Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Det Kristne Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Stefan Krichau Wejse
|
|
Hold
|
2024 ol/v (3v ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den mytiske tydning af verden
Forløbet indledes med en introduktion til antikken og den antikke mytologi. Gennem læsning af græske og romerske tekster, som på forskellige måder repræsenterer forskellige tolkninger af tilværelsen som menneske samt det omgivende kosmos som ramme for denne tilværelse, undersøger vi den mytiske fremstilling af tilværelsen og generelle antikke forestillinger med afsæt kategorierne antropologi, teologi og kosmologi. Vi ser desuden på overgangen fra mythos til logos og diskuterer, hvorfor mytens fremstillingsform fortsat finder anvendelse i tiden efter denne idehistoriske overgang til en mere rationelt funderet tankegang.
Perspektiverende diskuterer vi med afsæt i Ovids Metamorfoser hvordan antikke forestillinger kan bruges i vores nutid til at forstå det moderne menneskes livsvilkår.
Baggrund:
Paideia s. 30, 37-38, 137-138
Gyldendals religionshåndbog: "myte"
Nationalmuseet: Det apollinske og det dionysiske, https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/antiksamlingen/vin-og-kaerlighed-det-graeske-symposion/dionysos-vinens-gud/det-apollinske-og-det-dionysiske/
Basistekster:
Hesiod: Værker & dage (overs. Andersen), v. 42-105 (Pandora)
Hesiod: Værker og Dage v. 106-201 (Verdensaldermyten)
Hesiod: Theogonien (overs. Andersen) v. 116-138 og 453-506 (læst kursorisk)
Hesiod: Theogonien, v.507-616 (Prometheus)
Ovid Metamorfoser III, 316-355 (læst kursorisk)
Ovid Metamorfoser III 356-512 - Tiresias og Ekko og Narcissus
Ovids Metamorfoser VIII, 183-235: Daedalos og Ikaros
Ovids Metamorfoser X,243-297: Pygmalion
Lukrets: "Om verdens natur" V.146-194
Lukrets: "Om verdens natur" V.195-234 (læst kursorisk)
Platon: "Symposion" ved Per Krarup s. 38 12. linie fra neden til s. 41, linie 4 fra neden, samt s. 43 linie 20-22 (Aristofanes' tale)
Efterantikt perspektiv:
Artikel: "Det moderne menneske lider Ekko og Narcissus' skæbner gennem Tech-giganterne univers", Søren Hindsholm i Kristeligt Dagblad 22.07.22, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/det-moderne-menneske-lider-ekko-og-narcissus-skaebner-gennem-tech-giganterne-univers
Rune T. Kliddes tegneserieudgave Aristofanes' tale
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
Kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt
Omfang: ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13,58 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Epos - Odysseus på kanten af verden
Indhold:
Tematisk læsning af Odysséen med fokus på rejsen på kanten af verden samt om det at færdes på kanten af hvad vi kan vide om verden. Vi arbejder med modstillingerne mellem blindhed overfor indsigt samt sand viden om livet i døden.
I forløbet introduceres eposgenren, det homeriske verdensbillede, det homeriske helteideal, skæbneforestillinger, gæstevenskab samt kolonisering som historisk kontekst. Derudover strejfer vi Vergils videreførelse af eposgenren i romersk kejsertid med fokus på skildringen af skellet mellem denne verden og underverdenen.
Vigtige begreber er foruden de stilistiske træk bl.a.: areté, timé, kléos, nostos, moira, do ut des, xeneia, m.fl.
Basistekst:
Odysseen (overs. Due):
Første sang vers 1-154
Niende sang
Ellevte sang vers 1-234, vers 235-384 læst kursorisk
Tolvte sang vers 142-269
Vergil: Æneiden (Overs. Due)
Sjette sang vers 237-755 (vers 417-534 samt 574-632 gennemgået kursorisk)
Perspektiv:
Dantes guddommelige kommedie (overs. Meyer)
Helvedet, 26. sang v. 54-142 (Odysseus' tale)
Baggrundstekst:
Paideia s. 16-27, 31-37, 40-42
Video:
Grækerne - den gode strid, https://via.mitcfu.dk/TV0000115886
Faglige mål:
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
Kernestof:
• oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
• væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
• antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Omfang ca. 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20,83 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Tragiske skæbner
Indhold:
Fokus for løbet er forblindelse, konflikten mellem oikos og polis, det problematiske i at fastlægge retfærdige love, aktørernes bevægelse mellem liv og død, den bagvedliggende religionskritik. Den tragiske helts forblindelse som i dette stykke rammer begge hovedpersoner lader de fundamentale modsætningsforhold mellem det jordiske og guddommelige, liv og død, orden og anarki træde frem og undergå uforudsigelige forvandlinger i en støt gang mod ulykke. Vi undersøger hvordan tragedien diskuterer konflikten mellem tidligere tiders heroiske idealer overfor de klassiske tids samtidige borgeridealer.
I forløbet introduceres tragedien som genre og Aristoteles' begreber om særligt genrens virkning diskuteres i forhold til Sofokles' Antigone.
Materiale:
Basistekst:
Sofokles' Antigone (overs. Lech)
(Korsange gennemgås kursorisk)
Baggrundstekst:
Paideia s. 69-70, 101-109, 115-116
Supplerende:
Læserbrev: Antigone i Danmark, af Ib Jørgensen Politiken - Debat 27. februar 2021
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
Kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt
Omfang ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,92 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Filosofisk indsigt og udsyn
Indhold
Forløbets udgangspunkt er spørgsmålet om, hvad der driver os til at ville vide noget. Med afsæt i Platons hulelignelse og hans dualistiske verdensbillede forsøger vi at nærme os et svar på spørgsmålet igennem læsning af Platons Symposion. Nogle af hyldesttalerne til Eros læses og præsenteres gruppevis mens vi sammen dykker ned i Agathons og Sokrates' taler og særligt Sokrates' gengivelse af sin samtale med Diotima. Afslutningsvis dramatiserer vi i grupper rejsen op ad Diotiamas stige, og årets Sokrates kåres.
Ift. dels Sokrates' majeutiske metode, dels Platons dualistiske verdensopfattelse inkl. hans skelnen mellem fænomen og ide samt doxa og episteme, har vi anvendt det begrebsapparat, som præsenteres i Paideia.
Basistekster:
Platons hulebillede (Staten, Bog 7, 514a-518d) i Tortzen, Gorm: "Platon i udvalg I" Gyldendal 2013, s. 295-300
Platons Symposion (Sevelsted og Tortzen: "Platon i udvalg II, Gyldendal 2013)
• Gruppevis læsning: Talerne af Phaidros, Pausanias, Eryximaches, Aristofanes og Alkibiades
Perspektiv:
N.F.S. Grundtvig: De levendes land, 1824
Video:
• "Antikkens store tænkere: Sokrates", vist på DRK 2017, https://via.mitcfu.dk/TV0000109162
• Det antikke græske symposion (Nationalmuseet)
Baggrundstekst:
Paideia s. 137-138, 146-152
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
Kernestof:
- oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt
Omfang: ca 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,83 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Skulpturkunst - Det gode og det skønne
Indhold:
Forløbets fokus er på antikkens fremstillingen af mennesket gennem skulpturkunsten. Med særlig fokus på den kanonskabende fremstilling af mandekroppen og dens betydningshistorie bevæger vi os ned gennem historien fra 6. årh. til 2. årh. e.Kr. med vægt på klassisk tid.
Hvad udtrykker mandekroppen? Hænger fremstillingen af den græske skulptur sammen med samtidens litterære stil samt politiske og filosofiske idealer? På hvilken måde trækker romersk skulptur på det klassiske græske ideal? Med afsæt i formanalytiske betragtninger forsøger vi at besvare disse spørgsmål.
Mht. efterantikkens brug af det antikke forlæg har fokuseret på renæssancen, barokken og nyklassicismen samt surrealismen og vitalismen som udtryk for moderne strømninger.
Baggrundsmateriale:
Kluge, M., Holm, K. 2023. I. Skulpturen omkring os. Kunsten at se på skulptur Systime. https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=132. (uddrag)
Paideia s. 45-50, 93-95, 129-135, 171-173, 201-206, 247-253,
Fich mfl.: "Græsk kunst", Systime 2008, s. 286-88
http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder
Gennemgåede skulpturer:
Anavysos-kouros, http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/nationalmuseet/kouroi/kouroi.htm
Pebloskoren
Kore 670, https://www.theacropolismuseum.gr/en/statue-kore-5
Kritiosdrengen, http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/museet/kritios/kritios.htm
Zeus/Poseidon fra Artemision,
Myrons Diskobolos
Polyklets Doryphoros,
Periklesportræt, https://www.britishmuseum.org/collection/object/G_1805-0703-91
Udsnit af Parthenonfrisen, http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/akropolis/parthenon/friseoestside/oe6a.jpg
Frise fra Niketemplet: "Nike løsner sandal", https://paideia.systime.dk/fileadmin/_processed_/0/2/csm_XZL_149434_edaf63314c.jpg
Euripidesportræt
Maussollos fra Mausolæet i Halikarnassos, https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/14/Statue_Maussollos_BM_Sc1000_n4.jpg
Praxiteles' Afrodite fra Knidos,
Lysippos' Apoxyomenos, http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/vatikanet/apoxyomenos/apoxyomenos.htm
Apollon saurektonos ca. 350 f.Kr. Praxiteles, https://collections.louvre.fr/en/ark:/53355/cl010278000
Ludovisi-gruppen: Galler dræber sig selv og hustru, https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Ludovisi_Gaul
Laokoongruppen
Afrodite og Pan, http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/athen/nationalmuseet/venusogpan/venusogpan.htm
Augustus fra Prima Porta
Rytterstatuen forestillende Marcus Aurelius
Perspektivskulpturer:
Napoleon som Mars af Antonia Canova 1802-1806
Donatello: David 1440-42
Bernini: "Pluto og Prosérpina", 1621–1622
Salvador Dali: Venus fra Milo med skuffer 1936
Bernardo Morescalchi; Calciatore (Fodboldspiller) (opstillet på Stadio dei Marmi) 1932
Faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,92 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/228/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66510578049",
"T": "/lectio/228/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66510578049",
"H": "/lectio/228/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66510578049"
}