|
Titel
9
|
Danmark i verden 1900-2025
Indhold:
Forløbet belyser Danmarks udvikling fra småstat i starten af 1900‑tallet til aktiv international aktør i det 21. århundrede. Det kronologiske fokus ligger på skiftet mellem neutralitet, tilpasning, samarbejdspolitik, alliancepolitik og senere aktivisme i udenrigspolitikken. Eleverne arbejder med Danmarks politiske system (bl.a. firepartisystemet, parlamentarismen og Påskekrisen), økonomiske og sociale udviklingstræk, internationale organisationer samt Danmarks rolle under begge verdenskrige, den kolde krig og efter 1989.
Historieteoretisk har vi drøftet forholdet mellem aktører og strukturer, politisk historiebrug, kontinuitet/brud.
Anvendt materiale
a) Primærtekster
• Referat af viceadmiralstabschef Paul Benckes orientering til den tyske overkommando i Kiel om henvendelsen til Danmark. Den 4. august kl. 18.
• Uddrag af Statsrådsprotokollen, 5. august 1914 kl. 16.30
Begge fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-78/
• “Augustloven” - Midlertidig lov om regulering af prisen paa levnedsmidler og varer (7. august 1914)
• Ove Rode: "Gimle-talen" 1916, uddrag fra Grundbog til danmarkshistorien s. 200-201
• Hartvig Frisch: Pest over Europa (1933), forord, uddrag.
• Karl Kristian Steincke: "Emigrantspørgsmaalet i Danmark", 1937, Fra danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/karl-kristian-steincke-emigrantspoergsmaalet-i-danmark-1937/ (uddrag)
• Scavenius' erklæring 8. juli 1940, https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_Scavenius'_erkl%C3%A6ring_ved_tiltr%C3%A6delsen_som_udenrigsminister,_8._juli_1940
• Dokumenter fra jødeaktionen, oktober 1943 (Fra folkedrab.dk)
– Werner Best til Berlin (29.9.1943)
– Chr. X til Werner Best (1.10.1943)
– Notat fra Udenrigsministeriet (1.10.1943)
• Når Danmark atter er frit (1943, https://historieportalen.systime.dk/?id=c4735
• Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003, https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Fogh_Rasmussens_tale_om_samarbejdspolitikken,_29._august_2003
• Politiken 2. april 2001: "Bøllebank" (interview med Lars Møller)
• Jan Øberg: "Lydstaten Danmark", 2002, uddrag fra http://www.oldsite.transnational.org/SAJT/pressinf/2002/pf159_DanmarkKorsvej_DK.html
b) Sekundærlitteratur
• Grundbog til danmarkshistorien: Danmarkshistorien i korte træk (Systime) https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=227
• Danmark i Europa, Systime: s. 188–190, 199–201, 204–209, 268–271
• Carl-Johan Bryld: Danmark - tider og temaer, Systime Ibog: Et politisk system formes, https://danmark.systime.dk/?id=560
• Systime: Udenrigspolitik – Danmark i verden: (Uddrag) "Småstaten Danmark", https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=138
• Grænseforeningen: Påskekrisen 1920 https://graenseforeningen.dk/leksikon/paaskekrisen-i-1920
• Berlau og Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus: s. 196-200
• Folkedrab.dk – tema om dansk flygtningepolitik 1933–38. https://folkedrab.dk/temaer/danmark-holocaust/danmark-joediske-flygtningesamarbejdspolitikken/dansk-flygtningepolitik-1933-1938-medmenneskelighed-eller-egne-interesser
Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• historiebrug og -formidling
Arbejdsformer
• Læreroplæg og klassedialog
• Gruppearbejde om problemstillinger, tidslinjer og metode
• Paropgaver og individuelt arbejde med kilder
• Debatter og diskussioner om neutralitet, samarbejdspolitik og historiebrug
• Skriftlige øvelser (kildeanalyse, eksamensnære opgaver)
|