Holdet 2024 ol/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Sune Hansen
Hold 2024 ol/a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Forløb 1 - Antikkens arkitektur
Titel 3 Forløb 2 - Krigens skæbner - ILIADEN
Titel 4 Forløb 3 - FILOSOFI
Titel 5 Forløb 4 - Magtens psykologi (med historiografi)
Titel 6 Forl.5 Antigone - stærke normer og personligheder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

I denne introduktion til oldtidskundskab (den græsk-romerske antik), vil vi se på nogle af de elementer, der kendetegner særligt den græske antik.
Her vil det blive tydeligt, at den europæiske kultur i mange henseender står i gæld til og er inspireret af den antikke kultur.
Vi vil komme ind på mytebegrebet og begreber såsom kosmogoni, kosmologi, samt teogoni, teologi og religion.

Primærlitteratur
Hesiod:
uddrag af THEOGONIEN vers 114-232
uddrag Værker og dage, vers 106-201


SEKUNDÆRLITTERATUR
De Olympiske guder - Se liste over de 12 guder - lex.dk
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime:
PAIDEIA: De græske guder s. 12
PAIDEIA: Hvad er en myte? s 30
PAIDEIA: "Mennesket - i lykke og ulykke" s. 69-70

BBC-dokumentar: De gamle grækere. 3:6 - Livet i byerne (DR)
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321304032000

http://klassisk.ribekatedralskole.dk/sprog/grsprog/alfabet.pdf

HISTORY OF IDEAS - Ancient Greece
https://www.youtube.com/watch?v=kix2L1j2cDc&t=1s

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 1 - Antikkens arkitektur

1. FORLØB - Antikkens arkitektur

Beskrivelse
Fokus i dette forløb er formsproget i den antikke arkitektur med særlig vægtlægning på de klassiske søjleordener. Endvidere følger vi udviklingen af den græske arkitektur i dens videreførsel i romersk sammenhæng. Til slut perspektiveres til senere europæisk brug og nyfortolkning i klassicistisk arkitektur efter middelalderen.

BASISMONUMENTER

GRÆSK ARKITEKTUR
De tre templer i PÆSTUM, Italien:
Basilikaen fra ca. 550 f.Kr. (én række søjler i cella)
Cerestemplet (tidl. Athena-tempel) ca. 500 f. Kr. (ingen søjler i cella)
Neptuntemplet (Græsk: Poseidon-tempel), også kaldet det andet Hera-tempel, ca. 460-450 f.Kr.

Hefaistos-templet, Athen (450-440 f. Kr.)

Propylæerne, ATHEN (ca. 437-432 f. Kr.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Propylaia_(Acropolis_of_Athens)

Nike-templet, Athen (427-424 f. Kr.)

Parthenon, Athen (447-4438 f. Kr)
https://denstoredanske.lex.dk/Parthenon

Parthenon, plan
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Parthenon-top-view.svg

Erechteion (med Karyatidehallen), Athen 421-406

Athenernes skatkammer, DELPHI (510-480 f. Kr.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Athenian_Treasury

Tholos, DELPHI, (380-370 f. Kr.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Tholos_of_Delphi
https://en.wikipedia.org/wiki/Tholos_%28architecture%29


ROMERSK ARKITEKTUR
Colosseum, Rom (72-80 e. Kr.)
Konstantin-buen, Rom (312-315 e. Kr.)
Porta Nigra, Trier (Tyskland), ca. 180 e. Kr.
Vesta-templet, Rom (ca. f 100. Kr.), rundtempel
Det romerske teater i Mérida (Spanien)
Portunus-tempel (Fortuna Virilis-templet), Rom (ca. 100 f. Kr.)
Maison Carrée, Nîme, 19-16 f. Kr.
Pantheon, Rom (120'erne e. Kr.)
Porta Maggiore, Rom
Diocletians termer (det indre), Rom,



PERSPEKTIVMONUMENTER – efterantikke, klassicistiske bygninger

Leon Batista Alberti Tempio Malatestiano, Rimini, 1450, (Renæssance).
Leon Battista Alberti & Bernardo Rossellino.: Palazzo Ruccelai, Firenze 1451, (Renæssance).
Leon Batista Alberti: Sant' Andrea, Mantova,1471, (Renæssance).
Donato Bramante: Tempietto, Rom, 1502 (Renæssance).
Michelangelo & Giovanni Battista Piranesi: Palazzo Senatorio, 1500/ 1700-tallet, Rom
Michelangelo & Della Porta: Palazzo dei Conservatori, 1568, Rom
Giacomo Barozzi da Vignola & Giacomo della Porta: Il Gesu-Kirken, Piazza del Gesù, Rom,1568-84 (sen-renæssance)
Carlo Maderno: Santa Susanna, Rom, 1597-1603, (sen-renæssance)
Palladio: S. Giorgio Maggiore, 1565 – 1610 (sen-renæssance)
Peterskirken, Rom, Facade Carlo Maderno, 1606 – 1626 (barok)
Christopher Wren: St. Pauls Cathedral 1667, London (barok)
Louis le Vau: Versailles, 1668, Paris. Facade mod haven. (barok)
Charles Perrault: Louvre Colonnade, 1674, Paris. (barok)
Sir John Vanbrugh & Nicholas Hawksmoor: Blenheim, 1722, Oxfordshire, England
Nicolai Eigtved: Amalienborg, 1750, København (rokoko)
Jacques-Germain Soufflot & Jean-Baptiste Rondelet: Pantheon, 1765-1790, Paris (Nyklassicisme)
Carl Gotthard Langhans & Johann Gottfried Schadow:  Brandenburger Tor 1791, Berlin, (Nyklassicisme).
C. F. Hansen: Københavns Byret, 1815 (Nyklassicisme)
C. F. Hansen: Christiansborg Slotskirke, 1826 (Nyklassicisme)
C. F. Hansen: Domkirken, København, 1829 (indre og ydre)., (Nyklassicisme)
Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller: Statens museum for kunst, 1896 (historicisme)
Brummer og Mørk-Hansen: Det tredie Christiansborg (1906-1927)
Den Vest- og sønderjyske Kreditforening, Ringkøbing (ca. 1910?), (Nyklassicisme).

Baggrundstekst:

Søjleorden
https://denstoredanske.lex.dk/s%C3%B8jleorden

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/6a/Classical_orders_from_the_Encyclopedie.png

Kymation
https://denstoredanske.lex.dk/kymation

Æggestav
https://denstoredanske.lex.dk/%C3%A6ggestav

Astragal
https://denstoredanske.lex.dk/astragal_-_dekorationsliste

Prostyl
https://denstoredanske.lex.dk/prostyl

Korintisk søjleorden
https://denstoredanske.lex.dk/korintisk_s%C3%B8jleorden

Grækenland i oldtiden - arkitektur
https://denstoredanske.lex.dk/Gr%C3%A6kenland_i_oldtiden_-_arkitektur

Athena (i græsk mytologi)
https://denstoredanske.lex.dk/Athena_-_i_gr%C3%A6sk_mytologi

Parthenon
https://denstoredanske.lex.dk/Parthenon

Niketemplet
https://denstoredanske.lex.dk/Niketemplet

Erechtheion
https://denstoredanske.lex.dk/Erechtheion

Romerrigets arkitektur
https://denstoredanske.lex.dk/Romerrigets_arkitektur

Basilica
https://en.wikipedia.org/wiki/Basilica

Konsol
https://www.britannica.com/technology/console-architecture

https://da.wikipedia.org/wiki/Porta_Nigra

https://en.wikipedia.org/wiki/Baths_of_Diocletian#

https://denstoredanske.lex.dk/klassicisme

https://denstoredanske.lex.dk/klassicisme_inden_for_billedkunst_og_arkitektur

Arbejdsformer
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 2 - Krigens skæbner - ILIADEN

2. FORLØB – Litterært forløb: Iliaden

Ved læsning af uddrag af eposset Iliaden vil vi i dette forløb vil vi undersøge menneskelige konflikter som de kan opstå i familien, i arbejdsrelationer og vi vil undersøge menneskets oplevelse af krig og død set i en antik græsk sammenhæng. Vi vil bl.a. beskæftige os med æresbegrebet og om begrebet om familien. Endvidere vil vi arbejde med de særlige træk, der kendetegner det græske epos.

BASISTEKST:
Iliaden (overs. Due)
1. sang vers 1-611
6. sang vers 237-529
22. sang
24. sang 469-676

BAGGRUNDSTEKST:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime 2012 s. 11-19, 23-29

Priamos – Lex
Hektor – Lex
Paris – prins – Lex
Andromache – Lex
Helena – i græsk mytologi – Lex
Agamemnon – Lex
Menelaos – Lex
Achilleus – Lex
Odysseus – Lex
Patroklos – Lex
heros – Lex

Perspektiv:
Film: Wolfgang Petersen: ”TROY” 2004

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt

Omfang ca. 55 sider

Arbejdsformer
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 3 - FILOSOFI

Forløb 3 - FILOSOFI
Platons metafysik og dens europæiske efterliv


Det absolutte og det relative - metafysik, socialkonstruktivisme og identitetspolitik
Beskrivelse
I dette forløb vil vi undersøge Platons metafysik, og hvad man kunne kalde hans ”metafysiske kompleks” sat i modsætning til en moderne, filosofisk relativisme. Overordnet set, kan Platons metafysik beskrives som en dualisme mellem fænomenernes verden og idéernes verden, mens hans ”metafysiske kompleks” kan beskrives som de vigtigste bestanddele af den metafysiske verden, idéernes verden; nemlig det sande, det gode, det skønne, det retfærdige, fornuften og sjælen. Platon opererer i kraft af sin metafysik med begrebet om det absolutte.
Vi vil lave nogle perspektiverende nedslag til metafysikken i senere europæisk filosofi med Descartes’ delvist skeptiske metafysik og til romantikkens metafysik med Baudelaire. Dernæst vi vil inddrage en moderne problemstilling i og med socialkonstruktivismens og identitetspolitikkens diskussion af køn som konstrueret, dvs. som noget relativt og ikke absolut. Socialkonstruktivismens relativisme og kritikken af denne vil ske med læsninger af Gergen og Favrholdt, Butler og Ulf Harbo.
Platon

Basistekster
Platon: Staten, Platon i udvalg I, Gyldendal 2013, s. 295-301
Platon: Af 7. brev (Platons skrifter i oversættelse, Hans Reitzel, KBH 1940, s. 341 lin 22 -s. 344 lin 26)

Platon: Symposion (ved Per Krarup, Gyldendal 2012, s. 52m-70ø)

Baggrundstekst:
https://lex.dk/Platon
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: Paideia  s. 137-170
Lund, Erik, Mogens Pihl og Johannes Sløk, De europæiske idéers historie, kap. 13-15

Hvad er filosofi? [Ole Fogh Kirkeby]
https://www.youtube.com/watch?v=Wekdt36juDE&ab_channel=OneOpenSpace


Perspektiverende litteratur

Baudelaire, Charles:
”Skønheden, moden og lykken” (essay, fransk 1863) i Det moderne liv maler, Kulturklassiker Klim
Kenneth Gergen: Forord til Virkeligheder og relationer (Realities and Relationships, 1994)
Kenneth J. Gergen: ”Social konstruktion” i Ind i samtalen (s. 9-10)
DAVID FAVRHOLDT, ”SOCIALKONSTRUKTIVISE -MARMORTEMPEL ELLER SANDSLOT?” (2001) fra Fra bogen Grundbog til filosofi. Mennesket i verden af Kasper Larsen og Chr. Boserup Skov, SYSTIME 2013, s. 71f.

DAVID FAVRHOLDT Professor, dr.phil. ”Sociologi. Social konstruktivisme — en forfejlet ideologi. Er alt relativt?” Weekendavisen 4. – 10. marts 2005

YOUTUBE - Berkeley professor explains gender theory | Judith Butler
https://www.youtube.com/watch?v=UD9IOllUR4k

YOUTUBE - Trump Govt Halts Passport Applications with "X" Gender Marker | Firstpost America | N18G
https://www.youtube.com/watch?v=ZyfT7YN8WmM

YOUTUBE - Reaktion Ulf Harbo Pride 2023 KBH Ekstrabladet Kan mænd føde børn?
https://www.youtube.com/watch?v=Ib2VkEoDt3w
Byrådsmedlem for Enhedslisten: Unge bliver mere og mere kønsforvirrede
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/byraadsmedlem-enhedslisten-unge-bliver-mere-og-mere-koensforvirrede
Omfang: Ca. 40 sider
Arbejdsformer
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 4 - Magtens psykologi (med historiografi)

Vi vil i dette forløb se på, hvordan det enkelte menneskes eller gruppers møde med magten fremstilles og endvidere berøre HERODOT og
THUKYDIDs metode.

BASISTEKST
HERODOT (udg. Hastrup og Hjortsø) Bog 1, kap.1 og 5-13 (s. 7-10)
THUKYDID  -  Bog 2.37-41,45-47,52-53, overs. A Schwarz i Aigis 20,1 (uddrag af Perikles' gravtale og pesten i Athen)
TACITUS - Karl Schønbergs Forlag, Kbh 1885, s. 11-23
SENECA: De clementia (Om Mildhed) III 9-12: Konge eller tyran i  "Antikkens styreformer til debat" Gyldendal 1974  s. 85-89

BAGGRUNDSLITTERATUR
https://lex.dk/Romerrigets_historie
Seneca (den yngre) - lex.dk
https://lex.dk/dyd

Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime 2012 s. 55-89

Perspektivtekster:
Abraham Lincolns "Gettysburgtale"
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke 5. september 2011.  Klassikerforeingen.dk - Gravtalen

Omfang c. 26 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forl.5 Antigone - stærke normer og personligheder


Forløb5  Antigone - stærke normer og personligheder

BESKRIVELSE
I dette forløb vil vi læse Sofokles’ tragedie ANTIGONE og møde den unge kvinde ANTIGONE, der, der bliver sat til at skulle vælge mellem at følge gudernes evige love og fædrenes skikke eller menneskeskabte, midlertidige love med livet som indsats. Tragedien viser desuden Thebens kong Kreon, der lader sig vildlede, hvorved han forbryder sig mod gudernes love og forfædrenes skikke.

Basistekst
Sofokles: ANTIGONE, overs. Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzel, København 2019

BAGGRUNDSLITTERATUR
Marcel Lysgaard Lech: Om ANTIGONE, s. 129-138, i: Sofokles: ANTIGONE, overs. Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzel, København 2019

Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: PAIDEIA s. 101-128

https://lex.dk/Eteokles_og_Polyneikes
https://lex.dk/erinyer

https://lex.dk/dyd



PERSPEKTIV
Debatindlæg: Peter Wivel: Økonomi eller menneskeliv? At sigte efter flokimminitet er at privatisere vores lidelser (27-4-2020)
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7760773/At-sigte-efter-flokimmunitet-er-at-privatisere-vores-lidelser

Omfang ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer