|
Titel
1
|
Produktdesign: Papirlampe (Grundforløb)
Forløbet handler om produktdesign af papirlamper, og eleverne har i par designet bordlamper i papir i målestoksforhold 1:1. Lampen konstrueres omkring en svag lyskilde og skal give et hyggeligt stemningslys samtidig med at den er blændfri. Lampen skal designes ud fra et udvalgt konstruktionsprincip, og den skal skille sig ud fra andre lamper på markedet og på holdet. Den skal navngives, og der skal være sammenhængskraft mellem navn og formgivning.
Research: Læreroplæg om lysteori, lampetyper og deres funktion, samt om designhistorie i forhold til lamper og belysning (art nouveau, modernisme, postmodernisme samt et særligt fokus på PH’s blændfri skærmsystemer), lysundersøgelser i eget hjem. Lampesafari på skolen, analyser af lamper af professionelle designere, rumlige eksperimenter med skærm- og foldeteknikker, konstruktionsprincipper, lys og formgivning.
Divergens: idégenererende manuelle skitser, evt. ai-genererede skitser
Konvergens: Vurdering af idéer i forhold til forløbets centrale parametre. Formulering af hovedgreb samt hovedgrebstegning.
Divergens: Tredimensionelle eksperimenter med fokus på, materiale, formgivning, konstruktion og lys.
Detaljering
Præsentation: Mundtlig præsentation af eget design i matrixgrupper samt skriftlig præsentation af eget design i portfolio.
I forløbet har vi desuden teoretisk forholdt os til designprocessen, kreativitetsteori (Lene Tanggaard), formålet ved forskelligartede visualiseringer i designprocessen samt brug af ai i design og arkitektur.
Materiale
- Lærerproduceret materiale om lys- og lampeteori
- Lærerproduceret materiale om designhistorie og papirlamper
- Charlotte Busk og Janne Yde “P.H. - Lysmageren” i Kathrine. Design og arkitekturbogen – form, funktion, kommunikation, Columbus side 47-50
- Lærerproduceret materiale om designprocessen
- Tv-udsendelse: “Danmarks næste klassiker - Sæson 2, episode 4: Lampen (ligger på DR)
|