|
Titel
3
|
I Danmark er jeg født...
I dette forløb er vi rejst hjem til Danmark og arbejder med følgende temaer: (i) hvorfor er Danmark et godt landbrugsland, (ii) hvordan sikrer vi rent drikkevand i fremtiden og (iii) hvordan kan vi omstille vores energiproduktion, så vi mindsker udledning af drivhusgasser.
Vi undersøger blandt andet hvorfor Danmark er et godt landbrugsland med inddragelse af istidslandskabet for at forklare hvorfor der er meget morænejord, som er god at dyrke, men også hvorfor der er forskel på jordbundstyperne i Danmark med særligt fokus på forskellen mellem morænejorde og smeltevandslette. En anden væsentlig faktor for at kunne dyrke afgrøder er mængden af tilgængelig vand og her inddrages vandbalancen i Danmark og forskelle mellem regioner samt årstidsvariationen.
Vi undersøger desuden hvorfra vi får vores drikkevand i Silkeborg og om denne drikkevandsressource er godt beskyttet. Her arbejdes der blandt andet med jupiterdatabasen for at få en forståelse af de stoffer, som truer vores grundvand samt en analyse af de jordlag, som vandet skal trænge ned igennem.
Med fokus på ændrede nedbørsmængder og -mønstre undersøges konsekvenser af de globale klimaforandringer samt hvilke muligheder vi har for at omstille vores energiproduktion fra afbrænding af fossile brændsler til vedvarende energi (sol, vind og vand)
Centrale geofaglige modeller:
M: Vandets kredsløb
M: Det geologiske kredsløb (med fokus på de exogene processer)
M: Den glaciale landskabsserie
M: Drivhuseffekten og strålingsbalancen
M: Det globale vindsystem
M: Kulstofkredsløbet
Empiribaseret arbejde og forsøg:
Ø: Teksturanalyse (samt teori om infiltrationshastighed, permeabilitet og porøsitet)
Ø: Dugpunktsanalyse (fra forløbet om Aralsøen)
Ø: Den lokale strålingsbalance
E: Tolkning af højdekort og landskabselementer dannet af is.
|