Holdet 2k Me (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Viborg Gymnasium
Fag og niveau Mediefag B
Lærer(e) Tom Rahbek
Hold 2024 Me/k (1k Me, 2k Me)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmiske virkemidler
Titel 2 Dramaturgi og fremdrift
Titel 3 Kampagnespot
Titel 4 Komedieserier
Titel 5 Førsteårsfilm
Titel 6 Filmisk stil
Titel 7 Dokumentarforløb
Titel 8 Dokumentarproduktion
Titel 9 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmiske virkemidler

Forløb med fokus på fagets centrale begreber. Det overordnede mål er at udvikle elevens begrebsapparat således, at eleven bliver i stand til at anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med analyse af film-, tv- og medieproduktioner. Teorien suppleres løbende af en række praktiske gruppeøvelser.

Kernestof:
• Granild, Dorte Schmidt: ”FEMO: fire veje til filmiske frames” (video-essay). 16:9 filmtidsskrift, 2016
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Filmiske virkemidler”, s. 19-21 + ”Beskæring”, s. 21-24 + ”Perspektiv”, s. 24-26 + ”Kamera”, s. 27-29 + ”Lyd”, s. 30-32 + ”Klipning”, s. 33-38 + ”Lys”, s. 39-40 + ”Billedkomposition”, s. 42-45 + ”FEMO”, s. 46-47. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

I alt svarende til: 30 sider

Analyserede medieprodukter:
• A Clockwork Orange (Stanley Kubrick, 1971) – analyse af lydsiden (kontrapunktisk)
• All is full of love (Cunningham, 1999) – analyse af musikvideoen med fokus på lys og FEMO-principper
• Den første forestilling (Lumiére-brødrene, 1895)
• De ufrivillige (Östlund, 2009): eks. på minimalklipning
• Druk (Vinterberg, 2020) – traileren
• Idioterne (Trier, 1998)
• ”Kuleshov-eksperimentet” (Lev Kuleshov, 1921) – som eks. på russisk montageteknik
• Misery (Reiner, 1990): eks. på kontinuitetsklipning
• Orange is the New Black (Kohan, 2013) – analyse af titelsekvensen (etablerende montage med match cut-overgange)
• Psycho (Hitchcock, 1960) – eks. på kontinuitet, montage og match cut
• Ray (Taylor Hackford, 2004) – analyse af lydsiden (subjektiv lyd)
• Rocky (Avildsen, 1976) – træningsmontage med ellipser (tidsoverspring)
• The Wolf of Wall Street (Scorsese, 2013) – eks. på dialogscene med shot-reverse-shot
• Underverden (Ahmad, 2017) – traileren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Indblik i filmiske virkemidler: Beskæring, billedkomposition, kamerabevægelser, klipning, lyd (diegetisk >< ikke-diegetisk), lys • At anvende forskellige beskæringer og FEMO-princippet • Copycat af stills fra Vinterbergs Druk med fokus på lysforhold • Optage en scene ud fra et storyboard • Optage en dialogscene • Redigering i Final Cut • Analytisk tilgang til medieprodukter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Dramaturgi og fremdrift

I dette forløb undersøger vi, hvordan fortællinger i film og tv bygges op, og hvordan de fastholder seerens interesse. Vi gennemgår bl.a. klassiske dramaturgiske modeller som berettermodellen og 3-akter modellen og ser på, hvordan disse skaber fremdrift i en fortælling. Vi undersøger desuden, hvordan fortællinger i serier adskiller sig fra den klassiske dramaturgi i form af plotbuer og karakterer.

Kernestof:
• Dogme 95 (3 sider). Kilde: danmarkshistorien.dk
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Dramaturgi og fortælleforhold”, s. 51-70. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

I alt: 22 sider

Analyserede medieprodukter:
• Chernobyl (Renck, 2019) – traileren
• Festen (Vinterberg, 1998)
• Friday the 13th (Cunningham, 1980)
• Lola Rennt (Tykwer, 1998) – cirkulær dramaturgi
• SKAM-afsnit. Episode 1, sæson 1 (Andem, 2015) med fokus på seriedramaturgien
• Space Monkeys (kortfilm af Jan Rahbek, 2008) – fokus på fremdriftselementer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Indblik i dramaturgiske begreber: fremdrift, konflikt, mål / modstande, set-up / pay-off, suspense / surprise • berettermodel • cirkulær dramaturgi • seriedramaturgi (seriebuer, føljetonbuer, episodebuer) • karakterfunktioner • Analyse af anslag
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Kampagnespot

Et overvejende praktisk projektforløb, hvor eleverne laver deres eget kampagnespot (pilotprojekt) i grupper. Forløbet afsluttes med en screening og evaluering.

Kernestof:
• Hansen, Henning Bøtner & Andersen, Maria Rebekka (2019): ”Kampagnetyper”, s. 113-114 + ”Produktionsforhold og målgruppe”, s. 129-130. I: De korte medieformater. Systime A/S.
• ”Kampagnespot og målgrupper” (PowerPoint)
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Manuskriptskrivning”, s. 116-117 + ”Storyboard”, s. 118. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

I alt svarende til: 15 sider

Analyserede kampagner:
• ”Hvordan husker du din barndom?” (Støttecenter mod incest)
• ”Hvorfor egentlig ryge?” (ep3/drenge)
• ”#SletDet” (kampagnespot for Red Barnet)
• ”Voteman” (Kampagnespot for Folketinget)
• ”Officer i Forsvaret” (Rekrutteringskampagnespot for Forsvarets uddannelser)
• ”Avengers: Endgame” (Offical Trailer af Marvel Studios)
• ”Ikke alle kan blive SOSU – gangen” (image- og hvervekampagne, Københavns Kommune)

Supplerende stof:
• Reklamer til tiden: Om vores familie, fra patriark til papfar (DR, 2003)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kendskab til forskellige kampagnetyper • Målgrupper og segmenter (Minerva-modellen) • Udarbejde målgruppeprofil (content marketing persona) • Synopsis • Step-outline-manuskript • At tænke udtryksform og indhold i relation til en målgruppe • Redigering i Final Cut • At give konstruktiv feedback • At kunne reflektere over egne valg / fravalg • Medieplatforme • Individuel test i mediefaglige begreber
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Komedieserier

I dette forløb sætter vi især fokus på sitcomgenren og dens udvikling fra traditionel ’studie-sitcom’ til mere moderne, eksperimenterende sitcom (smartcom).

Kernestof:
• Halskov m.fl., Andreas (red.): ”Fra sitcom til smartcom”, s. 120-121 + ”Gemytlige grin og three-headed monsters: den klassiske sitcom”, s. 121-124 + ”Tvetydige klovnerier: Fra The Office til Curb Your Enthusiasm, s. 136-138. I: Helt til grin – moderne audiovisuel komik på tværs af medier (VIA Film & Transmedia, 2017)
• Hansen, Per Helmer: ”Sitcomserien”, s. 142-145. I: Tv-serier (Frydenlund, 2012)
• Katz, Per & Poulsen, Henrik (red.): ”Plot-point-modellen”, s. 39. I: Fokus. En grundbog i film, tv og video (3. oplag, 2006).
• Komedieserier (PowerPoint til forløbet)
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Sitcom”, s. 231. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 3. udgave 2020)

Supplerende stof:
• Agger, Gunhild: ”Den selvudleverende komedie: Klovn”, s. 276-278. I: Det grænseløse TV-DRAMA (Samfundslitteratur, 2020)
• Christensen, Jeppe Krogsgaard: ”Kvamm er en Brinkmann fra Helvede i ny og tåkrummende god DR-serie”. I: Kristeligt Dagblad d. 12.4.21

I alt svarende til:  25 sider

Serier og filmcitater:
• Bag om Klovn: ”Virkelighed og fiktion smelter sammen” (Michael Sandager, 2005)
• Battling Butler (Buster Keaton, 1926) – som eks. på stumfilmperiodens ‘falden-på-halen’-komik
• Friends: ”The One with the Male Nanny” (Kevin S. Bright, 2002)
• Friends – the one that goes behind the scenes (Discovery Channel documentary, 1999)
• Guru, episode 3: ”Problems Are Gifts” (Christian Dyekjær, DR2 2021) – som eks. på en dansk dramedie (altså en hybrid mellem drama og komedie)
• I Love Lucy - Sæson 5, afsnit 2: ”The Massage Therapist” (James V. Kern, 1955)
• Klovn – afsnit 9: ”Årstiderne” (Mikkel Nørgaard, TV2 Zulu 2005)
• Modern Family – pilotafsnit (Jason Winer, 2009)
• Sjit Happens - sæson 5, afsnit 6 (TV2 Zulu, 2017)
• The Cosby Show – ”Life Lessons With Bill Cosby” (fra pilotafsnittet, 1984) – som eks. på den traditionelle ’Family sitcom’
• The Office (UK-version) – episode 5: ”The Job Interview”-sekvensen (BBC, 2001)
• The Office (US-version) – sæson 1, episode 1 (NBC, 2005)
• "The Sprinkler Sprinkled" (Lumiere, 1895)

Kontekster i forløbet:
1) Sitcoms og produktionsforhold
2) Genrehistorisk kontekst: hvordan har sitcomgenren udviklet sig?
3) Tværmedielle tendenser i komedieserier ift. lancering og ”oplevelsesunivers”
4) Komedieserier i en samfundsmæssig kontekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - At kunne identificere komediens genretræk: dramaturgi, temaer, persontegning og filmiske virkemidler • Sitcomseriens traditionelle produktionsforhold • 3-akter-model / plot-point-model • Sitcomseriens tv-historiske udvikling • Fiktionstvetydighed og mockumentary-sitcom • Spillestil
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Førsteårsfilm

Forløbet bygger videre på de tidligere praktiske øvelser og projekter, men har denne gang en mere selvstændig karakter. Eleverne skal arbejde i mindre grupper med henblik på at producere en fiktionskortfilm af maks. 6 min. varighed.
Forløbet afsluttes med en screening og evaluering.

Kernestof:
• Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf (red.): ”Kortfilm og enkelhed” + ”Raskins parametermodel”, s. 216-218. I: Levende Billeder – grundbog i mediefag (Systime, 1. udgave 2007)

Supplerende stof:
• Diverse ”gamle” elevproduktioner
• Inspirationsmateriale fra Filmlinjen.dk (bl.a. eksempel på step-outline-manuskript)

I alt: 3 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Planlægning og samarbejde i grupper • Dramaturgi: begyndelse, midte, slutning • Research og inspirationsmateriale • Synopsis • Step-outline-manuskript • Skudliste • Produktionstilrettelæggelse • Ophavsret • Introduktion til kamera: Panasonic Lumix FZ-2000 • At tænke udtryksform og indhold i relation til en målgruppe • At kunne reflektere over egne valg / fravalg.
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 6 Filmisk stil

Med afsæt i Henrik Uth Jensens artikel ”Stiltrekanten: Om kunsten at lirke film op med stil” sætter forløbet fokus på stilbegrebet som analytisk værktøj. Der skelnes overordnet mellem henholdsvis den realistiske, den klassiske og den formalistiske stil.

Kernestof:
• Jensen, Henrik Uth (2021). Stiltrekanten: Om kunsten at lirke film op med stil (uddrag på 13 sider). Filmmagasinet 16/9

I alt: 13 sider

Analyserede medieprodukter (citater)
• Das Cabinet des Dr. Caligari (Robert Wiene, 1920)
• Good Will Hunting (Gus Van Sant, 1997)
• House of Cards (David Fincher, 2013)
• Iron (musikvideo af Yoann Lemoine, 2011)
• Mr. Poxycat & Co. Citat fra episode 1 (Nikolaj Lie Kaas – TV2 ZULU, 2007)
• Sin City (Miller, Tarantino, Rodriguez, 2005)
• SKAM (sæson 1, episode 5, Julie Andem, 2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Hvad kendetegner realistisk, klassisk og den formalistisk stil? • Faglig formidling • Forhold mellem filmiske virkemidler, dramaturgi og filmisk stil
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Dokumentarforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentarproduktion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Eksamensproduktion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer