Holdet 3a ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Sune Hansen
Hold 2025 ol/a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til OLDTIDSKUNDSKAB
Titel 2 Antikkens arkitektur
Titel 3 EPOS - Krigens skæbner - ILIADEN
Titel 4 FILOSOFI - Det absolutte og det relative
Titel 5 HISTORIOGRAFI - Enkeltindivid, gruppe og kultur
Titel 6 ANTIGONE - stærke normer og personligheder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til OLDTIDSKUNDSKAB

Introduktion til OLDTIDSKUNDSKAB

I denne introduktion til oldtidskundskab (den græsk-romerske antik), vil vi se på nogle af de elementer, der kendetegner særligt den græske antik.
Her vil det blive tydeligt, at den europæiske kultur i mange henseender står i gæld til og er inspireret af den antikke kultur.
Vi vil komme ind på mytebegrebet og begreber såsom kosmogoni, kosmologi, samt teogoni, teologi og religion.

Primærlitteratur
Hesiod:
uddrag af THEOGONIEN vers 114-232
uddrag Værker og dage, vers 106-201


SEKUNDÆRLITTERATUR

Se sekundærlitteratur under "Kernestof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens arkitektur

Antikkens arkitektur


Beskrivelse
Fokus i dette forløb er formsproget i den antikke arkitektur med særlig vægtlægning på de klassiske søjleordener. Endvidere følger vi udviklingen af den græske arkitektur i dens videreførsel i romersk sammenhæng. Til slut perspektiveres til senere europæisk brug og nyfortolkning i klassicistisk arkitektur efter middelalderen.

BASISMONUMENTER

GRÆSK ARKITEKTUR

Grundplan for græske templer - se:
Grækenland i oldtiden - arkitektur:
https://denstoredanske.lex.dk/Gr%C3%A6kenland_i_oldtiden_-_arkitektur



De tre templer i PÆSTUM, Italien:
- Basilikaen fra ca. 550 f.Kr. (én række søjler i cella)
- Cerestemplet (tidl. Athena-tempel) ca. 500 f. Kr. (ingen søjler i cella)
- Neptuntemplet (Græsk: Poseidon-tempel), også kaldet det andet Hera-tempel, ca. 460-450 f.Kr.

Hefaistos-templet, ATHEN (450-440 f. Kr.)

Propylæerne, ATHEN (ca. 437-432 f. Kr.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Propylaia_(Acropolis_of_Athens)

Parthenon
https://denstoredanske.lex.dk/Parthenon

Parthenon, plan
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Parthenon-top-view.svg

https://www.worldhistory.org/image/944/plan-of-the-parthenon/

Niketemplet
https://denstoredanske.lex.dk/Niketemplet

https://lex.dk/karyatide

https://lex.dk/atlant

Erechteion (med Karyatidehallen), Athen 421-406
https://denstoredanske.lex.dk/Erechtheion

Athenernes skatkammer, DELPHI (510-480 f. Kr.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Athenian_Treasury

Tholos, DELPHI, (380-370 f. Kr.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Tholos_of_Delphi
https://en.wikipedia.org/wiki/Tholos_%28architecture%29

Karyatide (søjle udformet som en ung kvinde bærende en kurv på hovedet)
https://lex.dk/karyatide



ROMERSK ARKITEKTUR

Portunus-templet (Fortuna Virilis-templet), Rom (ca. 100 f. Kr.)
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/boarium/portunus/portunus.htm

Grundplan for romersk tempel - se:
https://lex.dk/Romerrigets_arkitektur

Vesta-templet, Rom (ca. 100 f.Kr.), rundtempel
https://lex.dk/Vestatemplet

Vesta-templet, Tivoli, rundtempel (1. årh. f.Kr.)
https://en.wikipedia.org/wiki/Temple_of_Vesta,_Tivoli

Colosseum, Rom (72-80 e. Kr.)
https://lex.dk/Colosseum

Pantheon, Rom (120'erne e. Kr.)
https://lex.dk/Pantheon

Konstantin-buen, Rom (312-315 e. Kr.)
https://lex.dk/Konstantinbuen


Porta Nigra, Trier (Tyskland), ca. 180 e. Kr.

Det romerske teater i Mérida (Spanien)

Maison Carrée, Nîme, 19-16 f. Kr.

Porta Maggiore, Rom

Diocletians termer (det indre), Rom,



PERSPEKTIVMONUMENTER – efterantikke, klassicistiske bygninger

Leon Batista Alberti Tempio Malatestiano, Rimini, 1450, (Renæssance).
Leon Battista Alberti & Bernardo Rossellino.: Palazzo Ruccelai, Firenze 1451, (Renæssance).
Leon Batista Alberti: Sant' Andrea, Mantova,1471, (Renæssance).
Donato Bramante: Tempietto, Rom, 1502 (Renæssance).
Michelangelo & Giovanni Battista Piranesi: Palazzo Senatorio, 1500/ 1700-tallet, Rom
Michelangelo & Della Porta: Palazzo dei Conservatori, 1568, Rom
Giacomo Barozzi da Vignola & Giacomo della Porta: Il Gesu-Kirken, Piazza del Gesù, Rom,1568-84 (sen-renæssance)
Carlo Maderno: Santa Susanna, Rom, 1597-1603, (sen-renæssance)
Palladio: S. Giorgio Maggiore, 1565 – 1610 (sen-renæssance)
Peterskirken, Rom, Facade Carlo Maderno, 1606 – 1626 (barok)
Christopher Wren: St. Pauls Cathedral 1667, London (barok)
Louis le Vau: Versailles, 1668, Paris. Facade mod haven. (barok)
Charles Perrault: Louvre Colonnade, 1674, Paris. (barok)
Sir John Vanbrugh & Nicholas Hawksmoor: Blenheim, 1722, Oxfordshire, England
Nicolai Eigtved: Amalienborg, 1750, København (rokoko)
Jacques-Germain Soufflot & Jean-Baptiste Rondelet: Pantheon, 1765-1790, Paris (Nyklassicisme)
Carl Gotthard Langhans & Johann Gottfried Schadow:  Brandenburger Tor 1791, Berlin, (Nyklassicisme).
John Soane (1805) / Herbert Baker (1925-39): The Bank of England
C. F. Hansen: Københavns Byret, 1815 (Nyklassicisme)
C. F. Hansen: Christiansborg Slotskirke, 1826 (Nyklassicisme)
C. F. Hansen: Domkirken, København, 1829 (indre og ydre)., (Nyklassicisme)
Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller: Statens museum for kunst, 1896 (historicisme)
Brummer og Mørk-Hansen: Det tredie Christiansborg (1906-1927)
Den Vest- og sønderjyske Kreditforening, Ringkøbing (ca. 1910?), (Nyklassicisme).

BAGGRUNDSTEKSTER
Arkitektoniske begreber

Søjleorden
https://denstoredanske.lex.dk/s%C3%B8jleorden

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/6a/Classical_orders_from_the_Encyclopedie.png

Kymation
https://denstoredanske.lex.dk/kymation

Æggestav
https://denstoredanske.lex.dk/%C3%A6ggestav

Astragal
https://denstoredanske.lex.dk/astragal_-_dekorationsliste

Prostyl
https://denstoredanske.lex.dk/prostyl

Korintisk søjleorden
https://denstoredanske.lex.dk/korintisk_s%C3%B8jleorden

Basilica
https://en.wikipedia.org/wiki/Basilica

Konsol
https://www.britannica.com/technology/console-architecture


KUNSTHISTORIE (ARKITEKTUR)

Grækenland i oldtiden - arkitektur
https://denstoredanske.lex.dk/Gr%C3%A6kenland_i_oldtiden_-_arkitektur

Athena (i græsk mytologi)
https://denstoredanske.lex.dk/Athena_-_i_gr%C3%A6sk_mytologi



Romerrigets arkitektur
https://denstoredanske.lex.dk/Romerrigets_arkitektur

https://da.wikipedia.org/wiki/Porta_Nigra

https://en.wikipedia.org/wiki/Baths_of_Diocletian#

https://denstoredanske.lex.dk/klassicisme

https://denstoredanske.lex.dk/klassicisme_inden_for_billedkunst_og_arkitektur

Arbejdsformer
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EPOS - Krigens skæbner - ILIADEN

Krigens skæbner - ILIADEN

Ved læsning af uddrag af eposset Iliaden vil vi i dette forløb vil vi undersøge menneskelige konflikter som de kan opstå i familien, i arbejdsrelationer og vi vil undersøge menneskets oplevelse af krig og død set i en antik græsk sammenhæng. Vi vil bl.a. beskæftige os med æresbegrebet og om begrebet om familien. Endvidere vil vi arbejde med de særlige træk, der kendetegner det græske epos.

PRIMÆRLITTERATUR:
Iliaden (overs. Due)
1. sang vers 1-611
6. sang vers 237-529
22. sang
24. sang 469-676

SEKUNDÆRLITTERATUR
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime 2012 s. 11-19, 23-33

Se øvrig sekundærlitteratur under "Kernestof"


Perspektiv:
Film: Wolfgang Petersen: ”TROY” 2004
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FILOSOFI - Det absolutte og det relative

FILOSOFI. Det absolutte og det relative - metafysik, socialkonstruktivisme og
identitetspolitik


Det absolutte og det relative - metafysik, socialkonstruktivisme og identitetspolitik
Beskrivelse
I dette forløb vil vi undersøge Platons metafysik, og hvad man kunne kalde hans ”metafysiske kompleks” sat i modsætning til en moderne, filosofisk relativisme. Overordnet set, kan Platons metafysik beskrives som en dualisme mellem fænomenernes verden og idéernes verden, mens hans ”metafysiske kompleks” kan beskrives som de vigtigste bestanddele af den metafysiske verden, idéernes verden; nemlig det sande, det gode, det skønne, det retfærdige, fornuften og sjælen. Platon opererer i kraft af sin metafysik med begrebet om det absolutte.
Vi vil lave nogle perspektiverende nedslag til metafysikken i senere europæisk filosofi med Descartes’ delvist skeptiske metafysik og til romantikkens metafysik med Baudelaire. Dernæst vi vil inddrage en moderne problemstilling i og med socialkonstruktivismens og identitetspolitikkens diskussion af køn som konstrueret, dvs. som noget relativt og ikke absolut. Socialkonstruktivismens relativisme og kritikken af denne vil ske med læsninger af Gergen og Favrholdt, Butler og Ulf Harbo.
Platon

PRIMÆRLITTERATUR
Platon: Staten, Platon i udvalg I, Gyldendal 2013, s. 295-301

Platon: Af 7. brev (Platons skrifter i oversættelse, Hans Reitzel, KBH 1940, s. 341 lin 22 -s. 344 lin 26)

Platon: Symposion (ved Per Krarup, Gyldendal 2012, s. 52m-70ø)

SEKUNDÆRLITTERATUR
https://lex.dk/Platon

Peter Thielst: Man bør tvivle om alt og tro på meget, s. 22-27: Fra mythos til logos

Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: Paideia  s. 137-170

Lund, Erik, Mogens Pihl og Johannes Sløk, De europæiske idéers historie, kap. 13-15

Hvad er filosofi? [Ole Fogh Kirkeby]
https://www.youtube.com/watch?v=Wekdt36juDE&ab_channel=OneOpenSpace


Perspektiverende litteratur

Baudelaire, Charles:
”Skønheden, moden og lykken” (essay, fransk 1863) i Det moderne liv maler, Kulturklassiker Klim

Kenneth J. Gergen: ”Social konstruktion” i Ind i samtalen (s. 9-10)

DAVID FAVRHOLDT Professor, dr.phil. ”Sociologi. Social konstruktivisme — en forfejlet ideologi. Er alt relativt?” Weekendavisen 4. – 10. marts 2005

YOUTUBE - Berkeley professor explains gender theory | Judith Butler
https://www.youtube.com/watch?v=UD9IOllUR4k

YOUTUBE - Reaktion Ulf Harbo Pride 2023 KBH Ekstrabladet Kan mænd føde børn?
https://www.youtube.com/watch?v=Ib2VkEoDt3w
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 HISTORIOGRAFI - Enkeltindivid, gruppe og kultur

Vi vil i dette forløb se på, hvordan det enkelte menneskes eller gruppers møde med magten fremstilles, og hvordan kulturel og civilisatorisk selvforståelse fremstilles. Endvidere vil vi berøre HERODOT og THUKYDIDs metode.

PRIMÆRLITTERATUR
HERODOT, af 1. bog, udvalgte kapitler fra kap 1-153 (Hastrup & Hjortsø s. 7-27)

Thukydid - METODEKAPITEL - Bog 1, kap 21-22

THUKYDID Bog 2, kap 34-54 overs. A Schwarz i Aigis 20,1 (uddrag af Perikles' gravtale og pesten i Athen)

TACITUS - Karl Schønbergs Forlag, Kbh 1885, s. 16-23

SENECA: De clementia (Om Mildhed) III 9-12: Konge eller tyran i  "Antikkens styreformer til debat" Gyldendal 1974  s. 85-89

SEKUNDÆRLITTERATUR
https://lex.dk/Romerrigets_historie (udvalgte dele)

https://lex.dk/principatet

https://lex.dk/princeps

Seneca (den yngre) - lex.dk
https://lex.dk/dyd

Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: Paideia, Systime 2012 s. 55-91

Perspektivtekst:
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke 5. september 2011.  Klassikerforeingen.dk - Gravtalen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 ANTIGONE - stærke normer og personligheder

Antigone - stærke normer og personligheder

BESKRIVELSE
I dette forløb vil vi læse Sofokles’ tragedie ANTIGONE og møde den unge kvinde ANTIGONE, der bliver sat til at skulle vælge mellem at følge gudernes evige love og fædrenes skikke eller menneskeskabte, midlertidige love med livet som indsats. Tragedien viser desuden Thebens kong Kreon, der lader sig vildlede, hvorved han forbryder sig mod gudernes love og forfædrenes skikke.

PRIMÆRLITTERATUR
Sofokles: ANTIGONE, overs. Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzel, København 2019

SEKUNDÆRLITTERATUR
Marcel Lysgaard Lech: Om ANTIGONE, s. 129-138, i: Sofokles: ANTIGONE, overs. Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzel, København 2019

Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen: PAIDEIA s. 101-128

PERSPEKTIV - to fortolkninger af ANTIGONE
Antigone 1961 (græsk produceret filmatisering)
Juliette Binoche/ Antigone at the Barbican 2015 (teateropførelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer