|
Titel
3
|
Filosofi og videnskab
Af Thukydids historie læste vi kapitel 1 og 21-22 med fokus på at forstå den nye, videnskabelige tilgang til verden som han repræsenterer.
Af Platon læste vi Sokrates' forsvarstale. Vi læste teksten under tre synsvinkler: 1) Teksten er genremæssigt set en retstale, nærmere betegenet en forsvarstale, som følger genrens regler fx for disposition i exordium, narratio, argumentatio og peroratio og for brug af ethos (i indledningen), logos (i hoveddelen) og pathos (i afslutningen). 2) Teksten er en filosofisk tekst: Sokrates omgås ironisk med retstalens konventioner, og det egentlige anliggende er ikke blot at forsvare sig, men at forsvare filosofien og det filosofiske liv med logiske argumenter og således invitere til filosofisk refleksion og at arbejde på "at ens sjæl skal blive så god som muligt". 3) Set i det perspektiv kan teksten også ses som en kritk af demokratiet (som finder Sokrates skyldig) og et kritisk svar til Perikles' gravtale - der jo er en hyldest til demokratiet.
Vi læste også hulebilledet fra Staten med henblik på hvordan den prøver at anskueliggøre Platons idélære.
Af Aristoteles læste vi stykker fra Om dyrenes dele og Etikken (Den nikomachæiske etik) med fokus på hvad det er Aristoteles opfatter som særligt for mennesket, og hvad det betyder for hvad der bør være målet for den menneskelige tilværelse, det Aristoteles definerer som lykken. Det centrale for Aristoteles er at mennesket er et fornuftsvæsen med evne for sprog og tilbøjelighed for at leve i samfund og for at bedrive abstrakt erkendelse.
Som repræsentanter for senere filosofiske retninger, epikuræismen og stoicismen, læste vi Epikurs brev til Menoikeus og et stykke af Senecas Om det lykkelige liv. Fokus lå på de forestillinger om lykken og det gode liv der formuleres i de to tekster. For Epikur er frihed for smerte og bekymringer det centrale gode, og filosofien og dydsetikken er vejen hertil. For Seneca er det kun den centrale dyd visdom der tæller, og visdom består i "at leve i overensstemmelse med naturen". Materielle goder er tilfældige og ligegyldige.
|