|
Titel
2
|
Pladetektonik og dens konsekvenser
Forløbet introducerer den pladetektoniske model: hvorfor Jordens plader bevæger sig, hvilke pladegrænser der findes, og hvordan de kan genkendes på topografi, bjergarter, jordskælv og vulkanisme. Det indledes med en række undersøgende øvelser — tværprofiler, densitetsmåling af bjergarter og konvektion — kombineret med teori om bjergarternes kredsløb og om, hvad et jordskælv er, og hvordan det måles. Midtvejs arbejder eleverne med miniprojektet "Kend din pladegrænse", hvor hver gruppe får tildelt et sted på Jorden, undersøger pladegrænsen og vurderer farer og fordele ved at bo der. Arbejdet samles på et fælles verdenskort og afsluttes med et individuelt screencast.
Undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvorfor ser Jordens topografi ud, som den gør — og hvad kan tværprofiler afsløre?
2. Hvad er en bjergart, og hvordan hænger bjergarterne sammen i det geologiske kredsløb?
3. Hvad driver pladernes bevægelser — og hvilken rolle spiller densitet og konvektion?
4. Hvilke typer pladegrænser findes der, og hvordan kan man argumentere for dem ud fra jordskælv, vulkanisme og topografi?
5. Hvad er et jordskælv, hvordan kan det måles, og kan man forudsige eller forhindre det?
6. Hvorfor findes vulkaner og magma kun bestemte steder på Jorden, og hvordan opstår magma?
7. Hvorfor er nogle vulkaner farligere end andre — og hvordan hænger det sammen med magmaens kemiske sammensætning og viskositet?
8. Hvilke farer og fordele er der ved at bo ved en pladegrænse?
Øvelser og empiribaseret arbejde:
- Tværprofiler i Google Earth Pro (GIS-/satellitbaseret kortanalyse af havrygge, dybhavsgrave og bjergkæder)
- Bjergartslaboratorium — densitetsmåling af granit, basalt, peridotit og eklogit (Archimedes' lov)
- Konvektionseksperiment (modeleksperiment for konvektion i Jordens kappe)
- "Magma i en slikpose" — modeleksperiment om magmaens bevægelse og viskositet
- Miniprojekt "Kend din pladegrænse" (GIS-/satellitanalyse, datafortolkning og risikovurdering)
- Individuelt screencast om egen pladegrænse (mundtlig formidling af empiri)
Vi sluttede af med et selvstændigt forløb i sammenhæng med dette om tsunamier:
Forløb: Tsunami
Forløbet bygger direkte oven på pladetektonikforløbet og handler om jordskælv og tsunamier: hvordan jordskælv opstår, måles og lokaliseres, hvordan en tsunami dannes, og hvordan man kan vurdere tsunamirisiko og udsende varsler. Tyngdepunktet ligger på databehandling og matematisk modellering — eleverne aflæser seismogrammer, beregner afstand til epicenter og magnitude og bestemmer epicentre ved triangulering. Forløbet afsluttes med case-baseret arbejde, hvor eleverne ud fra reelle hændelser vurderer, om der er grundlag for at udsende tsunamivarsel, bl.a. ved hjælp af lærerens webapp (geo.sg.dk/tsunamiwatch).
Undersøgelsesspørgsmål
1. Hvordan opstår et jordskælv, og hvordan kan man beskrive dets styrke, dybde og placering?
2. Hvordan kan man lokalisere et jordskælvs epicenter ud fra seismiske data?
3. Hvordan dannes en tsunami, og hvorfor kan kun visse jordskælv udløse den?
4. Hvad sker der med en tsunamibølges hastighed og højde, når den nærmer sig kysten?
5. Hvordan kan man vurdere tsunamirisiko og afgøre, om der skal udsendes varsel?
6. Hvorfor rammer jordskælv og tsunamier mennesker så forskelligt — og er Danmark truet?
Øvelser og empiribaseret arbejde
- Lokalisering af epicenter ved hjælp af P- og S-bølger (aflæsning af seismogramdata og beregning)
- Beregning af jordskælvets magnitude, Ms (dataanalyse - beregnet på hjemmesiden)
- Seismisk triangulering med data fra tre seismografer (geografisk konstruktion)
- Tsunamivarsling ud fra ægte cases (case-baseret beslutningstagning, geo.sg.dk/tsunamiwatch)
|