Holdet 2023 23 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2025/26
Institution Y - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maja Christine Bruun Schädler
Hold 2023 23 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Dansk udenrigspolitik  + DHO besættelsestiden
Titel 4 Renæssance reformation kolonisering
Titel 5 Folkedrabet i Rwanda
Titel 6 Det moderne Europa
Titel 7 Verdenskrige og ideologier
Titel 8 Vietnam og kold krig
Titel 9 Grønland - en dansk koloni
Titel 10 Ligestilling i Danmark
Titel 11 kronologiforløb (opgives ikke)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Vikingetiden

Forløbet fokuserer i høj grad på brugen af vikingerne i eftertiden og hvordan det er muligt at afkode hvilke behov i samtiden, som historiebrugen er styret af - herunder vikingernes symbolik som 'sunde og stærke', koblingen til national identitet og Danmarks tilblivelse, samt en diskussion af hvornår Danmark kan siges at være et kongerige. Der er i forlængelse heraf også fokus på analyse af erindringssteder for vikingetiden. Endeligt har der været et fokus på de kildekritiske problematikker mht. kilder fra denne historiske periode og hvilke kildekritiske forbehold der er nødvendigt at tage sig i denne sammenhæng - herunder tendens og et kristent verdenssyn.

Fremstillingsmateriale (er samlet i et kompendium, der er vedhæftet forløbet):
"Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", Kapitel 2 af Iversen og Pedersen: s. 28-57
"Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", Kapitel 1 ag Iversen og Pedersen: s 12-17
"Danmarkshistorie i et globalt perspektiv" af Kühle: s. 33-38
"Vinkler på Vikingetiden" af Vollmund m.fl. (2013)s. 104-111
"The Vikings! Vikinger i populærkultur og kulturel erindring" af Pernille Hermann (2017)
"Vikings - historical accuracy": https://www.youtube.com/watch?v=IBehjjt6V70 fra 1.21 – 16.21.

Kildemateriale:
HBO: "Vikings" episode 1 + 2, 2013
Billede af Aggersborg dateret 980
Frankiske Rigsannaler år 808
Billede af Den store jellingesten dateret 965
Billede af Dannevirke dateret 650
Uddrag af Beovulfkvadet nedskrevet ml 700-1000
Widukind om Haralds overgang til kristendommen( samtidig kilde)
Adam af Bremen om Haralds overgang til Kristendommen ca. år1000
Beretning om angrebet på Lindisfarne af Alkuin af York 793
Diverse billeder med eksempler på vikinger i populær kulturen (madvarer, sportshold o.l.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Indhold opstillet som fokuspunkter:
• Periodisering: grundlæggelse, republik, kejserrige, Det Vest- og Øst-romerske Riges fald
• Årsager til romersk ekspansion
• Samfundsformer: republik (politik og økonomi), kejserrige, oligarki
• Slavelandbrug: vandring fra land til by
• Klient-system - politik: fra veltalenhed og budskaber til kamp om antal klienter > magt fra senat og magistrater til enkeltpersoner som kan kontrollere folkeforsamlingen.
• Cæsar og Augustus – brud i styreform, aktør >< struktur, idealistisk ><materialistisk historieskrivning
-      Årsager til Romerrigets fald
-      arven fra Romerriget

REMSTILLINGSMATERIALE:
Kristian Jepsen steg: På sporet af Romerriget s. 29-33, side 38-43, 48-53, 60-64, 70-74


KILDER: læst under Romerriget: C. Julius Cæsar: Gallerkrigen, C. Julius Cæsar: Borgerkrigen, Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76-77)
Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ), Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926), Plinius den yngre om sin hustru
Tekst 1 - Varro (s. 82-84)
Tekst 2 (Seneca) og Tekst 3 (Paulus)


ANDET:
Ridley Scott: Gladiator 2000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk udenrigspolitik + DHO besættelsestiden

DHO: Besættelsestiden og modstandsbevægelsen
Besættelsestiden med fokus på fremstilling af modstandsbevægelsen i filmen Hvidstengruppen.

Beskrivelse af forløb:
Perioden i Danmark fra 1940-1945 kaldes som regel Besættelsestiden. Det er den periode, hvor Danmark var besat af Tyskland. Besættelsen fik naturligvis stor betydning i samtiden både for befolkningen og kulturen. Men den fik også stor betydning bagefter. Der opstod snart diskussioner om, hvilken rolle modstandsbevægelsen havde, og om man skulle samarbejde eller gøre modstand? Samtidig fik besættelsestiden en stor rolle inden for kulturen. Særligt i eftertiden er der skrevet romaner og lavet
spillefilm og dokumentarer, der bearbejder de mange problemstillinger. Diskussionen er fortsat helt frem til i dag, hvor vi i 2020 kan fejrede 75-års jubilæum for Danmarks befrielse, og hvor nye bøger og film er på vej. I dette forløb skal vi derfor undersøge,hvordan eftertiden har set på besættelsestiden i filmen Hvidstengruppen (2012).

Opgaveformulering
Hvorfor valgte nogle danskere at gøre modstand mod den tyske besættelse, og hvordan fremstilles disse personer og begivenheder i filmen Hvidstengruppen (2012)?

Underspørgsmål
Redegør kort for udviklingen af modstandsbevægelsen i Danmark i perioden 1940-45.
Analysér udvalgte scener i filmen Hvidstengruppen med henblik på, hvordan filmen fremstiller
medlemmer af Hvidstengruppen og deres motivation for den aktive modstand.
Undersøg, hvordan synet på modstanden kommer til udtryk i 1-2 samtidige kilder
Vurder, hvilken type historiebrug filmen Hvidstengruppen er udtryk for.

Fremstillingsmateriale:
Danmark tider og temaer - digital Danmarkshistorie, ibog af Carl johan Bryld , systime (alle sider læst fra denne er i kompendium vedhæftet)

Temaer læst:
Danmark efter 1814: En europæisk småstat
Tysklands samling - helstatens fald
Neutraliteten under Første Verdenskrig 1914-1918
Mellemkrigstidens tilpasningspolitik
Samarbejdspolitikken


Kilder :
P Munch: Om Danmarks militære stilling 1905
Vilhelm Buhls "antisabotagetale" fra 2. september 1942
John Christmas Møllers modsvar fra London den 6. september 1942
Anonymt brev  skrevet af modstandsmand 1944
Tage Poulsen "nedkastning i måneskin" 1944
Brev til Werner Best fra Tulle Fill 29. juni 1944, udgivet i det illegale information 18. dec 1944

Artikler:
Jensen, Michael Aarestrup: “Kampen for frihed er stadig aktuel”, Århus Stiftstidende, 02.0 3. 2012

Jespersen, Karin: “Den historiske arv- og regeringen er ligeglad”, Berlingske 04.05.2012

Borg, Orla: “Kritik fra historikere: Partiet Dansk Samling misbruger Hvidstengruppen”, JP 13.08.2016

Blüdnikow, Bent: “Kulturbattle” (mellem historiker og frihedskæmper), Berlingske 09.03.2012

Film: Hvidstengruppen - Nogle må dø for at andre kan leve, Grasten film 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance reformation kolonisering

BESKRIVELSE AF FORLØB:
Efter korstogstiden blomstrede vesteuropa op, og den efterfølgende periode -renæssancen- blev kendt for en ny menneskeopfattelse, kunst, nyt verdensbillede, nye opfindelser. Renæssancens nye ideer og opdagelser fik betydning for menneskets forhold til religion også
Hvad gik Luthers tanker ud på? Hvorfor endte det med en splittelse af kirken ? Vi undersøger årsager til og konsekvenserne af reformationen. Både i Europa7tyskland og i Danmark hvor vi undersøger danskernes overgang til protestantismen i for ´m af Grevens fejde.

Når vi inddeler historien i perioder, kommer man ofte til at tale om renæssancen som en "bedre" periode end middelalderen. Men giver det egentlig mening?
Renæssancens nye ideer og opfindelser kom også til udtryk i opdagelsesrejser. Men hvorfor var det netop europæerne, der opdagede Amerika? Hvilke konsekvenser fik dette for indianerne OG herunder aztekerne. , og hvordan forholder vi os i dag til vores fortid som kolonimagt?

Under koloniseringen havde vi et længere nedslag i aztekernes rige og fald. Det var et gruppearbejde hvor vi læste forskellige kilder og lavede en avis udfra disse kilder, så eleverne har ikke læst alle kilderne selv men har læst behandlingen af dem i en remediering i avisform.

FREMSTILLINGSMATERIALE
Fokus 1: fra antikken til reformationen: 155-172, 185-196
Madsen Finn: Aztekerne og den spanske erobring: 19-20, 35-40, 44-56, 58-59. 65-70, 73
Overblik: 80-83 om opdagelserne
Danmark i verden: 60-63
fokus 2: fra oplysningstid til imperialisme 17-21


KILDER
Nicola Macchievelli: fyrsten
Galileo Galilei: Brev til Kepler 1610 + Ser på månen 1610
(alle kilderne til aztekerriget er i Finn Madsen; Aztekerne og den spanske erobring):
Bernardino de Sahagun: Varsler om spaniernes komme + Motecuzomas opfattelse af de fremmede + Den aztekiske hersker død
Diego Duran: spanieres ærefulde modtagelse + indvielsen af det store tempel
Bernal Diaz Castillo: Motecuzuma mødes med spanierne + Beretning om Motecuzumas død
Hernando Cortes : Cortez fortæller om sit første møde med den aztekiske hersker + om Motecuzumas endeligt
De Aguilar : Menneskeofringer
De Tapia: hovedtemplet og menneskeofringerne
las casas: Spaniernes blodige fremfærd

Columbus finder Cuba

ANDET
Liv i renæssancen 1: Tycho Brahe - kongen af Hven Dr 2007
5 skarpe om Luther
Dokumentar 1000 års tro: Grevens fejde.
Dokumentar: Aztekernes glemte pyramider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrabet i Rwanda

Folkedrabet i Rwanda

Forløbet vil fokusere på årsagerne til folkedrabet i Rwanda 1994 ved at trække tråde tilbage til kolonitiden og specielt Belgiens indflydelse på landets udvikling i det 20. århundrede.


Hovedvægten vil være på at forstå selve årsagerne til folkedrabet i 1994.

- Stats- og nationsdannelse
- Forskellige styreformer og samfundsorganisering
- Globalisering
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Politiske ideologier
- Historiefaglige teorier og metoder
- Kulturmøder
- folkedrab og holocaust

Forløbets kilder:
- Fax fra General Dallaire til FN’s hovedkontor (1994) (2,5 sider)
- Fax fra FN’s hovedkontor til general Dallaire (1994) (1,5 sider)
- Udskrift af udsendelse på Radistationen RTLM (den 6. april 1994) (1 side)
- Uddrag fra Dennis Nørmark og Lars Andreassens bog Det virkelige menneske (2007) (1,5 side)
- Interview med Øjvind Kyrø i fagbladet Journalisten, den 4. april 2019. (1,5 side)

Fremstillingsmateriale (28 sider):
Forløbet er baseret på materiale fra folkedrab.dk:
- Hvad er folkedrab: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
- Kolonitiden 1884-1962: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie
- Oprørshæren FPR: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie
- Folkedrabet i Rwanda: https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabet-i-rwanda
- Hjælp til Rwanda: https://folkedrab.dk/artikler/operation-turquoise
- En ny nation: https://folkedrab.dk/artikler/projekt-ny-nation-i-dag-er-vi-alle-rwandere

Film: “Hotel Rwanda” (2005) (20 sider)
Dokumentar: “En dansker i helvede” (2008) (uddrag) (10 sider)

Samlet omfang: 66 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne Europa

Forløbet undersøger tilblivelsen af det moderne vesteuropæiske samfund. Kernestoffet omfatter oplysningstiden, enevælden, revolutionerne - især den franske revolution.
Vi bruger historiebrug i forbindelse med reaktioner på oplysningstiden i nutiden.
Vi laver flere skriftlige kilderøvelser i forløber og afslutter med menneskerettighedserklæringen 1789, 1791 0g 1948
Dernæst bevæger vi os til oplysningestiden i Danmark og ser filmen en kongelig affære.

FREMSTILLINGSMATERIALE:
fokus 2: Fra oplysningstid til reformation side 34-38, 44-47, 55-56, 59-71, 78-84


KILDER:
Cahiers des doléances 1789: valgbreve
- Edmund Burke: Tanker om Den Franske Revolution
- Menneskerettighedserklæringen (1789, 1791, 1795)
- FNs verdenserklæring om menneskerettigheder
- Rædselsherredømmet (1793-94)
- D. Alembert om de sande videnskaber og Newtons principper
+ kilder til dansk oplysning...
Film: En Kongelig affære
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Verdenskrige og ideologier

Vi arbejder først med 1.verdenskrig, årsagsforklaringer til krigens udbrud og med specielt fokus på hvorledes krigen blev oplevet af de deltagende soldater. Der er følgende 4 overordnede problemstillinger i fokus for forløbet:

HVAD VAR ÅRSAGERNE BAG FØRSTE VERDENSKRIGS UDBRUD?
HVEM BAR ANSVARET FOR KRIGENS UDBRUD?
HVORDAN FORLØB KRIGEN, OG HVORDAN FIK KRIGEN OG FREDSSLUTNINGEN I VERSAILLES KONSEKVENSER FOR 2.VERDENSKRIG OG DEN KOLDE KRIG
HVAD VAR KONSEKVENSERNE AF KRIGEN PÅ KORT OG LANGT SIGT?

Som konsekvenser af krigen indgik blandt andet et fokus på erindringer af krigen, KRIGSMONUMENTER og erindringshistorie. Vi lavede også et rollespil med fokus på versaillesforhandlingerne.

Eleverne lavede  en gruppeaflevering med fokus på soldaternes futuristiske tanker om det gloværdige ved krig inden krigen reelt startede.


Dernæst fokus på konsekvenserne af 1. verdenskrig
Formålet er at opnå forståelse for ideologiernes kamp i det 20. Århundrede, herunder hvordan og hvorfor totalitære bevægelser kunne opstå.
Forløbet tager udgangspunkt i de overordnede træk ved baggrunden for og konsekvenserne af den russiske revolution samt Stalins opbygning af Sovjetunionen i Mellemkrigstiden samt ved den økonomiske krise i 1930'erne.

Herefter fokuserer vi på Hitlers vej til magten, hans udvikling af et nazistisk styre samt årsagerne til 2. verdenskrig. Og Holocaust i den sammenhæng.

Afslutningsvis undersøger vi afslutningen på 2. verdenskrig og vender kort blikket mod besættelsestiden i Danmark med fokus på jødernes flugt til Sverige og eftertidens tolkning af besættelsestiden.

FREMSTILLINGSMATERIALE
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 :  side 32-57 + Tyskland, føreren og folket side 74-89

Casper Bo syskind og Bo Söderberg: Det 20 århundredes verdenshistorie 50-56, 60-83

Danmarkshistorie mellem Erindring og glemsel side 157-161  (forhandlings og samarbejdspolitik under besættelsen)

KILDER
Claus Eskildensen: Krigen er mandens Eventyr 1920
Thomas Dinesen: No Mans land
ukendt soldat: Soldaterbrev fra Vestfronten 1915
Woodrow Wilson: Wilsons fredsmål 1918
John Keynes : The Economic Consequences of Peace, 1919
Nazisternes 25 punkts program oversat
Uddrag fra Mein Kampf (Hitler om racelæren), 1924,
Uddrag fra børnebog, Bauer, Elvira (1936): Billedbog for store og små
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære, 1935
En tysk skolepiges syn på jødernes, 1935
Vi ønsker slet ikke nogen tjekker, 1938 (uddrag fra tale af Hitler)
Juda Steiner om at være jødisk flytgning

ANDET
Dokumentaren : Første verdenskrig 2017 afsnit 1: raseri
Film 2022: Intet nyt fra vestfronten
dokumentaren "Hitlers Holocaust" om Autschwitz - Birkenau og vi ser på de forskellige faser i jødeudryddelsen.
Hvordan opstod Hitlers jødehad? videnskab.dk 27. maj 2016
Hitler havde mange allierede, -danamarkshistorien.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vietnam og kold krig

Gennemgået kernestofområder: imperialisme, afkolonisering og ideologiernes kamp.
De store linjer i Den kolde krig samt afkolonisering er kort gennemgået, med særligt fokus på optakten til den kolde krig.
Der er blevet arbejdet med vietnamkrigens hændelsesforløb fra USAs involvering efter 2. verdenskrig og til dens afslutning i 1970´erne med perspektiveringer til konsekvenser for Vietnams udvikling efterfølgende.
Vi har haft tematiske nedslag i "Amerikansk Vietnampolitik", "Amerikansk modstandskamp", "Amerikanske soldater i Vietnam" samt historiebrug og erindringsbearbejdning ifm. hollywood filmatiseringer af Vietnamkrigen.
Afslutningen på den kolde krig, med Solidaritet i Polen og fløjsrevolutionen samt betydningen af Gorbatjovs nye tanker om Glosnost og Perestojka berøres og Berlinmurens fald igen er i fokus.
Eleverne trænes gennem hele forløbet i fagbegreber og eksamenstræning i form af skriftlige øvelser.

ALT MATERIALET ER I KOMPENDIET VEDHÆFTET 1 MODUL

FREMSTILLINGER
Barner: optakten til den kolde krig, 2011 s. 17-23
P. Frederiksen - Ideologiernes kamp s. 167-177, s. 179-186.191-195
P. Frederiks – fra drage til tiger s. 94-97, 100-101, 103-105                                                                                                              
”Aldrig mere Vietnam” N. Bjerre-Poulsen s. 160-167
Jensen og Frederiksen. Films about the Vietnam War. S. 155-159.pdf
Torben P. andersen, Afkolonisering: 170-171, 184-186

KILDER:
- Truman-doktrinen 1947   
- Domino-teorien 1954
- Johnson om USA's  involvering i Vietnam, 1965
- Tonkinbugtresolutionen

Amerikanske soldater i Vietnam:
Daniel Baileys 1966
Joseph E Sintori 1968
Calles beretning om My lai
Statistikke om Amerikanske soldater i Vietnam

Rusland føler sig forrådt af NATO efter Den Kolde Krig Information 13.1.2022.pdf
Verden set med Vladimir Putins øjne (Politiken, 2022).docx
Russisk forfatter_ Mit fædreland omskriver historien om Sovjet (Altinget, 12. januar 2019).docx

Ekstra Materiale:
Youtube "The Cold War - oversimplified 1 og 2"
Der vises uddrag af:
Green Berets, Full Metal Jacket, We were Soldiers og First blood.
Film: Platoon , Oliver stone (1986),
Mindesmærke i Washington DC
My Lai - historien der rystede verden. 10 min. af Vietnamkrigen episode 8 Tid: 30:00               


Temaer:
Amerikansk vietnampolitik                                                                                              
Amerikansk modstandskamp                                                                                              
De amerikanske soldater i Vietnam        
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønland - en dansk koloni

Grønlands historie: Vi starter med Grønlands historie før 1850 og Hans Egedes indtog og kolonisering af Grønland. Dernæst hvordan det danske kolonistyre fungerer i Grønland og hvordan KGH holder grønlænderne i en bobbel uden nævneværdig kontakt til omverdenen ofr at beskytte den danske handel. Vi springer til Grønland under 2. verdenskrig hvor grønlænderne forhold til omverdenen ændredes og hvordan de gerne vil have ændringerne i deres samfund efter 2. verdenskrig. Vi læser G50 og hvorfor FN også gerne vil have at Grønlands kolonistatus ændres. Det bliver en lidt anderledes afkoloniseringsproces end i andre af verdens kolonier, disse sammenlignes der også kort med.  
Vi har dernæst fokus på daniseringsprocessen og de konsekvenser og møgsager der kommer ud af denne:
Vi har beskæftiget os med: Thulesagen, De 22 grønlandske børn, Spiralkampagnen og lukningen af minen i Qullissat.
Dernæst har vi fokuseret på den gradvise løsrivningsproces for grønlænderne og hvilke muligheder og udfordringer de har ved fuld selvstændighed. Vi har også snakket en del om valget i marts og Trumps ønske om at overtage Grønland.

Vi har både beskæftiget os med historiebrug og erindringshistorie i forbindelse med Qullissat og overmalingen af Hans Egede af flere omgange. Deuden har vi beskæftiget os med fremmedbilleder.

FOKUSPUNKTER:  
Hvordan foregik koloniseringen af Grønland og hvilket samfund møder Hans Egede?
Hvilken sammenhæng er der mellem naturgrundlaget og det grønlandske samfund?
Hvad er Rigsfællesskabets udsigter og er det et rigsfællesskab?
Hvilke konsekvenser har den danske kolonisering af Grønland haft for Grønlænderne?  Hvilke muligheder og udfordringer står Grønland over for i dag? Og hvilken rolle spiller Danmark heri også på sigt?
ALT MATERIALET ER I KOMPENDIET I LECTIO

FREMSTILLINGER:
Augustesen og Hermansen: Det moderne Grønland, Frydenlund 2010 side 8-15, 26-33
Rostgaard og Schou: kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010 s. 27-38, 50-51, 54-55
Winnie Færk Undskyld: Kampen om Danmark og Grønlands fælles, columbus 2016 fortid: 86-90, 93-95

KILDER:
Danmarks statistik, statistisk årbog 2017: Færøerne og Grønland
uddrag af folketingets forhandlinger, 1950: Regeringens udspil til G50
En revolution af det Grønlandske folk: Nytårstanker af seminarielærer Augu Lynge, 1950
uddrag af: vi er ikke længere en koloni: interview med grønlandske gymnasieelever, Gymnasieskolen nr 17, 2006
Tekstuddrag fra: Helene Thiesen: For flid og god opførsel. Forlaget Milik fra ebogen til "undskyld"
Tekst af SUME: ”Qullissat” Af: ”SUME 1973-76”. Tekst Malik Høegh, oversat af Ib Michael.
Artikel i den grønlandske avis Sermitsiaq fra 2012. Om mindehøjtideligheden i Qulisssat 2012 – 40 år efter at kulminebyen blev lukket.
uddrag fra et forslag fremført af politikeren Aqqaluk Lynge (IA) i Landstinget 21. marts 2003: om en undskyldning for lukningen af Qullissat.
pressemeddelse: Undskyldning til de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 08.12.2020 Mette Frederiksen I (2019-2022)
Debatindlæg af Bjørn Bøgh Eld (Historiker og gymnasielærer) på politiken.dk, d. 21. februar 2025.
Augu lynge og ukiut 300
Kronik: Grønlandsvej fra drøm til virkelighed, Minik Rosingpolitikken 24.1 2014
For mig handler det ikke om et opgør med danskerne, information 07.072020
spiralkampagnen: https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne DR


Andet:
uddrag fra historien om Grønland og Danmark - et lukket land (4 små klip)
Dokumentar: De 22 Grønlandske børn
Dokumentar: hvorfor vil Grønlændernes løsrive sig fra Danmark https://www.youtube.com/watch?v=4jMJRkarzyM
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ligestilling i Danmark


Ligestilling i Danmark

Vi arbejder med kønnenes ligestilling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag. Vi har særlig fokus på to nedslag: kampen for de formelle rettigheder omkring 1915 samt rødstrømpebevægelsen omkring 1970erne og kampen for reelle rettigheder (herunder også fokus på socialismen og organisering af kvinderne og dobbeltarbejde og familiemønstre i 1960erne).
Eleverne har til sidst i forløbet lavet en skriftlig aflevering i grupper med fokus på : Abort, rødstrømpebevægelsen og kvinders beklædning og mode.

Fokus: formelle, reelle ligestilling, oplæg på baggrund af kildeanalyse

I forløbet havde vi til sidst et lokalt Silkeborg fokus på Theodora Lang som forkæmper for uddannelse af kvinder og som formentlig homoseksuel kvinde. Eleverne lavede i den forlængelse et "kildeløb" i Silkeborg hvor de skulle løse nogle opgaver i byen og besøge forskellige Theodoras Lang nøglesteder. Kildeløbet og kildearbejdet inden dette er lavet i samarbejde med Silkeborg museum.

Omfang ca. 75 sider

Pensum:
Chakravarty/Mortensen: De danske kvinders historie, 2014: 2.udg. kap 2s.23-48 inkl. kilder kap 3 side 49-60 kap 4: side 74-77,  kap 5: side 84-98. kap 6: 99-115

film: 1915-2015 Kvinders vej til stemmeret , https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M


Reklamer fra 1960erne: https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/carmen-curlers/din-mand-skrider-hvis-du-ikke-kan-bage-og-andre-reklamer-fra

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Forløb med udgangspunkt i Danmark

Problemstilling til forløbet?
Hvad var kvindebevægelsens mål og midler? (nedslag i tiden op til 1915 og 1970erne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 kronologiforløb (opgives ikke)

Stoffet fra det samlede 3-årige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling. Formålet med dette forløb er at give eleverne mulighed for at samle alle de emner, der er arbejdet med i det 3-årige forløb og sætte dem i en kronologisk sammenhæng. Eleverne vil på dette tidspunkt være i stand til kvalificeret at opbygge en kronologisk tidsfornemmelse og forholde sig til brud og kontinuitet i historien


Det nye forløb er fokuseret mod den relative kronologi: dvs. at I skal have et ”langelinje”- overblik, kunne placere perioder i forhold til hinanden og forstå sammenhænge i den historiske udvikling. F.eks. vide at renæssancen kommer efter middelalderen, middelalderen efter antikken osv. og vide at oplysningstidens tanker er med til at skabe grobund for den franske revolution, at uenigheder efter 2. Verdenskrig er igangsættende for Den Kolde Krig osv. Man skal således kunne trække nogle linjer gennem perioden/ perioderne (kontinuitet), men også fokusere hvad der betingede eller ændrede periodernes udvikling (brud). Det er sådan man skal forstå bekendtgørelsens sætning om at ”forholde sig til brud og kontinuitet i historien”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer