Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Paul Støttrup-Vigsø
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk og europæisk middelalder
Titel 2 Kina - Den store drage
Titel 3 Danmark i sidste halvdel af 1800tallet (DHO)
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Oplysning og revolutioner
Titel 6 Det gode samfund
Titel 7 Black History
Titel 8 Reformationen
Titel 9 Maos Kina
Titel 10 Kildeøvelse, kronologi og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk og europæisk middelalder

Forløbet har fokuseret på at sætte den danske middelalder ind i en europæisk rammeforståelse. Yderligere har forløbets fokus været, at præsentere hvordan en historiker arbejder. Med fokus på at vurderer kilders brugbarhed.

Middelalderens samfund - organisering: feudalisme. Kirkens rolle - etablering af europæisk enhedskultur/ kirkelige reformer.
Kulturmøde mellem det kristne Europa og muslimerne, herunder korstog - konflikt eller sameksistens?


Begreber fra forløbet:
Levn og beretning
Tendens, troværdighed og fremstilling
Det funktionelle kildebegreb
Primær og sekundær kilder
1 hånds og 2 hånds kilder
Historiesyn og periodisering - den lyse eller mørke middelalder?
Problemstillinger og det funktionelle kildebegreb

Arbejdsformer:
Gruppearbejde om kilderne om kulturmødet.
Individuelt arbejde og gruppearbejde med at finde problemstilligner i forskellige kilder
Historiespil - opførelse af tidslinjer.
Arbejde med film og historiebrug





Fremstilling:

Fremstillinger:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 1. Columbus: kapitlet 5 "Middelalderens Europa - Kirken i Centrum" s 118-150

Bøgh, Anders "Højmiddelalder ca 1050-1340" http://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-ca-1050-1340/

Kilder:
"Saxo. Fra fortalen til Gesta Danorum Fokus 1 - Fra Antikken Til Reformationen, Gyldendal s 87-88
"To synspunkter på middelalderen" NFS Grundtvig og Michael Nordberg (Fokus 1)
"Jellingestenene" danmarkshistorien.dk
"Korstogsmyterne" i filmene Arn og Kingdom of Heaven
fredag 22. februar 2008, Jyllands posten af David Gress

Kilder fra Vores verdenshistorie:
Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse af skat
Kilde 23: Eksempler på troskabseder
Kilde 24: Benedikts klosterregel
Kilde 25: Walter af Henley om at drive landbrug
Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab
Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand
Kilde 28: Det medicinske fakultet om pesten
Kilde 29: Urban 2. kalder til korstog


Video:
"Jellingestenen, Harald Blåtands runesten - Danmarks dåbsattest". Runolog Lisbeth Imer, nationalmusseet (https://www.youtube.com/watch?v=41z4Yg5mfOw)

"Historien om Danmark" 3. afsnit - min 34-43.15 (CFU)

"Nålen" video om hvordan en historiker arbejder fra danmarkshistorien.dk (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hvad-er-det-naalen-del-1/?no_cache=1&cHash=80086ad9faadb85798a1ba8dfc0c786c)

Miniforedrag om feudalisme, Ane Bysted, danmarkshistorien.dk (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/?no_cache=1&cHash=0737641c118a6dcb0a6676af5945d763)

Film: "uddrag af Arn filmen fra 2008"

sidetal ca 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kina - Den store drage

Intro til kinesisk dynastihistorie på basis af Frederiksens "Vores verdenshistorie 1"

Qin-dynastiet
Han-dynastiet
Tang-dynastiet
Song-dynastiet
Mongolske Yuan-dynasti
Ming-dynastiet
Silkevejen,
Terracottahæren
Konfutze, Idealer for familien og kvinder herunder levevilkår
Kejserembedet, himmelens mandat mm
Familien som forbillede for kejserembedet
Tanken om riget i midten
Marco polo - hvem var han? er historierne om ham sande. Fokus på de forskellige holdninger der kommer til udtryk hertil hos: Frances Wood, Herbert Franke, Hans Ulrich Vogel og Marina Münkler.

Fremstillinger:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 1. Columbus: kapitlet 6 "Det kinesiske kejserrige"

Kilder (alle fra "Vores verdenshistorie"):
KILDE 33: Konfutse om forholdet mellem lærer og elev
KILDE 34: Ukendt forfatter om Hovedstaden Hangzhou, ca. 1235
KILDE 35: Yan-familiens husregler
KILDE 36: Song Ruozhao om kvindens rolle
KILDE 37: Marco Polos beretning


Dokumentar:
"Kinas første Kejser" dr2 2007 (cfu)
”Antikkens store tænkere - Konfutse" drk 2017(cfu)
"Marco Polo – mand eller myte" drk 2017 (cfu)

sidetal ca 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmark i sidste halvdel af 1800tallet (DHO)

Optakt til DHO: Grundloven, 3 årskrigen og 1864 krigen

Dansk-Historie forløb med udgangspunkt i køn, sociale vilkår og politik i Danmark i perioden 1870-1901.
Forløbsfokus: Forskelle og ligheder med danskfaget, kildebearbejdning samt arbejde med billedmateriale.

Arbejdsformer:
Kildearbejde - individuelt, i grupper samt lærestyret.
Billedanalyse, på selvvalgte billeder
Arbejde med hvordan man skriver en opgave


Fremstillinger:
Bonne Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime: side 91-102 (kapitel 8)
Petersen, Erik Strange: Det unge demokrati, danmarkshistorien.dk ebog
Danmark bliver Danmark - Krig, Damp og Genier i 1800 tallet, Århus Universitets forlag 2014
Frederiksens: Vores danmarkshistorie, columbus 2021, side 139-145 + 156-171

Kilder: (alle fra danmarkshistorien.dk)
Attentat paa Konseilspræsidenten - Leder i Politiken 22. okt. 1885
J.A. Hansens syn på den provisoriske finanslov 1877
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
Carl Westergaard Tyendets Stilling i Samfundet, 1907
Kilde - Louis Pio Maalet er fuldt! 1872

Dokumentar:
"Historien om Danmark afsnit 8" 2017, dr.dk

sidetal ca 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget

Forløbets hovedformål var at belyse Romerriget med to vidt forskellige fremstillinger for at skabe refleksion over at selv en ellers videnskabeligt redelig fremstilling, pga. sit fokus i praksis kan bruges til at udelade vigtige informationer. De to fremstillinger fokuserede på hhv. Romerriget som helhed, samt på Romerrigets teknologiske frembringelser forstået på baggrund af trekassemodellen (også kaldet Ålborg modellen)

Den antikke verden. Det romerske imperiums historiske udvikling. Overgang fra republik til kejserrige. Fra dynamisk erobringsfase stabil konsolideringsfase.
Religion rolle i Romerriget.
Romerriget og teknologi. Herunder særligt byen og bykulturen, samt Den Romerske hær. Teknologibegrebet opdelt i teknik, organisation, viden, produkt).  
Romerrigets på film.




Fremstillinger:
Frederiksens: Vores verdenshistorie 1s 50-77 og 81-85
Andersen mfl: Menneskeskabt - Grundbog til teknologihistorie. Praxis side 71-97

Kilder
Kilder i de to fremstillinger samt to kilder om Kristendom i Romerriget: "Plinius den yngre: Hvordan skal man behandle de kristne?" fra begyndelsen af det 2. århundrede + "Eusebius: "Ved dette tegn  skal du sejre"" uddrag af Eusebius biografi om Kejser Konstantin den store.


Dokumentar og film:
Antikkens storbyer -  Rom (CFU)

Romerriget (Netflix, sæson 2 episode 1-2)
Asteriks og byplanlæggeren (2014)

Omfang:
ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysning og revolutioner

Oplysning og revolutioner

Oplysningstanker, encyclopedien, det myndige mennesker, naturvidenskaberne (case: Newton mellem den gamle og den nye verden). Naturtilstanden, magtens legitimering. enevælde - oplyst enevælde.
Den industrielle revolution
Den amerikanske revolution - forholdet til Storbritannien, uafhængighedskrigen. Den franske revolution og terrorregimet.
Modoplysningen - kritik af frihedsidealer - perspektivering til aktuel diskussion om menneskerettighedernes universalitet.
Opfattelser af den franske revolution hos marxistiske, liberale og konservative historikere.

Særlig fokus:
Historiebrug og kollektiv historiebevidsthed.
Kilders udsagnsevne og udsagnskraft

Arbejdsformer
Kilde og fremstillingsarbejde i grupper og individuelt.

Fremstilling og kilder:
Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus, s 62-107
Historieportalen (Gyldendal) - kap 8 "synet på den revolutioner siden den franske revolution" Kilderne:
Eduard Bernstein: Forudsætningerne for socialisme
Vladimir Lenin: Hvad der bør gøres
Enhedslistens principprogram 2014 (uddrag)
Herbert Marcuse: Utopi og frigørelse
Benito Mussolini: Fascismens doktrin (uddrag) (1922)


Dokumentar:
Newton, The Last Magician // BBC-dokumentar (CFU)
History of the World, BBC series, revolutions (CFU)
Podcast med Bo Jensen: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/1-1-den-amerikanske-revolution-kort-fortalt/id1553134814?i=1000546507653

Film: "En kongelig affære"

Omfang:
ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det gode samfund

Undervisningen fokuserer på ideologierne Liberalisme, Konservatisme og socialisme og fører disse tanker videre til et fokus på velfærdsstatens historie og udbygning i Danmark.
I forløbet vendes velfærdsstatens udvikling fra de første små ydelser i 1891 til efterkrigstidens store udvidelser og udfordringer for velfærdsstaten i dag tid. Tematikker som finansiering, Skøn vs rettighed, rettighedstab, hjælp til selvhjælp blev debatteret.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Anvendt materiale:
- Lars Andersen m.fl.: Fokus – Kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010, Kapitel 2: Fra fattighjælp til velfærdsstat, s. 48-62.
Frederiksens: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2020, s 109-127
- Udvalgte sider og emner fra www.danmarkshistorien.dk: Kold krig og velfærdsstat 1945-1973: https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattiglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fra-tiggertegn-til-grundlovssikret-ret/



Kilder:
Alle følgende kilder er fra: Andersen, Lars m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3 Fra verdenskrig til velfærd, Kap. 3. Gyldendal 2006.
1. Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden (1908) s. 63
2. En demokratisk forsørgelseslovgivning (K.K. Steincke, 1915) s. 64-65
3. Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) s. 66-67
4. Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966) s. 67-68
Derudover:
Radioudtalelse: Karl Kristian Steincke: Om Kanslergadeforliget 1934 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934)
Alex Vanoslagh ”Om kontanthjælp og at tage ansvar” Facebook 2019

Desuden indgik en kildeanalyse ud fra følgende kilder:
Kilder:
"Pastor Fabricius beskriver Horsens i 1879" (fokus 3)
"En kvinde fortæller i 1927" (fokus 3)
"28 oktober 1871: læserbrev i "socialisten"" (fokus 3)
"2 november 1871: "Horsens Avis" bringer et svar" (fokus 3)
"4 november 1871: "Vejle Amts Folkeblad" kommenterer" (Fokus 3)
"19 November 1871: "Socialisten" svarer sine modstandere" (fokus 3)
"29 december 1871: "Vejle Amts Folkeblad" følger sagen op" (fokus 3)
"Læserbrev til "Social-Demokraten" 1882 (fokus 3)


Omfang 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,08 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Black History

Forløbet har hovedfokus på sorte amerikaneres historie, fra koloniseringen til i dag. Derudover fokuseres der på slavehandlen og imperialismens konsekvenser for Afrika. Sorte amerikanere under anden verdenskrig og holocaust. Globalisering og afkolonisering.
Af fagdiscipliner har vi fokuseret på Historiebrug (herunder banal historiebrug) og Historiebevidsthed
Hvorfor koloniserede man? Merkantilisme
Synet på sortes rettigheder i nord- og i sydstaterne. Udviklingen heri og årsagsforklaringer hertil. Herunder abolotionistbevægelsen.
Eugenetik, socialdarwinisme og folkemord i 1800tallet (australien på aboriginals, afrika og indien i 1870erne under det britiske styre og holocaust)
Terminologi - Neger, Farvet, Sort, afroamerikaner.

Den Amerikanske forfatning og uafhængighedserklæring og oplysningstankerne heri, Den Amerikanske Borgerkrig, emancipationserklæringen, genopbygningsperioden, black code og Jim crow-lovene, new-deal og anden verdenskrig
Borgerrettighedsbevægelsen
Demografiske forhold i nutidens Amerika (fattigdom, kriminalitet mm) Systemisk racediskrimination - Critical race theory eller "bare" historiens konsekvenser for nutidens amerikanere.


Individuelt arbejde med fremstilling
Gruppearbejde med kilder
Rollespil over optakt til den amerikanske borgerkrig
Screen-cast arbejde med menneskesyn i Tintin i Congo
Online museumsbesøg: United States Holocaust Memorial Museum (ushmm.org)
Historiebrugsanalyse af Washington-Marchen 1963
Par-refleksioner over racespørgsmålet i USA  i dag

Fremstillinger:
Adriansen mfl: Fokus 2 - fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal: side 13-19 + 170-174, + 178-181
Andersen Mfl: Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal side 76-81
Erik Hansen: "Negeren i USA" 1976 side 9-12
Niels Kayser Nielsen: Historien forvandling "Banal Historiebrug" Århus Universitetsforlag 2010 side 28-29
Ringgard mf: "Hvorfor må man ikke sige neger?" Videnskab.dk (https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-ma-man-ikke-sige-neger)
Hansen og Sindberg: "USA- Historie, Religion, Samfund" 2015 systime, side 177-181, + 188-194
Uddrag af specialet ”Historiebrug og Den Amerikanske Borgerrettighedsbevægelse”,  


Kilder:
"Amerikanske Casta-billeder" (fokus 2, s 29-31)
"Statistik over slavehandel" McKay, John et al. 2009: A history of world societies, eight edition, Bedford/St. Martin’s, Boston
Billeder af "Negerkys" "Pippi og hendes far der er negerkonge" samt forside fra "lille sorte sambo".
Calhoun fra South Carolina 4. marts 1850 i Senatet
Thaddeus Stevens om frigivelsen af slaverne, 18. december 1865
Den tidligere slave Frederick Douglas i Atlantic Monthly, december 1865
Emancipationserklæringen 1862
"5 kilder om abolotionistbevægelsen" Bernard Peder: Viewpoints: USA, 1967, s. 127-29.
"R. Kipling: Hvid mands byrde" 1899 (fokus 2, s 191)
Tintin i Congo 1930
"I Have a Dream" Martin Luther King, 1963
Uddrag af "The new Jim Crow" Alexander Michelle 2010


Film og lyd:
CFU: "Racismens historie" del 2 - britisk dokumentar fra 2007
Eyes On The Prize (Part 1) Awakenings 1954-1956 Americas Civil Rights Movement (ligger på youtube)

MLKs tale "I Have a dream" https://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm

Omfang ca. 110 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Reformationen

Miniforløb om Reformationen:
Reformationen med fokus på Tyskland og Martin Luthers opgør med den katolske kirke
Renæssancen og reformationen i Danmark, Hans Tausen, Grevens fejde, Christian d. 4.

Arbejde med fremstilling på baggrund af historieske genstandsfelter: Geografi,Politik,Økonomi,Sociale forhold,Kultur,Teknologi
Kildearbejde om Hans Tausen - skurk eller helt?

Fremstillinger:
Danielsen mfl: Fokus 1- fra antikken til reformationen. Gyldendal: side 183-209ø+ 214
Kilder:
"Martin Luther bryder med Romerkirken" 1520 (fokus 1)
"Carl Bloch: Hans Tausen beskytter biskop Rønnow" billede fra 1870 (fokus 1)
"Poul Helgesen angriber reformbevægelsen" 1517-1534 (fokus 1)

Dokumentar:
Historien om Danmark: Reformation og Renæssance, 2017 Dr.dk

Omfang: Ca 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Maos Kina

Forløbet går fra 1912 til nutiden, men har særligt fokuseret på perioden fra Den lange march 1934-35 til Mao Zedongs død og de første år herefter.

Chiang Kai-Shek vs Mao Zedong, Kommunisme vs Nationalisme i kinesisk kontekst, Historiebrug ift.. nationsdannelse og de myter de her kan opstår. Maos programmer for Kina, Den første 5årsplan, Det store spring, lad 100 blomster blomstre kampagnen, Kulturrevolutionen. Maos forhold til Rusland og USA. Mao Zedong vs Deng Xiaopeng - ideologi vs pragmatisme og eksperter og den konfucianistiske arv. Derudover har vi også arbejdet med Japans rolle i relation til til kampen mellem Mao.  Zedong og Chiang Kai-Shek.
Kinesisk familiepolitik, den himmelske fredsplads, Globalisering og covid19.

Arbejdsformer: Individuelt arbejde, gruppearbejde, oplæg og fremlæggelse, videoproduktion
Forløbet fokuserede på opstilling og besvarelse af problemstillinger

Fremstillinger:
KINA — en grundbog i politik og økonomi, 2011 Peter Nedergaard, Systime side 41, 45, 53-69
Kinesiske perspektiver, 2013 Mogens Hansen, Gyldendal side 20-28
Vores Verdenshistorie 3, 2020 Peter Frederiksen, Columbus side 22-23, 108-110, 139-142 og 234-250 og 270-277

Kilder:
Uddrag af Maos lille røde (s60 i KINA — en grundbog i politik og økonomi)
Uddrag fra forskellige danske aviser om Mao ((s64 i KINA — en grundbog i politik og økonomi)
"Folkerepublikken Kinas grundlæggelse" 1954 Mao Zeedong, fra his2rie.dk (https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/?fbclid=IwAR0K1mdtPn2uNIFF2ocuE_cuq--WLe2jr3XX3qtJQsjSYJPUiAm2Fe5kNns)
"Hollandsk forsker opjusterer antallet af formand Maos ofre" Morten Mikkelsen 13/12 2011 kristeligt dagblad (https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hollandsk-forsker-opjusterer-antallet-af-formand-maos-ofre?fbclid=IwAR09aFMYRHCSMY-dSSwbYm65jhUaQbPOUgeRK-lSfqGtXlQOA4XIEMY2dYI)
"Den lange march" - Dokumentar materiale, med førstehåndsberetninger til den lange march

Dokumentar:
"Den lange March" - Dr2 (CFU)
"Kina 1949-72" (CFU)

Omfang ca.100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer