Holdet 3k Bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Viborg Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Ditte Bang Skovgård-Hansen
Hold 2024 Bk/k (2k Bk, 3k Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kroppen i kunsten - fra Laokoon til lort på dåse
Titel 2 Levende Jord/Amalie Smith
Titel 3 Installationskunst og affektteori
Titel 4 Collagekunst
Titel 5 Surrealismen og kønnede blikke
Titel 6 Plakater råber!
Titel 7 Traumer som tema i kunsten
Titel 8 Skolen for ulydighed
Titel 9 Fagnørderi: Fordybelsesprojekt (mini-SSO)
Titel 10 Det antropocæne
Titel 11 Kørners Kunstkonkurrence - ups!
Titel 12 Museet som rum og ramme
Titel 13 Det uperfekte

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kroppen i kunsten - fra Laokoon til lort på dåse

Forløbet er faldet i tre dele:

Første del: Antikken.
Denne del var en introduktion til faget og til skulptur som udtryksform. Fokus har ligget på værker fra antikken og teorien om den klassiske æstetik og begrebet ’idealiseret naturalisme’ har været den teoretiske ramme om forløbet.

Anden del: Det moderne og modernisme.
Denne del havde fokus på bruddet med både realismen og den idealiserede krop – gennem bl.a. abstraktion og ekspressive udtryksformer, hvor kunstnerens temperament og egen krop bruges mere direkte i værkerne. Derudover er avantgarden som et opgør med den borgerlige smag og ’originalen’ blevet præsenteret, ligesom vi har arbejdet med readymades indtog på kunstscenen.

Tredje del: Kroppen i samtidskunsten.
Her har fokus ligget på nye medier og udtryksformer, herunder installationskunst, hvor beskuerens krop også sættes aktivt i spil i værket. Vi har arbejdet med samtidskunsten som idébaseret og konceptuel – og kendetegnet ved at være på samme tid både engageret i samtidige problemstillinger og kunsthistorisk bevidst.



Teoritekster:
- Klassisk æstetik, fra 'TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst" af Bonny Bay Andersen og Line Porse, s.146-155
- Kroppen i kunsten, uddrag fra Jonas Wolter: ’Temaer i kunsten 1’, 2018, s.53-63
- Antikkens bedste hug, artikel, Historie, nr. 2005
- Om skulptur som udtryksform, fra Katrine Busk: 'Billedkunstbogen', Columbus, 2019
- Billedanalyse med billedeksempler (handout)
- Danserinden, fra Lise Gotfredsen: ’Når ting bliver til kunst’, Gads Forlag, 2004, s. 15-20
- Hvad er samtidskunst, fra Ditte Vilstrup Holm: ’For øjeblikket 2’, L&R Uddannelse, 2013
- Elmgreen & Dragset på Thorvaldsens Museum, tekst fra museets hjemmeside, hentet 21.06.2016


Praktiske øvelser:

1. Visualisering af fagbegreb. I skal i grupper af to eller tre visualisere og forklare et af de to centrale begreber fra antikken: contraposto eller idealiseret naturalisme.

2. Antik skulptur i ny kontekst. Klip i papir eller ved hjælp af Photoshop en antik skulptur ud og placer den i en moderne kontekst, der ikke kan betegnes som klassisk skøn og undersøg, hvilke nye betydninger, der opstår.

3. Materialets betydning. Lav med udgangspunkt i de materialer, der ligger på bordet en gengivelse af én af de klassiske skulpturer, vi har arbejdet med. Diskutér materialernes betydning for udtrykket.

4. Selvportræt i simultanperspektiv. Hvordan kan i en fotocollage af egne selvpotrættet bruge simultanperspektivisk rumgengivelse til at fremstille et selvportræt, der viser mere en én side af ens personlighed eller grundtemperament?

5. Installation i biblioteksområdet. Øvelsen er knyttet til deltagelsen i Amalie Schmids værk 'Levende Jord' og er formuleret i næste forløb - men kobler sig op på arbejdet med samfundsengagerede og kunsthistorisk bevidst installationskunst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Levende Jord/Amalie Smith

Forløbet har været en løbende proces med deltagelse i udvikling og udformning af Ny Carlsbergfondets kunstgave 'Levende Jord' udført af Amalie Smith - et stort stedsspecifikt værk i gymnasiets biblioteksområde. I mødet med kunstneren er eleverne blevet introduceret til Smiths alsidige kunstneriske praksis og hendes proces omkring udviklingen af værket 'Levende Jord', og de har deltaget i udarbejdelsen af keramisk materiale, der indgår i selve værket.

Som en del af forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med processen omkring udviklingen af så store værker i samarbejde en kunstfond. Dette aspekt ses i sammenhæng med øvrigt arbejde med om museologi, kuratering og museers roller.

Teori:
www.amaliesmith.dk

Praktiske øvelser:
- teknikøvelser og produktion af lerruller til installationsværket 'Levende Jord'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Installationskunst og affektteori

Forløbet kobler sig på det første forløb og dykker mere ned i installationskunstens muligheder for en affektiv tilgang til kunstoplevelser. Som en del af forløbet besøgte vi ARoS, hvor vi hovedsaglig koncentrerede os om De ni rum i kælderen.

Sideløbende arbejdede eleverne med et helt andet projekt: En illustrationsopgave, hvor de i forbindelse med arrangementet 500 ord, skulle illustrere en børnebog skrevet af og til børn. Bøger og illustrationer blev præmieret med et afsluttende arrangement på Dokk1 i Århus.

Teori:
- 'Affekt' fra 'TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst" af Bonny Bay Andersen og Line Porse, s. 29-33
- 'Freeman og Lowe, introduktion til installation', undervisningsmateriale fra ARoS

Praktisk øvelse:
'500 ord' - illustration af børnebog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Collagekunst

Forløbet tog udgangspunkt i teorien om Das Unheimliche og uhyggen, vi forbinder med at det glemte vender tilbage i en ny forvredet form. Desuden kredsede det om en aktuel udstilling på Skovgaard Museet i Viborg: 'LESS Collided' med tre samtidskunstnere der arbejder med collagen som udtryksform: Kensuke Koike, Katden de Blauwer og Sergai Sviatchenko og som på forskellig vis genaktualiserer collagen.

Som optakt til besøget på museet arbejdede vi med collagekunsten i et historisk lys og trak linjerne op fra kubismen til dadaismen og surrealismen. På Museet havde eleverne en workshop med kunstneren Sergai Sviatchenko, hvor de afprøvede hans LESS-teknikker i praksis.

Teori:
- 'Das Unheimliche', 'TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst" af Bonny Bay Andersen og Line Porse, s. 65-67
- LESS Collided, udstillingskatalog fra Skovgaard Museet
- ’Surrealisme’ (handout), frit efter tekst af Helene Henriksen, cand.mag. I kunsthistorie
- https://www.kensukekoike.com/

Praktiske øvelser:
1. Workshop med kunster Sergai Sviatschenko på Skovgaard Museet. Collageøelser med forskellige benspænd.
2. Collage. Skab en collage med et benspænd inspireret af én af de kunstnere, vi har arbejdet med i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Surrealismen og kønnede blikke

Forløbet startede med et kunsthistorisk blik på kindernes surrealisme med udgangspunkt i katalogteksten fra udstillingen af samme navn på Gl. Strand (2019). Her arbejdede i med Franciska Claussen, Elsa Thoresen og Rita Kernn-Larsen og i et historisk lys diskuterede kvindernes muligheder og vilkår som kunstnere op gennem kunstens historie.

Derefter arbejdede vi med kønnede blikke med udgangspunkt i bl.a Laura Mulveys begreb male gaze. Vi undersøgte både fænomenet i samtidig populærkultur og i den traditionelle surrealisme.

Afslutningsvist undersøgte eleverne assemblagen som udtryksform i andres og eget udtryk.

Teoritekster:
- Er Freddie fræk? Artikel, ArtMatter
- ’Kvinden som sammenhængsskabende agent’ fra Camilla Skovbjerg Paldam: ’Surrealistiske collager. Underfulde billeder i kunst og litteratur’ (2011), s. 191-212

Praktisk øvelse:
1. Surrealistisk assemblage. Skab en assemblage ud fra fundne genstande, aviser, blade, reklamer, fotografier mm. Du kan finde inspiration i de værker, vi har arbejdet med i forløbet og set på Skovgaard Museet eller ved at søge på surrealistiske kunstnere, der arbejder med assemblage. Overvej om der er noget bestemt, som du ønsker at fortælle med din assemblage og prøv eventuelt at skabe nogle chok-effekter, som surrealisterne godt kunne lide at frembringe, du kan også forsøge at skabe en assemblage, der er lidt provokerende, som mange af surrealisterne ofte var det med deres værker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Plakater råber!

Forløbet forbandt sig til årets teaterkoncert 'TOXIC' på skolen, hvor eleverne alle lavede et forslag til en forestillingsplakat. Indledningsvist arbejdede vi med plakaten i et historisk lys samt så på, hvilke virkemidler, der er hensigtsmæssige at bruge, når man arbejder med plakaten som udtryksform.

Teori:
- Plakater råber! fra Katrine Busk: 'Billedkunstbogen', Columbus, 2019
- krav til stil og indhold i årets teaterkoncert (handout)

Praktisk øvelse:
1. Lav en plakat til årets teaterkoncert 'TOXIC', som lever op til de fastsatte krav til form og indhold. Vær bevidst om, hvordan tekst og billede hænger sammen på din billedflade.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Traumer som tema i kunsten

Forløbet rejste spørgsmålet, om man gennem kunst kan lære at forstå andres traumer. Eleverne arbejdede udelukkende teoretisk og analytisk og tog afsæt i kunstnerne Frida Kahlo, Janette Ehlers og Igshaan Adams samt selvfunde værker på ARoS.


Teoretiske tekster:

- ’Frida’ af Carla Gutiérrez, dokumentarfilm, 88 min (2024)
- ’Frida Kahlo’s Body: Confronting Trauma in Art’, artikel af Siobhan M. Conaty (2015)
- ’Fridas kunst i smerteforskning’, artikel, Susanne Grøn (2016)
- ’Frida Kahlo som performancekunstner’, artikel, ArtMatter (2026)
- ’Jeanette Ehlers: Kunsten kan ryste os og få os i gang med at tænke på nye måder’, artikel, ArtMatter (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Skolen for ulydighed

Forløbet blev varetaget af en praktikant fra kunsthistorie, AU.
Eleverne blev præsenteret for politisk og aktivistisk kunst med særlig fokus på den finske kunstner Jani Leinonen. De fik gennem læreroplæg kendskab til, hvordan magthavere gennem tiden har anvendt kunsten til propaganda der fx i diktaturstater gennem tiden er blevet opsat retningslinjer for god kunst og samfundsskadelig kunst. I kontrast hertil arbejde de med 1970’ernes aktivistiske kunst, Pop Art og Street Art i lyset af forbrugskritik. Central teori i forløbet kredsede om forbrugskritik, logo power, følelsesteori, humor som virkemiddel i kunsten

Teori:
- 'Politisk kunst', fra Jonas Wolter: ’Temaer i kunsten 2’ (2019)
- ’Kunsten er inkluderende, kunstmarkedet er ekskluderende’, artikel af Arja Miller, , Museet for Samtidskunst, Helsinki
- Jani Leinonen - Virtuelt Museum: https://webar.arilyn.com/janileinonen/

Praktisk øvelse:
1. Parafraseøvelse: Kunst i byrummet. Find i grupper et emne og en skulptur, genstand, monument eller lignende ude i byrummet. Gå ud i byrummet og tag et billede, som skal udgøre grundlaget for jeres parafraseøvelse og en præsentation. Udtænk og udfør elementerne til parafrasen. Brug gerne digitale værktøjer. Find efterfølgende tre kunsthistoriske referencer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fagnørderi: Fordybelsesprojekt (mini-SSO)

Eleverne har i dette forløb lavet udkastet til en mini-SSO med praktisk produkt for at afprøve muligeheden for denne form inden næste års SSO.

De har selv skulle finde et emne og har med hjælp formuleret en opgaveformulering, hvori der indgår et praktisk produkt. Efterfølgende præsenterede de deres hovedpointer og produkt for hinanden.

Afslutningsvis besøgte vi udstillingen 'Traces of a New Begining'' på Viborg Kunsthal og arbejdede med den med udgangspunkt i begrebet om nærværets tomhed', som en af eleverne i præsentationen af sin mini-SSO hade introduceret de andre på holdet til.

Teoritekst:
- 'Nærvær i fraværet', artikel af Kirstine Schiess Højmose, 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 12 Museet som rum og ramme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det uperfekte

Forløbet har været bygget op om et besøg fra Muskelsvindsfonden og Børns Vilkårs workshop Pærfekt & Croquis, hvor modellerne repræsenterer en bredere diversitet, end vi sædvanlig vis ser i kunsten (historisk set) og medier og reklamer.  

Vi startede med at genbesøge det klassiske skønhedsbegreb, som vi arbejdede med sidste år og arbejdede herefter med forskellige eksempler fra samtidskunsten på værker, der udfordrer den klassiske æstetik og de kroppe vi historisk set har hyldet i kunsten.

Teori:
- Klassisk æstetik, fra 'TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst" af Bonny Bay Andersen og Line Porse, s.146-155


Praktiske øvelser:

1. Uperfekt collage: Lav med udgangspunkt i fotografierne af de græske antikke skulpturer og andre selvvalgte materialer en uperfekt collage.

2. Pærfekt og croquis: Croquistegninger

3. Fra streg til flade: Lav med udgangspunkt i jeres croquistegninger fra Pærfekt & croquis en bearbejdning med akvarel.
Brug i din bearbejdning det overordnede tema uperfekt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer