Holdet 2025 Sa/2ax3v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Claus Hummelmose
Hold 2025 Sa/2ax3v (2ax3v Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimakatastrofen
Titel 2 Ondt i livet - hvad er der galt med nutidens unge?
Titel 3 Ulighed i en velfærdsstat
Titel 4 Et lille land i en stor verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimakatastrofen

Klimakatastrofen - Hvorfor gør politikerne ikke noget?
I dette forløb var den globale opvarmning og manglende politisk handling for at undgå den i fokus.
Første del fokuserede på økonomiske konsekvenser ved at bekæmpe global opvarmning mens anden del fokuserede på politiske konsekvenser ved at bekæmpe global opvarmning.

Disse begreber/teorier/viden var i centrum:
Del 1: Økonomi og klima
Det økonomiske kredsløb: Samf på B
De 7 økonomiske mål: Samf på B
- Økonomisk vækst
- Lav arbejdsløshed
- Balance på de offentlige finanser
- Balance på betalingsbalancen
- Bæredygtig udvikling

To teorier om bæredygtighed og vækst: Ind i samfundet
- Grøn vækst
- Nulvækst


Teori om problemerne ved at være selvforsynende:
- Adam Smiths teori om fordelene ved specialisering og frihandel

Del 2: Politik og klima
Fordelingspolitik: Højre- og venstreorienteret
Værdipolitik: Højre- og venstreorienteret
Magtens 3-deling i Danmark
Præsidentialisme
Parlamentarisme:
- Positiv parlamentarisme:
- Negativ parlamentarisme:
Folketingets inddeling i dag:
- Regeringsparti
- Opposition
- Parlamentarisk grundlag
De danske partier
Modeller til at forklare partiadfærd:
- Skillelinjeteorien
- Medianvælgermodellen
- Kaare Strøms teori
- Molins model
Vælgeradfærd:
- Kernevælger
- Marginalvælger
- Class voting
- Postmaterielle værdier
- Partiidentifikation
- Rational Choice
- Sociologisk model - med brug af minervamodellen
- Issue voting
- Nærhedsmodellen
- Retningsmodellen
Regeringens indsats for at nå de 70% indtil nu
Medierne og klimaet
Effektteori: Hvordan påvirker medierne vores forhold til klimaet?
- Kanyleteorien
- To-trinshypotesen
- Referencemodellen
- Markedsteorien (124-127)
- Fastsætte den politiske dagsorden
Politisk kommunikation: Hvordan kommunikerer politikerne om klimaet?
- Spin
- Priming
- Framing  

Denne litteratur var i brug:
- Film: ”Klimakrisen - de hårde facts” https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=021905232000
- Skov et al: Samf på B s. 100-102, 168-197, 204-219,
- Harrits og Thorndahl: Ind i Samfundet 11-118
Artikel fra Politiken om Danmarks første klimavalg: https://politiken.dk/klima/art7237986/Folket-skubbede-politikerne-mod-Danmarks-f%C3%B8rste-klimavalg
Video om Dansk Folkeparti og deres historie: https://www.youtube.com/watch?v=qKJegOTjbW0&time_continue=1&source_ve_path=NzY3NTg&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F  
Artikel fra Berlingske, fra dengang der var et hul på midten i dansk politik: https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgkamp/presse/Dansk_politik_har_et_stort_hul_p__midten_-_KMH_i_Berlingske.pdf
Mette F.’s og Lars L.’s udtalelser om en regering på midten i 2019: https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-16-nyt-samarbejde-paa-vej-saa-taet-ligger-v-og-s-paa-hinanden
Jakob Ellemann udelukker at gå i en midterregering: https://www.youtube.com/watch?v=11j7Jtk6i8c&time_continue=0&source_ve_path=NzY3NTg&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F
Jakob Ellemann gør klar til kovending ifølge tv2: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-11-19-ellemann-laegger-an-til-kovending-vi-er-ikke-i-naerheden-af-et-alternativ-til-mette-f-som-statsminister
Ministeriet for Grøn Trepart om den grønne trepart: https://mgtp.dk/groent-danmark/om-den-groenne-trepart

https://www.dr.dk/nyheder/vejret/over-46-grader-hedeboelge-slaar-rekorder-i-spanien-og-portugal
https://www.dr.dk/nyheder/udland/europa-gisper-efter-vejret-i-varmen-fremtiden-bliver-endnu-vaerre#!/
https://www.bt.dk/politik/ungdomspolitiker-i-opraab-mod-kvinder-der-ikke-vil-arbejde-du-er-ikke-et?
https://www.youtube.com/watch?v=qKJegOTjbW0
https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgkamp/presse/Dansk_politik_har_et_stort_hul_p__midten_-_KMH_i_Berlingske.pdf
https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-16-nyt-samarbejde-paa-vej-saa-taet-ligger-v-og-s-paa-hinanden
https://www.youtube.com/watch?v=11j7Jtk6i8c&t=1s
https://mgtp.dk/groent-danmark/om-den-groenne-trepart
https://enhedslisten.dk/nyhed/enhedslisten-forlader-forhandlinger-om-groen-trepart/
https://www.dr.dk/nyheder/politik/alternativet-traekker-sig-fra-groenne-forhandlinger-dybt-problematisk
https://danmarksdemokraterne.dk/forside/nej-tak-til-co2-afgift/
https://danskfolkeparti.dk/nyheder/graensen-for-klimasocialisme-er-ved-at-vaere-naaet/
https://www.dr.dk/lyd/p1/magten/magten-2026/partycrash-paa-marienborg-11802644019. Enhedslisten og dens rolle i regeringsforhandlingerne diskuteres i "Magten" -



Kernestof;
”det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt”
” politiske ideologier, skillelinjer, vælgeradfærd og partiadfærd”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 10,42 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 2 Ondt i livet - hvad er der galt med nutidens unge?

I dette forløb, der byggede ovenpå sociologividen fra 1.g var fokus på mistrivslen blandt unge, som mange undersøgelser har påvist. Det store spørgsmål forsøgte vi at finde mange små svar på ved at undersøge senmoderne identitetsdannelse set gennem forskellige teoretikeres briller.
Indledningsvist anvendtes kendt teori fra 1.g: Ziehe og Giddens teorier om senmodernitet.

I anden del blev vores forklaringsmuligheder udvidet med: Hartmut Rosas begreber knyttet til accelerationssamfundet og Sherry Turkles begreber knyttet til skærmbrug.

I tredje del af forløbet afsøgtes en helt anderledes forklaring på mistrivslen: Ungdommens forhold til normalitet, formuleret som "normalitetens krydspres". At unge af samfundet på samme tid presses til at rette ind og være normale og at bryde grænserne og være unormale.
Her anvendtes:
Simmels storbyteori
Christian Hjortkærs "Påbudsamfund", som beskrevet i bogen "Utilstrækkelig" samt viden fra 1.g, der også kunne bringes i anvendelse her

I fjerde og afsluttende del blev niveauet hævet og vi spurgte os selv, hvad normalitet overhovedet er. Her blev socialkonstruktivismen et central omdrejningspunkt og disse teoretikere blev behandlet:
- Pierre BOurdieu:
- Michel Foucault
- Judith Butler
-  Eva og Rune Selsing

Litteratur:
Del 1: Repetition af viden der kan forklare mistrivsel
Repetition af viden fra 1.g. Luk Samfundet op kap 2 og 3.
Del 2: Ny sociologisk viden der kan forklare mistrivsel
SociologiABC, s. 142-146
Samf på B: 38-42
Del 3: Normalitetens krydspres som forklaring på mistrivsel.
Sociologibogen: 22-24 +121-126
Sociologi og Modernitet  38-40
SamfNu, afsnit om ungdomskultur 101-102
HøjskoleÅnd #4 - fortælling: Utilstrækkelig - YouTube
Elinova - Mod Strømmen (LIVE) | MGP 2023 - YouTube
Del 4: Epilog: Hvad er normalitet overhovedet?
Sociologibogen: 138-167, 171-172
Judith Butler og det performative køn i, Petersen et al: Samtidsteori og samtidsdiagnose, 280-292
Eva og Rune Selsing: "Dit køn er dit anker", i Den Borgerlige Orden 245-251
Statistik fra "Børn og Unge i Danmark, Velfærd og trivsel 2022, Vive
HØR: Dialekt fra Varnæs Sogn i Sønderjylland (danmarkshistorien.dk)
Statistik om variationer i biologiske kønskarakteristika
DR-artikel: Ny bred aftale gør folkeskoler mobilfrie: https://www.dr.dk/nyheder/indland/folketingsflertal-er-enige-om-folkeskoler-skal-vaere-mobilfri
Statistik om gennemsnitsdanskeren: https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/gennemsnitsdanskeren
Christian Hjorkjær fortæller om sin diagnose af de unge: https://www.youtube.com/watch?v=AQgsulpcXmY
Diskurser og køn:
Til diskursanalyse om forsvaret: https://www.altinget.dk/artikel/vi-kan-ikke-kraeve-at-vaernepligtige-kvinder-skal-navigere-i-en-kultur-der-modarbejder-dem
Mødet med en intersex person: https://www.youtube.com/watch?v=vcSCW51PSIs
Artikel fra DR om forskel i trivsel for LGBT+-unge i forskellige dele af landet: https://www.dr.dk/nyheder/indland/over-halvdelen-af-lgbt-unge-mistrives-i-sydjylland-jeg-var-alene-med-mine-tanker
Fra statens seruminstitut: ”Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger”: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2025/ny-undersoegelse-mere-end-hver-femte-dansker-har-homofobiske-holdninger
Gender-reveal videoer: youtube.com/watch?v=FdbNsdhsXgI&time_continue=1&source_ve_path=NzY3NTg&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F   
Artikel fra DR: Hvorfor trives drenge bedre end piger? Eksperter har et bud: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/hvorfor-trives-drenge-bedre-end-piger-eksperter-har-et-bud



Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
-Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2. Undersøgelse. 21-10-2025
3.Diskussion: Næste regering 06-11-2025
4. Øv næste test 12-11-2025
Test-fest: Unges mistrivsel 13-11-2025
5. Undersøgelse. Ulighed i sundhed 17-12-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 29,33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Ulighed i en velfærdsstat

I dette forløb om ulighed og velfærdsmodeller indledte vi med at repetere vigtigt kernestof fra 1.g, der kunne anvendes på dette emne.
Dette handlede om begreber relateret til ulighed og klasser samt de tre velfærdsmodeller.
Ligeledes kom Pierre Bourdieus begrebsapparat igen i brug, der havde været brugt i årets andet forløb om unges mistrivsel.
Herefter blev der lagt på med ny teoretisk viden ved at inddrage Karl Marx og John Rawls i ulighedsdiskussionen.
Ny økonomisk viden var der også brug for, så naturlig arbejdsløshed i de tre velfærdsmodeller samt den danske model og gule fagforeninger blev ligeledes inddraget. Afsluttende blev working poor og social dumping samt de tre idelogier bragt i spil. Derved kunne vi afsluttende meningsfuldt diskutere hvorledes ulighed i en velfærdskontekst tager sig ud.
Efter forløbet lavede eleverne mundtlige eksamessynopser til emnet ud fra et bilagsmateriale

Litteratur:
Samf på B: 58-67, 160-167
Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed, Altinget.dk
Pelle Dragsted: Oplæg om ulighed
De gule fagforeninger – Københavns Universitet (ku.dk)
AE: IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten
Data om social ulighed fra klassesamfund.dk
https://faos.ku.dk/arbejdsmarkedets-begreber/de-gule/
https://www.youtube.com/watch?v=S2mPhHCstSw
https://www.youtube.com/watch?v=MILdJ0oN7vI   
Om fænomenet Working Poor sammenlignet med landene i EU: https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/sdg_01_41/default/bar?lang=en
DR-artikel om EU dom om mindsteløn: https://www.dr.dk/nyheder/penge/fagforeninger-glaeder-sig-over-eu-dom-om-mindsteloen
Fagbevægelsens hovedorganisation om social dumping: https://fho.dk/ep-valg-stem-for-loenmodtagernes-eu/bekaemp-social-dumping/
Artikel fra malerforbundet om hvordan Working-Poor-fænomenet ser ud i Danmark: https://maler.dk/nyhed/frygter-working-poor-i-danmark-vi-skal-have-sat-en-stopper-for-falske-selvstaendige/


Faglige mål i dette forløb:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i dette forløb:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Et lille land i en stor verden

I dette forløb om Danmark i en globaliseret virkelighed forsøgte vi at forstå, hvordan vi som nation er præget af en globaliseret omverden.
Derfor var forløbet inddelt i to dele, hvor første del handlede om globalisering og anden del om Danmark som EU-medlemsland.
I første del blev globaliseringens 5 dimensioner undersøgt, ligesom holdninger til globaliseringen og globaliseringens betydning for ulighed og fattigdom blev behandlet.
I anden del var Danmarks medlemsskab af EU i fokus. Vi lærte vi om det politiske system i EU, integration i EU, handel og fred som årsager til at oprette EU samt hvad skepsis mod EU skyldes.
Afsluttende så vi på 5 akutelle dilemmaer i EU: Klima, Immigration, højredrejning, Truslen fra Rusland, Kina, USA samt muligheden for flere udvidelser.
Ukraines forhold til EU var desuden et fokuspunkt
Videre blev EUs betydning for økonomisk politik i Danmark behandlet og afsluttende kunne det diskuteres, om et fortsat medlemsskab af EU er ønskværdigt for Danmark.
Ligeledes diskuteredes på 5 dilemmaer i EU: Klimapolitik, indvandring, højredrejning, optagelse af nye lande samt trusler fra Rusland/Kina/USA.
For eleverne der fortsatte på A-niveau afsluttedes året med fokus på de 6 økonomiske skoler og diskussionen om, hvordan nationaløkonomien skal håndteres



Litteratur i dette forløb:
Global Politik 5, 118-131, 135-143, 234-239
Restudy.dk: Undervisning om David Ricardos komparative fordele
Pascal Fontaine: 12 lektioner om EU s. 44-46
Madsen, Peter et al. Krisetider s. 23-43
Desuden repeteredes økonomisk litteratur fra forløbet "Klimakatastrofen" samt velfærdsforløbet i 1.g
Statistik over EU-landenes økonomiske situation, eurostat
Animation der viser verdens internetkabler i 2017: https://www.youtube.com/watch?v=DKHZKTRyzeg
DR-artikel om BRIKS-landene og evt. ny valuta: https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-en-ny-verdensvaluta-briks-lande-oensker-opgoer-med-dollaren ¨
Vox-video om Kinas Belt Road Initiative: https://www.youtube.com/watch?v=EvXROXiIpvQ
Et forsvar for sweatshops: https://www.youtube.com/watch?v=O2sW2wt3nLU&time_continue=0&source_ve_path=NzY3NTg&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F
Kort over Gini-Koefficienter i verden: https://worldpopulationreview.com/country-rankings/gini-coefficient-by-country
Video om hvordan Gini-koefficienter beregnes: https://www.youtube.com/watch?v=BwSB__Ugo1s
p1 morgen, 6.5.26: Friedrich Mertz er historisk upopulær i Tyskland

EU’s insitutitoner og demokrati
Om EU’s institutioner:
• EU domstolen: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/domstolen
• Europa kommissionen: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/kommissionen  (2 grupper)
• Det Europæiske Råd: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/det-europ%C3%A6iske-r%C3%A5d
• Ministerrådet/Rådet for Den Europæiske Union: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/r%C3%A5det
• Europa-parlamentet: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet
Video om EU-institutioner: https://www.youtube.com/watch?v=7w1_cWH63g4&time_continue=57&source_ve_path=NzY3NTg&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F
Huxi Bach får forklaret komparative fordele: https://www.youtube.com/watch?v=5cldQyxx6Fc&time_continue=0&source_ve_path=NzY3NTg&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F
Valgdeltagelsen pr. Land i EU: https://results.elections.europa.eu/da/frankrig/  
Fordelingen af pladser pr. land i Europa-Parlamentet 2024-2029: https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20180126STO94114/europa-parlamentet-fra-2024-til-2029-hvor-mange-parlamentsmedlemmer-per-land

EU og Krig
Statistik om støtten til Ukraine: https://www.kielinstitut.de/topics/war-against-ukraine/ukraine-support-tracker/?utm_source=chatgpt.com
Om Orbans blokering af støtte til EU: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ukraine-siger-de-kun-har-penge-nok-indtil-maj-men-viktor-orban-fortsaetter-med-blokere-laan-til
Om EU’s gaskøb i Rusland: https://www.theguardian.com/world/2025/feb/24/eu-spends-more-russian-oil-gas-than-financial-aid-ukraine-report
Opinionsstof om EU skal have en fælles hær: https://www.altinget.dk/eu/artikel/lektor-national-selvtilstraekkelighed-er-en-illusion-europas-styrke-ligger-i-vores-faellesskab
Macron om at udnytte ”Grønlandsøjeblikket”: https://www.dr.dk/nyheder/udland/macron-vil-udnytte-groenlands-oejeblikket-hvis-vi-ikke-goer-noget-vil-europa-vaere-fejet-bort-om
EU og udvidelse:
https://thinkeuropa.dk/brief/2023-09-ukrainsk-eu-medlemskab-vil-udfordre-eus-faelles-landbrugspolitik
https://op.europa.eu/webpub/eca/special-reports/ukraine-23-2021/da/
https://mreast.dk/eu-i-store-problemer-voksende-ukraine-traethed-bekymrer-ledelsen/


Faglige mål i dette forløb:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
- beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i dette forløb
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.
- komparativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 35,17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde