Holdet 2024 me/ax - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Mads Dahl Mølgaard Madsen
Hold 2024 me/ax (1ax me)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #0 Intro: Filmsprog og virkemidler
Titel 2 #1 Fiktion: Christopher Nolan og Auteurteori
Titel 3 Praktisk #1: Pilotprojekt
Titel 4 #2 Fakta: True crime og krimidokumentarisme
Titel 5 Praktisk #2: Ekstra produkt (krimi)
Titel 6 Praktisk #3: Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #0 Intro: Filmsprog og virkemidler

Formål:
Eleverne introduceres for de mediefaglige kernebegreber, så en fælles terminologi efterfølgende kan danne udgangspunkt for mediefagsarbejdet, og eleverne rustes til det næranalytiske aspekt af faget. Her tages udgangspunkt i grundbogen 'Levende Billeder' med et lærersammenskriv fra bogens første kapitler. Termerne eksemplificeres gennem eksempler fra film og trænes gennem korte analyseopgaver. Sideløbende med det teoretiske arbejdes der med små praktiske øvelser.

Anvendt materiale:
1. "Levende billeder", 2007, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, Systime A/S, s. 12-46 + 52-55 om virkemidler, dramaturgi, fortælleforhold og genre (forkortet til lærerproduceret terminologiliste).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #1 Fiktion: Christopher Nolan og Auteurteori

Formål:
Eleverne får kendskab til Christopher Nolan som auteur og dermed de karakteristika, der er knyttet til hans produktioner. Dette kendskab opnås ved analyse af enkelte Nolan-værker, der samtidig suppleres af viden om og arbejde med dramaturgi. Arbejdet med analyserne skal generelt også indføre eleverne i terminologi (dvs. styrke deres analytiske arbejde af filmiske virkemidler og dramaturgi) samt arbejde med auteuranalyse, genrer mm.

Anvendt materiale:
1. "Levende billeder", 2007, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, Systime A/S, s. 12-46 + 52-55 om virkemidler, dramaturgi, fortælleforhold og genre (forkortet til lærerproduceret terminologiliste).
2. "Christopher Nolan - auteuroversigt".
3. "Film noir".
4. "Thriller".
5. "Auteuranalyse".
6. "Dramaturgisk analyse".
7. "Doodlebug", 1997, Christopher Nolan, 3 min.
8. "The Prestige", 2006, Christopher Nolan, 130 min.
9. "Dunkirk", 2017, Christopher Nolan, 106 min.

Derudover har eleverne fået lærerproducerede PowerPoints som supplement til forløbet, bl.a. med en oversigt over:
- Auteurtræk
- Genrekonventioner og thrillergenren
- Postmoderne film
- Film noir
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Praktisk #1: Pilotprojekt

Formål:
Eleverne arbejder praktisk med alle tre faser af filmproduktion: Præproduktion, produktion og postproduktion. Dette gøres ved, at eleverne gennemføre et kort pilotprojekt.

Fra læreplanen lærer de derfor i dette forløb at kunne følgende:
– Betjene optage- og redigeringsudstyr.
– Planlægge og gennemføre en fiktiv medieproduktion i grupper.
– Bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion.
– Anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser.
– Tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe.
– Udarbejde synopsis og storyboard.
– Anvende dramaturgiske grundprincipper.
– Forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Her arbejder eleverne altså med de filmsproglige virkemidler og dramaturgi, der udarbejdes storyboard, synopsis og skudliste, og eleverne benytter kamera til produktion og redigeringsprogram til postproduktion.

Eleverne er blevet vist forskellige manualer, instruktionsvideoer og tutorials i hhv. optagelses- og redigeringsudstyr.

Ramme:
Kampagnefilm: "Født til at skabe drama!"

Baggrund:
”Born to Create Drama”-kampagnen for The Young Director Award, der afholdtes under den internationale reklamefestival i Cannes (2009-2010) (http://theinspirationroom.com/daily/2010/young-directors-award-born-to-create-drama/)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #2 Fakta: True crime og krimidokumentarisme

Formål:
Definere dokumentaren som genre. Derefter arbejder vi teoretisk med tre forskellige dokumentarformer (den observerende, den dybdeborende og den deltagende) og analyserer konkrete eksempler med særligt fokus på fakta- og fiktionskoder. Parallelt med forløbet laver eleverne selv en ekstra produktion (fortrinsvist dokumentar, men med mulighed for fiktion).

Fokus:
Dokumentargenren (tre typer behandlet), true crime-genren, forskellige dokumentarformater (TV-dokumentar (og public service), filmdokumentar, dokumentarserie), objektivitet og subjektivitet (/vinkling) og tværmedialitet.

Dokumentarcitater (korte) (m. fokus på dokumentargenrer, skel mellem fakta og fiktion og anslagsanalyse): I set rækkefølge/tematisk orden:

Forskellen mellem fakta og fiktion og dertilhørende koder og markører:
- Ezra Edelman: "OJ: Made in America", 2016, afsnit 3: "Mordet" (anslag).
- Ryan Murphy: "American Crime Story: The People vs. OJ", sæson 1, afsnit 1 (anslag).  

Eksempler på de tre dokumentartyper ("rene" eksempler):
- Lars Engels & Lars Schou: "Piger fra Vestre Fængsel", afsnit 3, 1996, DR (anslag) (observerende).
- Michael Klint & Christian Andersen: "Statsmagt under anklage", 2004 (anslag) (dybdeborende).
- Søren Fauli & Mikala Krogh: "Min morfars morder", 2004 (anslag) (deltagende).

Hele dokumentarer/afsnit set i undervisningen:
- Maria Lyhne Høj: "På ubestemt tid", afsnit 1, 2015, DR.
- Andrew Jarecki: "The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst", sæson 1, afsnit 1+6, 2015.
- Brian McGinn & Rod Blackhurst: "Amanda Knox", 2016.

Materiale:
- Andersen, Kirsten og Mikkelsen, Jan Foght: Dokumentaren i undervisningen, L&R uddannelse, København, 2009.
- Kapitel 3 om dokumentarens typiske former (s. 53-56; 61-63) (eget sammenskriv uddelt til eleverne).
- Horsbøl, Gitte og Harboe, Jette Meldgaard: Den iscenesatte virkelighed, Forlaget Systime, 2009, ss. 10-27 om fakta- og fiktionskoder (Udleveret ark).

Diverse PowerPoints og dokumenter med introduktion til nye begreber (fx: filmdokumentaren vs. tv-dokumentaren, public service, titelsekvensen m.fl.).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Praktisk #2: Ekstra produkt (krimi)

Formålet i dette forløb er, at eleverne arbejder praktisk med alle tre faser af filmproduktion: præproduktion, produktion og postproduktion. Dette gøres ved, at eleverne gennemføre et kort pilotprojekt.

Fra læreplanen lærer de derfor i dette forløb at kunne følgende:

– betjene optage- og redigeringsudstyr
– planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper
– bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion
– anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser
– tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe
– udarbejde synopsis og storyboard
– anvende dramaturgiske grundprincipper
– forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Her arbejder eleverne altså med de filmsproglige virkemidler og dramaturgi, der udarbejdes storyboard, synopsis og skudliste, og eleverne benytter kamera til produktion og redigeringsprogram til postproduktion.

Eleverne er blevet vist forskellige manualer, instruktionsvideoer og tutorials i hhv. optagelses- og redigeringsudstyr.

Kontekst:

Ramme: kampagnefilm for mediefag – "født til at skabe drama!"

Baggrund: ”Born to Create Drama”-kampagnen for The Young Director Award, der afholdtes under den internationale reklamefestival i Cannes (2009-2010):  http://theinspirationroom.com/daily/2010/young-directors-award-born-to-create-drama/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Praktisk #3: Eksamensproduktion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer