Holdet 3v MU (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Claus Hummelmose
Hold 2023 MU/v (1avx MU, 2av3x MU, 3v MU)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sammenspil og instrumentfærdigheder
Titel 2 Musikteori
Titel 3 Parameteranalyse
Titel 4 Nedslag i populærmusikkens historie
Titel 5 Parameteranalyse 1: Harmonik, melodik, groove
Titel 6 Pop/Rock arrangement.
Titel 7 Eksamensemne: Soul
Titel 8 Eksamensemne 1: Wienerklassik
Titel 9 Eksamensemne 2: Sort musik fra Soul til Funk
Titel 10 Forberedelse af Gallakoncert
Titel 11 Musikemne 2 fortsat: Wienerklassik
Titel 12 Sang

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sammenspil og instrumentfærdigheder

I dette forløb, der hvert år foregik i fire perioder spredt over året opøvede eleverne efterhånden at mestre indøvelsen af et nummer til sammenspil.
Indledningsvist i 1.g fik hver elev lejlighed til at stifte bekendtskab med trommer, bas, guitar og klaver. Dernæst opøvede man hvert år i grupper selvvalgte numre til fremførelse for resten af klassen, til skolens andagt foran resten af skolen, til julebazar foran en stor forsamling og for nogles vedkommende foran 500 mennesker til skolens gallakoncert.

I løbet af de fire forløb i 1.g valgte eleverne blandt andet disse numre:
Faith No More: Easy
Ed Sheeran: Afterglow
Stevie Wonder: Isn't she lovely
Arvid Asmussen: Jesus helten over alle
Backstreet boys: I want it that way
Ludvig og Julemanden
Rasmus Seebach: Der noget ved december
Mary did you know
Justin Bieber: Mistletoe.
De følgende år blev valgt andre numre, så klassens elever tilsammen har været omkring over 50 sammenspilsnumre.


Faglige mål:
- Synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
̶  Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum

Kernestof:
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
̶  et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
̶  grundlæggende stemmedannelse og basale instrumentale teknikker
̶  samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 50,67 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Musikteori

I dette forløb, der reelt var spredt ud over skoleåret i 1.g fik eleverne lært den grundlæggende musikteori.
Nodernes navne og varighed
Intervaller
Opbygning af treklange, firklange og femklange
Omvending af akkorder i første og anden beliggenhed
Denne bund af viden blev vigtig for senere at kunne analysere og selv spille musik.
Litteratur:
Klasseundervisning på baggrund af C-nøglen af J. Grønager

Faglige mål i dette forløb:
Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem
analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og
metode
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof i dette forløb:
- Grundlæggende musiklære og hørelære
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Parameteranalyse

I dette forløb, der reelt var spredt ud over skoleåret i 1, fik eleverne lært de grundlæggende musikteoretiske analysemetoder. I løbet af de to næste år blev metoderne repeteret og der blev bygget mere ovenpå. De havde dermed disse seks metoder i værktøjskassen:

Form
Sound
Groove
Melodik
Harmonik
Tid og rum

Analyserede numre:
Vivaldi: 1.sats af Concerto Grosso i A-mol opus 38
Vivaldi: 1 sats af Obokoncert  i D-mol
Sex Pistols: Anarchy in the UK
Mel C: I turn to you
Gnags: De vilde kaniner
Dejlig er jorden
Dejlig er den himmel blå
Hvem sidder der bag skærmen


Litteratur:
Klasseundervisning på baggrund af C-nøglen af J. Grønager samt Grønager et al.: Rockmusik i tid og rum men uden at eleverne selv læste i bogen.


Faglige mål i dette forløb:
-Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem
analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
- Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem
analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og
metode
- sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof i dette forløb:
- Grundlæggende musiklære og hørelære
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 45,17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Nedslag i populærmusikkens historie

I dette forløb, der var placeret sidst på året i 1.g lærte musikeleverne om populærmusikkens historie de sidste 100 år.
Efter at have gennemgået de mange perioder og genrer overfladisk, valgte hver elev en genre, at dykke ned i. Eleven fik så tildelt litteratur om genren og skulle lave en podcast om genren med et vigtig nummer inkluderet.

På den måde kom hver elev på egen hånd igennem sider fra "Rebel og Remix" eller "Rock", for at lave sin podcast, som klassen lyttede til sammen

Litteratur om musikken og tiden:
Rebel og Re-mix, 3 udgave:
Forskellige sider til hver af de 20 elever

Kernestof i dette forløb:
Musikkundskab
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
– et særligt studeret område
– anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer
– kortere tekster med relation til kernestoffet.

Faglige mål:
Musikkundskab
̶ identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem
analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 3,83 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Parameteranalyse 1: Harmonik, melodik, groove

I dette forløb om harmonisk analyse lærte eleverne at analysere musik ud fra de tre hjørner i den harmonisk trekant:
Funktionsharmonisk analyse
Modalharmonisk analyse
Bluesharmonisk analyse

Desuden lærte de at lave melodisk analyse

Litteratur:
Rockmusik i tid og rum, kapitel om den harmoniske trekant.
20-30 sange fra Den Blå sangbog, Fællessang 3 og Fællessang 4


Eleverne har lært at analysere groove med brug af relevante fagbegreber som eksempelvis: Beatmarkering, backbeat, underdeling, claves-rytmik samt de horisontale sammenfald og komplementærrytmik. De har desuden arbejdet med at bestemme taktpositioner og længde af ostinat i grooveskemaer.
A-eleverne har desuden arbejdet med M1-øvelser.

Litteratur: Rockmusik i tid og rum. Kap. om groove.

Kernestof:
-  musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse

Faglige mål:
-anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske
repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pop/Rock arrangement.

Med brug af bogen "Bastarden 2. udg." af Thomas Hammer lærte de den skriftlige disciplin fordelt over en lektion i ugen både 2. og 3. g

Litteratur: Hammer: Bastarden. 2.udg.


Faglige mål:
-udfærdige en teoretisk konsistent, nodebaseret, skriftlig sats digitalt

Kernestof:
-musikalsk udsættelse og teoretisk og praktisk arbejde med arrangement
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eksamensemne: Soul

De 6 musB-elever, der ellers var sammen med 27 musA-elever, fik i netop dette emne undervisning alene.
Fokus var på 1960'ernes soulmusik i USA med særligt fokus på Nord- og Sydstats-soul som Soulbogen redegør for.

Litteratur: Soulbogen 7-45+ 82-124

Analyserede numre:
Otis Redding: Hard to handle
Sam and Dave: Soulman
The Supremes: Baby love

Faglige mål:
Anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden
for væsensforskellige stilarter og genrer
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶ demonstrere kendskab til musikalsk notation
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ opsøge, bearbejde og anvende fagrelevant kildemateriale

Kernestof:
Musikkundskab
̶ satser og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
̶ væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
̶ to musikemner, hvoraf det ene kan være et musikalsk produktionsprojekt
̶ musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på kvalificering af musikalsk opmærksomhed, oplevelse og analyse
̶ tekster med relation til den udvalgte musik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 34,33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 8 Eksamensemne 1: Wienerklassik

I dette forløb var fokus på den musikhistoriske genre Wienerklassikken.
Eleverne lærte om samfundsmæssige forhold på dette tidspunkt i historien samt om særlige musikalske karakteristika ved musikken. Centrum var de tre komponister Haydn, Mozart og Beethoven. Satstypen sonateform var omdrejningspunkt.

Disse tre satser blev analyseret:
Mozart: Eine kleine nachtmusik, 1.sats
Mozart: Strygekvartet i G-dur 1,sats K387
Mozart: Klaversonate kv 545. 1.sats

Litteratur:
Menuet:
Jørgen Floris: Musikoplevelse 2, 1966
Oplysningstiden:
Faktalink om oplysningstiden
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv - Systime 2008, - om oplysningstiden
Sonatesatsformen:
Orla Winther: Musikhistorien 5: Wienerklassik s. 88-89, 2002, Folkeskolens musiklærerforening

Kernestof:
-satser, større musikalske værker og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af
kulturer, herunder vestlig kunstmusik
̶ musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne, herunder danske
̶ mindst to musikemner,
̶ musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse̶
- tekster med relation til den udvalgte musik

Faglige mål:
Musikkundskab
̶ anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske
repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶ demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20,08 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 9 Eksamensemne 2: Sort musik fra Soul til Funk

I dette musikhistoriske forløb studerede vi sammen Sort Musik i USA i 60'erne og 70'erne idet fokus var lagt på udviklingen fra 1960'ernes soulmusik til 1970'ernes Funk.

De musikhistoriske rødder var først i fokus idet gospel og blues blev gennemgået samt historieundervisning om sortes vilkår frem mod 1960'erne blev repeteret
Dernæst rettedes fokus mod Soulmusikken i 1960'erne. Borgerrettighedskampen for sortes rettigheder og Soulmusikkens plads heri var i fokus ligesom de to pladeselskaber Stax og Motown samt musik herfra blev studeret.
James Brown som mellemmand mellem soul og funk var dernæst i fokus inden det afsluttende var 1970'ernes funk der blev fokuseret på. Sly and the Family Stone, Earth Wind and fire, Tower of power samt P-funk blev studeret.


Musikalske næranalyser i dette forløb:
Soul:
Stax: Otis Reading: Hard to Handle
Stax: Sam and Dave: Hold on I'm coming (overfladisk)
Motown: The Supremes: Baby Love
James Brown: Say it loud; I'm black and I'm proud

Funk:

Tower of Power: Soul with a capital S
Earth wind and fire: Getaway
Parliament: Flashlight


Litteratur om emnet:
Jensen og Hammer: Soul, 1.udgave: 18-21, 26-30, 68-71, 82, 88-91
Jensen og Hammer: Soul, 3.udgave: 54-56, 62-66,  68, 129-132, 134-136, 162-163, 165-169
Funk - en gennemgang og analyse, Speciale af Søren Hytholm Jensen, 2004
”Funk – The Music, the People and the Rhythm of the One” af Rickey Vincent, 1996: 34-38, 60-80, 186-189, 231-264 (Baggrund for PP-præsentationer)

K̶ernstof i dette forløb:
satser, større musikalske værker og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af
kulturer, herunder vestlig kunstmusik
̶ musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne, herunder danske
̶ mindst to musikemner, hvoraf ét kan være et musikalsk produktionsprojekt
̶ musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse
̶ tekster med relation til den udvalgte musik.

Faglige mål i dette forløb:
Musikkundskab
̶ anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske
repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶ demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ opsøge, bearbejde og kritisk anvende fagrelevant kildemateriale
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 48,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forberedelse af Gallakoncert

I starten af marts opførte 3v en stort anlagt koncert for omkring 500 mennesker.
Denne begivenhed brugte klassen en 10 lektioner samt masser af fritid i månederne fra december til marts på at få op at stå.
Undervejs havde klassen endnu et forløb med fokus på solosang og performance, hvor den enkelte elev gennem øvelser og to optrædener øvede at synge og optræde solo.

12 numre blev opført til koncerten, hvoraf det første og sidste nummer var med deltagelse af hele klassen. De 10 andre blev opført med mellem 7 og 15 elever på scenen til hvert nummer.
Med undtagelse af de 2 fællesnumre blev numrene indstuderet uden lærerinddragelse.
Sætlisten for koncerten var:

Vulfeck: Big Dipper
Downtown July: Hvorfor ka' det noget
Benjamin Hav: Du ligner din mor
Olivia Dean: Man I need
Bruno Mars, Silk Sonic: Fly as me
Cody Fry: Better
Stan Walker: Ultralight Beam
Dizzy Mizz Lizzy: Silver Flame
Unge poeter: Går på tæer
Bon Iver: Heavenly father
Emma Nissen: Walking each other home
Kirk Franklin: Love Theory


Faglige mål:

-arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
̶
udfylde en plads som vokalist og instrumentalist – solo og i ensemble – inden for et dansk og internationalt repertoire af en-  og flerstemmige sange og satser
̶
samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Kernestof:

-musikalsk stilkendskab, fortolkning og indstudering med henblik på fremførelse
̶
et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
̶
et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og instrumentalsatser fra ind- og udland
̶
stemmedannelse og instrumentale teknikker
̶
indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke, solistisk og i gruppe
̶
teoretisk og praktisk arbejde med arrangement.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 32,08 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Musikemne 2 fortsat: Wienerklassik

I dette forløb, der fortsatte forløbet fra 2.g, var fokus på den musikhistoriske genre Wienerklassikken.
Eleverne lærte om samfundsmæssige forhold på dette tidspunkt i historien samt om særlige musikalske karakteristika ved musikken. Centrum var de tre komponister Haydn, Mozart og Beethoven. Satstypen sonateform var omdrejningspunkt.

Disse tre satser blev analyseret i 2.g:
Mozart: Eine kleine nachtmusik, 1.sats
Mozart: Strygekvartet i G-dur 1,sats K387
Mozarts klaversonate kv 545, 1. sats

Og disse satser blev analyseret i 3.g:
Mozarts symfoni nr. 29 i A-dur
Mozarts klaversonate i F kv 280
Mozarts klaversonate i Bb kv 281
Mozarts klaversonate kv 283


Litteratur:
Menuet:
Jørgen Floris: Musikoplevelse 2, 1966
Oplysningstiden:
Faktalink om oplysningstiden
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv - Systime 2008, - om oplysningstiden
Sonatesatsformen:
Orla Winther: Musikhistorien 5: Wienerklassik s. 88-89, 2002, Folkeskolens musiklærerforening

Kernestof:
-satser, større musikalske værker og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af
kulturer, herunder vestlig kunstmusik
̶ musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne, herunder danske
̶ mindst to musikemner,
̶ musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse̶
- tekster med relation til den udvalgte musik

Faglige mål:
Musikkundskab
̶ anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske
repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶ demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 32,33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 12 Sang

I dette forløb, der reelt var spredt over hele skoleåret alle tre år var fokus rettet mod at synge sammen.
Ved hjælp af fællessang, kanon, flerstemmighed, optrædener solo foran klassen og op til fire årlige optrædener som kor foran store forsamlinger opøvede klassen sine sangkompetencer.
Eksempler fra tre års repertoire:

Fællessange:
Frit land
Det er hvidt herude
Septembers himmel
Sensommervise
Du fylder mig med glæde

Kanon:
Hvem har malet himlen blå
Kristus som et lys

Flerstemmige:
Himlen i min favn
White Christmas
Hjem fra fabrikken
Brandon Lake: Grattitude
Candelight carol

Faglige mål i dette forløb:
- synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire

Kernestof i dette forløb:
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
̶ et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
̶ grundlæggende stemmedannelse og basale instrumentale teknikker
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning