Holdet NgB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Viborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Kasper Ploug Jepsen
Hold 2025 NgB (NgB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arktis - Hvorfor vil Trump købe Grønland?
Titel 2 Kobolt i DR Congo
Titel 3 Power-to-X
Titel 4 Miniforløb om nedbørsdannelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arktis - Hvorfor vil Trump købe Grønland?

Eleverne skal i forløbet opnå forståelse af følgende elementer:

- Den globale strålingsbalance herunder albedo, drivhuseffekt, bølgelængder for solens og jordens stråler samt deres absorption i atmosfæren, drivhusgassers levetid, opvarmningsevne, udvikling og kilder.
- Særlige forhold ved strålingsbalancen i Arktis
- Dannelse af havis og havisens udbredelse i Arktis herunder isfriperioder og disses muligheder i forhold til transport.
- Indlandsisens dannelse herunder begreber som akkumulationszone, ablationszone, ligevægtslinje, overflademassebalance, marin massebalance, totalmassebalance samt isens smeltning og bevægelse.
- Forekomster og potentialer af Grønlands råstoffer - herunder den tidlige dannelse af Grønlands grundfjeld og horisontal og vertikal pladetektonik.
- Arktis' betydning for Golfstrømmen og den mulige svækkelse af denne.. Herunder forklaring af det globale vindsystems vestenvinde og temperatur og saltforholds betydning for dannelsen af den nordatlantiske strøm (Grønlandspumpen).
Permafrost: Herunder analyser af trompetkurver og betydning af permafrostens smeltning.

Forløbets øvelser:
- Bestemmelse af strålingsbalancen i Viborg
- Illustration af Golfstrømmen.
- Kortøvelser fra ' I klimaforskernes fodspor': Havisens udbredelse og tykkelse, nye sejlruter,  indlandsisens overflade og permafrost.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kobolt i DR Congo

Forløbet tager udgangspunkt i den grønne omstilling indenfor el, varme og transport og fokuserer på råstofsproblematikken omkring elbilsbatterier og i særlige grad udvindingen af kobolt i DR Congo.

Forløbet arbejder med følgende geofaglige emner:

- Status på den grønne omstilling i Danmark indenfor el, varme og transport samt kravene til fremtidens energisystem inden for el og varme.
- Vurdering af elbilers bæredygtighed herunder livscyklusvurdering og opbygningen af elbilen herunder i særlig grad elbilens batteri.
- DR Congo som land - historisk og økonomisk perspektiv.
- Udvinding af kobolt i Congo. Herunder forskellen på industriel og primitiv minedrift samt distributions- og værdikæderne for kobolt efter udvinding.
- Dannelse af kobolt i Congo. Fokus på fire processer: 1) Riftdannelse herunder den pladetektoniske model og begreberne pladetræk og pladeskub. 2) Sedimentation herunder fokus på forhold der påvirker erosion, transport og aflejring i den geologiske cyklus. 3) Udfældning af heterogenit i malmgange herunder jordskælvsdannelse, forkastningstyper og intrusionstyper. 4) Hævning af malmgange herunder foldning og erosion.
- Alternativer til kobolt i elbilsbatterier - fordele og ulemper.
- Forløbet afsluttes med projektarbejde omkring et selvvalgt råstof, der er vigtigt for produktionen af elbiler.

Forløbet har arbejdet med følgende øvelser:
- Statistisk beskrivelse af DR Congo
- Densitet af 4 bjergarter
- Øvelse med sedimentationsforhold

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Power-to-X

Forløbet arbejder med Power-to-Xs rolle i den grønne omstillinger samt udvalgte processer og teknologier i power-to-x produktionen. Forløbet har fokuseret på produktionen af methanol til erstatning for fossile brændstoffer i fx fly- og skibsbrændstof eller til produktionen af plastik. Der er arbejdet grundigere med følgende geofaglige emner:

- Vindenergiens rolle i Danmark nu og i fremtiden samt den grundlæggende funktion af vindmøller.
- Elektrolyse: Den grundlæggende proces i alkalisk elektrolyse samt kilder til og behandling af vand i forhold til elektrolyse.
- Biogasproduktion af kuldioxid og methan. Herunder processerne i biogasproduktion, biogasproduktionens status i Danmark og de udfordringer som biogas kan være med til at løse.
- Carbon capture and storage (CCS). Herunder teknologier til indfangning af CO2 og lagring i undergrunden.
- Derudover er der arbejdet med at estimere den mængde vindenergi, vand og kulstof, som vi skal bruge for at erstatte fossile brændstoffer med power-to-x.

Øvelser i forløbet:
- Hvor kan vi placere vindmøller i Viborg kommune (GIS)
- Ekskursion til Foulums biogas og ptX-anlæg
- Interview med energistyrelsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer