Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Iben Schulze Overgaard, Louise Munk
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb retorik og novellanalyse
Titel 2 Tidlig nordisk litteratur og værklæsning
Titel 3 Folkeviser
Titel 4 DHO om Oplysningstiden
Titel 5 Miniforløb om digtanalyse
Titel 6 Forløb: Fattigdom i litteraturen
Titel 7 Dokumentarforløb
Titel 8 Nyhedsmedier (i GCP-perspektiv)
Titel 9 Forløb om normkritik - innovation
Titel 10 Værklæsning: Romanen "Gud taler ud"
Titel 11 Forløb om nordisk børnelitteratur
Titel 12 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel
Titel 13 Mennesket og natur
Titel 14 Fortællende journalistik
Titel 15 Nedslag i mellemkrigstiden
Titel 16 Nedslag i dramagenren
Titel 17 Repetition/eksamensforberedelse
Titel 18 Digitale læremidler
Titel 19 Forløb#18

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb retorik og novellanalyse

Grundforløb i Dansk (litt.+spr.+med.)

Formål: Kendskab til danskfagets tre perspektiver: det litterære, det sproglige og det mediemæssige gennem øvelsesbaseret undervisning med introduktion til de centrale begreber og metoder bl.a. analyse, fortolkning, intertekstualitet, fortæller, sproglige virkemidler, filmiske virkemidler (klipning, fakta og fiktionskoder), budskab.

MATERIALER
Grundbog gennem alle tre år i dansk: Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015).
Vi arbejder med kapitlerne 1 (Dansk er mange ting), 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.6 (indtil eventyr, afsnittet novellen), 4.9 (Ciceros pentagram, talegenrer, appelformer og disposition), 4.10 (indtil argumenttyper)

Reklame for Landbrug & Fødevarer med Jørgen Leth
Raymond Carver: “Min”, 1977
Naja Maria Aidt: “Bulbjerg”, 2006
Pia Juul: “Opgang”, 2001
Interview med Naja Marie Aidt: https://www.youtube.com/watch?v=ghTkpaB6pyQ
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Personkarakteristik af Amanda i "Mor" 31-10-2022
Analyse af novellen Bulbjerg af Naja Marie Aidt 05-12-2022
Interview 15-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tidlig nordisk litteratur og værklæsning

Saga VÆRK 1: Vi læser "Ravnkel Frøjgodes saga" ud fra et historisk og litteraturhistorisk perspektiv.

Vi læser Ravnkel Frøjgodes Saga med fokus på de islandske sagaer som et originalt bidrag til verdenslitteraturen og deres overleveringshistorie. Kendetegn ved genren bliver behandlet samt plot og personkarakteristik.

Kernestof:
Litteraturens veje, kapitlerne "Sagatiden", "Sagaen som genre".

Supplerende materiale: Episode 34 i sæson 3 af serien The Wire, hvor æresbegrebet bliver krænket, da et angreb finder sted på vej til kirke på en søndag, hvor en af hovedpersonerne er sammen med sin bedstemor. Det er imod reglerne, som de siger: "No Grandma's. No Children. No Sundays."

Klippet bruges sammen med Ravnkels saga for at vise nutidig brug af et æresbegreb, der på mange måder er parallelt til det æresbegreb der findes i sagaerne, hvor individet er underordnet familien og dens ære.

https://www.youtube.com/watch?v=NzvfWEXU-tc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Folkeviser

Forløb om tidlig nordisk litteratur: Folkeviser og folkeeventyr. Folkevisens genretypiske træk, dens placering som en middelalderlig kunstform og lidt om overleveringshistorien.

Kernestof:
Germand Gladensvend
De två systrarna, version med Folk og rackare: https://www.youtube.com/watch?v=DoKWwN_yuIk
The cruel sister, version med Old blind dogs: https://www.youtube.com/watch?v=yPbCi7eY5TM
De to søstre, version Sorten Muld: https://www.youtube.com/watch?v=E1c0VA-GQPc


Supplerende:
Litteraturens veje om folkeviser og visetyper: Trylleviser og ridderviser
Litteraturens veje om folkeventyr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO om Oplysningstiden

Forløbet leder op til klassens arbejde med at skrive DHO om emnet oplysningstiden. Her har eleverne kunnet vælge mellem følgende opgaveformuleringer:

Opgaveformulering 1
● Redegør for trekantshandelen i 1700-tallet
● Analyser de forskelligartede opfattelser af slaveri ud fra samtidige kilder
● Analyser ud fra Robinson Crusoe, hvordan kulturmødet og synet på den fremmede fremstilles
● Diskuter hvordan synet på den anden afspejler opfattelsen af egen kultur i Vesten


Opgaveformulering 2
● Redegør for udviklingen i den danske enevælde i 1700-tallets sidste halvdel
● Analyser fremstillinger af Struensee og hans projekt i Enquists Livlægens besøg og/eller En kongelig affære
● Diskuter hvorfor Struensee er interessant at fremstille kunstnerisk i dag og hvilke sider af historien, der fremhæves og udelades i film og/eller og roman. Inddrag i den forbindelse begrebet “historiebrug”


Opgaveformulering 3
● Redegør for udviklingen i den danske enevælde i 1700-tallets sidste halvdel
● Analyser ud fra Holbergs Niels Klim og/eller P.A. Heibergs Selskabssang/Sproggranskning, fremstillingen og kritikken af enevælden.
● Analyser ud fra samtidige kilder opfattelser af det gode samfund
● Diskuter hvordan opfattelsen af magt udfordres af trykkefrihedsspørgsmålet i perioden


Opgaveformulering 4
● Redegør for rettighedsdiskussionen i sidste halvdel af 1700-tallet
● Analysér fremstillingen af kvinden i Rousseaus Emile + Holbergs Kvinders rettigheder og/eller Holberg: Niels Klims forunderlige rejse.
● Analyser derudover opfattelsen af rettigheder i “Den Franske Menneskerettighedserklæring”, 1789 samt Olympe de Gouges’ “Erklæring om kvinders rettigheder”, 1791
● Diskuter hvorfor synspunkterne ikke fik politisk betydning i samtiden

Kernetekster i forløbet:
Per Olov Enquist: Livlægens besøg, Samleren 1999 (uddrag)
Nikolaj Arcel (instr.): En kongelig affære, 2012 (VÆRK 2)
Daniel Defoe: Robinson Crusoe, 1719, dansk oversættelse ved Mogens Boisen, Rosinante 2011
Ludvig Holberg: Niels Klim, 1741 (uddrag om kongeriget Kokleku)
Ludvig Holberg: Om kvinders rettigheder (epistel) 1791
P.A. Heiberg: "Selskabs-Sang. Den 25de September 1790" i dag bedre kendt som "Ordener hænger man paa idioter" eller "Indtogsvisen"


Supplerende tekster:
Berthelsen, Sune: Oplysningen. Rundt om Holberg. https://rundtomholberg.dk/temaer/oplysningen/ Aarhus Universitetsforlag (2019). Sidst opdateret: 13-11-2019

Berthelsen, Sune: Komedierne. Rundt om Holberg. https://rundtomholberg.dk/temaer/komedierne/ Aarhus Universitetsforlag (2019). Sidst opdateret: 13-11-2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Miniforløb om digtanalyse

Kort forløb med fokus på lyrik og billedsprog. Introduktion til digtets stilelementer: vers, strofer, rytme/metrik, rim, billedsprog - herunder metaforer og metonymier. Introduktion til analysemetoder fra den kognitive semantik: Ordenes denotative og konnotative betydninger, semantiske felter.

Kernestof:

Digte:
Søren Ulrik Thomsen: Jeg er levende. Fra Hjemfalden 1991
Michael Strunge: REBEL. Fra Skrigerne, Borgen 1980
Yahya Hassan: BARNDOM. Fra Yahya Hassan 1, Gyldendal 2013
Frank Jæger: Være-digtet. Fra Morgenens trompet, Gyldendal 1949
Henrik Nordbrandt: Æble. Fra 84 Digte, Gyldendal 1984.
J.P. Jacobsen: Mod Dæmring, 1886. Fra Digte og Udkast, 1886, Gyldendal Trane-Klassikere 1970; her optrykt fra Samlede Værker 1-5, 1924-29, Gyldendal 1973
Michael Strunge: Når vi sover, 1984. Fra Væbnet med vinger, 1984. Borgen, 1996.

Grundbog i dansk, Systime:
2.2 Semantik - sprog og betydning

Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier
2. Litterær analyse af digte


Supplerende materiale:
Kamilla Löfström Kristensen: Motorvej til Babylon, Dansklærerforeningen 2002

Iben Schulze Overgaard: Værktøjskasse til digtanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb: Fattigdom i litteraturen

Temaforløb om fattigdom i litteraturen

Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur om fattigdom gennem tiderne med perspektiv til Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Arbejdsformer i forløbet:
Gruppearbejde, klassedialog, rundbordssamtale, læreroplæg, rollespil, elevernes selvstændige researcharbejde på nettet, elevernes fremstilling af en kort introduktionsfilm om det folkelige gennembrud, individuel skriveopgave: debatterende artikel om fattigdom i litteraturen.


Kernetekster i forløbet:
Georg Brandes: Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (uddrag)
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (KANON)
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (KANON)
Tove Ditlevsen: Uddrag af Barndommens Gade
Jan Sonnergaard: Netto og Fakta
Naja Marie Aidt: Torben og Maria
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, uddrag.

Supplerende tekster:
Fibiger og Lütken: Litteraturens Veje. Følgende afsnit: Henrik Pontoppidan, Det folkelige gennembrud.
Video: "Rather Homemade præsenterer: Det moderne gennembrud - hvad skete der lige der?", Youtube 17. juni 2015
Jeppe Grandahl: Arbejderklasselitteraturen er tilbage igen, og den er blevet endnu mere personlig https://seinmag.dk/arbejderklasse-litteraturen-er-tilbage-igen-og-den-er-blevet-endnu-mere-personlig/
Edouard Louis: (klip fra Deadline-interviewet: https://www.dr.dk/nyheder/fransk-stjerneforfatter-underklassen-er-politik-ligesaa-intimt-som-det-foerste-kys )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dokumentarforløb

Undervisningsbeskrivelse:
Forløb om dokumentarfilm med fokus på fortælleformer/genrer og filmiske virkemidler (fx lyd, lys, klipning, komposition samt fakta- og fiktionskoder/autenticitetsmarkører). Vi ser eksempler på forskellige dokumentargenrer for at blive bevidste om genretræk. Herefter gennemgår vi filmiske virkemidler og arbejder med dem i et værk vi ser fælles i klassen. Så laver eleverne egne dokumentarfilm, hvor de har særlig fokus på genre og virkemidler. Endelig diskuterer vi etik og manipulation i dokumentarfilm. Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering, en analyserende artikel med dokumentar.

Kernestof:
Ole Schultz, ”Dokumentarfilm og Mockumentary”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 224
Ole Schultz, ”Filmiske virkemidler” i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 222

Ole Schultz, ”Filmens dramaturgi”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 223

Ole Schultz, ”Medieanalyse af dokumentarfilm”, i Håndbog til dansk, i-bog, Systime, side-id: 228

Dorte Granild og Mette Wolfhagen, Dox. Forløb i medier, Ringhof 2016, s. 18-22


Dokumentarfilm: Danske Cecilie Debell og færøske Maria Tórgarðs dokumentar ‘Skál’ om 21-årige Dania O. Tausens oprør. Dania er vokset op i et stærkt kristent provinsmiljø på Færøerne, hun er en aktiv del af den lokale menighed og synger i kirken. Forløbet foregår i forbindelse med NordUngs initiativ der er rettet mod at øge fokus på Norden i undervisningen. Fællestime med Dania O. Tausen d. 16/11 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nyhedsmedier (i GCP-perspektiv)

Nyhedsmedier (i GCP-perspektiv)

Forløb i fagets mediemæssige perspektiv. Formålet var at introducere eleverne nyhedsformidling i aviser, på nettet og på tv. Vi læste et bredt udsnit af nyhedsartikler fra forskellige aviser og forskellige nyhedsgenrer. Som afslutning på forløbet lavede eleverne i grupper en netavis, der fokuserede på Argentina, hvor klassen skal på studietur i 3g.

Primære arbejdsformer:
Gruppearbejde, klassedialog, stationslæring, kreative skriveøvelser, informationssøgning, skriftligt projektarbejde.

Faglige mål:
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Kernetekster i forløbet:
Ritzau: "Politi rydder migrantlejr med tåregas i hjertet af Paris", 24. nov. 2020
Claes Kastholm: "Blodig nat på stenbroen", Politiken 20.5. 1993 in Lisbet Borker og Povl Erik Brøndgaard (red.): "Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe", Dansklærerforeningen 2001.

Baggrundstekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime. Følgende afsnit:
Hvad er en avis
Avistyper
Stofområder
Samfundsområder
De fem nyhedskriterier
Ydre komposition
Vinkling
Avisens genrer
Indre komposition
Journalistisk sprog
Fake news og clickbait

Supplerende:
TV-AVISEN kl 21, DR  16.12. 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb om normkritik - innovation

Forløb om normkritik i tilknytning til innovationsforløb (GCP – verdensmål – menneskerettigheder)

Faglige mål:  
Forløbet tager udgangspunkt et spørgsmål om, hvad vil det sige at være normal, og hvordan forfattere forholder sig til at føle sig sat udenfor normalen. I løbet af 2010'erne udkommer der en række værker, der tematiserer subjekter, der lider af handicap eller sygdomme. Mange af disse er lyriske udgivelser der korresponderer med forskningsfeltet disability studies. Et fælles udgangspunkt er antagelsen om at normer er kulturbestemte og kan variere fra sted til sted, men at de defineres som uskrevne spilleregler eller normalitetsforventninger i en given kultur. At vi tager dem for givet og først opdager dem, når vi kommer i konflikt med dem. Og at det først er når vi opdager normerne, at vi kan begynde at sætte os ind i, hvad det vil sige at falde udenfor.
Forløbets grundbog hedder ”Fuck Normen” af Helle Juul Lassen, 2016. Vi arbejder med tekster, der kritiserer normen omkring krop: Normal/Crip, Hetero/Queer, Sort/Hvid. Forfattere, der skriver normkritisk har ofte en vrede i deres stemme, der er værd at lægge mærke til. De skriver deres vrede og uretfærdighedsfølelse ud.

Intro:
Læse introduktionen til "Fuck normen" afsnit: ”Normalitet”, ”Normkritik”, ”Ny kropslighed” (kropsfænomenologi og socialkonstruktivisme), ”Vrede stemmer”, ”Konkurrencestaten”. Intro til verdensmål om menneskerettigheder og handicap ifm. innovations-uge 2024.

NORMAL/CRIP:
Primær litteratur:
Caspar Eric: Uddrag fra Nike (2015) - Fuck Normen
"Naturens Uorden" af Christian Sønderby Jepsen (dokumentar) (2015)


Sekundær litteratur:
Crip-teori, Analyse og fortolkning af Nike + Eksemplarisk analyse i Fuck Normen s. 87-96.

"Jeg er en af de sidste spassere" af Jacob Yoon E. Nossell (artikel) - bruges som oplæg til skriveøvelse

Forløbet indgår som optakt til innovationsforløb på skolen i februar 2024.

Analyserende artikel om normer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb om nordisk børnelitteratur

Forløb om naturen tematiseret i nordisk børnelitteratur fra Mumitroldene fra Finland til Bennys Badekar fra Danmark. Forløbet anlægger et kulturhistorisk blik på en lang række tekster om natur i børnelitteratur i Norden. Der lægges ud med en lille teoritekst om børnelitteratur som kan bruges som forståelsesramme undervejs. Undervejs undersøges også det fællesnordiske som begreb og børnelitteratur som genre.

Læst:
Perry Nodelman, The Pleasures of Children's Literature, 1992
Jukka Laajarinne, Mumitroldene og tilværelsens gåde, artikel 2012
Tove Jansson, uddrag af Vejen til Mumidalen, 1963
Thorbjørn Egner, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, 1953
Flemming Quist Møller, Jannik Hastrup, Bennys Badekar fra 1971 (Film)
Frida Nilsson: Ishavspirater, 2015

Ca 50 ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om børnelitteratur 07-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Mennesket og natur

I forløbet har vi arbejdet med natursyn i perioden fra oplysningstiden til i dag i en slags diakron undersøgelse af, hvorfor så mange tekster har naturen som motiv og hvordan dette motiv har ændret sig gennem tid. Forløbet dækker tre tidligere perioder i litteraturhistorien: oplysningstid (kun kort, da klassen haft helt forløb om dette i 1g), romantik, samt det 20. århundrede og nyeste tid. Materialet dækker primært lyrik og prosa. I det analytiske arbejde med teksterne har centrale begreber som det antropocæne og holocæne natursyn været en gennemgående prisme, som teksterne er anskuet igennem.

Primær litteratur:  
- Jean-Jacques Rousseau: af Emile (1762) og Andrea Hejlskov: af DEN STORE FLUGT (2013)
- Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring” (1805)
- St. St. Blicher: af Hosekræmmeren (1829)
- N.F.S. Grundtvig: "Jeg gik mig ud en sommerdag at høre" (1847)
- H.C. Andersen: "Skrubtudsen" (1866)
- Karen Blixen: af Den afrikanske farm (1937)
- Thorkild Bjørnvig: "Lappedykkeren" (1959)
- Klaus Rifbjerg: "Fasan" (1962)
- Peter Seeberg: "Biografi af en snegl" (1981)
- Lars Skinnebach: uddrag fra Øvelser og rituelle tekster (2011)
- Theis Ørntoft: uddrag fra Digte 2014 (2014)

Sekundær litteratur:

Fra Naturhistorier af Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen (Dansklærerforeningens Forlag, 2016):
- Introduktion til temaet
- Det romantiske projekt – Naturen som kirke. 1800-1870
- Antropocæn – Mennesket, den største miljøfaktor. Efter 1980
Fra De seneste fem års litteratur af Katrine Haaning et. al. (Systime, ibog, 2024):
- Økokritik
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflektion over natur 01-09-2024
Reflekterende artikel 29-09-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Fortællende journalistik

Formål
Forløbet stiller skarpt på fortællingen i journalistikken fra Herman Bangs reportager fra 1880′erne over 1960′ernes New journalism og Gonzo i USA til de senere danske eksperimenter med at gøre den traditionelle nyhedsformidling mere personlig og litterær med elementer fra moderne narrativ journalistik. Forløbets tekster befinder sig alle naturligt i grænselandet mellem fakta og fiktion. Det er genrehybrider, som ofte tillader det subjektive blik og den personlige vinkel at trives side om side med de mere traditionelle journalistiske dyder: aktualitet, kritisk stillingtagen og objektivitet.


Kernetekster:
- Herman Bang: På "Thingvalla" (1881) fra Darger og Hansen: Begreb om dansk - antologi (Dansklærerforeningens Forlag, 2009) – s. 1-11
- Joh. V. Jensen: "Til Seksdagesløb" (Politiken, 1934) – s. 12-15
- Gay Talese: "Frank Sinatra er forkølet" (Esquire 1966, oversat af Jonas Langvad Nilsson i Amerikanske portrætter af samme forfatter og bragt i uddrag i Politiken 16. juni 2013) – hand-out bagerst i mappe
- Morten Sabroe: "Ildkuglen i fjernsynet" (Politiken, 21. oktober 1994)
– s. 16-18
- Poul Høi: "Og hele månen blev rød" (Berlingske Tidende 12. september 2001) – s. 19-22
- Olga Ravn: "I modeugens fløjlsmørke nattetime" (Weekendavisen 10. februar 2023) – s. 23-26

Sekundær litteratur:

- Jan Aasbjerg Petersen et. al.: "Faktaboks: Fortællende journalistik” fra Dansk i tiden (Systime, 2020) – s. 27
- Fra Rie Pedersen, Fortællende journalistik (Gyldendal, 2005)
- Rie Pedersen, Fortællende journalistik (Gyldendal, 2005)
         o"Featuren og dens forhistorie" – s. 28-36
         o"Den personlige journalistik - Storytelleren" – s. 37-42
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Refleksion over løvfald 03-11-2024
Nyhedsartikel 05-11-2024
Fortællende journalistik 20-11-2024
Sproglig analyse: Olga Ravn 08-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Nedslag i mellemkrigstiden

"Make it new" erklærer den amerikanske digter Ezra Pound. Indgangen til det 20. århundrede markerer det definitive opgør med den klassiske litteratur, kunst og verdenstolkning. Nietzsche erklærer Gud død, Freud udvikler psykoanalysen, fotografiet og filmen afløser maleriet som formidler af virkeligheden, Einsteins relativitetsteori ryster forståelsen af verdens sammenhæng. Ikke mindst fører de to verdenskrige og den udsigtsløse økonomiske situation i 1930'erne til et afgørende meningstab. Verden er blevet kaotisk på ny, fragmenteret, splittet, atomiseret.

"Nedslag i mellemkrigstiden" kortlægger denne fragmentering og splittelse gennem et udvalg af modernistiske tekster fra perioden 1900-1935 med fokus på de mange ismer, som afløser og udfordrer hinanden. Gennem forløbet perspektiveres litteraturen til strømninger i billedkunst.

Indhold
Introduktion: Besøg på SMK med omvisning i udvalgte modernistiske værker.


Primære tekster:
- Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål” (1922)
- Filippo Marinetti: ”Futurismens manifest” (1909)
- Emil Bönnelycke: ”Raadhuspladsen” (1918)
- Niels Martinov: ”Dadaismen” fra Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden (1990)
- Pierre Albert-Birot: ”Digt til at skrige og danse” (1916)
- Gustav Munch-Petersen: ”Det underste land” (1933)
- Rudolf Broby-Johansen: ”Forsvarstale for BLOD” (1923)

Værk:
Rudolf Broby-Johansen, BLOD (digte, 1922)

Supplerende stof:
Uddrag af Fritz Lang: Metropolis
Louis Buñuel og Salvador Dalí: Den andalusiske hund
DR-dokumentar: Digtere, divaer og dogmebrødre (afsnit 2)

Mundtlig aflevering: Analyse af Emil Bönnelycke ”Jeg ønsker mig en verden” (1921).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Nedslag i dramagenren

Der læses uddrag af dramaer fra fire perioder mhp. dels at introducere til dramagenren, dels at give overblik og sammenhæng over en kulturhistorisk udvikling af betydning for dramaernes stil og kontekst. Endvidere fokuserer vi på samtaleanalyse og talehandlinger.

I forløbet holder eleverne gruppeoplæg om følgende emner:
1. Oplæg om Holbergs forfatterskab
2. Oplæg om oplysningstidens drama (karakterkomedier)
3. Oplæg om det moderne gennembrud  
4. Oplæg om Ibsen og det naturalistiske teater (evt. omvendt rækkefølge)
5. Oplæg om 90'ernes teater (minimalisme og grotesker)
6. Oplæg om Beckett og absurd teater

Kernestof:
Ludvig Holberg: fra Erasmus Montanus (kanon)
Henrik Ibsen: Gengangere (værk)
Line Knutzon: fra Snart kommer tiden
Samuel Beckett: fra Venter på Goddot

Supplerende stof:
Materiale om genren, litteraturhistorien, sproghandlinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Digitale læremidler

Digitale læremidler

Herunder en oversigt over, hvilke digitale hjælpemidler, klassen har anvendt i hele skoleforløbet.

-Håndbog til dansk (e-bog). Ole Schultz Larsen. Systime. 2019, https://hbdansk.systime.dk/
-Litteraturhistorien på langs og på tværs (i-bog) Barbara Kjær-Hansen et al. Systime,  
https://litthist.systime.dk/
-Ordbog over det danske sprog, https://ordnet.dk/ods/forside
-ordnet.dk, https://ordnet.dk/
-Gyldendals samlede onlineordbøger, https://ordbogen.com
-Min læring - herunder de to undersider Danskgram online grammatiksite, og God stil, https://minlaering.dk/login?r=dashboard
- Holdberg-ordbog på dsl, https://holbergordbog.dk/

Du MÅ IKKE bruge:

Internetsøgning

Brug af AI

Google Drev (du må ikke downloade materialer fra drev til eksamen - de skal være downloadet på computeren på forhånd)

Kommunikation med omverdenen

Bemærk også, at ikke er "tilladt for eksaminanden at tilgå Studienet.dk, herunder offline-udgaven ”Exam Mode”, under de skriftlige prøver eller under de mundtlige prøvers forberedelsestid. Forbuddet gælder også andre lignende portaler med eksempler på besvarelser af eksamenssæt, med mindre disse er indgået i en undervisningssammenhæng og fremgår af prøvefagets undervisningsbeskrivelse" (Undervisningsministeriet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Forløb#18

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer