigt forløb til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Republikkens fald

Forløbet har fokus på at forklare Romerrigets overgang fra republik til Kejserdømme.
Der indledes med et overblik over Romerrigets udvikling fra bystat til imperium. Derefter beskæftiger vi os med den romerske republik som styreform, samt de historiske udviklinger der fører til republikkens fald og overgang til kejserdømme. Afslutningsvis arbejdes med, hvordan eftertiden har set på republikken og heri inddrages historiebrug.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad kendetegnede republikken som styreform?
- Hvad kendetegnede politik i republikken?
- Hvorfor blev Rom en stormagt i Middelhavsområdet efter år 200 f.v.t.?
- Hvilken betydning fik Roms opstigning for stormagt for Romerriget og det politiske system?
- Hvorfor kollapsede republikken?
- Hvad kendetegnede Augustus magtovertagelse og styre?
- Hvorledes har man i eftertiden brugt erindringen om Romerriget, og til hvilke formål?
- Kan man drage paralleller mellem republikkens fald og i dag?

Faglige mål:
I forløbet introduceres til ”Metodepakken” og eleverne får en overfladisk indblik i og overblik over de metoder vi arbejder med i historie: Kildekritik. Forskellige typer af årsagsforklaringer. Historiebrug. Kollektiv erindring.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Dansk national identitet i 1800-tallet

I dette forløb skriver klassen DHO ud fra et forløb om fremkomsten af national identitet i 1800-tallet.

Vi har tager udgangspunkt i en række nederlag for Danmark i starten af 1800-tallet: Slaget på Reden. Københavns bombardement. Tabet af flåden. Danmarks inddragelse i Napoleonskrigene.  Statsbankerot i 1813. Tabet af Norge i 1814.

Derudover er der perspektiv til Danmarks videre udvikling i 1800-tallet: Gårdmændenes århundrede. Konflikten om Slesvig-Holsten med hovedfokus på fremkomsten af dansk national identitet. Enevældens afskaffelse.

Samt perspektiv til den nationale identitet i nutidens Danmark bl.a med DF's retotik og Nadia Nadims bud på hvad der er en nutidig globaliseret dansk nationalitet er i dag.

Faglige mål:
Du skal lære at skrive en akademisk opgave
Du skal lære at belyse et emne fra flere vinkler
Du skal lære at udvælge og fremlægge vigtige pointer og tanker mundtligt - med udgangspunkt i dit
skriftlige arbejde
Du skal tage vigtige erfaringer med dig fra DHO til de næste større skriftlige opgaver.
Du skal lære at belyse et emne fra flere vinkler.
Du skal lære at udvælge og fremlægge vigtige pointer og tanker mundtligt - med udgangspunkt i dit skriftlige arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kolonisering og europæernes menneskesyn

Forløbet handler om hvordan europæernes opdagelser i 1400-1600 og deres kolonisering af store dele af verden ændrer deres syn på verden og på mennesket.
I forbindelse med verdensopfattelse diskuterer vi med udgangspunkt i forskellige verdenskort hvordan forståelse af verden er en konstruktion. I forbindelse med menneskesyn analyserer vi kilder (både billeder og skriftlige kilder) og ser på hvordan kulturmødet med andre mennesker påvirkede europæernes menneskeopfattelse.
Forskydning i magtforholdet fra Spanien og Portugal til England, Holland og Frankrig inddrage kort.
Desuden inddrage udviklingen i koloniseringen fra handelsstationer og handel med luksusvarer til kolonisering og kontrol med de koloniserede lande og til trekantshandel med mere almindelige varer.
Afslutningsvis ser vi på afkolonisering og menneskesyn i det tyvende århundrede.
Det vigtigste i dette forløb er dog træning af kildeanalyse.

Kompetencer:
Hovedfokus er på kildeanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Årsager til 1. verdenskrig

Dette forløb gennemgår industrialiseringen, imperialisme og nationalisme. Imperialisme bygger videre på det foregående forløb om ”Opdagelser og kolonisering”.
De tre elementer (industrialisering, imperialisme og nationalisme) behandles først hver for sig og samles i afslutningen af forløbet i et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med disse tre som årsager til 1. verdenskrig. Desuden inddrages i kortere form Tysklands samling samt alliancesystemet op til 1. verdenskrig.

Imperialisme:
Kapløbet om kolonierne og tankerne bag det imperialistiske stormagtsspil førte til konfrontationer mellem Europas stormagter. Dette var måske ikke direkte anledning til 1. Verdenskrigs udbrud, men var med til at tilspidse forholdet mellem Europas stormagter. Desuden var magthavernes tanker/forståelse af hvad der skulle til for at være en stormagt, og tanker om det strategiske spil stormagterne imellem, af betydning for forholdet mellem stormagterne.

Industrialisering: Industrialiserings opstart og årsager. Den industrielle revolution førte til forskydninger i magtforholdet i Europa. Tyskland blev i løbet af 1800-tallet den nye stormagt i Europa og forskydninger i magtforholdet førte til ubalance i stormagtsbalancen (Også kaldet ”Den tyske udfordring”).

Nationalisme: De nye nationalistiske bevægelser både i de Europæiske stormagter, men også i områder med etniske mindretal førte til en tilspidsning mellem de europæiske stormagter. Her skelnes mellem nationalisme i multietniske stater og nationalistisk indoktrinering. Og vi ser på udviklingen i nationalismen i 1800-tallet.

1. verdenskrig: Forløbet munder ud i en diskussion af årsagerne til 1. verdenskrig samt et overblik over parterne i 1. verdenskrig og begivenhedsforløbet i 1914 der ledte frem til krigsudbruddet.

Faglige mål:
Hovedformålet med dette forløb er klassisk træning af kildeanalyse. Derudover lægges vægt på forskellige typer af årsagsforklaringer: udløsende og bagvedliggende årsager, aktør- og strukturforklaringer samt materialistiske og idealistiske årsagsforklaringer.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Besættelsestiden

Perioden i Danmark fra 1940-1945 kaldes som regel Besættelsestiden. Det er den periode, hvor Danmark var besat af Tyskland. Besættelsen fik naturligvis stor betydning i samtiden både for befolkningen og kulturen. Men den fik også stor betydning bagefter. Der opstod snart diskussioner om, hvilken rolle modstandsbevægelsen havde, og om man skulle samarbejde eller gøre modstand? Diskussionen er fortsat helt frem til i dag, hvor vi i 2020 fejrede 75-års jubilæum for Danmarks befrielse. I dette forløb skal vi derfor undersøge besættelsestiden med særligt fokus på samarbejdspolitikken, samt hvordan eftertiden har set på besættelsestiden i filmen Hvidstengruppen (2012) - dvs. kollektiv erindring om besættelsestiden og modstandskampen.
Vi arbejder særligt med følgende spørgsmål:
- Redegør for samarbejdspolitikken.
- Redegør for udviklingen i modstandskampen.
- Undersøg danskernes syn på samarbejdspolitikken som det kommer til udtryk i kilder.
- Undersøg danskernes syn på modstandskampen som det kommer til udtryk i kilder.
- Undersøg hvilket syn på modstandskampen der kommer til udtryk i filmen Hvidstengruppen.
- Diskuter hvordan den kollektive erindring om modstandskampen og samarbejdspolitikken har udviklet sig (Kampen om historien).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nazisme og Holocaust

Forløbet handler om nazismen, dvs. nazismen som ideologi, nazisternes magtovertagelse, jødeforfølgelsen og det nazistiske Tyskland. Derefter behandles holocaust – Hvad var holocaust og hvordan kunne det lade sig gøre? Forløbet inddrager kun overfladisk 2. Verdenskrig.

Centrale spørgsmål:
Vurdere baggrunden for og årsagerne til nazismens fremkomst samt at forklare dens succes i Tyskland i mellemkrigstiden.
- Versaillesfreden, den økonomiske udvikling, ideologi
Undersøge den nazistiske ideologi og samfundsvision i bl.a. Mein Kampf.
- Det nazistiske samfundsvision og menneskesyn, førerdyrkelsen, synet på ”jøden”
Undersøge Hitlers vej til magten: Hvordan?
- Hvem var nazisterne? Magtovertagelsen, demokratiske problemer i Tyskland
Undersøge holocaust og diskutere hvordan holocaust kunne lade sig gøre?
- Udryddelsen i praksis: Hvem og hvordan? hvad skal der til for at dræbe millioner af mennesker? Hvad er ondskab?

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Forløbet lægger vægt på den kolde krigs begyndelse: Årsagerne til den kolde krig. Europas deling i afslutningen af 2. Verdenskrig. Stormagternes interessekonflikter. Ideologiske konflikter. Jalta- og Potsdam-konferencerne. Skærpelse af den kolde krig. Desuden lægges der vægt på den kolde krigs afslutning: Sovjetunionens sammenbrud. Murens fald og årsagerne til den kolde krigs ophør. I forbindelse med både den kolde krigs begyndelse og den kolde krigs ophør læses synspunktmateriale om årsagerne til den kolde krigs start og ophør og der lægges stor vægt på forskellige fortolkningstraditioner samt på forskellen mellem aktør- og strukturforklaringer.
Desuden inddrages Vietnam-krigen som nedslag i den kolde krigs forløb. Derimod behandles den kolde krigs forløb som helhed kun overfladisk.

Centrale spørgsmål:
- Hvilke interesser har de forskellige stormagter ved afslutningen af 2. Verdenskrig?
- forskellene mellem de to politiske systemer der står over for hinanden?
- Hvordan søges disse interessekonflikter løst ved Jalta- og Potsdamkonferencerne?
- Hvilke interessekonflikter forbliver uløst?
- Hvordan forløber optakten til den kolde krig 1945-48?
- Hvilke skridt tager hver af stormagterne i perioden 1945-48 for at opnå egne interesser?
- Hvordan skærper det den spændingsforholdet?
- Hvem havde ansvaret for den kolde krig – hvilke forskellige syn findes der herpå?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SRP4: Ny verdensorden

Forløbet tager udgangspunkt i den kolde krigs afslutning: Hvordan forløb den kolde krigs afslutning og hvad var årsagerne til den kolde krigs afslutning.
I forlængelse heraf diskuteres hvordan den internationale verdensorden har udviklet sig siden den kolde krigs afslutning, og hvilken betydning det har haft for Danmarks position og Danmarks udenrigspolitik fra ca. 1914 og frem til i dag.
Heri inddrages magtforholdet mellem USA og Kina, samt Kinas opkomst som supermagt og Ukrainekrigen inddrages heri.
Forløbet er i samarbejde med samfundsfag og der inddrages begreber om IP-teori fra samfundsfagsundervisningen.

Centrals spørgsmål:
• Redegør for Hvordan ophørte den kolde krig.
• Undersøg hvilket syn på den ansvaret for den kolde krig der kommer til udtryk i kilde A.
• Undersøg hvilket syn på den kolde krigs ophør der kommer til udtryk i kilde A.
• Diskuter hvorfor den kolde krig ophørte.
• Redegør for udvikling i dansk udenrigspolitik.
• Undersøg hvilket syn på dansk udenrigspolitik der kommer til udtryk i Kilde A.
• Diskuter den internationale politiske situations betydning for dansk udenrigspolitik.
• Diskuter hvilken ny verdensorden vi er på vej i mod.

Faglige mål:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ungdomsoprør

Forløbet omhandler udviklingen i familieliv, ungdomskultur og ligestilling fra 1950 til 1970'erne i Danmark (med perspektiver til USA).

Vi tager udgangspunkt i kilder til belysning af kulturen i Danmark i 1950'erne: Traditionelt patriarkalsk familieliv med aldershierarki og fastlagt livsforløb. Derefter kigger vi på årsager til ungdomsoprøret: Stigende velstand og uddannelsesniveau. Fremkomsten af en særskilt ungdomskultur. Forskelle i generationserfaringer. Overgang til service/informationssamfund og dermed efterspørgsel af andre kompetencer hos de unge.
midtvejs i forløbet arbejder eleverne med et projekt om udvikling i enten: Musik, film eller mode (selvvalgt) med særligt fokus på amerikaniseringen af dansk ungdomskultur.
Afslutningsvis ser vi på ungdomsoprørets betydning for køn og ligestilling og trækker perspektiver frem til i dag.

Centrale spørgsmål:
• Redegør for hvordan ungdoms- og familiekultur var i 1950’erne.
• Redegør for hvordan ungdomskulturen udviklede sig fra 1950’erne til 1970’erne.
• Redegør for hvordan kønsrollerne udviklede sig fra 1950’erne til 1970’erne.
• Undersøg den ældre generations syn på ungdommen i 1950’erne og 1960’erne.
• Undersøg hvilket syn på ungdommen der kommer til udtryk i kilde X og Y.
• Diskuter årsagerne til udviklingen i ungdomskulturen 1950’erne til 1970’erne.
• Diskuter årsagerne til udviklingen i kønsroller 1950’erne til 1970’erne.

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina under Mao

Forløbet søger at forstå det kommunistiske Kina.
Forløbet stater med en kort gennemgang af de tidlige kinesiske dynastier med fokus på, hvilken betydning Kinas tidlige historie har haft for Kina i 1900-tallet og det kommunistiske Kina.
Herefter er der hovedfokus på det kommunistiske Kina fra 1949 og frem til i dag: Den kommunistiske magtovertagelse i 1949. Den første femårsplan. Det store spring fremad. Kulturrevolutionen. De økonomiske reformer under Deng Xiaoping. Statslig kontrol og undertrykkelse af befolkningen. Kina som supermagt i dag.

Centrale spørgsmål:
- Redegør for hvordan kommunisterne kom til magten i Kina?
- Redegør for den politiske og økonomiske udvikling i Kina fra 1948-1990.
- Redegør for konfusianismens og det himlens mandats tænkning om styre og samfund i Kina.
- Undersøg den kinesiske befolknings syn på Mao?
- Undersøg hvilket syn på familie/samfund kommunisterne har i kilder.
- Undersøg hvad kommunisterne vil gøre op med under kulturrevolutionen i kilder.
- Diskuter hvad er det for et samfund kommunisterne skaber i Kina (Mao vs. Xioping).
- Diskuter Maos rolle i det kommunistiske Kina.
- Diskuter hvad der påvirker den økonomiske udvikling i Kina i 1948-1990.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Folkedrab i Rwanda

Forløbet handler om folkedrabet i Rwanda i 1994. Vi tager udgangspunkt i folkedrabets historiske baggrund i kolonifortiden samt i hovedtræk i perioden med selvstændighed og frem til folkedrabet med fokus på hvordan disse to perioder har ført til en splittelse mellem Hutuer og Tutsier i Rwanda. Derudover ser vi på forskellige årsager til folkedrabet: Kolonifortiden. Kamp om magten (også internt blandt Hutuerne). Økonomisk nedtur i 1990’erne. Flygtningeproblematikken. Medierne.
Herefter ser vi på borgerkrigen før folkedrabet mellem RPF og hutu-styret i Rwanda, Arusha-fredsaftalen og nedskydningen af præsident Habyarimana som startskuddet på folkedrabet.
Vi arbejder desuden med det internationale samfunds rolle eller manglende indgriben i folkedrabet: Frankrig. Belgien. FN. USA. Mm.
Afslutningsvis udarbejder eleverne et projekt om årsager til folkedrabet.
Efter forløbet kommer Jørn Stjernklar og holder foredrag om sin oplevelse som fotograf under folkedrabet i Kigali.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer