|
Titel
2
|
Forløb 2 - På opdagelse i generne + evolution
Hvad er gener, og hvorfor ligner jeg min bror/søster/mor/far?
Hvordan kan man nedarve en sygdom, hvis ens forældre ikke selv er syge?
Hvordan kan DNA anvendes til at opklare forbrydelser og diagnosticere sygdomme
Vi arbejder med opbygningen og den biologiske funktion af DNA. Herunder baser, nukleotider, baseparringsprincippet og gener.
Vi arbejder med genetiske grundbegreber (f.eks. dominante og recessive gener, genotype og fænotype), nedarvningsprincipper og stamtavler. Vi arbejder med gentest (gelelektroforese), DNA-profiler og genetiske sygdomme.
Vi ser på det centrale dogme, der beskriver strømmen af genetisk information mellem de biologiske stoffer i cellen: DNA koder for RNA, der koder for protein.
Vi ser på mutationer og deres betydning.
Med udgangspunkt i vores viden om gener, mutationer og genetisk variation arbejder vi sidst i forløbet kort med evolution og evolutionsmekanismer. Du har tidligere lært om, at mutationer der ikke ligefrem er dødelige skaber genetisk variation i en population af individer. Du vil i dette forløb lære om at denne genetiske variation gør, at der er forskel i individers chance for at overleve og få afkom. Mekanismen kaldes naturlig selektion.
Fokusområder:
- Evolutionsteoretikeren Charles Darwin
- Genetisk variation
- Naturlig selektion
Eksperimentelt arbejde:
1. Papir-modeløvelse: DNA´s opbygning
2. Byg dit eget dipeptid (molekylmodel)
3. Foldning af proteiner vha. perler og piberenser
4. DNA-profil analyse (gelelektroforese) af den genetiske sygdom Huntingtons chorea
5. Øvelse med naturlig selektion (rasp og ris)
6. seksuel selektion (brune og røde fugle)
Film: Fosterdiagnostik og etik – at vide eller ikke vide
Publiceret 07-12-2010, Etisk råd
Film: DR2 undersøger: Har Malou det dødelige gen?
18-årige Malou Altintas vil gentestes for at finde ud af, om hun bærer på den arvelige og uhelbredelige sygdom, Huntingtons sygdom, som hendes mor lider af. Er sygdommen i Malous gener, vil hun fra 40-årsalderen med sikkerhed begynde at mærke sygdommens påvirkninger (bl.a. ufrivillige nervekramper og demens).
|