Holdet 2024 SA/ax - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Claus Hummelmose
Hold 2024 SA/ax (3ax SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 IP. På vej mod en ny verdensorden
Titel 2 Præsidentvalg i USA
Titel 3 Et lille land i en stor verden del 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 IP. På vej mod en ny verdensorden

I dette forløb var fokus på magt og sikkerhed i verden og bevægelsen væk fra den liberale regelbaserede verdensorden.
Primær litteratur: Global Politik 5, Hans Branner: 9-117 +145-220

Faglige begreber i dette forløb:
5 megatrends i verden i dag: (9-41)
Verdensorden (Global Politik 10-11)
Det internationale system: Verden
Polaritet: Antallet af magtmæssige poler i verden (Tavlenoter)
- Unipolaritet
- Bipolaritet
- Multipolaritet

Hegemon (tavlenoter)
Unilateral (tavlenoter)
Bilateral (tavlenoter)
Multilateral (tavlenoter)

5 megatrends i verden i dag
1. En verdensorden forsvinder
Tavlenoter og lektie om verdensorden
Donald Trumps udtalelser i forhold til denne megatrend
1. Er demokratiet på tilbagetog? (Oplæg - lav noter fra deres PP)
2. Klimakrisen forstærkes. (Oplæg - lav noter fra deres PP)
3. Stigende migrations- og flygtningestrømme (Oplæg - lav noter fra deres PP)
4. Globaliseringen under pres (Oplæg - lav noter fra deres PP)

Magt styrer verden men hvordan (42-72 +  PP)
   Magt:
      Ressourcemagt:    Hård magt, Blød magt
      Magt som relation:
      Strukturel magt:
Magtfulde aktører i dag: 52-59
    Magtforskydning som vi oplever i dag
    Et hierarki med 4 typer stater, der ikke har lige meget magtr
    Regionale magter
    Magtspredning/decentralisering af magt
       -Aktører der får magten fremfor stater
       -Årsager til dette
       -Privatisering af krigsførelse
       - Magtstrukturens 3 scener
3 piller i den nuværende verdensorden
Forskelle mellem Kina-USA og Sovjet-USA
Årsager til at den nuværende verdensorden er på retur

4 store IP-skoler:
1: IP-realisme:
- 3 grundopfattelser
- Selvhjælpssystem
- Sikkerhedsdilemmaet
- Muligheden for varig fred
- Magtbalance og terrorbalance
- Muligheden for en vis stabilitet
- Betydningen af hård magt (fysiske ressourcer)
- Polaritetens betydning for stabil magtbalance
- Neo-realisme: Hvad der kan forårsage ændringer i staters adfærd
-System og enheder ifølge en realist

2: IP-Liberalisme
- Betydningen af fysisk magt (hård magt)
- Muligheden for fremskridt  (trappen figur 2.17)
- Betydningen af interdependens
- Betydningen af demokratiets udbredelse
- Forskelle mellem Liberalisme og Realisme - figur s. 72
-System og enheder ifølge en liberalist

3: IP-konstruktivisme  (PP)
- typisk måde at undersøge konstruktivistisk
- Ukrainekrigen og konstruktivisme

4: Den Engelske Skole
Internationalt system eller internationalt samfund
FN som aktør eller arena
Orden og retfærdighed og dilemmaet mellem disse to


En farlig og truende verden (73-116)
500 års udvikling i krig og fred
Hvor fredelig er verden?
- Optimistiske svar
- Pessimistiske svar
Udbredelsen af "Nye krige"
Sikkerhedspolitiske hårde og bløde midler
Tre faser i terrorismens udvikling
Atomtruslens genkomst og det nukleare tabus aftagende betydning
Trusler ifølge det snævre sikkerhedsbegreb
Trusler ifølge det brede sikkerhedsbegreb
To sikkerhedsordninger:
-Kollektiv sikkerhed og FN
-Magtbalanceordningen
Regional konfliktløsning:
-NATO
-EU

FN: GP 215-217 +   Verden ifølge Gram | FN på kunstigt åndedræt | DR LYD
- Formålet med FN
- Noter om FN's sikkerhedsråd:
- Noter om FN's generalforsamling:
- Problemer med FN:
- Positive sider ved FN:
Flere noter om FNs fremtid fra verden ifølge Gram
FN ifølge Den Engelske Skole: Arena eller aktør

Stormagternes verden: GP 146-182
USA's magtpostion (GP 146-158)
Argumenter for at USA fortsat vil være den dominerende supermagt
Argumenter for at USA er ved at miste sin hegemonistatus

Kina som fremtidens supermagt (Aflevering: 158-170)
Argumenter for at Kina i høj grad bliver fremtidens supermagt
Argumenter for at Kina i mindre høj grad bliver fremtidens supermagt

EU som en fremtidig pol i verdensordenen (GP 171-174)
-Argumenter for og imod EU som fremtidig magtpol

Rusland som en fremtidig pol i verdensordenen (GP 174-179)
-Ruslands genrejsning, Putins ambitioner og russiske magressourcer

Indien som en fremtidig pol i verdensordenen  (GP 180-182)
-Argumenter for og imod Indien som en fremtidig magtpol

Konflikter i verden: GP 184-226
-Ukrianekrigen
-Mellemøsten
-Taiwan

Litteratur udover lærebogen:
JP: 20.5.2023: En multipolar verdensorden gavner ikke demokratiet. Men den er måske vejen frem
DIIS, 31.10.2022: Får verden USA’s eller Kinas verdensorden?
Dr.dk,  12.10.2023 Elon Musks indflydelse på Ukraine-krigen vækker opsigt: 'Tech-giganter har magt som stater'
Politiken, 24.8.2024: Ole Bornedal: Hvad nu hvis debatten om Rusland og støtten til Ukraine hviler på en falsk præmis? - politiken.dk.
Verden ifølge Gram 25.9.2024: Fokus på FN
UM. dk: Den internationale strafferet og internationale domstole
P1 Morgen | Fredag 22. nov. 2024 | DR LYD - Skal DK tilbageholde Netanyahu
Kristeligt Dagblad 26.02.23.”International ekspert: Ukrainekrigen viser, at stormagtskonkurrencen er tilbage”
TVA - 8. JAN 2025 18:30: Trump vil have Grønland
Bloomberg Orginals: What the China-Russia Alliance Means for the World, Youtube
Noah Zerbe: NATO Expansion: Balancing, Bandwagoning, or Buck Passing?, YOutube
DW News: What is India's role in the war between Russia and Ukraine? | DW News, Youtube
Zetland.dk 16.7.2020: Ja, Kina forsøger at overtage verdensherredømmet. Og planen begynder i et ukendt underpanel i FN
V. Putin: Article by Vladimir Putin ”On the Historical Unity of Russians and Ukrainians“ • President of Russia
Mette Frederiksens tale, 2025
: Danish-Prime-Minister-Mette-Frederiksens-Speech-at-the-event-A-Light-in-the-Dark.pdf
TVA - 21. JAN 2025 18:30 | Se online her | DRTV - indslag om den gamle verdensorden i forfald
Dr.dk, 22.1.2025: ANALYSE EU har økonomisk 'bazooka' klar til kamp mod Trump | Udland | DR

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 55,00 moduler
Dækker over: 64,58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Præsidentvalg i USA

I dette forløb fokuseredes på det amerikanske præsidentvalg i USA 2024.
Efter indledende repetitioner af USAs valgsystem, magdeling og præsidentialisme blev fokus lagt på de to partier ved hjælp af fagbogen samt faste oplæg om aktualiteter ved eleverne selv.
Dernæst blev fokus drejet mod amerikansk udenrigspolitik og de 4 grundopfattelser ligesom vælgertyper i USA blev undersøgt.
Efter valget blev der lavet empiriske analyser af forskelle i vælgeradfærd i forhold til valget i 2024 og årsager til Trumps valgsejr.
Afsluttende blev demokratiets tilstand i USA diskuteret med inddragelse af demokratiteori (se nederst).

Faglige mål vi har arbejdet med i dette forløb
Eleverne skal kunne:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
-problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Politik
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Litteratur:
USA's udfordringer 4, 2024. Afsnit om:
Vælgeradfærd, udenrigspolitik, de to partier.
Global Politik 3, 22
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-06-valgets-udfald-giver-dybe-panderynker-i-ukraine-og-haab-om-et-mere-fredeligt-mellemoesten
https://tv2.dk/reel/2024-11-06-trump-har-sagt-en-ting--men-ifoelge-fogh-vil-han-goere-noget-andet-6364309027112
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-06-her-er-fire-vigtige-faktorer-der-banede-vejen-for-trumps-valgsucces
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-06-denne-valgperiode-bliver-anderledes-vurderer-ekspert
https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2024-08-21-valg-i-usa/donald-trump-ser-ud-til-at-faa-total-kontrol-siger-korrespondent?entry=d61fe2ba-5b50-4675-9c49-d93993f734e5
Desuden repetition af viden fra andre forløb

Vigtig begrebsfaglighed i dette forløb:

Magtens 3-deling i USA
USA's valgsystem
Parlamentarisme og præsidentialisme
De to partier i amerikansk politik
-Republikanere
- Demokrater

Vælgertyper i amerikansk politik
- Statistik om de to partiers vælgere
- Viden om forskellige vælgertyper
- Empiriske forskelle i vælgeradfærd mellem 2020 og 2024

Årsager til Donald Trumps valgsejr 2024
Mulige konsekvenser af Trumps valgsejr for USA og resten af verden

Amerikansk udenrigspolitik:
Grundlæggende amerikansk exceptionalisme:
De to grundlæggende strategier:
- Isolationisme
- Internationalisme
De 4 amerikanske udenrigspolitiske skoler:
- Neokonservatisme
- Liberal internationalisme
- Realisme
- Neo-isolationisme

Demokrati i USA:
-2 slags demokrati
-3 demokratiopfattelser
-Robert Dahl: Polyarki
-Robert Dahl: Det ideelle demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15,75 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 3 Et lille land i en stor verden del 2

I 3.g  vendte vi på ny fokus på Danmark som en lille nation i en stor verden.
Hvor del 1 i 2.g havde fokuseret på globaliseringen og dernæst EU, var fokus nu på Danmark som småstat militært og økonomisk.
Vi begyndte med at se på Danmark som småstat. Her byggede vi ovenpå efterårets IP-forløb men nu med Danmark og dansk udenrigspolitik som centrum. Dernæst rettedes fokus mod et økonomisk aspekt og de økonomiske skoler:
1. Merkantilisme
2. Adam Smith
3. Karl Marx
4. Neoklassikerne
5. Keynes
6. Monetaristerne
DK var stadig i centrum, men der blev undervejs perspektiveret til Trumps økonomiske initiativer i 2025.
Afsluttende analyseredes EU's krisehåndtering efter henholdsvis finanskrisen og Coronakrisen for at afsløre, hvilke skoler, der havde givet inspiration til håndteringen.

Litteratur i dette forløb:
Økonomibogen 247-257
Global Politik, Hans Branner: 263-290
Peter Madsen: Krisetider s. 24-44
Hvor mange euro indeholder EU's hjælpepakker? / Folketingets EU-Oplysning
OVERBLIK Sådan kom Grækenland ud af gældskrisen | Udland | DR
TV Midt-Vest.dk 4.3.25: Mette Frederiksen reagerer på Trumps udmelding
Dansk Erhverv.dk 4.3.25: Trump toldpause er slut
FinansWatch.dk,  11.2.25: Powell til Senatet: Ikke tilladt at fyre Federal Reserve-medlemmer
Verden ifølge Gram 5.3.25: Trump og Kaos.
Verden ifølge Gram  12.3.25: Med Trump tilbage - hvad så nu Europa?

Faglige begreber i dette forløb:
3 vilkår for en småstat
- Årsager til at disse vilkår i mindre grad gør sig gældende i vor tid
Udenrigspolitisk tilpasning
Udenrigspolitisk aktivisme
Danmark og EU:
-Konstruktivisme og EU-skepsis
-Formel og reel suverænitet
-Argumenter for og imod suverænitetsafgivelse
Udenrigspolitiske mål
Udenrigspolitiske midler
3 årsager til at Danmark er blevet en krigsførende nation
Model af en sikkerhedspolitisk beslutningsproces
Dualisme som udenrigspolitisk tradition
Aktivisme som begreb
Blød aktivisme
Hård aktivisme
Merkantilisme
Adam Smith
Karl Marx
Neoklassikerne
Keynes
Monetaristerne
Udbudskurven
Efterspørgselskurven
Markedsligevægt
Priselasticitet
Indkomstelasticitet
Effekten af en afgift

Faglige mål i dette forløb:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i dette forløb
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 23,33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde