Holdet 2023 23 BI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Rikke Munk Zacho
Hold 2023 23 BI/x (1x BI, 2x BI, 3x BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Celler og membranprocesser (SRP1)
Titel 2 1.2 Livets byggesten
Titel 3 1.3 Fysiologi - fra hvile til arbejde
Titel 4 1.4 Økologi - the basics
Titel 5 2.1 Østrig - fysiologi og vegetation
Titel 6 2.2 Mit smukke genom
Titel 7 2.3 Brains or chemicals?
Titel 8 2.4 Ulven kommer?
Titel 9 2.5 Biodiversitet
Titel 10 3.1 Prisen for grisen - vores miljø
Titel 11 3.2 Prisen for grisen - vores sundhed
Titel 12 3.3 Immunologi
Titel 13 3.4 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer
Titel 14 3.5 Styr på kulhydraterne
Titel 15 3.6 Styr på det sidste.....

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1 Celler og membranprocesser (SRP1)

Dette forløb er en introduktion til celler, herunder de grundlæggende forskelle på pro- og eukaryote celler og de organeller og strukturer som vi finder i de forskellige celletyper. Desuden undersøges forskellene på plante- og dyreceller. Eleverne omnår således viden om
celler, ribosomer, cellekerne, mitokondrier, plasmamembran, cellevæg, grønkorn mv. samt de vigtige processer fotosyntese og aerob respiration.

Forløbet fører frem til udarbejdelsen af en webdok i et tværfagligt samarbejde med kemi.

Empiribaseret arbejde:
Ø: mikroskopi af plante- og dyreceller
Ø: Fotosyntese og respiration i vandpest
Ø: Osmose i kartofler
Ø: Diffusion og cellestørrelse

Kernestof i fokus:
cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper og  fotosyntese og respiration

Faglige mål i fokus:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2 Livets byggesten

Om DNA, gener og protein. I dette forløb arbejdes der med den centrale molekyler: DNA, RNA og proteiner, herunder hvordan disse er opbygget og hvordan proteinsyntesen foregår. Desuden introduceres begreberne mutation som baggrund for evolution, samt enzymer.

Empiribaseret arbejde:
Ø: Oprensning af DNA fra kiwi
Ø: Katalase (demo)


Kernestof i fokus:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- enzymer: opbygning, funktion,

Faglige mål i fokus:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1.3 Fysiologi - fra hvile til arbejde

I dette forløb arbejdes der med kredsløbsfysiologi som optakt til studieturen til Østrig, hvor eleverne blandt andet skal lave bib-test og måle deres laktak-produktion ved samme arbejde i forskellige højder og dermed ilt-tilgængelighed. Der arbejdes med gasudveksling, iltbindingskurver, hjertekarkredsløbet, lungefunktion, iltgæld mv. Og den basale forståelse af forskellen på aerob og anaerob respiration, herunder dannelse af laktat.

Empiribaseret arbejde:
Ø: hjertedissektion
Ø: bibtest og laktatproduktion.
Ø: hæmatokritmåling
Ø: Vitalkapacitet og peakflow
Ø: blodtryk og puls
Ø: respirationskammer

Kernestof i fokus:
fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi


Faglige mål i fokus:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og
biologisk variation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1.4 Økologi - the basics

I dette forløb arbejdes der med hvordan økosystemer overordnet er opbygget og hvordan energien i et økosystem grundlæggende stammer fra planternes fotosyntese og herfra tabes gennem respirationsprocesser.


Empiribaseret arbejde:
Ø: Fotosyntese og respiration i vandpest (BTB)
Ø: Melbillelarvernes nettotilvækst (data udleveret)

Kernestof i fokus:
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb
- eksperimentelle metoder: bestemmelse af populationsstørrelse og af netto- og brutto-produktion.

Faglige mål i fokus:
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 2.1 Østrig - fysiologi og vegetation

Dette forløb er koblet til en studietur til Østrig. I forløbet undersøges (i) hvordan vegetationen ændrer sig som funktion af højden i Alperne, samt hvordan abiotiske faktorer som sne, solhøjde, soltimer mv påvirker mikroklimaet og dermed plantevæksten og de tilpasninger som ses hos vedplanter. Eleverne laver blandt andet et feltstudium, hvor plantearter og deres dækningsgrad bestemmes i forskellige højder over havet. Desuden forsøger vi at besvare hvorfor biodiversiteten er højere i bjergene end i lavlandet og hvordan vegetationen vil ændre sig som følge af global opvarmning (koblet til kulstofkredsløbet).

I forløbet undersøges endvidere, (ii) hvordan udviklingen i laktatproduktion, iltmætning og VO2-maks (indirekte test) ændrer sig som funktion af højde og dermed lufttrykket. Relevante øvelser til at teste dette blev udført i forbindelse med studieturen i Østrig.


Empiribaseret arbejde:
Ø: Kortlægning af vedplanters dækningsgrad og bæltedannelse/vegetationszoner i Tyrol på et transekt fra 1200- 2200 moh

Kernestof i fokus:
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
- C-kredsløbet

Faglige mål i fokus:
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.2 Mit smukke genom

Dette forløb tager udgangspunkt i den klassiske genetik og inkluderer viden om mitose, meiose, DNA-replikation, Mendels nedarvningslove, analyse af stamtræer med henblik på identifikation af autosomal og kønsbunden nedarvning. Desuden undersøges forskellen på codominans og ufuldstændig dominans samt viden om epistasi. Eleverne producerer, på baggrund af en øvelse med mikroskopi af blandt andet rodsceller fra løg, en poster om mitose.

Empiribaseret arbejde:
Ø: Mikroskopi af løgrodsceller
Ø: Bestemmelse af blodtype (og ki-i-anden-test)
Ø: To-gens-udspaltning i majs (og ki-i-anden-test)


Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose

Faglige mål i fokus:
- anvende relevante matematiske repræsentationer, mo-deller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2.3 Brains or chemicals?

Dette forløb tager afsæt i den opiod-krise som man særligt ser i USA men også i Danmark. Forløbet leder frem mod holdets SRO (i samarbejde med kemi) der således omhandler opioders påvirkning af nervesystemet, herunder deres binding til relevante receptorer på nervecellen. Forløbet tager afsæt i nervesystemet anatomi, herunder de forskellige typer af nerveceller, forskellen mellem det autonome og somatiske nervesystem samt nervesignalet. I forløbet undersøger vi også forskellen på de forskellige typer af opioder med henblik på at kunne forklare hvorfor nogle opioder er langt farligere end andre.

Empiribaseret arbejde:
Ø: Dafniers hjerterytme under påvirkning af forskellige stoffer
Ø: Amylases nedbrydning af stivelse (målt ved absorbans og som model for stoffers plasmahalveringstid)
Ø: Fordelingsforhold (kemi)

Kernestof i fokus:
fysiologi: nervesystem.
cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser

Faglige mål i fokus:
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2.4 Ulven kommer?

Dette forløb tager sit udgangspunkt i at ulven er vendt retur til Vesteuropa, herunder Danmark som et resultat af at den mur (hegn), der adskilte øst- og vesteuropa blev fjernet i starten af 1990'erne. Herefter kunne ulven vandre og finde nye territorier. I forløbet forsøger vi at forstå hvordan man ved ved at ulvene i Danmark stammer fra den centraleuropæiske lavlandsbestand (der oprindeligt stammer fra den baltiske/østpolske ulvebestand) ved brug af STR-analyse af DNA-spor fra ulve, herunder hvordan ulve kan adskilles fra hunde.

På baggrund af FASTA-data og DNA-barcoding, undersøges det hvor nært beslægtet ulven er med fx hunde, ræve og prærieulve og der udarbejdes et fylogenetisk træ baseret på genetiske forskelle.

Desuden tester vi for om vi kan smage PTC med henblik på definere fænotypen. Herefter laver vi en genetisk analyse hvor vi forsøger at udlede den bagvedliggende genotype. Undersøgelsens teori, metoder og resultater præsenteres efterfølgende på en poster.

Forløbet indeholde således også viden om populationsgenetik, artsdannelse og evolutionære processer, som drift, selektion, mutationer og migration samt Hardy-Weinberg-ligevægt.

Empiribaseret arbejde:
Ø: PTC-smagning (DNA-oprensning, PCR, restriktionsanalyse, DNA-gelelektroforese)
Ø: Sangers-dideoxymetode (ved brug af farvede perler)
Ø: Snoldedyrenes evolution.
E: PopG til simulering af genetisk udvikling i populationer
E: CSI-wildlife

Kernestof i fokus:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, bioinformatik
- populationsbiologi: populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven
- eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese

Faglige mål i fokus:
- anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 2.5 Biodiversitet

Vi forsøger i dette forløb at få styr på begrebet biodiversitet - eller artsmangfoldighed - med udgangspunkt i materialet "biodiversitet i danske skove", der er udarbejdet af center for makroøkologi, evolution og klima. Vi har således undersøgt både arts-arealsammenhængen og habitat-heterogenitetssammenhængen og deres betydning for biodiversitet. Væsentlige begreber inkluderer forstyrrelser, succession og kontinuitet.

I forbindelse med forløbet besøgte vi Kragelund Mose, hvor Martin Sandager fortalte om sit naturgenopretningsprojekt. Det var blandt andet tydeligt hvordan hydrologi, store planteædere samt svin i landskabet kunne skabe variation (heterogenitet) som understøtter langt flere arter af planter og dyr.  

Empiribaseret arbejde:
Ø: Arts-arealsammenhæng (https://biodiversitetigymnasiet.dk/biodiversitet-i-danske-skove/hvad-bestemmer-antallet-af-arter-i-skoven/)
Ø: habitat-heterogenitetssammenhængen (https://biodiversitetigymnasiet.dk/biodiversitet-i-danske-skove/hvad-bestemmer-antallet-af-arter-i-skoven/)
Ekskursion: Kragelund Mose (med fokus på landskabets heterogenitet)

Kernestof i fokus:
- evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme og biodiversitet

Faglige mål i fokus:
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- indsamle, vurdere og an-vende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 3.1 Prisen for grisen - vores miljø

I dette forløb (og det næste) arbejder vi med nogle af de konsekvenser som en stor animalsk produktion kan have for vores miljø og vores sundhed. I del I forsøger vi at finde svaret på hvorfor ingen af de 107 indre danske farvande kan siges at være i god økologisk tilstand - noget de skal være jf. et EU-direktiv.

Vi undersøger hvorfor en animalsk produktion optager store arealer til dyrkning af foder og dykker ned i fotosyntesen, fødekædernes opbygning og energitabet (herunder også kulstof ved respiration) gennem de forskellige trofiske niveauer. Vi undersøger P- og N-kredsløbene og finder svaret på hvorfor de indre danske farvande er præget af iltsvind i disse år med fokus på næringsstoftilførslen fra landbruget og de stigende temperaturer.

Forløbet munder ud i et fællesfagligt formidlingsprojekt (dansk), hvor eleverne udarbejder en planche, som mundtligt fremlægges og forsvares ved en fernisering.

Empiribaseret arbejde:
Ø: Dissektion og tegning af planter
Ø: Bestemmelser af brutto- og nettoproduktion
Ø: Sammenhæng mellem næringsstofkoncentration og tørvægt

Kernestof i fokus:
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb, økotoksikologi og biodiversitet
- eksperimentelle metoder: bestemmelse af populationsstørrelse og af netto- og bruttoproduktion

Faglige mål i fokus:
- indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 3.2 Prisen for grisen - vores sundhed

I denne del II af forløbet prisen for grisen undersøges det hvorfor en stor animalsk produktion kan resultere i udviklingen af antibiotikaresistens hos bakterier og dermed udgøre en trussel for vores sundhed. Vi har således undersøgt typer af antibiotika, resistensmekanismer, bakteriel vækst, samt mekanismer til overførsel af DNA mellem bakterier.

Empiribaseret arbejde:
Ø: kimfald som funktion af tid
Ø: kimfald på udvalgte lokaliteter
Ø: Agar-diffusionstest og resistens
E: konjugationsforsøg

Kernestof i fokus:
eksperimentelle metoder: celledyrkning, transformation,
mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens

Faglige mål i fokus:
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgel-ser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 3.3 Immunologi

I dette forløb arbejdes der med immunforsvaret, vacciner, risiko for nye epidemier (med kobling til prisen for grisen da også store husdyrhold øger riskoen for nye epidemier) samt antistof-baserede tests.

Der er således arbejdet med opbygningen og funktionen af det medfødte og erhvervede immunforsvar samt hvordan immunforsvaret aktiveres og bekæmper infektioner.

I forløbet har der også været fokus på udviklingen af pandemier og ikke mindst på influenza-virus, herunder virus-struktur og smitteveje. Et centralt spørgsmål i forløbet har været "hvorfor oplever vi med jævne mellemrum influenza-pandemier og hvorfor er nogle mere dødelig end andre?". Vi har således set på forskellen mellem antigen shift og drift - og hvorfor man finder begge fænomener ved influenza virus.

Empiribaseret arbejde:
Ø: ELISA til identifikation af influenza-smittede.
Ø: Mælkesyrebakterier og bestemmelse af titer
E: Virtuel laboratorium til identifikation af bakterier (herunder PCR)

Kernestof:
- virus: opbygning og formering
- eksperimentelle metoder: ELISA, PCR

Faglige mål i fokus:
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 3.4 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer

Med udgangspunkt i menneskets forplantning vil vi i dette forløb undersøge hvad hormoner er og hvordan de kan reguleres som fx kønshormoner ved negativ feedback eller som insulin, der reguleres direkte ved en høj koncentration af blodglukose. Vi dykker desuden ned i hvordan nogle stoffer kan være hormonforstyrrende, herunder PFAS-pesticider og parabener.

Empiribaseret arbejde:
Ø: YES/YAS

Kernestof i fokus:
- økologi: samspil mellem arter og deres omgivende miljø og økotoksikologi
- fysiologi: hormonel regulering og forplantning

Faglige mål i fokus:
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 3.5 Styr på kulhydraterne

I dette forløb ser vi på hvordan kulhydrater optages og omsættes i kroppen fra tallerken til den aerobe respiration i cellernes mitokondrier med dannelse af ATP og udskillelse af CO2 og H2O. I den forbindelse arbejdes der også indgående med de forskellige enzymklasser og enzymkinetik samt de tre centrale processer glykolyse, citratcyklus og elektrontransport.

Ved en ekskursion til København og DTU arbejdede vi eksperimentelt med enzymet α‑galaktosidase og analyserede dets kinetik. Vi undersøgte sammenhængen mellem substratkoncentration og reaktionshastighed ved hjælp af Michaelis-Menten-kinetik samt linearisering i et Lineweaver-Burk-plot for at bestemme enzymets kinetiske parametre (både med og uden inhibition med galaktose)
Desuden besøgte vi Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitet (v. Rigshospitalet) med foredrag af Andreas Kelager samt analyse af STR-data i forbindelse med retsgenetik.

Forløbet indeholder desuden en blokdag, hvor arbejdes tværfagligt med idræt med fokus på blandt andet musklernes anatomi, aktivering, bevægelsesanalyse og energiomsætning.

Empiribaseret arbejde:
Ø: Kulhydrater og gæring (som funktion temperatur og kulhydratkoncentration)
Ø: α‑galaktosidase og enzymkinetik
Ø: Hoppehøjde ved forspænding
Ø: Dissektion af muskel (mørbrad)
Ø: Sammenhæng mellem kraftudvikling og omkreds af underarm


Kernestof i fokus:
- fysiologi: muskler og arbejdsfysiologi.
- biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten

Faglige mål i fokus:
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 3.6 Styr på det sidste.....

I dette forløb samler vi op på nogle af de ting vi mangler eller som måske trænger til at blive repeteret. Vi har blandt andet lavet pGLO for at få opfrisket genregulering og arbejde med celler, vi bestemmer populationsstørrelse med fangst-genfangst-metoden, artsmangfoldighed ved Shannon-Weaver indeks samt det sidste økotoksikologi og betydningen af LD50 og begreberne biomagnifikation og bioakkumulation.

Empiribaseret arbejde:
Ø: pGLO
Ø: fangst-genfangst-metoden (model)

Kernestof i fokus:
- eksperimentelle metoder: celledyrkning og transformation

Faglige mål i fokus:
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgel-ser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale.
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer